Endelig bliver rejsekort landsdækkende: Skeptiske fynboer tilslutter sig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Endelig bliver rejsekort landsdækkende: Skeptiske fynboer tilslutter sig

Fra midten af 2016 vil også buspassagerne på Fyn kunne bruge rejsekort. Når Fynbus tilslutter sig det elektroniske billetkort, bliver det landsdækkende.

Fynboerne har hidtil stået uden for samarbejdet om rejsekort, fordi Fynbus har haft sine egne elektroniske billetter, Kvikkortet. Men nu er det ved at være nedslidt og udskiftningsmodent. Samtidig henviser bestyrelsesformand Morten Andersen fra FynBus til, at rejsekortet endelig ser ud til at være ovre sine værste børnesygdomme og er blevet mere troværdigt.

»Fynbus har i flere år været skeptisk i forhold til rejsekortets driftssikkerhed. Der har været for mange sygdomme. Heldigvis ser det nu ud til, at systemet fungerer langt bedre, også på tværs af eksempelvis bus og tog. Derfor tilslutter vi os fra 2016,« siger han.

Tilslutningen vil i udgangspunktet koste FynBus i omegnen af 121,6 millioner kroner. Carsten Hyldborg, der er direktør for FynBus, mener dog, at det bliver en god forretning.

»Gør man det op, så giver det både teknologisk og økonomisk bedst mening for Fynbus, at vi tilslutter os nu,« siger han.

Læs også: Rapport: Umuligt at gennemskue rejsekortets billetpriser

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er jeg den eneste, der finder det påfaldende, at Morten Andersen og den i artiklen uintroducerede Carsten Hyldborg alene hæfter sig ved "driftsstabiliteten" som et kriterium for deres beslutning om tilslutning? Man skulle da tro, at passagerernes bekvemmelighed ved at bruge systemet også burde være af betydning?

Er der nogen i Fynbus, der har spurgt passagererne, om de synes, det er en forbedring i forhold til det nuværende system til billettering, at de nu skal huske at tjekke ind og ind og ud, hver eneste gang de gennemfører en rejse?

Er der nogen, der har spurgt passagererne, om de synes, det er en forbedring, at de nu konstant skal overvåge deres trafikhistorik på rejsekortets hjemmeside for at være sikre på, at der ikke trækkes forkerte beløb på deres konto som følge af forkerte registreringer under rejsen?

Er der nogen i Fynbus, der har spurgt passagererne, om de synes, at sådanne "forbedringer" er 120 mio. kr. værd?

  • 23
  • 1

Vi bruger pt. Kvikkort og periodekort i stor stil. Når Fynbus skifter til Rejsekort vil vi undlade at benytte dette og vores forbrug af offentlig transport vil formentlig falde. Håber dette vil hjælpe med at afdrage de 120 mio...

  • 12
  • 2

Har holdt meget af at have et såkaldt "Kvikkort" hos Fynbus - check-ind ved rejsens start (og gør det bare en gang til hvis flere skal med) - fri omstigning i 1 time i 1-3 zoner - ingen check-ud.
Efterbetalt via BetalingsService, men gratis at anskaffe.
Sikke en forringelse, hvis ikke Rejsekort kan omfavne sådan en model - oplagt til byerne.

Man har på Fyn haft held med at lave en god løsning, naturligvis fordi zone/takststrukturen var overkommelig.
- Med Rejsekortet tilføjes nok så meget overhead, at det kan være ligemeget hvor enkel strukturen ellers er.

  • 9
  • 0

Det er da ikke en glædelig begivenhed, det betyder at vi sikkert går glip af de mange flere ting vi kan på Fyn end med Rejsekortet samt prisstigninger på billetter for at betale forældede Rejsekort..

  • 5
  • 1

Jeg bruger rejsekort Ca. 20 gange hver måned og det fungere rigtigt godt og stabilt. Det er nemt i hverdagen skal bare tjekke ind og hoppe på bussen eller toget og behøver ikke købe billetter eller undersøge zoner. Endelig kommer Fynbus også med. Jeg oplever at dem som kritisere rejsekortet også er dem der ikke bruger det.

  • 4
  • 3

Kvikkort


Fra Fynbus http://www.fynbus.dk/kvikkort

Hvordan bruger jeg KVIKkortet?
Hold KVIKkortet foran billetmaskinen, når du går ind i bussen, og tryk én gang på knappen pr. person, der skal rejse.

Du betaler for det antal zoner, som kortet er på. Skal du rejse længere end dit KVIKkort gælder til, så giv det til chaufføren i stedet for at bippe det, så kan han trække betalingen for det korrekte antal zoner på dit kort.

Den process vil nok ikke være den kvikkeste (undskyld - kunne ikke lade være) i den københavnske bus/S-tog/regionaltog/metrotrafik.

  • 4
  • 3

(SNIP)

Jeg oplever at dem som kritisere rejsekortet også er dem der ikke bruger det.

Det har du måske ret i.
Jeg har ikke rejsningskort, og jeg har ikke tænkt mig at få det foreløbig.
Mit kritikpunkt er, at jeg ikke for min død kan se hvorfor jeg skal betale mere end højst nødvendigt for en rejse. I forb. med mit arbejde rejser jeg ca hver 8. uge fra Nakskov til Kastrup lufthavn, eller den anden vej.
Pris med rejsningskort: 230 kroner, pris med 10-turskort: 185,10 kroner.
Jeg sparer altså knapt 45 kroner hver vej ved ikke at bruge rejsningskortet, så selvom jeg ikke bruger det, forbeholder jeg mig ret til at brokke mig.
Jeg ved at andre rent faktisk sparer penge ved at bruge kortet, og jeg har ikke noget problem med at forstå at netop disse personer synes at rejsningskortet er en glimragende ide.....

Det eneste gode jeg umiddelbart kan sige om deres priser er, at de er konsekvente.... Uanset hvilken form for rejsningskort jeg undersøger prisen på, så er prisen den samme.

  • 4
  • 2

Husker I det i odense? Det vildt snedige poletsystem man havde i 90'erne. Betaling efter udstigning i én af de tre koncentriske takstzoner med polet eller rigtige penge. Udstigning i indre zone, 1 polet eller DKK 5. Polettene kostede DKK 8 (sic).

Man behøver ikke et rejsekort for at lave et mærkværdigt system.

  • 0
  • 2

Trustpilot er en forsamling af de mest negative brugere.... kan det bruges til noget reelt?


Hvis man læser hvad der bliver skrevet, er der nogle helt konkrete kritikpunkter.
Nogle sammenligner med hvad man kan i andre lande og er ikke imponeret.
I mange andre anmeldelser af andre firmaer, er disse firmaer aktive, med svar på de kritikpunkter der bliver rejst.
Det er ikke tilfældet her. Noget tyder på at man er totalt ligeglade med kundetilfredsheden.

  • 4
  • 0

Jeg har kritiseret rejsekortet ved mange lejligheder her på ing.dk.

Jeg bruger kortet for cirka 40.000,- pr. år. Jeg gætter på, at det er tæt på Danmarksrekorden, da udgiften ikke skulle være ret meget større, før jeg lige så godt kunne købe et landsdækkende årskort til 1. klasse hos DSB.


Fantastisk. Jeg giver en helt neutral og faktuel information, som er fuldt relevant for det, jeg svarer på, og så modtager jeg to nedadvendte tommelfingre.

Så kan man spekulere over, hvilke kriterier folk har for at give de nedadvendte tommelfingre.

  • 4
  • 0

Jeg bruger rejsekort Ca. 20 gange hver måned og det fungere rigtigt godt og stabilt. Det er nemt i hverdagen skal bare tjekke ind og hoppe på bussen eller toget og behøver ikke købe billetter eller undersøge zoner.

Zonesystemet i hovedstadsområdet kan virke uoverskueligt første gang, man møder det. Det kræver lige 10-15 min at studere zonekortet på en stander eller hjemmesiden, inden man kaster sig ind i et s-tog/en bus.

Tilgengæld risikerer man ikke dummebøder, hvis man glemmer at tjekke ud.

