#1 Jan Jacobsen
Den rigtige nyhed burde være hvorfor EU skal godkende en finansierings model til det danske el market.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
EU-Kommisionen har godkendt det danske PSO-system, som betaler støtten til grøn strøm fra bl.a. vindmøller og solceller, for 2015 og 2016. Det betyder ifølge en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, at hovedparten af de aftalte støtteordninger vedrørende sol- og vindenergi sættes i kraft, og at lempelser i de grønne afgifter på 9,8 milliarder kroner til de danske virksomheder, som er en del af vækstpakken, gennemføres.
Aftalen indebærer også, at danske solcelleejere nu endelig kan få den støtte, som de er blevet stillet i udsigt.
EU-Kommisionen mente, at den danske PSO-afgift var ulovlig statsstøtte, da PSO-midlerne bliver brugt til støtte til etablering af solceller og vindmøller i Danmark, uden at udlandet kan byde ind med grøn strøm til danskerne. Men nu har klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) og hans embedsmænd forhandlet en løsning med kommissionen på plads.
»Jeg har været meget optaget af, at vi fandt en løsning, som passede til de danske forhold, og som gjorde det muligt for os at fortsætte omstillingen til grøn energi og væk fra kul, olie og naturgas. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu kan fortsætte den grønne omstilling med godkendelsen af den danske løsningsmodel for perioden 2015-2016,« siger ministeren i pressemeddelelsen.
PSO-afgiften bliver sænket, som det blev aftalt i vækstaftalen. PSO-afgiften på gas og el kan gennemføres uden statsstøttegodkendelse. PSO-afgiften pålægges fortsat al forbrug af el, uanset om det er produceret i Danmark eller i udlandet. Og netop fordi den også pålægges strøm produceret i udlandet, har kommissionen ment, at det diskriminerede de udenlandske producenter, da de ikke tidligere har haft adgang til støtteordningen.
Men med den nye aftale bliver støtten nu også tilgængelig for udlandske elproducenter, som producerer til det danske marked. I første omgang bliver det en forsøgsordning, hvor man fra dansk side udbyder 20 megawatt solceller samlet set for 2015 og 2016. Heraf får udenlandske producenter afgang til at byde på maksimalt 2,4 MW over de to år.
Elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, ser på tidsbegrænsningen af aftalen med en smule skepsis.
»Vi kan konstatere, at der nu for alvor sættes spørgsmålstegn ved det fra EU's side. Der lader til at være købt noget tid for alle parter med den forventede afgørelse, men det er uholdbart, at vi allerede fra 2017 ikke ved, om vi er købt eller solgt,« siger direktør Lars Aagaard til Børsen.
Organisationen Landbrug & Fødevarer har mange virksomheder, som PSO-afgiften rammer hårdt, og her vækker nyheden om aftalen umiddelbart tilfredshed. Men Søren Korsholm, energipolitisk chef i organisationen, mener fortsat, at afgiften lægger en kraftig dæmper på danske virksomheders konkurrenceevne.
»Regeringen har fået et tidsvindue, der kan bruges til at få lavet det benarbejde, der skal til for at flytte PSO'en over på finansloven, som er den langtidsholdbare løsning,« siger han til Børsen.
Regeringen blev sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i juli enige om en delaftale til vækstaftalen, som indebar en tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og lempelser på erhvervslivets el-PSO.
Vækstpakken indeholder lempelser af PSO-bidrag for i alt 13,2 milliarder kroner frem mod 2020.
PSO står for Public Service Obligation og er et bidrag, som forbrugerne betaler via elregningen, hvoraf en stor del af bidraget går til støtte af produktionen af vedvarende energi.
