Endnu engang: Rødt lys for Aarhus Letbane
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Endnu engang: Rødt lys for Aarhus Letbane

Illustration: Sanne Wittrup

Aarhus Letbane fik heller ikke denne gang grønt lys til at køre med passagerer på banens første etape fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.

Trafikstyrelsen har ved et møde med letbaneselskabet i dag meddelt, at styrelsen fortsat ikke kan give den nødvendige sikkerhedsgodkendelse, som også glippede i slutningen af september, så den planlagte åbning under stor mediebevågenhed måtte aflyses med under en dags varsel.

Trafikstyrelsens vicedirektør Kåre Clemmesen oplyser efter mødet til TV2 News, at styrelsen har brug for mere materiale fra Aarhus Letbane. Hvis det nye materiale kan godkendes, kan letbanen åbne for passagerdrift i uge 50 eller 51.

Slukøret igen

Dermed må aarhusianerne endnu en gang væbne sig med tålmodighed. Den oprindelige plan lød på åbning af Aarhus Letbane i juni, men den måtte med tre måneder varsel udskydes til september. Efter den på ny udskudte åbning i september meldte letbaneselskabet ud, at åbningen ville ske inden for fem til otte uger, hvilket selskabet efterfølgende måtte erkende ikke at kunne nå. Seneste vurdering fra Aarhus Letbane lød på grønt lys til passagerdrift fra uge 50, hvilket altså kan nå at falde på plads endnu.

Læs også: Nyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid

Hvad er det så for sikkerhedsforhold, der alligevel ikke blev afklaret i dag? Da Aarhus Letbane i september måtte aflyse den stort anlagte åbning med under en dags varsel, stod to forhold i vejen for, at Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen kunne udstede den nødvendige sikkerhedstilladelse. Styrelsen kunne ikke godkende letbaneoperatøren Kelois’ såkaldte sikkerhedsledelsessystem, der blandt andet skal sikre, at selskabet overholder sine sikkerhedsprocedurer i tilfælde af problemer.

Aarhus Letbane selv kunne heller ikke få godkendt de såkaldte tekniske sikkerhedsregler, der omhandler fremtidigt vedligehold af letbanen. Der findes ingen tekniske regler for letbaner i Danmark, så Aarhus Letbane har udviklet sit helt eget regelsæt, baseret på jernbanereglerne.

Læs også: Her er letbanens sikkerhedsproblemer

Læs også: Professor om Aarhus Letbane: Man spørger sig selv, hvad i alverden der foregår

Keolis’ sikkerhedsledelsessystem blev godkendt tirsdag i denne uge. Det udestående spørgsmål var derfor de tekniske regler, og Aarhus Letbane sendte i sidste uge sin reviderede version af reglerne til Trafikstyrelsen.

Letbaneselskabets assesor, britiske Ricardo PLC, har samtidig gennemført en revideret sikkerhedsvurdering af letbanen, efter at den tidligere sikkerhedsvurderingsrapport blev underkendt, da Trafikstyrelsen i september ikke godkendte letbanens tekniske regler. Den reviderede sikkerhedsvurdering indeholder otte nye anmærkninger.

Og det er altså de opdaterede tekniske regler og den reviderede sikkerhedsvurdering, Trafikstyrelsen endnu ikke har godkendt.

Dårlig stemning

Undervejs er stemningen mellem sagens parter blevet tiltagende dårlig. Aarhus Letbane rettede i sin redegørelse efter aflysningen i september skarp kritik mod operatøren Keolis for at indføre et nyt it-system, der ifølge redegørelsen har skabt problemer med sikkerhedsgodkendelsen. Aarhus Letbane har tidligere opfordret Keolis til at droppe it-systemet til fordel for et papirsystem.

I redegørelsen rettede selskabet også en slet skjult kritik mod Trafikstyrelsen for ikke at godkende sikkerhedsledelsessystemet.

»Et mindre godt sikkerhedsledelsessystem er således ikke afgørende for en sikker drift på kort sigt. Selvom Keolis' sikkerhedsledelsessystem er mindre godt, burde det ikke være grund til at letbanen ikke kan sættes i drift,« skrev Aarhus Letbane i sin redegørelse.

Læs også: Letbaneoperatør trodsede advarsler mod nyt it-system

Læs også: Letbaneselskab om afslag: »I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse«

Aarhus Letbane rejste i november erstatningskrav mod letbaneoperatøren Keolis, seom letbaneselskabet mener har misligholdt sin kontrakt. Asal-konsortiet, der leverer tog og skinner til letbanen, rejste samme måned økonomisk krav mod Aarhus Letbane, fordi der ikke som planlagt er kommet gang i testkørslerne på Odderbanen, som er den næste planlagte etape. Og for to uger siden beskyldte Bent Hansen, formanden for Region Midtjylland, der sammen med kommunerne omkring Aarhus ejer letbanen, Trafikstyrelsen for at tryne det jyske projekt med unødigt bureaukrati.

»Det her drejer sig om, at en styrelse fra København skal vise magt. Nu har der kørt tog på strækningen mellem Odder og Aarhus i over 80 år, og så kommer der en bureaukratisk styrelse og skal bestemme, hvordan overkørslerne skal være. Hele sagen viser, at der er nogen, der skal vise, hvis magt er størst,« udtalte Bent Hansen til Jyllands-Posten.

Imens glider letbanetogene fortsat tomme rundt på deres testkørsler i Aahus’ gader, mens de venter på de første passagerer.

Aarhus Letbane skriver i en pressemeddelelse her til eftermiddag, at forberedelserne til at indlede kørsel med passagerer fortsætter.

»Dermed vil driften med passagerer kunne på-begyndes umiddelbart efter, at Aarhus Letbane modtager de sidste, nødvendige godkendelser fra styrelsen,« skriver letbaneselskabet.

For flere måneder siden fik letbaneselskabet at vide at der var så store mangler i deres dokumentation, at de ikke kunne godkendes. Det var om noget 'et vink med en vognstang'.
Når de så flere måneder senere endnu ikke har fået det hele på plads, så undrer det mig. Det indikerer at letbanen ikke har forstået/vil forstå hvad der skal til og/eller ikke har fået den organisation på plads, der skal være der.
Jeg arbejder selv til hverdag i et miljø hvor vores systemer skal godkendes. Har for længst erkendt at man ikke skal forsøge at sætte sig op mod reglerne, i det mindste ikke på den korte bane. "It is not a security issue, it is a compliance issue, go do !!"
Det er ikke Trafikstyrelsen der sætter reglerne. Det er fælles europæiske regler. Trafikstyrelsen ser blot på om de overholdes!

  • 7
  • 3

Jeg mener at have læst et sted at der IKKE findes regler for letbaner i DK. Aarhus Letbane har så taget udgangspunkt i regler fra jernbaneområdet og tilpasset dem til de situationer som de har ment er relevante for en letbane.

Iøvrigt lød det ved den aflyste åbning at der var store problemer med Keolis's sikkerhedsledelsessystem og nogle mindre udestående med Aarhus Letbanes operative regler. Nu har Keolis fået godkendt sit system, mens det er letbanen som halter efter.

Det er ikke til at se konkret hvad det er som skiller parterne (er det pernittengryn eller hvad?). Det eneste som har været nævnt flere gange er regler for skæring og svejsning af skinner - noget som efter sigende godt kan vente med at blive endelig afklaret. Så HVAD er det som de fortsat er uenige om?

  • 1
  • 1

Sporvejsmuseet har jo kørt “letbane” kørsel i mange år, og Trafikstyrelsen er ofte derude og godkende diverse nye ting. Metroen i København er også en “letbane” teknisk set. Så den med at det er Danmarks første letbane holder ikke.

Synes der er nogle pudsige sammenfald mellem en LA Trafikminister (som iøvrigt er af den mest uduelige på posten) og så denne Kåre Clemmensen, som åbenbart skal være personligt overbevist før letbanen må køre. Han kom fra en stilling som direktør i HNM Naturgas hvor han havde ansvaret for forretningsudvikling af naturgas til bybusser.

Hr Clemmensen kom til Trafikstyrelsen i juni i år, altså lige som byggeriet af letbanen gik ind i den afsluttende fase med test og endelige godkendelser.

Derudover er der en iøjenfaldende mangel på journalistisk agtindsigt i denne sag. Hvad er det præcis for ting Trafikstyrelsen (eller rettere denne hr. Clemmensen) skal overbevises om? Hvis det virkelig er noget med at svejse skinner sammen, så havde de vel slet ikke bygget hele banen hvis ikke de kunne svejse og håndværkerne havde svejsecertifikater og det hele blev behørigt tjekke, godkendt og dokumenteret?

Synes denne sag bliver mere og mere speget, og lugter mere og mere af obstruktion, politikerlede, DJØF-uduelighed og forbrændingsmotor-fetishisme.

  • 5
  • 7

Hvis trafikstyrelsen sætter reglerne så må de vel også kunne forklare dem til Letbanen og fortælle dem konkret hvad de skal gøre på de punkter som styrelsen ikke finder opfyldt. Eller er sagen at styrelsen bare siger "dur ikke" men ikke hvad det er der ikke dur og at de måske selv ikke hvad hvilke regler der egentlig er og hvordan de skal fortolkes i den virkelige verden? Eller handler det om at der er en chef (eller flere chefer) der skal gøre sig vigtige for at vise at de skam er nødvendige og skal have deres høje løn... Mens alt de i virkeligheden gør er at lave mere kaos og rod som deres ansatte under dem så skal redde røven på chefferne pga.

  • 0
  • 6

Nu har jeg ikke nogen konkret viden om sikkerhedsregler for jernbaner, lette eller ej; men jeg har været involveret audits indenfor andre områder.

Audits foregår som altoverskyggende hovedregel ved at man gennemgår reglerne en for en, afsnit for afsnit og punkt for punkt. For hvert punkt spørger man så til om kravet er opfyldt, om der er en passende procedure og om den er overholdt. Er der forhold som ikke er i orden får man noteret en konkret afvigelse med henvisning til den konkrete regel, som ikke er opfyldt.

Hvad letbanen ikke opfylder vil være fortroligt fra Sikringsstyrelsens side, de bør ikke hænge en klient ud. Letbanen har selvfølgelig frihed til at offentliggøre hvad de konkret mangler.

  • 5
  • 0

På det seneste har vi set en ny stil fra Transportministeriet ift. det kuldsejlede signalprogram. Deres presseafdeling er gået i direkte dialog her på debatsiderne.

Kan kun opfordre til at Trafikstyrelsens presseafdeling på tilsvarende vis er aktive if. letbane-sagen.

  • 1
  • 4

Jeg mener ikke at det kan være en styrelses rolle at skulle meddele medierne om afgørelser i diverse sager.
Den opgave kan kun ligge hos firmaet der bliver vurderet. I dette tilfælde Letbanen.
Det er Letbanen der må vælge deres egen pressestrategi og selv må stå på mål over for kunderne. Og selv forklare hvad der er af afvigelser og hvad de gør for at lukke hullerne.

  • 6
  • 0

Der er ingen tvivl om at det forhindre en bil i at blive påkørt af en sporvogn / letbane, hvis der er skrevet en tyk bog om sikkerhed, som så er blevet godkendt af myndighederne.

Sansynligheden for at et træ vælter en køreledning ned på vejen, bliver naturligvis kraftigt reduceret hvis der er et fint organsations diagram ophængt på væggen hos en myndighed i København.

Resevedele der bryder i brand eller knækker, bliver næsten helt forhindret, fordi eksterne konsulenter har brugt milioner på at skrive revisor reporter, om budgettet!

Godt vi har så mange regler og kontrolører af samme regler!

  • 1
  • 7

Michael Fos, det siger mere om dig end om dem.
Et sikkerhedsledelsessystem er netop kendetegnet ved at det ikke er et diagram der hænger på væggen, men hvor man i stedet gør alt for at kende de ting der kan være farlige. Og systemet skal netop ‘leve’ så der bliver handlet på de ting der måtte ske på trods af de regler og barrierer man har.
De fleste der har noget med sikkerhed at gøre inden for luftfart, søfart, off-shore, jernbane ved at det er sådan det fungerer.

Men der vil selvfølgelig altid være folk som latterliggør det og som mener at de selv ved bedst. Det er også de folk der er med til at sikre at vi andre har noget at arbejde med..

  • 5
  • 0

Lars Jensen hvor er du klog.
Hvad skulle vi dog gøre uden dit klarsyn.

Sikkerheden afhænger heldigvis af folk som dig og ikke farlige typer som mig, der bare giver los og kører løs, med hovedet under armen og uden viden om noget som helst.

Lars Jensen, hvor er du dog klog!
Og uden fejl.
Lars Jensen, hvor er du dog klog!

(Hov det blev næsten et haiku-digt).

Der er jo nok ikke sket en eneste ulykke i den frie trafik, imellemtiden, som kunne have været undgået hvis banen havde været i drift?
De mange tusinder, der ikke ville have kørt i bil, hvis banen havde været i drift.
Måske, du skal løfte hovedet fra bøgerne, reglementerne og diagrammer og kikke på den rigtige verden?

  • 0
  • 10