En ud af fem piger dumper i matematik
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

En ud af fem piger dumper i matematik

Næsten hver femte danske pige leverer en bundpræstation i matematik og må forvente at dumpe. Det viser den nye Pisa-undersøgelse af evnerne hos verdens elever.

Lena Lindenskov, der er professor i matematikkens og naturfagenes didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og som står bag matematik-delen af den danske Pisa-rapport, er bekymret over, at der blandt de svagest præsterende danske elever er flest piger og at der er færre piger blandt de allerbedst præsterende.

19,4 procent af pigerne leverer bundpræstationer i Pisa-testen, mens 9,6 procent af dem leverer toppræstationer. Blandt drengene ligger 14,7 procent i bund og 13,5 procent i top.

»Forskellen mellem kønnene er ikke så stor i de andre nordiske lande, som i Danmark. Jeg har en formodning om, at det skyldes noget kulturelt. At det ikke forventes, at pigerne kan finde ud af matematik. Dermed er der noget potentiale hos nogle piger, som bliver overset af lærere, forældre og dem selv,« siger hun.

I Finland, Norge og Sverige er det en lige så stor andel af drengene som af pigerne, der leverer bundpræstationer i matematik. Der er dog lidt flere drenge end piger, der leverer toppræstationer i alle landene, men forskellen blandt kønnene er i de andre lande ikke så stor som i Danmark.

I Finland er det 7,5 procent af pigerne, der leverer bundpræstationer og 19,9 procent af dem leverer toppræstationer.

Med de 19,4 procent i bund lægger de danske piger sig på niveau med Polen og Slovenien, hvor der er cirka lige så stor en andel af pigerne, der leverer en bundpræstation.

*Hvad kan der gøres? *

»Der er gennemsnitligt en større risiko for, at pigerne giver op, så de kan have lidt mere brug for hjælp til at se deres egne fremskridt, for hvis man kan se en god udvikling i sin læring er man mere motiveret. Børn skal lære at se udfordringerne, som noget der er spændende og ikke ubehageligt. Det er vigtigt, at lærerne opmuntrer. Jeg kan blive harm over, at nogle piger kan have lærere, der ikke forventer, at de kan finde ud af matematik,« siger Lena Lindenskov.

Pisa-undersøgelsens beskrivelse af eleverne i bunden lyder bl.a. på, at de kun kan svare på spørgsmål med et familiært indhold, hvor al relevant information er klart præsenteret, og at de kun kan identificere information og udføre rutineprocedurer efter direkte instruktioner i udtrykkeligt forklarede sammenhænge.

De allersvageste kan som regel ikke gennemføre de mest basale matematikopgaver og vil have problemer med matematik i videre uddannelse.

Meget trist og meget mærkeligt

Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI, ser det som et stort problem, at der er så stor forskel mellem piger og drenge.

»Det er trist og meget mærkeligt, at vi har så store forskelle. Det er et underligt sted at fejle i forhold til, at der har været så meget fokus på lighed i forskolen. Men vi forbinder stadig matematik med noget for drenge. Det ligger dybt i os og underviserne, så pigerne skilles væk kulturelt,« siger Charlotte Rønhof og fortsætter:

»Det ses som mærkeligt, hvis pigerne kan finde ud af matematik, hvorimod det er mere socialt acceptabelt, hvis pigerne ikke kan. Det er helt uacceptabelt. Det siger noget om den måde, der undervises på.«

Lektor ved Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet, Lisbeth Fajstrup, har fokus på kønsforskelle og synes det er rigtig mange piger, der ligger i bunden i undersøgelsen og er så dårlige, at det må være meget handicappende.

»Det er et problem, at det i Danmark er så almindeligt at sætte piger og drenge i bås efter køn. Det er skadeligt, hvis pigerne får at vide derhjemme, at det er normalt og okay, at de ikke kan finde ud af matematik, for det kræver selvtillid at kaste sig ud i at lære nyt i et svært fag som matematik, så hvis de qua deres køn ikke tror, at de kan, så prøver de ikke. Der er mange undersøgelser, der viser, at stereotyping er skadeligt. Dynamikken mellem kønnene gør måske også, at pigerne mener, at det er mere feminint at være dårlig til matematik,« siger Lisbeth Fajstrup.

Piger undervurderer intelligens

Dorte Toft, der bl.a. har skrevet bogen Lykkelig i Nørdland, hvor hun udforsker, hvorfor så få kvinder vælger tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i Danmark, er ikke overrasket over pigernes dårlige resultater. Men hun har ikke et klart svar på, hvorfor det er sådan.

»Jeg tror, det har meget med kulturen at gøre. Lærerne har en tendens til at tro, at drengene er bedre end pigerne og store internationale undersøgelser viser, at det er selvopfyldende. Drengene strenger sig an og pigerne tænker, at de ikke har behov for at kunne matematik, hvis bare de kan læse osv.,« siger Dorte Toft.

Hun påpeger, at forældrene måske også nemmere accepterer, at piger ikke kan finde ud af matematik. Og det handler også om pigernes selvtillid.

»Pigerne undervurderer deres egen intelligens. Når pigerne klarer sig godt siger de: 'der var jeg heldig', mens drengene siger: 'selvfølgelig'. Når det går dårligt, skyder pigerne skylden på sig selv, mens drengene forklarer det med, dårlige opgaver.«

Kvinderne udgjorde også kun 23 procent af dem, der blev optaget på ingeniøruddannelser i 2010.

»De danske pigers fravalg af de hårde fag er ekstremt. Vi kommer til at mangle en stor del af den samlede talentmasse og det særlige som kvinder kan bidrage med. Tænk, hvor vi kunne være inden for velfærdsteknologi, hvis kvinderne kunne kombinere deres interesse for pleje osv. med interesse for teknologi.«

Hun påpeger, at det også går ud over studierne, for niveauet må sættes ned, når man må sænke karakterkravet, pga. færre ansøgere.

Danmark skiller sig ud

Undersøgelser viser også, at jo mere velhavende en nation er og jo mere man taler om selvrealisering, des mere vil kvinderne vælge de kønsspecifikke retninger. I lande, hvor pigerne har en elendig position, kan en naturvidenskabelig uddannelse også være en vej ud.

Men det forklarer ikke, hvor der ikke er samme forskel mellem kønnene i de andre nordiske lande.

»Måske er det fordi Danmark ikke har en tradition for at sætte ingeniører og teknologifolk højt. Vi er humaniorernes højborg i modsætning til i f.eks. Sverige, hvor nobelpriserne bliver fejret.«

Hun påpeger, at Danmark måske heller ikke har haft så mange karriereveje for ingeniører. Vi har måske mere været et handelsfolk, hvor andre lande som Sverige har haft mere industri og ingeniørretningen derfor har været mere naturlig for alle.

Dokumentation

Læs mere om forskelle på piger og drenge i Pisa-rapporten her (pdf)

det et problem for?

Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI, ser det som et stort problem, at der er så stor forskel mellem piger og drenge.

»Det er trist og meget mærkeligt, at vi har så store forskelle. Det er et underligt sted at fejle i forhold til, at der har været så meget fokus på lighed i forskolen.

Det er bestemt ingen fejl. Det ville først være mærkeligt, om der ingen forskel havde været. Og kun få piger leger med drenges legetøj. De synes simpelthen ikke, at det er sjovt.

  • 0
  • 0

Det er fordi der i politiks øjemed ikke bør være forskel på køn. Det er alt dette med ligestilling at gøre. Det er bare noget vås. Der er og vil for altid være forskel på køn.

  • 0
  • 0

Det er alt dette med ligestilling at gøre.

Hvis vi nu bare malede alle mennesker grå og klædte os i vadmel SÅ ville alle problemer være væk.

  • 0
  • 0

Synes det er lidt imponerende når man på alle andre områder (had jeg har hørt) har undervisning der passer bedst til piger.. -ja så synes jeg det er utroligt og fantastisk at der stadig er 13% af drengene der er tilstede og vågne når de skal have matematik.

  • 0
  • 0

Dejligt med så saglige kommentarer... I artiklen redegøres tydeligt for den samfundsmæssige problematik: Vi mangler pigernes uudnyttede potentiale og det generelle niveau for ingeniørerne falder, når konkurrencen for optagelse på studiet er så lille.
Derudover er der de mere personlige problemstillinger, hvor det for den enkelte matematisk / naturvidenskabeligt begavede pige er træls at blive set skævt til, med alle de følger det har for selvværd og dermed videre præstationer.
I visse asiatiske lande er IT et absolut kvindedomineret område. Det siger måske noget om, hvor meget samfundets forventninger betyder?
Og så vil jeg vende tilbage til mit matematik-/kemi-arbejde. Det er jeg nemlig skidegod til ;)

  • 0
  • 0

Når jeg læser de tre første indlæg, så forstår jeg dem simpelthen ikke. I slår alle tre på at der SKAL være forskel på kønnene, og det har i jo helt ret i.

Men hvorfor skal det lige være på matematik? Se i vore sammenlignede lande så går det pigerne langt bedre i matematik. Det er da værd at kæmpe lidt for at få nogle flere dygtige matematik-piger. Tænk nu på at der er flere kvinder end mænd der bliver lærere, hvis det så kan gå hen at betyde at der til sidst ikke er gode matematiklærerer, så har vi en ond cirkel.

Det synes jeg da godt vi kan gøre lidt ud af, i stedet for at stå der og ævler om at der er forskel på kønnene, når andre lande godt kan få matematik-piger ud af skolegangen!

  • 0
  • 0

Ja, hvad med dansk?

Som jeg læser over skriften, hentyder den til, at nogle piger giver op, fordi matematik er et svært fag for dem. Derfor dumper de matematik som et fag. Ergo behøver de ikke dumpe i matematik for at dumpe matematik.

For at vende tilbage til emnet vil jeg give flere af jer ret - især Uffe Merrild. Ja, der er (heldigvis) stor forskel på drenge og piger, men derfor kan pigerne jo godt være dygtige til matematik. Men hvis de opfordres mere til sprog og kreativitet, er det ofte også her, de vil høste mest ros, og hvorfor skal de så fokusere på matematikken?

Og så vil jeg vende tilbage til mit arbejde, hvor der kun indgår lettere matematik. Det er jeg glad for, fordi jeg er ikke super stærk i det men dog tilstrækkeligt til at blive ingeniør.

  • 0
  • 0

Spis nu lige brød til. Overskrifter skrives i et særligt sprog, der ikke er helt det samme som almindelig dansk. Jeg synes det er en fin overskrift.

Jeg forstår "En ud af fem piger dumper matematik" som betydende at det er en bevidst handling; at de ikke "gider" matematik. (Og så er det ikke så sandsynligt at bestå)

Det kan jeg ikke læse i artiklen.

Men det er måske i orden at dreje en overskrift så meget?

  • 0
  • 0

For en gangs skyld er drengene bedst i et fag: matematik. Traditionelt har de også været bedst i fysik, kemi og andre naturvidenskabelige fag.

Men det må de ikke være for feministerne. Her skal alt være tilrettelagt så det passer på pigerne; så gør det ikke det fjerneste at drengene taber på den feminiserede undervisning.

Og så lagde jeg mærke til en debat i Deadline forleden. Her brokkede et par feminister sig over at Helle Thorning-Schmidt »havde måttet« tage habit på under en debat med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Man ser for sig en mandhaftig lesbisk i rigtig herre-habit, men i de glimt man så fra debatten fremstod hun nu i yderst elegant, feminint tøj, der nærmest må betegnes som overklaseagtigt. Tænk hvis Løkke havde deltaget i debatten i tilsvarende mundering: kjole og hvidt. Med knækflip. Hvid butterfly. Den høje hat nonchalant lagt til side, og den elegante stok med guldtop lænende op ad talerpulten. Så ville man have set mobning, så ville man have set hvordan de to køn behandles ulige; mænd der optræder lige så elegante som kvinder accepteres nemlig generelt ikke.

  • 0
  • 0

Der er et punkt for hvert land med plusser i venstre side og nogle søjlediagrammer på højre side uden enheder eller forklaring.

Kunne vi evt. få oplyst nogle enheder og værdier for de 4-5 lodrette linier i hver side?

  • 0
  • 0

så har vi en ond cirkel.

Dem er der mange af.

Een ond cirkel består i at man indfører bonusordninger baseret på at "N studenter skal opnå Y kundskaber"; så, når "råmaterialet" eller processen måske ikke er godt nok til at nå "målet" inden for de tildelte ressourcer så fixer man blot tallene og sænker standarden indtil det lykkes. "Der er ingen der dumper på handelsgymnasiet", som den ældste siger.

En anden grum cirkel er at alle og enhver, men især folkeskolen, skal løse ethvert samfundsproblem som politikerne nok kan skabe men ikke selv kan finde ud af at gøre noget ved.

Den undervisningstid der så går med at gøre børnene til Mønsterborgere tages jo naturligvis fra den tid der ellers er til at gøre dem til oplyste og intelligente mennesker og begge dele lykkes naturligvis lige dårligt når man kun har den halve tid til det.

Det er min opfattelse at især pigerne er følsomme over for larm, ballade og konflikter i klassen. Det var der så rigeligt af på vores lokale folkeskole at vi flyttede alle børnene til en privatskole - hvis eneste fortrin, så vidt jeg kan se, er at den tager undervisningen 100% alvorligt. Jeg kan se på mine børn at den yngste som har gået i privatskolen hele skoletiden er klart den stærkeste bogligt - også til matematik (og hun er en pige). De andre har sværere ved det - proportionalt med den tid de spildte i folkeskolen.

Det kan sagtens være jeg ævler - jeg har bare en frygt baseret på mange års tidligere erfaringer: Hvis det politiske system finder ud af at "vi må gøre noget" ved pigernes manglende evner eller interesse for matematik for at nå PISA's måltal, som det allerede i artiklen "italesættes" - Naturligvis ikke for at det ville være godt for pigerne selv at kunne noget; Ja så vil vi få endnu en forfejlet 5-års "plan" med masser af "initiativer" som blot vil smøre "levepostejen" om muligt endnu tyndere ud på brødet og forøge skaden!!

Skoler der Underviser langt, langt mere end de Opdrager ville nok være en uundgåelig del af "løsningen". Men det ligger ikke i kortene.

  • 0
  • 0

For en gangs skyld er drengene bedst i et fag: matematik. Traditionelt har de også været bedst i fysik, kemi og andre naturvidenskabelige fag.

Men det må de ikke være for feministerne. Her skal alt være tilrettelagt så det passer på pigerne; så gør det ikke det fjerneste at drengene taber på den feminiserede undervisning.

Er vi ikke enige om at undervisningen skal forsøges tilrettelagt sådan at vi får mest ud af det, som individer? Dette gælder velsagtens også når det drejer sig om at øge indlæringen hos piger som hos drenge.

Det er begrænset hvor "feminiseret" du kan gøre matematik, tag dog lige og tænk dig om!

  • 0
  • 0

Hele grafen (under filer) er værd at studere, lige som så mange undersøgelser og forskning på dette område, der - som mange af ovenstående kommentarer også viser - kan bringe følelser i kog.

Kig for eksempel på kildematerialet til min bog her:
http://lykkeliginoerdland.dk/om-bogen/litt...

Under kapitel 7, der især handler om pigernes benspænd for sig selv er en del om matematikken og ligeså under kapitel 11 "Kamp mod fordomme, forskere og lærere".

Og så er der den norske Rose-undersøgelse (Relevance of Science education), der fortæller, at danske piger har den mest negative opfattelse af naturfag/teknik af piger og drenge i 28 lande og to indiske delstater. Rose handler om holdninger til fag, og ikke ligesom Pisa om målinger.
http://roseproject.no./network/countries/n...
Scroll nogle sider ned til graferne.

Vedr. Nobelprisen. Tager man et kig over det danske medielandskab, så er det litteraturprisen og fredsprisen, der omtales, mens de "hårde" i bedste fald bliver til noter. Der er ingen transmission af hverken festivitas, der også rummer gode portrætter af nobelpristagerne og deres forskning, ej heller af den interessante rundbordssamtale. Synd.

  • 0
  • 0

"Tænk, hvor vi kunne være inden for velfærdsteknologi, hvis kvinderne kunne kombinere deres interesse for pleje osv. med interesse for teknologi.«"

Så har hun så lige puttet drenge og piger i en ny bås... sand, men særdeles kulturelt betinget :)

  • 0
  • 0

Og selvfølgelig. Biologi spiller en rolle, opvæksten spiller en rolle, kulturen i det offentlige rum spiller en rolle m.v.

Sjovt nok mente Politikens anmelder ikke, at kvinder ville kunne bidrage med nogetsomhelst ekstra. Måske lever jeg i en ganske speciel osteklokke, men jeg mangler endnu at se tegn på, at mænd og kvinder tænker ens (generelt set) og har 100 pct. ens interesser.

Jeg nævner typisk Coloplast, når jeg kommer ind over omsorgsområdet. Her fra Wikipedia: "Coloplasts historie går tilbage til 1954. Sygeplejersken Elise Sørensen var bekymret over sin søsters ændrede livsstil efter en stomioperation og besluttede sig for at udvikle en løsning der kunne hjælpe mennesker med stomi. Hun opfandt en engangspose udstyret med et klæbestof, som kunne sættes fast direkte på kroppen – uden besværlige forbindinger. Dermed kunne man undgå lækage og lugtgener.
Med et designet og patenteret produkt manglede Elise en producent til at fabrikere stomiposen. Her kom fabriksejer Aage Louis-Hansen og sygeplejersken Johanne Louis-Hansen ind i billedet." Citat slut.

Den gang kunne et godt klæbestof gøre forskellen. I dag, hvor chips (sensorer, analysechip m.v.), software og nye materialer kan være et afgørende element i bedre løsninger, ville det være rart, om kvinderne også kan gå lidt mere aktivt med ind over at omforme den gode idé til praksis. Og jeg tillader mig såmænd også kvindechauvinistisk talt at påstå, at fremtidens hjælperobotter vil blive en bedre hjælpende hånd, hvis kvinderne undlod at overlade alt til mændene som i dag. Mænd er bare brillante og gode og innovative og modige, så uden dem kom vi heller ikke langt, men samarbejde vil bringe os længere.

  • 0
  • 0

I det ovenstående er der nævnt mange eksempler på forskelle, der påstås at være kønsbestemte.

  • Legetøjspræferencer f.eks. Det har intet med køn at gøre - Det skyldes opdragelse. Jeg har oplevet særdeles mange eksempler på dette.

Der vil nok altid være en biologisk forskel, men den har ikke ret meget indflydelse på en persons udviklingsmuligheder.

Min erfaring er, at forskelle i adfærd, holdninger, og evner skyldes individet (arv+miljø) og ikke kønnet. Jeg vil tro at hvis man tegnede en normalfordeling pr. køn for en vilkårlig "evne", så ville den enes toppunkt ligge inden for en standardafvigelse fra dens andens toppunkt og vice-versa.

Jeg tror du har oplevet at blive puttet i en bås du ikke brød dig om - så lad være med at prøve at putte andre i bås. Det gavner ikke.

Vi er alle forskellige - Lad os udnytte den forskellighed til gavn for innovation og udvikling.

  • 0
  • 0

Min erfaring er, at forskelle i adfærd, holdninger, og evner skyldes individet (arv+miljø) og ikke kønnet. Jeg vil tro at hvis man tegnede en normalfordeling pr. køn for en vilkårlig "evne", så ville den enes toppunkt ligge inden for en standardafvigelse fra dens andens toppunkt og vice-versa.

Og det er altså ikke et fastslået faktum, at venstre hjernehalvdel anvendes mest af kvinder og højre hjernehalvdel mest af mænd?

  • 0
  • 0

I det ovenstående er der nævnt mange eksempler på forskelle, der påstås at være kønsbestemte.

  • Legetøjspræferencer f.eks. Det har intet med køn at gøre - Det skyldes opdragelse. Jeg har oplevet særdeles mange eksempler på dette.

Og jeg mindes så en skolepsykolog, som til en familiesammenkomst stolt fortalte hvordan han nedbrød sine børns køns-stereotyper.

Hans 7-årige datter fik altid drengelegetøj, og hans 5-årige søn altid pigelegetøj.

Hvorefter datteren brast i grin, og fortalte at de to børn bagefter byttede legetøj. Psykologen indså så med et, hvor håbløs han var.

Naturligvis er der også genetisk bestemte adfærdsforskelle de to køn imellem.

  • 0
  • 0

Der er noget galt med matematikundervisningen, og jeg tror mange piger har svært at se relevansen.

Der er noget galt med skoleundervisningen når så mange drenge klarer sig så dårligt. Måske skulle vi holde op med til stadighed at lave om på de fag der især tiltrækker de velbegavede drenge, som naturvidenskab og matematik, så de bedre passer til pigerne?

Det væsentligste lighedsproblem i dagens Danmark er den måde drengene marginaliseres af en stadig mere pige-centreret skole. Også selv om alle traditionelle IQ-undersøgelser viser at drenge og piger gennemsnitligt er lige begavede, men at drengenes spredning er større end pigerne (IQ er normalfordelt). Det betyder at der er flere meget højt begavede drenge end der er piger, men også at der er flere meget lavt begavede drenge end piger.

Ganske forståeligt i evolutionær sammenhæng da hunnerne udgør en knap ressource, mens hannerne kan befrugte mange hunner, så et vist maskulint »spild« kan forklares. Den højere spredning blandt drenge gælder i øvrigt ikke blot for intelligens - men også for andre ting.

  • 0
  • 0

Der er noget galt med skoleundervisningen når så mange drenge klarer sig så dårligt. Måske skulle vi holde op med til stadighed at lave om på de fag der især tiltrækker de velbegavede drenge, som naturvidenskab og matematik, så de bedre passer til pigerne?

Måske var de ikke så dumme i gamle dage, som vi vil gøre dem til. Rene drengeklasser og pigeklasser. Drengene gider da ikke læse kærlighedsromaner i engelsktimerne eller i dansktimerne om kvindernes trængsler i forrige århundrede med at få en fod udenfor hjemmet. Ligeså lidt gider pigerne læse populær videnskab på engelsk eller om modstandsbevægelsen under 2'nden verdenskrig i dansktimerne.

  • 0
  • 0

alle traditionelle IQ-undersøgelser viser at drenge og piger gennemsnitligt er lige begavede, men at drengenes spredning er større...

Her rammer du efter min mening lige ned i centrum for al debat om kønsforskelle og ligestillingssnak.

Mænd er ganske enkelt mere ekstreme end kvinder, der (statistisk set) holdes på plads af deres dublerede x-kromosomer. Al kønskamp i dette land består i, at stille sig lige midt inormalfordelingerne - der hvor de begge to topper, og så kun kigge i den ene retning. Dér, hvor de mest ekstreme mænd klarer sig bedre end kvinderne. Der er (med en intelligent kvinde på Ålborg Universitet som en mulig undtagelse) ingen, der erkender at ligestilling også kan ses i den anden retning, og mærkeligt nok slet ingen der ønsker ligestilling, når det gælder gaden, herbergerne, fængslerne, selvmordsstatistikkerne etc., hvor mændene også er i overtal.

/Kim

  • 0
  • 0

"mens hannerne kan befrugte mange hunner" Æh, så er det lige du modsiger dig selv.
Først besvære du dig over der er for mange hunner i skolen, til at drenge kan få en optimal indlæring.
Så argumenter du for at mænd skal sprede sine gener(gyllesprede) for at få så mange afkom somuligt. SÅ er det i orden at der er et vist spild(men bare det ikke går ud over drenge).

Nu må du vælge hvad du vil...
Leve som et dyr der er slave af sine instinkter, eller
leve som et tænkende, voksen mand der tager sig af sine børn, så de får en god basis, at basere deres liv på. Heri er det så at manden har en meget relevant rolle i opdragelsen af sine(dine) børn. Både sine drenge og piger. En mor kan nu ikke lære en dreng at være mand. Det skal hans far gøre.
En far grundligger også en piges syn og ønsker af en fremtidig partner.

Når du så slår på tromme for at mænd skal gylle-sprede deres gener mest muligt. For at få flest børn. Så er du så også helt på det rene med at der, squ nok smutter nogle børn, der ikke får den basis i deres opdragelse som deres far kunne give.
For han er ude og korpulere flere kvinder for at få flere børn. Han vil derfor ikke kunne give de børn han har sat i verden, en ordentlig opdragelse.
Men blæse være med det. Spild er acceptabelt. (også når det kommer til dine børn???)
Det synes at være din meneing.

@Benny Allan Andersen
Jeg har ALDRIG læst, en eller anden "kærlighedsroman" i undervisningsammenhæng i skolen. Men jeg har så også kun gået på to skoler og kan derfor kun tale for mig selv.
Og vi(både piger og drenge) har godt af at vide at kvinder har haft en kamp for at få fod under eget bord og u d af hjemmet, at de har ret til at vælge egen fremtid og ikke være bundet til husbond, pga lovens udformning(???).
Det næste er vel at du vil sige at vi ikke skal lære om slaver i eksempelvis staterne. Fordi det er i et andet land og de er fra et 3. land. Det er ganske enkelt snævetsyn af kaliber. LOL
PS det er de voksnes ansvar at give børn undervisning de kan have brug af i fremtiden. Ikk børnene.

  • 0
  • 0

...........Vi mangler pigernes uudnyttede potentiale................

Artiklen syntes ellers at vise, at potentialet er udnyttet til bristepunktet (-;

  • 0
  • 0