Endnu en EU-straftold truer billige solceller

EU er netop gået i gang med endnu en undersøgelse af kinesiske solceller. Der er nemlig rejst mistanke om, at Kina støtter sin solcelleindustri og dermed gør den i stand til at producere solceller til urimeligt lave priser. Det kan resultere i en straftold, som vil drive priserne på solceller op.

Det er anden gang inden for to måneder, at EU stiller skarpt på kinesiske solceller. På baggrund af beskyldninger om ulovlig støtte indledte EU allerede sidste måned en anti-dumping-undersøgelse. Den skal gøre det klart, om kinesiske solceller bliver solgt med et tab. Hvis det er tilfældet, vil EU pålægge kinesiske solceller en straftold.

Læs også: Straftold på kinesiske solceller kan stoppe dansk solcelleboom

Nu er der altså også påbegyndt en undersøgelse, der skal kaste lys over Kinas støtteordninger til landets solcelleindustri. Hvis EU vurderer, at kinesiske solceller bliver støttet på en måde, der giver dem en unfair konkurrencefordel, er der altså udsigt til yderligere straftold.

Nis Høyrup Christensen, der er rådgiver i Dansk Industri og forsker i Kinas sektor for vedvarende energi, har tidligere fortalt Ingeniøren, at kinesiske solcelleproducenter højst sandsynligt modtager en form for statsstøtte.

»De kinesiske producenter kan modtage politisk farvede lån. Derfor kan de blive ved med at tonse priserne ned, uden at bankerne lader dem gå konkurs. Det er jo et problem for de vestlige producenter, som ikke konkurrerer på de vilkår,« siger Nis Høyrup Christensen.

Han påpeger, at det ikke nødvendigvis er i ond mening, men at Kina støtter en grøn dagsorden på en måde, der strider mod den måde, vi gør det på i Vesten.

I USA er der allerede blevet pålagt en midlertidig straftold på kinesiske solceller, mens de amerikanske myndigheder foretager en anti-dumping undersøgelse. Indtil videre ligger den midlertidige told på mellem 24 og 36 procent.

Forbrugerne bliver ramt på pengepungen

En lignende told i EU vil formentlig ramme forbrugerne hårdt. For 80 procent af Kinas solcelleeksport går til EU. Det betyder, at hvis de billige kinesiske solceller bliver solgt med tab, må de vestlige producenter være hårdt ramt af konkurrencen, og en prisstigning på kinesiske solceller kan føre til en generel prisstigning på solcellemarkedet.

Sådan en prisudvikling strider direkte mod det forslag til en ny solcellestøtteordning, regeringen har fremlagt. Regeringen foreslår, at støtten til solceller skal blive mindre år for år, fordi regeringen regner med, at prisen på solceller fortsat falder. Men nu viser det sig, at det modsatte kan gå hen og blive tilfældet.

Dokumentation

EU initiates anti-subsidy investigation on solar panel imports from China

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

straf for at være grøn. danmark er rent straffe land

  • 0
  • 0

straf for at være grøn. danmark er rent straffe land

"Hvis det er tilfældet, vil EU pålægge kinesiske solceller en straftold."

Danmark er et straffeland, ja især når det nu er for hele EU og ikke Danmark der vil indføre straftold...?

  • 0
  • 0

Solceller er alligevel dødt nu.

Men måske kan dem der blev narret til at købe solceller sælge dem igen uden alt for stort tab.

  • 0
  • 0

Og hvad vil der ske hvis vi lægger 36% told på kinesiske solceller, vil prisen stige til det dobbelte og markedet gå i stå, eller skifter vi bare til Korea og Taiwan fremstillede solceller? (til samme pris?)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten