Endnu en Vestas-mølle væltet på Færøerne
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Endnu en Vestas-mølle væltet på Færøerne

(Rettet) Det færøske elselskab SEV har mistet endnu en vindmølle, efter at en 660 kW Vestas-mølle natten til onsdag bukkede under for et stormvejr. Mølletårnet knækkede midt over i den kraftige vind, skriver det færøske medie aktuelt.fo

I begyndelsen af januar mistede SEV den første mølle, hvor vingerne blev låst i en uheldig position, hvorefter vinden flåede dem af.

»Vindmøllerne har været under pres hele vinteren. Både 24. og 25. november og igen 1. juledag var der voldsomt stormvejr, og i januar mistede den ene vindmølle vingerne,« siger Hákun Djurhuus, direktør i Færøernes offentlige energiselskab SEV, til aktuelt.fo.

(Foto: SEV) Illustration: SEV

»Det betyder i første omgang, at vi bliver nødt til at producere mere på Sundsverki (generatorproduktion baseret på tungolie, red.), og det medfører øgede olieudgifter. Så må vi se, hvordan erstatningen fra forsikringsselskabet bliver i forhold til at opsætte nye vindmøller,« siger Hákun Djurhuus til aktuelt.fo.

Han oplyser, at møllen havde gennemgået de foreskrevne eftersyn, men at vinteren har været hård ved møllerne.

Så sent som 25. februar tabte en anden Vestas-mølle ved Lystrup på det nordlige Djursland en vinge.

Læs historien på aktuelt.fo

Færøerne er vant til meget hårdere vejr end Danmark, så måske skal der være større krav til vindstødsholdbarheden i forhold til vindklassen. Det kan også tænkes at regelmæssige vindstød i de turbulente bakker har skabt selvsving i vinger og/eller tårn, og hvis først vingerne kommer ud af balance kan den snart ryste sig i stykker.

En 660kW mølle har næppe samme avancerede måleudstyr som en moderne mølle. Hvor nøje mon stødlasterne er blevet registreret ?

  • 0
  • 0

Seriøst interesserede i færøske vindforhold er velkomne at studere fænomenet på stedet. Lige nu er forholdene fortrinlige til formålet:
http://theyr.tv/cg/cna/I3f9442/F=jsL=CMv12030814NAfo_Thorshavn
Sådan ser det ud det næste 1½ døgns tid.
Det skal bemærkes, at de 20 - 30 m/s ikke siger noget om lokale rystelser imellem fjeldene.
Her er flere vindmøller, der har klaret det dobbelte, men hvis automatikken svigter, så den ikke stopper og drejer ud af vinden, så kolapser den - hver gang!

  • 0
  • 0

Hvorfor søger du ikke et job på Vestas med den viden du lægger for dagen?

Jeg er sikker på at Vestas har opfyldt gældende regler til punkt og prikke, og at de har kompetente teknikere. Ordene "måske" og "tænkes" er udtryk for min tvivl, ikke viden.
Derimod opfordrer jeg standardiserings-organisationerne til at genvurdere kravene til vindklasse, især hvor vinden kan være mere turbulent i storm end turbulensklassen ellers peger på.

Det er næppe alle steder at man har målt den faktiske turbulens i storm inden møllen rejses, da der kan gå flere år imellem de meget stærke storme, så det er muligt at myndighedsgodkendelsen er sket udfra en ekstrapolering. Det er ofte tilstrækkeligt; det er jo lidt det som er meningen med klassificering. Men lokale forhold mellem fjeldene kan gøre at turbulensniveauet afviger mere fra vindstyrken end forudset.

  • 0
  • 0

Er du i familie med ham som læser Biblen anderledes end os andre SPA :o)

Deres ansøgningssite er under ombygning!!!!!! ......og det kan derfor vare nogen tid inden de kan besvare!!!!!!!.........Jeg kom forsent fordi Nørrebro var oppe....eller den anden undskyldning....Stoget var punkteret :o)

  • 0
  • 0

Færøerne er det eneste sted i kongeriget hvor det giver mening at spekulere på vindmøller.Et stort vandkraftsystem og når det ikke rækker så tungolie til en B&W motor.Argumentet mod møller er at danske møller ikke kan holde på Færøerne og med nogen ret.
Det er derfor det naturlige sted for en Vindhavmølleprøvestation og hvis de får strømmen gratis kan det være det går.

  • 0
  • 0

Hvis tårnet er udført som en konus med lige frembringer på hele højden, kan man undersøge om den største påvirkning til brud findes netop på det aktuelle brudsted.
Tilsvarende klassiske opgave:
Hvor kækker spidsen på en gammeldags spidset blyant?

Hvis tårnet er udført cylindrisk under brudstedet og koniskt over brudstedet, bør denne overgang undersøges med hensyn til de forekommende statiske og dynamiske påvirkninger også med hensyn til lokale deformationer.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0