Endnu en fup-forsker fører Science bag lyset

Fuskere, arbejder hurtigt og ukritisk, men bliver færdige med noget. Videnskabsfolk arbejder kritisk og grundigt, og bliver aldrig færdig. Fuppere, går ikke af vejen for den halve sandhed, for at opnå noget. Nogle gør det for at opnå noget selv, andre gør det på grund af en sag de tror på, f.eks. skaffe midler til forskningen. Som Carsten Scherrebeck Møller udtrykker det, kan typerne ikke forenes. En videnskabsmand, der fusker - eller fupper - er ikke en god videnskabsmand. En fusker, er ikke en fupper, fordi fuskere gør det på grund af mangel på nøjagtighed, og ikke for at opnå noget. Og en fupper, er ikke en fusker, da de kan være meget grundige og dygtige, og arbejder grundigt og videnskabeligt.

Virkeligheden, er mere nuanceret.

Selvom Hwang Woo-Suk fuppede i et tilfælde, lavede han også anerkendt forskning, der ikke betragtes som fup. Selv en dygtigt forsker, kan "svipse", og måske gå den lidt for nemme vej, og bede nogle medarbejdere tilrette et billed, til den verden de tror på.

Der hvor fup, er et problem, er hvis det sker af egoistiske grunde, og hvis det måske skader andre mennesker. Jeg vil nødigt gå til tandlægen der opfinder huller, og måske tegner dem med tus på røntgenfotografiet.

Mennesker af en vis type, bureaukrater, er ligeglade med et budskabs indhold, de anser kun et stykke papir som et middel til at fordreje andres opfattelse og dermed opnå magt. Dertil, de ser intet odiøst i dette.

Storbritannien gik åbenbart i krig i Irak, fordi en spindoktor omskrev fakta til fiktion og en premierminister var ukritisk eller ligeglad. Ikke så sært at Tony Blair er blevet temmelig religiøs temmelig pludseligt, for han har mange døde på sin samvittighed, og han ved det. Han var manden der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, bakkede op om budskaber fra USA og gjorde dem troværdige for hele verden, mens sandheden var at alt var falsk. Han var også manden der længe søgte, senere, at bremse USA i at fortælle sandheden.

Jeg har oplevet en norm i store selskaber, at interne ingeniørers og andre fagfolks budskaber typisk bliver fordrejet af fx stabschefer ( ~ spinkdoktorer), således af direktioner reelt modtager løgne. Påstanden (forsvaret) fra stabschefer er at hvis budskaberne ikke bliver fordrejet, da vil budskaberne blive afvist, fordi de ikke passer til elfenbentårnets synspunkter. Muligvis sandt, men således, temmelig ofte, bliver visse projekter prioriteret højere end andre, som forskyder magten i selskaber, således at »venner« til bureaukraterne interessant nok bliver vinderne. Dermed er bureaukrater ofte svindleriske ja-sigere, sørger for at holde virkeligheden borte fra den øverste ledelse, og sørger for at hytte sit eget samtidig. En topchef der ikke er kritisk og ikke konsekvent baserer sig på mange kilder på samme tid, dvs. andre end fra sine spindoktorer, vil ret hurtigt blive en katastrofe for sit selskab. Bureaukraterne er samtidig omtrent uundværlige, desværre, for kun disse typer mennesker evner at holde daglig orden i kaos. Man kan på dette ene punkt ikke fratage dem intelligens.

En svindlerisk videnskabsmand er således at betragte som en bureaukrat der har valgt sig en helt forkert karriere. Han eller hun har bureaukraternes medfødte defekt, at en smule fusk med data ikke er forkert, for, de fuskede data jo er så velegnede til at fordreje andre mennesker og fremskaffe penge til budgetter, dvs. en smule fusk er et effektivt virkemiddel, som er hvad bureaukrater fokuserer på.

Et praktisk (tænkt) eksempel: Folketinget vedtager en lov, at Danmark skal nedsætte sin forurening:

A) Videnskabsmanden vil forsøge at finde fysiske metoder til at opnå målet, typisk uden at undersøge nærmere hvad det vil koste i forhold til andre løsninger.

B) Bureaukraten vil forsøge at finde statistiske metoder til at opnå målet. Hvis den statistiske metode i smug bliver ændret, da vil forureningen, på papiret, ligne at falde.

Hvis videnskabsmanden (med den bedste løsning) og bureaukraten (med den billigste, nemmeste) samarbejder, da vil optimum blive realitet. Omvendt, hvis kun én af dem får lov til at fortælle, da er »lort« en sandsynlig konsekvens.

På lignende måde: Hvis en minister lover i medierne, at der vil blive givet flere penge til vuggestuer, for eksempel, da vil bureaukrater forsøge i smug at finde en regnemåde, så antallet af vuggestuer ligner at falde, således at tilskuddet pr. vuggestue ligner at vokse, som på papiret ligner hvad ministeren lovede. Og, hvis dette er for gennemskueligt, da vil bureaukrater forsøge i smug at tidsforskyde udgifter, således at tilskud til vuggestuer ligner at stige, som var hvad ministeren lovede, mens virkeligheden, set over flere år, bliver en ganske anden. Denne metode er norm i Danmark til at narre vælgere.

Hvorfor gør bureaukrater dette? Fordi det er det letteste, og fordi de kun ser verden som trykt på papir. De har også et argument ekstra, kynisk, at vælgere er uprofessionelle ignoranter, at ved at narre dem, neutraliserer man deres tåbelighed. Jeg har kendt mange af slagsen, bureukrater, og »svindlere« er ikke en korrekt betegnelse. De er snarere, på dette ene særlige område, en slags psykopater. På alle andre områder kan de være særdeles kompetente, som er hvad verden bliver narret af.

Ingeniører, og andre fagfolk, er på lignende måde heller ikke uangribelige, fx visse ingeniører der ser alt i verden igennem fagbriller, som ofte kan medføre helt forkerte prioriteringer.

Men, værd at bemærke: Bureaukrater og politikere skal holde fingrene borte fra videnskab. Og også fra journalistik og efterretningsvæsen. Ellers ender vi i Afganistan, eller i Irak.

Som en konsekvens af dette, menneskets væsen, er det komplet forkert fx at have noget som man kalder for »politiets efterretningstjeneste« og »militærets efterretningstjeneste«, fordi sådanne instanser notorisk risikerer at blive infiltreret af bureaukrater, som er fuskere og ja-sigere for de politikere der til enhver tid måtte sidde i regering. Det rigtige at gøre, er at flytte ansvaret, tilhørsstedet, således at ledere af efterretningsvæsen kun skal rapportere til et særligt udvalg under Folketinget, et udvalg der består af folkevalgte medlemmer der tilfældigvis har to evner, bortset fra klogskab: At kunne holde sin kæft med visse ting, fuldkommen, og at kunne modstå andres pres, især pres fra regering, uanset om de er medlemmer deraf eller ej. Derved kan man håbe på, at landet ikke bliver inddraget i krige på forkerte grundlag, eller at politiet af besynderlige grunde undlader at opklare visse bankrøverier, hvem sagde Blekingegade?

For når der vælges politisk mellem hvad der den rigtige videnskab, så kan enhver jo forstå at hvis man ville til UN så er der nødt til at stå noget på CVét

Er det så fusk med ham eller er der nogen der prøver at holde det hemmeligt ??