Endelig: Store varmepumper ind i varmen med lavere elagift

Høje afgifter på el har hidtil spændt ben for brug af store varmepumper, som omsætter spildvarme fra industrier og kraft-varme-værker til fjernvarme. En afgiftsnedsættelse åbner nu nye muligheder.

Vi har skrevet om det rigtig mange gange: Store varmepumper, der omsætter spildvarme til fjernvarme giver både en mere effektiv brændselsudnyttelse og er rigtig gode til at integrere store mængder vindkraft i energisystemet, fordi overskudsstrømmen fra møllerne kan drive varmepumperne.

Men høje elafgifter har hidtil været en effektiv bremse for at få økonomi i varmepumpe-investeringerne for virksomheder og fjernvarmeselskaber med varme i overskud.

Nu ser det imidlertid ud til, at politikerne har lyttet, for de høje elafgifter bliver sat ned med virkning fra næste år, fremgår det af finanslovsforslaget for 2013. Energiafgiften på el til opvarmning bliver ifølge forslaget reduceret med 29,3 øre - fra 52,6 øre pr. kWh til 23,3 øre pr. kWh for virksomheder.

Og det vil ifølge afdelingsleder John Tang i Dansk Fjernvarme være det, der skal til, for at få gang i udnyttelse af spildvarmen fra virksomheder og fjernvarmeværkerne:

»Potentialet er meget stort. Man kan jo sige, at al den energi, der bliver brugt i industrien, kommer ud som varme ét eller andet sted i processen, og det kan jo udnyttes,« siger han.

Kilden kan for eksempel være et mejeri, der udnytter spildvarmen fra køling af mælk.

70 virksomheder kan opvarme 46.000 husstande

Han henviser til en rapport fra Energistyrelsen, som i 2010 anslog, at der fra 70 større kvoteomfattede virksomheder er spildvarme nok til at opvarme, hvad der svarer til 46.000 danske husstande.

»Hvis man dertil lægger potentialet i at udnytte tabet i skorstenen på de decentrale kraft-varme-værker, så kommer man op på ikke under 174.000 husstande, hvilket svarer til 10 pct. af det samlede fjernvarmeforbrug i dag,« vurdere han.

Han anslår videre, at spildvarmen i røggasserne fra de decentrale værker vil kunne give grundlag for etablering af 100 MW regulerbar varmepumpekapacitet - som i gennemsnit kører 4.000 timer om året.

Økonomien kommer til at hænge sammen

Også hos firmaet Kronborg, som har specialiseret sig i rådgivning og projektering af større varmepumpeanlæg til industri og kommuner, vurderer teknisk chef Karsten Petersen, at nedsættelsen vil gøre en væsentlig forskel for økonomien, når det gælder om at udnytte spildvarmen til fjernvarme:

»Vi mærker en stigende interesse fra virksomhedernes side, men hidtil har vi måttet sige til dem, at vi godt kan levere teknologien, men at økonomien ikke hænger sammen. Det bliver anderledes nu,« siger han.

Han vurderer, at potentialet er stort også blandt mindre virksomheder, som er uden for EU's kvotesystem:

»Men både afregningsform og varmepris hos det pågældende fjernvarmeselskab spiller en stor rolle i den samlede projektøkonomi. Jo højere variable priser, desto bedre for projektet,« siger Karsten Petersen, der godt kunne ønske sig en mere ens varmepris, som viser, at værkerne rent faktisk gerne vil aftage spildvarmen.

DI: Sænk også afgift på energi til proces

Hos Dansk Industri kalder energichef Troels Ranis afgiftslettelsen for 'den rigtige vej'. Men han mener, at regeringen også bør nedsætte afgiften på energi til proces:

»Før det for alvor vil rykke ved økonomien i spildvarmeprojekterne, er der også brug for en omlægning af afgiften på procesenergi. Den ene afgiftsnedsættelsen er ikke nok til at få projekterne på skinner,« påpeger han.

Lovforslaget bygger på det politiske forlig mellem regeringen og enhedslisten og omfatter også nedsættelse af elvarmeafgiften for private helårsboliger.

Forslaget skal drøftes politisk 12. december og forventes vedtaget inden jul. Mere præcist onsdag 19. december.

Dokumentation

Lovforslaget

Kommentarer (2)

Det må være den helt nye logik for de indviede. Sæt afgiften ned på energi, og energiforbruget falder Eller sæt afgiften op, og forbruget stiger?

Agiftsystemet har slået knuder på sig selv. Mon der er nogen i ministerierne, der selv fatter det komiske i det?

  • 0
  • 0

Som jeg husker det, blev der lagt varmelegemer ned i vejbanen på Bispeengbuen (i København), idet der jo er risiko for, at netop vejbaner på broer bliver glatte før det "jordbaserede" vejnet, og dermed snyder billisterne.
Det var dengang el var billig. Det er den ikke mere. Så der har nok ikke været tændt for varmen de sidste mange år.
Men hvordan er afregningsprisen på den slags elforbrug fra kommune til statskasse?
Jeg tænker her på de tilfælde, hvor det er nat, koldt og blæsende, og vi derfor forærer vindmøllestrøm væk til resten af Europa.
Jeg HAR vænnet mig til den tanke, at vi andre aldrig selv vil få den billigt, da det ville fortrænge andet afgiftbelagt energiforbrug, og den går jo ikke!
Men det giver jo ingen samfundsmæssig merværdi blot at overføre penge fra kommune/vejdirektorat til stat, og hvis man i de situationer vil kunne spare måske både menneskeliv og materiel (og køkørsel) ved at tænde for ellers værdiløs strøm, er det da dumt at lade være.
Eller er situationen usandsynlig? Vil kombinationen af blæst og kulde altid medføre et så stort elforbrug DK+EU, at vi vil kunne opnå en rimelig pris på strømmen, at det ikke berettiger til vejopvarmning?

  • 0
  • 0