Endelig opbakning til Hedegaards CO2-plan

20. juni 2013 kl. 07:09
Endelig opbakning til Hedegaards CO2-plan
Illustration: Uwe Hermann/Flickr.
Berlingske: EU-Parlamentets miljøudvalg har sagt god for en plan om midlertidigt at tage CO2-kvoter af markedet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den danske EU-kommissær Connie Hedegaards redningsplan for CO2-kvotesystemet får stor opbakning af EU-Parlamentets miljøudvalg.

Ved en afstemning onsdag slog udvalget fast, at kvotesystemet skal overleve ved hjælp af backloading, hvor CO2-kvoter midlertidigt bliver taget ud af markedet for at genoprette incitamentet til grøn omstilling og senere bliver lempet ind på markedet igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøudvalget stiller dog krav til, at backloading bliver et engangsværktøj, som højst kan omfatte 900 millioner kvoter, der skal sendes tilbage på markedet igen i lige store portioner fra 2016 til 2020. Desuden skal overskud fra 600 millioner kvoter øremærkes til grøn omstilling i energitung industri.

EU-Parlamentet forkastede ellers backloading i en afstemning i april. Med miljøudvalgets afgørelse går sagen nu til endelig afstemning i begyndelsen af juli.

Dokumentation

Artikel på Berlingske Business

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger