Endelig virker CO2-kvoterne: Forurening er blevet så dyr, at kulkraften går på standby
14 år efter at Europa indførte sit komplicerede system af udledningstilladelser, CO2-kvoter, til at beskytte atmosfæren mod drivhusgasser, virker systemet for første gang efter hensigten.
Prisen på CO2-kvoter har i de seneste uger været på niveauer, som ikke er set i 11 år, og det har gjort det så dyrt at drive kulkraftværker, at mange ganske enkelt er taget ud af drift.
Således faldt udslippet fra de fossile kraftværker i Tyskland med 33 procent i juni i år sammenlignet med samme måned sidste år, viser en opgørelse fra forskningsinstitutionen Fraunhofer. Hovedårsagen er at prisen på at udlede CO2 er så høj, at det bedre kan betale sig at fyre med naturgas, som per kWh kun udleder halvt så meget CO2. En CO2-kvote er en tilladelse til at udlede ét ton CO2. Kvoterne bliver hvert år uddelt eller bortauktioneret af EU og medlemslandene til i alt cirka 11.000 virksomheder, de fleste energiselskaber, resten meget energiforbrugende virksomheder. En CO2-kvote kan handles på en børs. Virksomheder, som ikke får brug for deres kvoter, f.eks. fordi de har omstillet til grøn energiproduktion, eller fordi de har genereret mindre energi, kan lægge kvoten i bankboksen til bedre tider, eller sælge den på en børs.CO2-kvoter
Hvem vil købe et græsk kulkraftværk? Ingen?
Samtidig har den græske stat sat kulkraftværker til salg, som ingen ønsker at købe. Det kan ganske enkelt ikke betale sig at benytte dem, som chefkonsulent Karsten Capion fra elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, påpeger. Hvem har lyst til at byde på at overtage fire brunkulsværker i Grækenland - startpris nul euro?
Ingen?
Med en kvotepris på 28 €/ton skulle jeg heller ikke nyde noget.
Den græske stat burde tage bestik af det og lukke værkerne så hurtigt som muligt #dkgreen https://t.co/ZmqzFf1YUR
Prisen for at få lov til at udlede et ton CO2 ligger nu på omkring 29 euro. Det lægger knap 20 øre oven i prisen på hver kWh el produceret med kulkraft.
30 euro var et fikspunkt for prisen, allerede da CO2-kvoterne blev indført i 2005. Beregninger fra dengang viste, at ved den pris kunne det bedre betale sig at producere strøm af naturgas end kul – altså det, der nu endelig er ved at ske.
»Hvis det nuværende prisleje bevares, så kører den grønne omstilling (af elproduktionen, red.) af sig selv,« siger vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi.
»Det er en meget interessant udvikling og en bevægelse mod ren, grøn energi.«
En EU-reform, der virker
Prisen begyndte at stige sidste år efter i næsten ti år at have ligget og rodet på, hvad Dansk Energi har betegnet som latterligt lave niveauer, i mange år omkring 5 euro per ton.
Læs også: For første gang er der håb for Europas vigtigste våben mod udledning af drivhusgasser
Det skyldes, at tilliden til systemet var helt væk, da der var et enormt overskud af kvoter, hovedsageligt opbygget i årene efter finanskrisen, hvor energiforbruget faldt. Den seneste reform af EU’s kvotesystem, som blev vedtaget i november 2017, oprettede, hvad der svarer til en centralbank for CO2-kvoter. Det sker næste år for at kunne stabilisere priserne ved at regulere mængden af kvoter, fuldstændig som en centralbank kan regulere pengemængden. Centralbanken hedder Market Stability Reserve, og den får en startkapital på 900 millioner udledningstilladelser. De kommer fra det forrige forsøg på at sparke liv i kvotesystemet. Med det undlod kommissionen i årene fra 2014 til 2016 at sende 900 millioner kvoter på markedet. Dertil kommer, at kommissionen hvert år fra i år vil vurdere overskuddet af kvoter på markedet. Og hvert år frem til 2023 vil kommissionen undlade at sende kvoter, som svarer til 24 procent af dette overskud, på markedet. De ryger i stedet ind i centralbanken. Det betyder, at centralbankens reserve vil vokse voldsomt. Og i det øjeblik, den overstiger den mængde kvoter, som bliver sendt på markedet et givent år, skal centralbanken kassere nogle af sine aktiver. Alt, hvad der ligger over den årlige tildeling af kvoter, smides i skraldespanden. Det vil betyde, at der bliver fjernet tilladelser til at udlede CO2 helt og aldeles. Da mængden af kvoter, som udstedes, reduceres med 2,2 procent årligt, vil centralbankens reserve blive tilsvarende lavere år for år. Centralbanken har som mål at have mellem 400 og 833 millioner udledningstilladelser i sin reserve. Reduktionen i antallet af kvoter stopper derfor, når reserven kommer under de 833 millioner. Omvendt vil der blive udstedt nye kvoter for at sikre mod den totale priseksplosion, hvis det foreløbig usandsynlige skulle ske, at reserven kommer under 400 millioner kvoter.Reformen af kvotesystemet
Men i 2017 lykkedes det endelig at vedtage en reform af systemet, som i sidste ende skal fjerne de overskydende forureningstilladelser. Derfor begyndte prisen at stige, særligt under sidste sommers hedebølge.
Læs også: EU-Parlament vedtager reform af kvotesystem
De relativt høje priser har dog i store træk holdt sig og fik et nye nyk opad, da Ursula von der Leyen i sin kamp for at blive valgt til formand for EU-Kommissionen lovede nye klimatiltag.
Læs også: EU’s præsidentkandidat lover CO2-reduktioner, klimalov og grønne investeringer
»Der er kommet en god bund under priserne,« som Anders Stouge udtrykker det.
Nu myldrer det frem med grøn energi uden tilskud
En sådan bund er vigtig for de virksomheder, som investerer i solceller og vindmøller. Hvis CO2-prisen er på et stabilt, relativt højt niveau, risikerer de ikke, at deres forretning bliver undermineret af kulkraftværker, som sender billig strøm på markedet.
Med den nuværende kvotepris kigger Anders Stouge og Dansk Energi allerede frem mod det næste fikspunkt. For mens kampen gas mod kul allerede er vundet, så starter kampen vedvarende energi mod gas.
»Den kamp starter nu, og det kommer også til at påvirke efterspørgslen på gas,« forudser han.
Vicedirektøren påpeger, at kvoteprisen sammen med faldende priser på sol- og vindenergi allerede nu betyder, at det kan betale sig at investere i vedvarende energi, helt uden offentlige tilskud.
»Vi har fra vores medlemmer efterspørgsel på at sætte mellem 3 og 4 GW sol og vind op i Danmark uden offentlig støtte,« siger han.
Ifølge Dansk Energi er det blandt andet en begrænsning, at elnettene ikke er dimensioneret til at transmittere lokal energiproduktion fra solceller og vindmøller. Det har blandt andet været en begrænsende faktor for et projekt med solceller på Lolland, som Danmarks Radio har omtalt.