Og pendler/periodekort er snedige, hvis man rejser regelmæssigt. Overskueligt, fast pris med rabat, ingen check ind/ud, man skal blot huske det, når man går ud af døren. De bliver sikkert "genopfundet" om nogen år som det nyeste nye

Det minder lidt om, når man hører, der er nogen, som vil afskaffe kronen og Nationalbanken pga., de ikke kan overskue at tage en lille plastikpose med euro med i bilen den ene gang om året, de kører ned igennem EU.

PS. Vi har et rejsekort i familen.

  • 1
  • 4

Zonesystemet i hovedstadsområdet kan virke uoverskueligt første gang, man møder det. Det kræver lige 10-15 min at studere zonekortet på en stander eller hjemmesiden, inden man kaster sig ind i et s-tog/en bus.


10 - 15 minutter?? Er det ikke bare et spørgsmål om at finde den station, man skal rejse til og så tjekke farven på den og slå op hvor mange zoner, det svarer til, hvis man ikke ved det i forvejen? Nu er jeg godt nok ikke lige flyttet til hovedstadsområdet, men det skulle overraske mig ret meget, hvis den øvelse behøver at tage mere end 1 minut, selv hvis man er meget langsom...

Og pendler/periodekort er snedige, hvis man rejser regelmæssigt. Overskueligt, fast pris med rabat, ingen check ind/ud, man skal blot huske det, når man går ud af døren. De bliver sikkert "genopfundet" om nogen år som det nyeste nye


Jeg håber ikke, de bliver "genopfundet". Det skulle jo betyde, at de ville blive afskaffet i mellemtiden eller hvordan? Hvis periodekortet afskaffes som følge af rejsekortet og alle vi pendlere tvinges til at tjekke ind og ind og ud hver evig eneste dag (= som minimum 400 gange om året, man risikerer at glemme at tjekke ind eller ud og dermed kan komme til at skulle betale glemmebøde mod 0 gange om året i dag), så vil jeg seriøst overveje privatbilisme som alternativ.

Det minder lidt om, når man hører, der er nogen, som vil afskaffe kronen og Nationalbanken pga., de ikke kan overskue at tage en lille plastikpose med euro med i bilen den ene gang om året, de kører ned igennem EU.


Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med den sammenligning. VISA/Mastercard fungerer efter min overbevisning fint.

  • 1
  • 0

Tjaa. du har mere kritik af takstsystemet end af kortet. Jep: bruger af 10-turskort har et problem. Og sendt din kritik til DSB, som har det takstsystem og ikke til selve rejsekort!

Takstsystem eller rejsningskort, det kommer vel ud på eet når rejsningskortet ikke formår at give mig en bedre pris end et 10-turskort.
Jeg har som bruger af rabatkortet netop ikke et problem: Det er billigere end rejsningskortet.
Hvis rejsningkortets udbydere er så forhippet på at vi alle skal have det, så må det første skridt vel være at sørge for at det bedre kan betale sig for alle, uanset deres rejsebehov.
Som jeg skrev kan jeg sagtens forstå at der er brugere som elsker kortet netop fordi det er billigere for dem.
Det har jeg så bare ikke lyst til at være med til at finansiere...

  • 2
  • 2

Allan Olesen, gør som jeg: Ignorer tommeltotterne, uanset hvilken vej de vender.
Jeg synes det er en underlig infantil måde at give sin mening til kende på, og så gerne at de blev afskaffet

  • 3
  • 7

Hvis periodekortet afskaffes som følge af rejsekortet og alle vi pendlere tvinges til at tjekke ind og ind og ud hver evig eneste dag


Jeg har et naivt håb om, at når/hvis periodekort bliver indført på rejsekortet, kommer det til at foregå således:

Hvis man foretager en rejse inden for periodekortets dækningsområde, behøver man ikke tjekke ind eller ud. Et u-indtjekket rejsekort er gyldig rejsehjemmel.

Hvis man foretager en rejse uden for periodekortets dækningsområde, bruger man rejsekortet, som man ellers ville have gjort.

Hvis man foretager en rejse, som overlapper periodekortets dækningsområde, bruger man også rejsekortet, som man ellers ville have gjort - men der opkræves ikke betaling for den del af strækningen, som periodekortet dækker.

Men indrømmet - jeg ved godt, at det er naivt. Der sidder sikkert nogle kloge hoveder hos Rejsekort A/S, som får det implementeret på en måde, så man altid skal tjekke ind, også når det anvendes som rent periodekort.

  • 1
  • 0

Kristoffer Olsen 4 timer siden

Er det ikke bare et spørgsmål om at finde den station, man skal rejse til og så tjekke farven på den og slå op hvor mange zoner, det svarer til, hvis man ikke ved det i forvejen?

Jo det er det. Og de fleste københavnere kan zonekortet udenad. Der er dog nogen sjove situationer, hvor det koster et klip mere på hjemturen end ud. Personligt bruger jeg Rejsekortet af og til, når jeg er i København, og det er da nemmere bare at tjekke ind, frem for at tælle zoner og have forskellige klippekort, f.eks. to og tre zoners kort på sig eller på (smart)telefonen.

Men jeg bryder mig ikke om, man skal huske at tjekke ud (mareridt på en fyldt Nørreport station) eller, at man ikke kender rejsens pris før, den er afsluttet. Derudover bryder jeg mig ikke om det indbyggede rabatsystem, som kræver, såvidt jeg ved, et personligt kort, hvilket jeg (vi) ikke har. Det giver heller ikke mulighed for samme rabat som et klippekort ifht. enkeltrejser.

Jeg håber ikke, de bliver "genopfundet". Det skulle jo betyde, at de ville blive afskaffet i mellemtiden eller hvordan?

Det er planen, Rejsekortet skal afløse periodekort.

Det minder lidt om, når man hører, der er nogen, som vil afskaffe kronen og Nationalbanken pga., de ikke kan overskue at tage en lille plastikpose med euro med i bilen den ene gang om året, de kører ned igennem EU.

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med den sammenligning. VISA/Mastercard fungerer efter min overbevisning fint.

På samme måde som, der er nogen, der vil afskaffe kronen, fordi det er besværligt for dem med en anden valuta, når de rejser til euro zonen en gang om året, er der nogen, som mener, at klippekort og zoner er frygteligt besværligt ifht. Rejsekortets lyksaligheder.

  • 1
  • 0

DSB skal vel ikke have kritik, fordi de tilbyder et godt produkt: Et ti-turskort med en god rabat.

Kritikken går helt korrekt på, at Rejsekortet ikke ikke tilbyder, at man kan købe ti enkelt ture på forhånd med dertilhørende rabat.


DSB fastsætter taksterne på begge produkter. DSB ikke tilbyder noget, der matcher ti-turskort i forhold rejsekort - desværre. Jeg synes det er lige meget at formen er et 10-turskort eller andet.

Det er hvor meget der yders i rabat betyder noget. Og 10-turskort giver 25% mens rejsekort giver ca. 10% i det tilfælge Kastrup-Nakskov. (kan forøges til knap 20%, hvis kan komme op næste rabattrin efter 4 rejser i en måned). Systemet med mængderabat giver bare ikke meget rabat i forhold til en enkeltbillet fra starten af. Og det er problemet her. Specielt når man har 2 parallelle takstsystemer samtidig.

  • 2
  • 0

Det er planen, Rejsekortet skal afløse periodekort.


Ikke helt, det bliver enten kombineret med det normale rejsekort eller et separat rejsekort.
http://www.version2.dk/artikel/periodekort...

I det nuværende skriftlige svar fra ministeren til transportudvalget står der desuden:

»Rejsekort som periodekort leveres både i en form, hvor det kan ligge på samme rejsekort som det almindelige rejsekort, og i en form, hvor det kan ligge på et separat rejsekort. Trafikvirksomhederne har endnu ikke truffet beslutning om, hvilke varianter man ønsker at tilbyde kunderne.«

  • 0
  • 0

Peter Kyllesbeck 4 timer siden Abonnent
Re: Rigtig god nyhed

Det er planen, Rejsekortet skal afløse periodekort.  

Ikke helt, det bliver enten kombineret med det normale rejsekort eller et separat rejsekort.

Som jeg skrev. Periodekortene ,som vi kender dem idag, bliver afviklet.

Og når det sker, skal pendlerne vel i gang med tjek ind/tjek ud rutinen eller hvordan?
Såfremt de ikke bliver sparet for det, skal de så også til at have dummebøder. når de ikke får tjekket ud?

Du betaler jo også kun for en enkeltbillet fra starten modsat 10-turskortet, hvor du har købt alle 10 ture. ;-)
(deraf navnet: mængderabat ;-) )

Helt korrekt, og det tilbyder Rejsekortet ikke.

  • 1
  • 1

Som jeg skrev. Periodekortene ,som vi kender dem idag, bliver afviklet.


Ah ja du skrev "Rejsekortet skal afløse periodekort". Uden at 'mundhugges', så er det ikke helt det samme.
Rejsekortet skal under alle omstændigheder tilføres ny(e) funktion(er) for at kunne håndtere 'periodekortfunktionen', så det vil ikke være det samme som i dag. ;-)

En ide:
Man kunne f. eks. jo 'stemple' et 'pendler-rejsekort' som værende permanent 'ind-checket' for de zoner de dækker. 'Stemplet' (gyldig til) udløber ved periodeudløb og forlænges ved en stander (betaling/træk på konto). Man skal jo også i dag skifte indlæg ved periodeskift. Så ville man 'undgå' check-ind/ud i perioden, men selskaberne ville miste data for trafikplanlægning.
Men mon ikke 'pendlerne' så ville glemme fornyelserne og så stå til en bøde endnu større end en 'dummebøde' ;-)
- så hellere check-ind check-ud.

  • 1
  • 1

Desværre må vi konstatere at rejsekortet, som det fungerer nu, lever på tålt ophold. Vi slipper ikke for det, og kan kun glæde os over at det stadig er muligt at købe pap-klippekort til fx tog, der i mange tilfælde giver en billigere tur og samtidig fungerer som busbillet. Dette skal man lægge oveni når man fx tager bussen i Aarhus (der dog får rejsekort en gang i 2015... måske), Odense, Svendborg etc.
Køb en bil.

  • 1
  • 0

Ah ja du skrev "Rejsekortet skal afløse periodekort". Uden at 'mundhugges', så er det ikke helt det samme.


Jeg vil nu mene, at om periodekortene bliver afløst af rejsekort a eller rejsekort b, kommer det ud på det samme.

Man kunne f. eks. jo 'stemple' et 'pendler-rejsekort' som værende permanent 'ind-checket' for de zoner de dækker.

Se, det ville jo være en ide, så man undgår tjek ud/tjek ind, hvilket gør, det er mere besværligt at være pendler. Hvis man bibeholder tjek ind/tjek ud funktionen for pendlere, er det jo en forringelse, idet det giver en ekstra risiko for at få en eller anden form for bøde 40-50 gange om måneden, hvis man glemmer enten at tjekke ind eller ind.

Og, hvis man kunne være "permanent tjekket ind" i bestemte zoner, burde det være forholdsvis nemt at indføre en klippekortsfunktion, hvor man har forudbetalt for bestemte zoner, og derved opnå en rabat, man ikke kan få idag på Rejsekortet uden at optjene den. Det er i øvrigt kun muligt idag på personlige Rejsekort.

Men, så er der brugt en milliard kroner! på at opnå cirka det samme, som vi allerede kan idag med papkort. Jeg tvivler i øvrigt stærkt på, det er billigere at vedligeholde standere, servere, databaser og programkode for Rejsekortet end, det er at vedligeholde de mekaniske klippekortsmaskiner idag.

  • 0
  • 0

Jeg tvivler i øvrigt stærkt på, det er billigere at vedligeholde standere, servere, databaser og programkode for Rejsekortet end, det er at vedligeholde de mekaniske klippekortsmaskiner idag.


Det har tidligere været fremme at driftsomkostningerne ved rejsekortet er noget højere end ved de systemer som de afløser.
Så det behøver du ikke at tvivle på :-)

Formålet med denne investering er jo at få brugerne til at gøre arbejdet med at sørge for en præcis fordeling af indtægterne mellem de forskellige transportselskaber, så tjek-ind tjek-ud må forventes at blive indført for alle.

  • 2
  • 0