Endelig godkendt: I dag åbner Danmarks første letbane

Efter 110.000 km er det slut med tomme letbanetog. Fra i dag får aarhusianerne lov til at stige ombord. Illustration: Sanne Wittrup

Danmarks første letbane, en strækning på 12 kilometer fra banegården i centrum af Aarhus til det nye supersygehus i byens nordlige udkant, åbner i dag, torsdag, kl. 11.

Det står klart, efter at Trafikstyrelsen onsdag aften endelig sendte den godkendelse af banen til drift med passagerer, som aarhusianerne har sukket sådan efter. De har kunnet se deres nye Stadler-tog tøffe rundt i byens gader uden passagerer siden juli. I alt 110.000 kilometer med tomme sæder er det blevet til.

Læs også: Åbning af Aarhus Letbane udskudt på ubestemt tid

Trafikstyrelsen har ikke selv udsendt en pressemeddelelse eller lagt godkendelsen online, men flere jyske medier skriver, at godkendelsen sker med betingelser. De omhandler ikke sikkerheden ved kørsel nu og her, men procedurer, som letbaneselskabet skal have styr på. Her er den formulering, som Trafikstyrelsen har sendt til Jyllands-Posten:

»[Betingelserne] omfatter en række vilkår om ændringer i de tekniske sikkerhedsregler samt uddybning af dokumentationen bag de tekniske sikkerhedsregler med henblik på, at Aarhus Letbane afhjælper manglerne, inden de vil kunne have en potentiel indflydelse på sikkerheden.«

Læs også: Her er letbanens sikkerhedsproblemer

Aarhus Letbane, som kommunen og Region Midtjylland ejer, har heller ikke selv kommenteret betingelserne for godkendelsen, eller hvad selskabet vil gøre for at leve op til dem. I stedet indbyder letbanen til en alternativ åbningsfest torsdag, hvor alle rejser med letbanetogene bliver gratis.

Direktøren er pavestolt

I sin meddelelse om åbningen koncentrerer letbaneselskabet sig om fejringen i stedet for forsinkelserne. Første etape skulle være åbnet for et halvt år siden, og en stort anlagt åbningsfest 23. september blev i sidste øjeblik aflyst, fordi Trafikstyrelsen ikke fandt det forsvarligt at tillade passagerer på togene.


»I løbet af blot fem år har Aarhus Letbane udbudt, designet, anlagt og fået godkendt Danmarks første letbane. Det er sket med en lille og topmotiveret organisation,« lyder det i stedet i selskabets pressemeddelelse.

»Alt tyder på, at budgettet holder, bl.a. fordi anlægsselskabet fra starten turde tænke nyt og gøre mere med mindre. Derfor får Aarhus og Østjylland ikke blot Danmarks første og største, men også billigste letbane per anlagt km,« fortsætter den.

»Det er vi stolte af,« siger direktør Claus Rehfeld Moshøj i meddelelsen.

Læs også: Professor om Aarhus Letbane: Man spørger sig selv, hvad i alverden der foregår

Staten var dog ikke af samme opfattelse, da den købte sig ud af letbaneselskabet med en enkeltbillet til 330 mio. kr. i 2014. Dengang stod det klart, at det oprindelige budget på 1,2 milliarder kroner var langt fra virkeligheden. Nu opgiver letbaneselskabet selv prisen til 3,5 milliarder kroner.

Læs også: Kæmpe ekstrabevilling redder kuldsejlet Aarhus-letbane

Siden fik Transportministeriet kraftig kritik af Rigsrevisionen og de politisk udpegede statsrevisorer for at have styret sit engagement i den aarhusianske letbane for dårligt.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet: Uprofessionel håndtering af Aarhus Letbane

Aarhus Letbane har også fået overdraget banerne til Odder og Grenaa. De er lukket og bliver elektrificeret, så Stadler-togene kan køre på strækningerne. Odderbanen skulle have været åbnet i slutningen af november, men det har endnu lange udsigter.

Læs også: Nyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid

Det skyldes, at Trafikstyrelsen kræver en sikkerhedsvurdering af hver enkelt overkørsel, inden letbaneselskabet overhovedet kan få lov til at køre tests på strækningen. Hvornår testkørslen kan finde sted, står hen i det uvisse.

Aarhus Letbane har endnu ikke meldt om ændringer i planerne for Grenaa-banen, der som den sidste strækning skal åbne i løbet af et halvt år. Når det sker, vil de 26 letbanetog have i alt 110 km skinner at boltre sig på.

Læs også: På jomfrutur med Aarhus Letbane: Intet er som duften af spritny sporvogn

Emner : Letbane
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen samfundsværdi i at have en letbane, det er svært at se at den løser opgaver ud over buslinjer, derudover optager den kostbar plads midt i byen. Fx. Storebaelt tilfører samfundet værdier for 9 mia om året, findes der tilsvarende tal for letbanen?

  • 9
  • 12

Er der nogen samfundsværdi i at have en letbane, det er svært at se at den løser opgaver ud over buslinjer, derudover optager den kostbar plads midt i byen. Fx. Storebaelt tilfører samfundet værdier for 9 mia om året, findes der tilsvarende tal for letbanen?

@ Henning Thorkildsen

Sporvognen i Ring 3 i KBH er den mest "profitable" sporvogn i Danmark med 1% i forrentning af kapitalen. Et projekt skal have en forrentning på 5% eller mere for at anses som profitabelt.

Aarhus sporvogne har direkte negativ samfundsøkonomi. http://aarhus.lokalavisen.dk/aarhus-letban...

De er allesammen spild af penge, med andre ord.

Projekter med positiv samfundsøkonomi er fx. den nye Ringstedbane, Storebæltsforbindelsen, Femernforbindelsen, HH-forbindelse, Øresundsforbindelsen, Næstvedmotorvej, samtlige motorvejsudvidelser med rekorden på udvidelsen af Køgebugtmotorvejen med en forrentning på imponerende 22%.

  • 12
  • 7

Citat: "Staten var dog ikke af samme opfattelse, da den købte sig ud af letbaneselskabet med en enkeltbillet til 330 mio. kr. i 2014. Dengang stod det klart, at det oprindelige budget på 1,2 milliarder kroner var langt fra virkeligheden. Nu opgiver letbaneselskabet selv prisen til 3,5 milliarder kroner."

En tredobling af prisen, hvilket er værre end Storebæltstunnelen, Niels Bohr-bygningen, IC4-togene (prismæssigt set) og andre skandaleprojekter.

Tillykke Aarhus.

  • 2
  • 5

og andre skandaleprojekter

Nu bliver det spændende at følge, om det er et skandaleprojekt a la IC4, som bare bliver værre og værre, eller som Operaen i Hamborg, hvor borgerne kort efter åbningen afskrev budgetoverskridelsen og gik over til at nyde produktet.

  • 6
  • 1

Os der kommer i Aarhus jævnligt kan se at letbanen kører fint, den er flot at se på og er hurtig. Så tillykke til Aarhusianerne med deres nye moderne trasportmiddel.

  • 7
  • 1

Os der kommer i Aarhus jævnligt kan se at letbanen kører fint, den er flot at se på og er hurtig. Så tillykke til Aarhusianerne med deres nye moderne trasportmiddel.

@ Christian Holmen

Fint og flot, problemet er alt for få vil betale prisen for at køre med den i forhold til investeringen for den flotte bane. Det er bl.a. det vi kalder samfundsøkonomi, og som meget godt beskriver hvor fornuftigt vi forvalter vores ressourcer.

I dette eksempel spild af ressourcer. Men hvis du synes den er meget flot, skal den måske tillægges en kunstnerisk værdi.

Årsagen til alt for få vil benytte sporvognen er naturligvis den ikke tilbyder dør-til-dør transport, og så er der oven i købet ikke regnet med i samfundsanalyserne at de selvkørende biler på et tidspunkt vil udkonkurrere sporvognen totalt.

  • 4
  • 7

@ Bent, problemet i dette land er at alt gøres op i samfundsøkonomi. Hvis alt bliver det så var vi aldrig kommet til månen, eller havde fået pyramiderne eller eifeltårnet. Om 5 år er letbanen en stor succes og en god investering. Som jeg husker det var metroen også en samfundsøkonomisk katastrofe.

  • 6
  • 1

helt enig - og Storebæltsbroen og Øresundsbroen og.....

Vi er et land af negative sortseere (flertallet i det mindste) ;-)

Al den snak om selvkørende biler - fok glemmer at de kræver veje at køre på, og vi vil IKKE sætte mere plads af til veje i byerne. Helt enkelt....

  • 6
  • 1

Al den snak om selvkørende biler - fok glemmer at de kræver veje at køre på, og vi vil IKKE sætte mere plads af til veje i byerne. Helt enkelt....

@ Frank J. Andersen

Ja, til gengæld skal de fleste ikke bruge parkeringspladser hvilket vil frigive meget plads i byerne. Du kører blot videre til næste kunde efter de har sat en passager af.

Ja, det er fremtidsmusik, men indlysende at de kommer.

For investeringer som fx. en sporvogn regner man typist 50 år frem når man beregner fremtidsværdi. Men selvkørende biler regner man slet ikke med - alligevel giver investeringen et samfundsmæssigt tab. Havde man regnet selvkørende biler med, ville tabet blot være endnu større.

  • 0
  • 5

@ Bent, problemet i dette land er at alt gøres op i samfundsøkonomi.

@ Christian Holmen

Sporvognen i Aarhus ville aldrig være bygget hvis det udsagn var korrekt.

Samfundsøkonomi er ikke blot nogle tal som økonomer kan slå hinanden i hovedet med. Det er seriøse beregninger om hvad vi kan vælge at bruge vores ressourcer på, og hvor de kunne være brugt bedre.

Samfundsøkonomien er langt bedre i en udvidelse af kapaciteten på Nordbanen (S-banen til Hillerød). Det betyder, at havde vi brugt pengene på det projekt i stedet for, havde det været til langt større gavn for langt flere mennesker.

Jeg kender ikke Aarhus-projekter i detaljer, men mener dog det er undersøgt at en direkte jernbane Aarhus-Silkeborg ville være en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Set i det lys, er sporvognen i Aarhus spild af penge.

  • 0
  • 7

@Bent Forklar mig lige hvordan en udvidelse af S-Banen kan gavne borgerne i Aarhus, der bor desuden væsentlugt flere mennesker i Aarhus end i hillerød. I letbanen er også en forbedring af Odder og Grenå banen til gavn for oplandet.

  • 4
  • 1

Forklar mig lige hvordan en udvidelse af S-Banen kan gavne borgerne i Aarhus, der bor desuden væsentlugt flere mennesker i Aarhus end i hillerød. I letbanen er også en forbedring af Odder og Grenå banen til gavn for oplandet.

@ Christian Holmen

Det første har jeg aldrig påstået. Det andet, fordi projektet er væsentligt billigere og trafikken meget større.

Skulle de to projekter sammenlignes er størrelsesforholdet Aarhus/Odder versus København/Hillerød.

  • 2
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten