Endnu engang: Rødt lys for Aarhus Letbane
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Endnu engang: Rødt lys for Aarhus Letbane

Foto: Sanne Wittrup

Aarhus Letbane fik heller ikke denne gang grønt lys til at køre med passagerer på banens første etape fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.

Trafikstyrelsen har ved et møde med letbaneselskabet i dag meddelt, at styrelsen fortsat ikke kan give den nødvendige sikkerhedsgodkendelse, som også glippede i slutningen af september, så den planlagte åbning under stor mediebevågenhed måtte aflyses med under en dags varsel.

Trafikstyrelsens vicedirektør Kåre Clemmesen oplyser efter mødet til TV2 News, at styrelsen har brug for mere materiale fra Aarhus Letbane. Hvis det nye materiale kan godkendes, kan letbanen åbne for passagerdrift i uge 50 eller 51.

Slukøret igen

Dermed må aarhusianerne endnu en gang væbne sig med tålmodighed. Den oprindelige plan lød på åbning af Aarhus Letbane i juni, men den måtte med tre måneder varsel udskydes til september. Efter den på ny udskudte åbning i september meldte letbaneselskabet ud, at åbningen ville ske inden for fem til otte uger, hvilket selskabet efterfølgende måtte erkende ikke at kunne nå. Seneste vurdering fra Aarhus Letbane lød på grønt lys til passagerdrift fra uge 50, hvilket altså kan nå at falde på plads endnu.

Læs også: Nyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid

Hvad er det så for sikkerhedsforhold, der alligevel ikke blev afklaret i dag? Da Aarhus Letbane i september måtte aflyse den stort anlagte åbning med under en dags varsel, stod to forhold i vejen for, at Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen kunne udstede den nødvendige sikkerhedstilladelse. Styrelsen kunne ikke godkende letbaneoperatøren Kelois’ såkaldte sikkerhedsledelsessystem, der blandt andet skal sikre, at selskabet overholder sine sikkerhedsprocedurer i tilfælde af problemer.

Aarhus Letbane selv kunne heller ikke få godkendt de såkaldte tekniske sikkerhedsregler, der omhandler fremtidigt vedligehold af letbanen. Der findes ingen tekniske regler for letbaner i Danmark, så Aarhus Letbane har udviklet sit helt eget regelsæt, baseret på jernbanereglerne.

Læs også: Her er letbanens sikkerhedsproblemer

Læs også: Professor om Aarhus Letbane: Man spørger sig selv, hvad i alverden der foregår

Keolis’ sikkerhedsledelsessystem blev godkendt tirsdag i denne uge. Det udestående spørgsmål var derfor de tekniske regler, og Aarhus Letbane sendte i sidste uge sin reviderede version af reglerne til Trafikstyrelsen.

Letbaneselskabets assesor, britiske Ricardo PLC, har samtidig gennemført en revideret sikkerhedsvurdering af letbanen, efter at den tidligere sikkerhedsvurderingsrapport blev underkendt, da Trafikstyrelsen i september ikke godkendte letbanens tekniske regler. Den reviderede sikkerhedsvurdering indeholder otte nye anmærkninger.

Og det er altså de opdaterede tekniske regler og den reviderede sikkerhedsvurdering, Trafikstyrelsen endnu ikke har godkendt.

Dårlig stemning

Undervejs er stemningen mellem sagens parter blevet tiltagende dårlig. Aarhus Letbane rettede i sin redegørelse efter aflysningen i september skarp kritik mod operatøren Keolis for at indføre et nyt it-system, der ifølge redegørelsen har skabt problemer med sikkerhedsgodkendelsen. Aarhus Letbane har tidligere opfordret Keolis til at droppe it-systemet til fordel for et papirsystem.

I redegørelsen rettede selskabet også en slet skjult kritik mod Trafikstyrelsen for ikke at godkende sikkerhedsledelsessystemet.

»Et mindre godt sikkerhedsledelsessystem er således ikke afgørende for en sikker drift på kort sigt. Selvom Keolis' sikkerhedsledelsessystem er mindre godt, burde det ikke være grund til at letbanen ikke kan sættes i drift,« skrev Aarhus Letbane i sin redegørelse.

Læs også: Letbaneoperatør trodsede advarsler mod nyt it-system

Læs også: Letbaneselskab om afslag: »I lyset af konsekvenserne er det ikke proportionalt med manglernes størrelse«

Aarhus Letbane rejste i november erstatningskrav mod letbaneoperatøren Keolis, seom letbaneselskabet mener har misligholdt sin kontrakt. Asal-konsortiet, der leverer tog og skinner til letbanen, rejste samme måned økonomisk krav mod Aarhus Letbane, fordi der ikke som planlagt er kommet gang i testkørslerne på Odderbanen, som er den næste planlagte etape. Og for to uger siden beskyldte Bent Hansen, formanden for Region Midtjylland, der sammen med kommunerne omkring Aarhus ejer letbanen, Trafikstyrelsen for at tryne det jyske projekt med unødigt bureaukrati.

»Det her drejer sig om, at en styrelse fra København skal vise magt. Nu har der kørt tog på strækningen mellem Odder og Aarhus i over 80 år, og så kommer der en bureaukratisk styrelse og skal bestemme, hvordan overkørslerne skal være. Hele sagen viser, at der er nogen, der skal vise, hvis magt er størst,« udtalte Bent Hansen til Jyllands-Posten.

Imens glider letbanetogene fortsat tomme rundt på deres testkørsler i Aahus’ gader, mens de venter på de første passagerer.

Aarhus Letbane skriver i en pressemeddelelse her til eftermiddag, at forberedelserne til at indlede kørsel med passagerer fortsætter.

»Dermed vil driften med passagerer kunne på-begyndes umiddelbart efter, at Aarhus Letbane modtager de sidste, nødvendige godkendelser fra styrelsen,« skriver letbaneselskabet.

For flere måneder siden fik letbaneselskabet at vide at der var så store mangler i deres dokumentation, at de ikke kunne godkendes. Det var om noget 'et vink med en vognstang'.
Når de så flere måneder senere endnu ikke har fået det hele på plads, så undrer det mig. Det indikerer at letbanen ikke har forstået/vil forstå hvad der skal til og/eller ikke har fået den organisation på plads, der skal være der.
Jeg arbejder selv til hverdag i et miljø hvor vores systemer skal godkendes. Har for længst erkendt at man ikke skal forsøge at sætte sig op mod reglerne, i det mindste ikke på den korte bane. "It is not a security issue, it is a compliance issue, go do !!"
Det er ikke Trafikstyrelsen der sætter reglerne. Det er fælles europæiske regler. Trafikstyrelsen ser blot på om de overholdes!

  • 7
  • 3

Jeg mener at have læst et sted at der IKKE findes regler for letbaner i DK. Aarhus Letbane har så taget udgangspunkt i regler fra jernbaneområdet og tilpasset dem til de situationer som de har ment er relevante for en letbane.

Iøvrigt lød det ved den aflyste åbning at der var store problemer med Keolis's sikkerhedsledelsessystem og nogle mindre udestående med Aarhus Letbanes operative regler. Nu har Keolis fået godkendt sit system, mens det er letbanen som halter efter.

Det er ikke til at se konkret hvad det er som skiller parterne (er det pernittengryn eller hvad?). Det eneste som har været nævnt flere gange er regler for skæring og svejsning af skinner - noget som efter sigende godt kan vente med at blive endelig afklaret. Så HVAD er det som de fortsat er uenige om?

  • 1
  • 1

Sporvejsmuseet har jo kørt “letbane” kørsel i mange år, og Trafikstyrelsen er ofte derude og godkende diverse nye ting. Metroen i København er også en “letbane” teknisk set. Så den med at det er Danmarks første letbane holder ikke.

Synes der er nogle pudsige sammenfald mellem en LA Trafikminister (som iøvrigt er af den mest uduelige på posten) og så denne Kåre Clemmensen, som åbenbart skal være personligt overbevist før letbanen må køre. Han kom fra en stilling som direktør i HNM Naturgas hvor han havde ansvaret for forretningsudvikling af naturgas til bybusser.

Hr Clemmensen kom til Trafikstyrelsen i juni i år, altså lige som byggeriet af letbanen gik ind i den afsluttende fase med test og endelige godkendelser.

Derudover er der en iøjenfaldende mangel på journalistisk agtindsigt i denne sag. Hvad er det præcis for ting Trafikstyrelsen (eller rettere denne hr. Clemmensen) skal overbevises om? Hvis det virkelig er noget med at svejse skinner sammen, så havde de vel slet ikke bygget hele banen hvis ikke de kunne svejse og håndværkerne havde svejsecertifikater og det hele blev behørigt tjekke, godkendt og dokumenteret?

Synes denne sag bliver mere og mere speget, og lugter mere og mere af obstruktion, politikerlede, DJØF-uduelighed og forbrændingsmotor-fetishisme.

  • 5
  • 7