https://www.youtube.com/watch?v=cCOx-aEcwKASå er det bar med at komm ud af den skygge bedst og hurtigst muligt.

Hej Holger Skjerning

PS. Det var vist Anker Jørgensen, der ville gøre Norden atomfri !!!

Nuværende kraftværk naturgas turbiner termisk virkningsgrad er ca. 40%.

Og elektrisk virkningsgrad af naturgas turbiner og generator er ca. 30%. Se link

https://www.energy.gov/sites/prod/files/2016/09/f33/CHP-Gas%20Turbine.pdf

Elektrolyse 75 % plus brændselsceller 30-40 %, det giver en virkningsgrad tæt på de 25 %, jeg nvnte. Så vi er enige! Det er derfor en MEGET dyr måde at udnytte vind-el på.

Som nævnt i kommentar #30

Dag/nat/sommer/vinter el-lagring kan ske ved elektrolyse af strøm fra solcelleparker og brint tilsat opgraderet naturgas/brintnet.

Når ingen sol/vind kan kraftværk opgraderet naturgas/brint gasturbiner anvende naturgas tilsat op til 15% brint som brændstof.

NB! Der anvendes altså ingen brændselsceller, kun opgraderede gasturbiner!

Når der bruges fjernvarme udnyttes termisk virkningsgrad af kraftværk gasturbiner, således at elektrisk+termisk virkningsgrad kan være op til 70%.

Hej Ole! - Havde svaret, men det forsvandt op i skyen! Elektrolyse 75 % plus brændselsceller 30-40 %, det giver en virkningsgrad tæt på de 25 %, jeg nvnte. Så vi er enige! Det er derfor en MEGET dyr måde at udnytte vind-el på.

Nogle har sammenlignet (useriøst) prisen for vind- og atomkraft. Men hvis lagring af vind-el er så lidt effektiv, som vi her er enige om, så bliver vind-el langt dyrere end atomkraft. - Men det er ligegyldigt, for vi vil ikke have de atomer, vel?

PS. Det var vist Anker Jørgensen, der ville gøre Norden atomfri !!!

Og fint at tilsætte brint til naturgassen, men det kan kun medføre el-lagring, hvis man også benytter brændselsceller. Og så er den totale virkningsgrad nede på omkring 25 %. Alle disse ekstra behov gør hele systemet dyrere og dyrere.

Elnet kraftværk gasturbiner fra for eksempel Siemens kan allerede i dag udnytte naturgas tilsat 15% brint som brændstof med virkningsgrad over 30%.

Brændselsceller (Hydrogen fuel cells) er altså ikke et krav for at lave strøm til elnet.

I kommentar #12 har jeg anført

[Brint elektrolyse anlæg har ca 75% virkningsgrad. Kraftværk gasturbiner har virkningsgrad 30-40% og bruger nu naturgas, men turbine fabrikanter har i mange år gradvis opgraderet fra naturgas til brint brændstof.

Og blandt andet GE, Mitsibishi og Siemens udvikler kraftværk gasturbiner til gradvis drift fra naturgas til 100% brint. Se links:

https://www.siemens-energy.com/global/en/news/magazine/2019/hydrogen-capable-gas-turbine.html

https://www.ge.com/power/gas/fuel-capability/hydrogen-fueled-gas-turbines

https://power.mhi.com/special/hydrogen/article_1

Dag/nat/sommer/vinter el-lagring kan ske ved elektrolyse af strøm fra solcelleparker og brint tilsat opgraderet naturgas/brintnet.

Som anført i kommentar #28 har Energinet udført test af naturgasnet tilsat 15% brint.

Siden 2014 har Gas Storage DK arbejdet med brint elektrolyse og brint lagring i undergrunden. Og målet er i 2025 at etablere 350MW elektrolyseanlæg, 200GWh brint underjordisk lager mellem Hobro og Viborg med 320MW komprimeret luft energi anlæg.

Nikolai: Du skriver: "Forsynings-sikkerheden i tilfælde hvor flere udlands-forbindelser bryder ned samtidig". - Det var netop denne nødvendige el-forsyning udefra, jeg satte spørgsmålstegn ved. Vore naboer bygger også vindmøller, og de har samtidig med os behov for backup. Det er dette problem, jeg ønsker at få vore politikere til at forstå - og agere på.

Ole: Ja, man kan meget, men ikke hurtigt! - Og fint at tilsætte brint til naturgassen, men det kan kun medføre el-lagring, hvis man også benytter brændselsceller. Og så er den totale virkningsgrad nede på omkring 25 %. Alle disse ekstra behov gør hele systemet dyrere og dyrere.

Elnet overbelastes med nye GW/MW solcelleparker og solenergi kan ikke udnyttes om sommeren. Men i 2025 vil Gas Storage DK etablere 350MW elektrolyseanlæg og 200.000MWh brintlagring i undergrunden (saltkaverene mellem Hobro og Viborg)

For at få økonomi i fremtidige solcelleparker er der nødvendigt med elektrolyseanlæg og nat/dag/sommer/vinter brint lagring.

Naturgasnet kan gradvis opgraderes til 15% brint og solcelleparker med adgang til elektrolysanlæg kan lagre produktion, som ikke kan afsættes om sommeren?

ELNETTET UDFORDRES AF SOLCELLEBOOM - NYT KORT VISER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Sep 2020. Se link

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2020/09/20/Elnettet-udfordres-af-solcelleboom-nyt-kort-viser-muligheder-og-begraensninger

Energinet har kendskab til nye, mulige solcelleprojekter med en samlet kapacitet på op til 16 GW og mulige vindkraftanlæg på land og kystnært på ca. 5 GW. Til sammenligning har alle Danmarks vindmøller i dag en samlet kapacitet på ca. 6 GW. Realiseres alle de nye solprojekter, vil de på en perfekt solskinsdag kunne levere, hvad der svarer til omkring det dobbelte af Danmarks totale elforbrug.

Energinet RAPPORT LANGSIGTET STRUKTUR FOR ELTRANSMISSIONSNET 2020https://energinet.dk/-/media/5E04558E734E41D1978AE001287EADCF.PDF

Siden 2014 har Gas Storage DK arbejdet med brint elektrolyse og brint lagring i undergrunden. Og målet er i 2025 at etablere 350MW elektrolyseanlæg, 200GWh brint underjordisk lager mellem Hobro og Viborg med 320MW komprimeret luft energi anlæg. Se link

NEW, LARGE-SCALE HYDROGEN HUB TO SUPPORT DENMARK’S GREEN TRANSITION. Dec 2020https://en.energinet.dk/About-our-news/News/2020/11/30/New-large-scale-hydrogen-hub-to-support-Denmarks-green-transition

Side 2017 har Energinet udført test med gradvis brint i naturgasnet. Og har bevist med lækagetest og sikkerhedstest over flere år, at 15% brint er mulig umiddelbart at tilføre naturgasnet. Og yderligere test op til 30% brint vil blive udført. Se link

Energy Storage – Hydrogen injected into the Gas Grid via electrolysis field test

https://en.energinet.dk/-/media/05ED24206FC04069817A3860DF56C3F7.pdf

Som tekniker er det komplet uforståeligt, at man ikke opretholder tæt ved 100% backup - i stedet for at satse på el-import fra vore nabolande. Men politikere er ikke teknikere!

Og hvis der var noget corona viste os så var det at i en kritisk situation er enhver sig selv nærmest, det samme kan ske med elforsyning hvis en kritisk situation skulle opstå der. Så jeg vil mene at man burde øge graden af selvforsyning i forhold til nu og i hvert fald ikke mindske, heller ikke selvom strømmen kan fås lige så billig som kinesisk bras!

Der er blevet fortalt om et gammelt eksempel på at Sverige en hård vinter var løbet tør for vandkraft og havde strømmangel, en grådig nabo havde lige startet et nyt værk ved Skælskør og tog sig godt betalt, så få år efter var de svenske atomkraftværker igang. Så det kan jo være at nogen havde lyst til at sige tak for sidst for en ting eller to hvis muligheden en dag opstod?

Debatten om hvordan begrænsede resurser som biomasse anvendes bedst, behøves ikke at blive blandet sammen om debatten om hvorvidt og hvordan en tilstrækkelig reserve-kapacitet opretholdes.

Forsynings-sikkerheden i tilfælde hvor flere udlands-forbindelser bryder ned samtidig afhænger jo af om der er reserve nok, ikke så meget om hvilken andel af reserven der drives af biogas, biomasse eller batterier osv.

(men implementeringen er da også spændende, men det er nok bedst at tage en separat debat-tråd til det)

Nikolai: Ja, i "gamle dage" havde vi backup, men nu i mindre og aftagende omfang. Foruden at lukke kulkraftværkerne, er det for nylig foreslået/besluttet også at lukke en række velfungerende decentale kraftværker. Som tekniker er det komplet uforståeligt, at man ikke opretholder tæt ved 100% backup - i stedet for at satse på el-import fra vore nabolande. Men politikere er ikke teknikere! Rigtigt, at biomasse kan levere en del af den nødvendige backup, men "de grønne" har ikke forstået, at biomasse (især træ og flis) er næsten CO2-neutralt, så de vil også stoppe biomasse-anvendelsen!!! - Og så er der næsten ingen backup tilbage. Om dette, se: reo.dk/?p=304

Er det ikke prisen på el, der er den primære årsag til at der købes importeret el fra nabolandene i stedet for el fra fx gasfyrede og biomasse-fyrede el-værker i Danmark? (I modsætning til ikke at have andre alternativer.)

Har der ikke hidtil været nok forbrændings-drevet kapacitet som kan startes hvis ejerne synes det giver økonomisk mening? Affald, biomasse, gas, olie og kul. Bare fordi en mulighed ikke er blevet udnyttet, betyder det jo ikke, den var utilgængelig.

Kapacitets-værdier kan ses påhttps://transparency.entsoe.eu/generation/r2/installedGenerationCapacityAggregation/show?name=&defaultValue=false&viewType=TABLE&areaType=BZN&atch=false&dateTime.dateTime=01.01.2020+00:00|UTC|YEAR&dateTime.endDateTime=01.01.2020+00:00|UTC|YEAR&area.values=CTY|10Y1001A1001A65H!BZN|10YDK-1--------W&productionType.values=B01&productionType.values=B02&productionType.values=B03&productionType.values=B04&productionType.values=B05&productionType.values=B06&productionType.values=B07&productionType.values=B08&productionType.values=B09&productionType.values=B10&productionType.values=B11&productionType.values=B12&productionType.values=B13&productionType.values=B14&productionType.values=B20&productionType.values=B15&productionType.values=B16&productionType.values=B17&productionType.values=B18&productionType.values=B19

og

https://transparency.entsoe.eu/generation/r2/installedGenerationCapacityAggregation/show?name=&defaultValue=false&viewType=TABLE&areaType=BZN&atch=false&dateTime.dateTime=01.01.2020+00:00|UTC|YEAR&dateTime.endDateTime=01.01.2020+00:00|UTC|YEAR&area.values=CTY|10Y1001A1001A65H!BZN|10YDK-2--------M&productionType.values=B01&productionType.values=B02&productionType.values=B03&productionType.values=B04&productionType.values=B05&productionType.values=B06&productionType.values=B07&productionType.values=B08&productionType.values=B09&productionType.values=B10&productionType.values=B11&productionType.values=B12&productionType.values=B13&productionType.values=B14&productionType.values=B20&productionType.values=B15&productionType.values=B16&productionType.values=B17&productionType.values=B18&productionType.values=B19

Reserven af el-produktion fra lagret energi, der kan startes på kommando (med passende forvarsel) er ikke væk. (vi er stadig i de "gamle dage" som indlæg #1 nævner) En del vil blive nedlagt over de næste 10 år (kulfyrede el-værker fx), og forhåbentlig kommer der nyt til i det omfang det er nødvendigt for forsynings-sikkerheden.

Udlandsforbindelser har vel haft stor indflydelse på især markeds-elprisen i Danmark, men der var alternativer til import i form af el fra el-værker i Danmark (som vel ofte vil være dyrere og mere forurenende end importeret el).

Harry: Dine mange ord ændrer ikke på min advarsel om for stor el-afhængighed. Men om P2X er vi 100% enige.

Selvfølgelig er Energinet.dk helt klar over, at det er elimporten, der redder forsyningen, når sol og vind holder pauser. Det, jeg ønsker at gøre opmærksom på, er, at denne afhængighed næppe er fuldt erkendt af vore politikere.

Nu er det vel vores politikere der i sidste ende beslutter om der skal etableres nye forbindelser til andre lande, så mon ikke politikerene er klar over at en forbindelse til et andet land, er til for at kunne importere/eksportere el. Og mon ikke at vores politikere ved at det vil være dumt at importere el hvis vi har nok selv, medmindre der selvfølgelig kommer tilbud fra Tyskland der hvor vi får penge for at modtage strømmen. Omvendt ved de sikkert også at det vil være dumt at eksportere strømmen når vi ikke har nok selv.

Det er iøvrigt en EU beslutning at en procentdel af lands elforbrug skal kunne importers/eksporteres. Danmark ligger langt over den grænse, hvis jeg husker rigtigt så er det vist kun Luxembourg der har en højere grad af kapacitet, men de importerer vist nok også langt det meste af deres elforbrug fra deres nabolande.

Den store strømafbrydelse på Sjælland og sydsverige for efterhånden en del år siden, viste også hvor farligt det er at lukke for mange forbindelser ned på en gang og er grunden til at vi fik kablet over Storebælt.

At vores politikere så indimellem måske tror at vi kan eksportere mere end vi importerer og at det er en ren overskuds forretning er så noget andet, men det er vel det de for fortalt at blandt andet Energinet, for eksempel om vikinglink til England hvor vi ifølge eksperterne vil eksportere meget mere end vi vil importere.

Nok er vores politikere måske nok lidt dummeste end folk generelt, men helt så dumme tror jeg nu alligevel ikke de er. At de så vil ødelægge eksporten yderligere ved at satse på P2X forstår jeg ikke helt, for det bliver et dyrt bekendtskab vi laver der. Men selvfølgelig giver det en del arbejdspladser, men vi skal vel ikke betale for noget "dum i arbejde" for det har vi vel rigeligt af.

Jakob og Niels Peter: Selvfølgelig er Energinet.dk helt klar over, at det er elimporten, der redder forsyningen, når sol og vind holder pauser. Det, jeg ønsker at gøre opmærksom på, er, at denne afhængighed næppe er fuldt erkendt af vore politikere. At forsyningssikkerheden er i top i DK, har jeg ikke benægtet. Det er forklaringen på dette, jeg vil have frem i lyset. Og ja, elimporten kommer især fra vandkraft og atomkraft. Det er fint, men endnu sikrere, hvis vi selv stod for det. Til flere: Elbiler, også min!, udsender ikke blot mindre CO2. De fremmer isæt klimaet i byerne, fordi de ikke udleder røg og partikler - og støjer mindre. Og langsomt vil klimabelastningen også aftage, når strømmen bliver mere CO2-fri.

Kære Elbils ejer
Tillykke med at din bil ved kørsel har udledet, i gennemsnit 7,5 % mindre CO2 i år sammenlignet med sidste år.

Ha, det kan ikke gøre det - pga. Covid har MIN elbil udledt 60% mindre CO2 - fire dage om ugen holder den totalt stille.

Så lad dog Tyskland bruge penge på P2X og samtidig stoppe med at sende strøm til Norge via DK. Det blokere indirekte for at dk kan "lagre" strøm i Norge. Det vil samtidig medføre at danske vindmøller der i dag bliver betalt af især tyskland for at stoppe ved høj produktion kunne vedblive med at producere grøn strøm til nettet.

Problemet er ved at blive løst, for her i december har Tyskland og Norge taget Nordlink kablet i brug på forsøgs basis. I løbet af få måneder bliver det så officielt taget i brug. Så Tyskland kan importere og eksportere direkte til Norge, udenom Danmark. Kablet har en kapacitet på 1,4 GW, indtil videre har de dog højst været oppe på 0,5 GW. Om yderligere et år bliver det sidste a kraftværk i Schleswig-Holstein lukket, hvilket yderligere vil reducere eksport af el til Jylland.

Indtil videre kan Schleswig-Holstein ikke sende strømmen til sydtyskland da der ikke er de fornødne forbindelser, kommer først engang 2025, måske nok snarere senere, for tingene tager ofte deres tid i Tyskland.

Men Schleswig-Holstein har også enormt meget vindenergi. Alene landvindmøller har de en samlet kapacitet på omkring 6,7 GW, så på papiret kan sagtens forsyne hele delstaten med vedvarende energi og stadigvæk eksporte en god del af strømmen da vedvarende energi produktion ligger på 150% af deres forbrug.

Er elprisen ikke også vokset med grønfarvningen. Af en eller anden grund betaler jeg mere og mere for min el selvom jeg kan se at selve den rå elpris er meget lav. Bliver det sværere og sværere at levere min el når den bliver grøn?

Vi vil vel ikke have australske tilstande?https://www.youtube.com/watch?v=IzbI0UPwQHg

EU og især Tyskland satser på brint og brint gasnet fra Nordsøen til Sahara for udveksling af energi.

Tilsvarende data for Tyskland kan man finde påhttps://energy-charts.info/charts/renewable_share/chart.htm?l=en&c=DE (viser fremgang år for år)

Der skulle andelen af el-produktion med fornybar energi komme op over 50 % i år 2020.

Kilde-fordeling per år: https://energy-charts.info/charts/energy_pie/chart.htm?l=en&c=DE . For 2020:

• Kernekraft: 12,4 %
• Vind, sol, biomasse, hydro: 50,5 %
• Fossilt kul, gas, olie og "andet": 37 % (den del det haster med at komme af med)

Sæsonlagring giver kun mening, hvis ekstraomkostningerne til at udvide energilagringen til at omfatte sæsonlagring er lavere end ekstraomkostningerne til at udvide elproduktionsapparatet til at kunne dække behovet inden for hver enkelt sæson.

Ja, du har selvfølgelig ret i at på nuværende tidspunkt er der ikke økonomi i brintlagring.

I fossilfri fremtid er der brug for elnet basis energiproduktion og her kan anvendes sæsonlagring af brint.

EU og især Tyskland satser på brint og brint gasnet fra Nordsøen til Sahara for udveksling af energi.

Brint rørnet med diameter 0,9m kan transportere 10GW, hvor højspænding 2x 400kV kan tranportere 4GW og elkabler i jorden under 1GW.

Beregninger viser at der kan kan lagres over 1.000TWh i DK saltkaverner.

Og med daglig elnet effekt forbrug i DK på 5GW er der lagret nok energi til et års forbrug, hvis kraftværker anvender gasturbiner opgraderet til 100% brint med turbine virkningsgrad over 30%

Når GW solcelleparker opføres i DK er det nødvendigt med sæsonlagring fra sommer til vinter.

Sæsonlagring giver kun mening, hvis ekstraomkostningerne til at udvide energilagringen til at omfatte sæsonlagring er lavere end ekstraomkostningerne til at udvide elproduktionsapparatet til at kunne dække behovet inden for hver enkelt sæson.

Bemærk i øvrigt, at der er planer om udbygning af både vind og sol. De udmærker sig ved at peake på forskellige årstider, så en god del af sæsondækningen kan opnås alene ved at have den rette fordeling mellem de to teknologier.

Solenergi er kun langsomt stigende i DK elnet. Når solenergi om sommeren er størst er afregningspris på strøm kun få øre/kWh eller minus.

Ifølge Energinet er der i de kommende år planer om over 15GW solcelleparker i DK. Solenergi er flukturerende og vanskelig at udnytte i elnet i MW/GW størrelse.

Men brint elektrolyseanlæg med udnyttelse af sekund variationer fra skyer/regn og andet vejrlig kan give max udnyttelse af solenergi med mulighed for dag/nat/sommer/vinter lagring af energi.

Energinet har beskrevet en kommende opgradering af naturgasnet til brintnet. Og med lagring af brint.

WINDS OF CHANGE IN A HYDROGEN PERSPECTIVE PtX Strategic Action Plan November 2019.

Se link side 14

https://energinet.dk/-/media/4385DB7A333248E7A1A3EA8674E460DA.PDF

Brint elektrolyse anlæg har ca 75% virkningsgrad. Kraftværk gasturbiner har virkningsgrad 30-40% og bruger nu naturgas, men turbine fabrikanter har i mange år gradvis opgraderet fra naturgas til brint brændstof.

Og blandt andet GE, Mitsibishi og Siemens udvikler kraftværk gasturbiner til gradvis drift fra naturgas til 100% brint. Se links

Siemens Energy's 2030 hydrogen pledge

https://www.siemens-energy.com/global/en/news/magazine/2019/hydrogen-capable-gas-turbine.html

https://power.mhi.com/special/hydrogen/article_1

https://www.ge.com/news/reports/hello-hydrogen-a-us-power-plant-aims-to-curb-carbon-emissions-by-tapping-natures-most

Men brint som energibærer er med nuværende teknologi eneste mulighed for sæsonlagring af især solenergi.

Når GW solcelleparker opføres i DK er det nødvendigt med sæsonlagring fra sommer til vinter. Strøm fra solcelleparker skal omdannes til brint med elektrolyseanlæg ellers kan solenergi ikke udnyttes i elnet. Energinet rapport "Storage". Se link

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/technology_data_catalogue_for_energy_storage.pdf

I DK er der mulighed for at bruge op til 7 saltkaverner som brintlager ved 70-200bar tryk. Hvilket giver et energilager på over 1 år med elnet daglig forbrug på 5.000MW effekt!

BAGGRUNDSRAPPORT. Se link side 21

SYSTEMPERSPEKTIV 2035 Perspektiver for effektiv anvendelse af vedvarende energi i det danske energisystem på længere sigt. Marts 2018,

https://energinet.dk/-/media/4DDC27A7159245E985CEC07A92FB70AF.pdf

Anlægsomkostninger for brint rørnet er op til 10x mindre end højspænding anlæg.

Hej Holger Skjerning

Jeg har ikke i en eneste af de nævnte redegørelser set, at forsyningssikkerheden i voksende grad er baseret på sikker import af el, hver gang, vi ikke selv kan forsyne os.

Og hvor er det nu vi skal få et atomkraftværk fra? Vi har intet indenlands, hverken teknologi, leverandører, servicevirksomheder, myndigheder, brændsel og deponi. Så med atomkraft kan du virkelig tale om at være afhængig af sikker import og vel at mærke af èn leverandør.

Gad vide hvor meget vi kan reducere i 2021.

Lad os håbe, at vi slår rekorden hvert år fremover.

Så længe vi investerer i grøn energi, så skulle det gerne blive bedre for 2021 og frem.

Karsten og Jakob: Jeg har ikke i en eneste af de nævnte redegørelser set, at forsyningssikkerheden i voksende grad er baseret på sikker import af el, hver gang, vi ikke selv kan forsyne os. Og denne voksende import er delvis årsag til, at elsektorens CO2-udslip er aftagende.

@ Holger

Hvis du læser det tidligere fremlagte link med Energinet's redegørelse for elforsyningssikkerheden frem mod 2030, så ville du faktisk se, at planlægningsmålet er steget med 15 minutter til 35 afbrudsminutter pr. år i 2030. Både pga. et aldrende elnet på eldistributions- og eltransmissionsniveau, samt en stigende risiko for manglende effekttilstrækkelighed, Så der er altså en erkendelse af at situationen ændres ! Selvom det jo altså kun betyder en ændring i forsyningssikkerheden fra i dag 99,996 pct. til 99,993 pct. i 2030,

Mht. udlandsforbindelser, så indgår de stadig som en væsentlig parameter men der skrives også, at effekten på den danske elforsyningssikkerhed af yderligere forbindelser til udlandet forventeligt vil være mere begrænset, og udbygning med yderligere udlandsforbindelser kke kan forventes at kunne retfærdiggøres alene ud fra et elforsyningssikkerhedsperspektiv.

Jens A H: Enig! Karsten og Jakob: Jeg har ikke i en eneste af de nævnte redegørelser set, at forsyningssikkerheden i voksende grad er baseret på sikker import af el, hver gang, vi ikke selv kan forsyne os. Og denne voksende import er delvis årsag til, at elsektorens CO2-udslip er aftagende.

I min tidligere benyttede bil-analogi svarer det til, at naboerne (med stor sikkerhed) låner jer en bil, hver gang jeres egen bil ikke vil starte og/eller køre. - Og så sparer I naturligvis en del el/benzin/diesel. Keine hexerei!

vi bliver 100 % afhængige af el-import 80 - 100 dage hvert år. - Jeg er bange for, at vore politikere ikke er klar over dette???

For i og med at grøn strøm udgør en stadig større del af produktionen så kommer forbruget til at bestå af en stadig større andel importeret strøm.

Har man husket at fortælle at det er resultatet af den grønne omstilling?

Tillykke med at din bil ved kørsel har udledet, i gennemsnit 7,5 % mindre CO2 i år sammenlignet med sidste år.

Gad vide hvor meget vi kan reducere i 2021.

Hvorfor den værdiladede overskrift med "Endelig en god nyhed ...."

Det her er en god nyhed vedr. 2020. Dem har der ikke været så mange af, medmindre man betragter nyheder om pandemi og mandlige hænders fejlplacering som gode nyheder.

Hvorfor den værdiladede overskrift med "Endelig en god nyhed ...."

Udledning af CO2 fra dansk el har været nedadgående de sidste 7 år, og med undtagelse af en enkelt top (2013) nedadgående siden 2006

Jeg er bange for, at vore politikere ikke er klar over dette???

@Holger

Der laves faktisk jævnligt en redegørelse for netop elforsyningssikkerhed.https://energinet.dk/Om-publikationer/Publikationer/Redegoerelse-for-elforsyningssikkerhed-2020

Helt enig Holger. Håber det snart går op for flere og især politikere at den vej man er inde på ikke ersærlig grøn eller farbar, men en blindgyde.

Ja, der er enestående, at Danmark kan tackle et elsystem med så stor andel af vindkraft (og solceller). Det kan kun lade sig gøre, fordi vore naboer, især Norge og Sverige altid kan og vil sælge strøm til os, når vindmøllerne og solcellerne ikke leverer. Havde vi ikke denne mulighed, ville et være en katastrofe for forsyningssikkerheden. Så hvis der kommer en periode, hvor Norge og Sverige mangler vand bag dæmningerne og hvor nogle af de seks svenske atomkraftværker er ude af drift, så er vi på spanden. I "gamle dage" havde vi kraftværker nok (på kul, gas og biomasse) til at levere hele elforbruget, når sol og vind gik i sort. Men nu lukker vi både vore kulkraftværker og en del decentrale værker, så vi bliver 100 % afhængige af el-import 80 - 100 dage hvert år. - Jeg er bange for, at vore politikere ikke er klar over dette???