En ud af fem piger dumper i matematik
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

En ud af fem piger dumper i matematik

Næsten hver femte danske pige leverer en bundpræstation i matematik og må forvente at dumpe. Det viser den nye Pisa-undersøgelse af evnerne hos verdens elever.

Lena Lindenskov, der er professor i matematikkens og naturfagenes didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og som står bag matematik-delen af den danske Pisa-rapport, er bekymret over, at der blandt de svagest præsterende danske elever er flest piger og at der er færre piger blandt de allerbedst præsterende.

19,4 procent af pigerne leverer bundpræstationer i Pisa-testen, mens 9,6 procent af dem leverer toppræstationer. Blandt drengene ligger 14,7 procent i bund og 13,5 procent i top.

»Forskellen mellem kønnene er ikke så stor i de andre nordiske lande, som i Danmark. Jeg har en formodning om, at det skyldes noget kulturelt. At det ikke forventes, at pigerne kan finde ud af matematik. Dermed er der noget potentiale hos nogle piger, som bliver overset af lærere, forældre og dem selv,« siger hun.

I Finland, Norge og Sverige er det en lige så stor andel af drengene som af pigerne, der leverer bundpræstationer i matematik. Der er dog lidt flere drenge end piger, der leverer toppræstationer i alle landene, men forskellen blandt kønnene er i de andre lande ikke så stor som i Danmark.

I Finland er det 7,5 procent af pigerne, der leverer bundpræstationer og 19,9 procent af dem leverer toppræstationer.

Med de 19,4 procent i bund lægger de danske piger sig på niveau med Polen og Slovenien, hvor der er cirka lige så stor en andel af pigerne, der leverer en bundpræstation.

*Hvad kan der gøres? *

»Der er gennemsnitligt en større risiko for, at pigerne giver op, så de kan have lidt mere brug for hjælp til at se deres egne fremskridt, for hvis man kan se en god udvikling i sin læring er man mere motiveret. Børn skal lære at se udfordringerne, som noget der er spændende og ikke ubehageligt. Det er vigtigt, at lærerne opmuntrer. Jeg kan blive harm over, at nogle piger kan have lærere, der ikke forventer, at de kan finde ud af matematik,« siger Lena Lindenskov.

Pisa-undersøgelsens beskrivelse af eleverne i bunden lyder bl.a. på, at de kun kan svare på spørgsmål med et familiært indhold, hvor al relevant information er klart præsenteret, og at de kun kan identificere information og udføre rutineprocedurer efter direkte instruktioner i udtrykkeligt forklarede sammenhænge.

De allersvageste kan som regel ikke gennemføre de mest basale matematikopgaver og vil have problemer med matematik i videre uddannelse.

Meget trist og meget mærkeligt

Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI, ser det som et stort problem, at der er så stor forskel mellem piger og drenge.

»Det er trist og meget mærkeligt, at vi har så store forskelle. Det er et underligt sted at fejle i forhold til, at der har været så meget fokus på lighed i forskolen. Men vi forbinder stadig matematik med noget for drenge. Det ligger dybt i os og underviserne, så pigerne skilles væk kulturelt,« siger Charlotte Rønhof og fortsætter:

»Det ses som mærkeligt, hvis pigerne kan finde ud af matematik, hvorimod det er mere socialt acceptabelt, hvis pigerne ikke kan. Det er helt uacceptabelt. Det siger noget om den måde, der undervises på.«

Lektor ved Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet, Lisbeth Fajstrup, har fokus på kønsforskelle og synes det er rigtig mange piger, der ligger i bunden i undersøgelsen og er så dårlige, at det må være meget handicappende.

»Det er et problem, at det i Danmark er så almindeligt at sætte piger og drenge i bås efter køn. Det er skadeligt, hvis pigerne får at vide derhjemme, at det er normalt og okay, at de ikke kan finde ud af matematik, for det kræver selvtillid at kaste sig ud i at lære nyt i et svært fag som matematik, så hvis de qua deres køn ikke tror, at de kan, så prøver de ikke. Der er mange undersøgelser, der viser, at stereotyping er skadeligt. Dynamikken mellem kønnene gør måske også, at pigerne mener, at det er mere feminint at være dårlig til matematik,« siger Lisbeth Fajstrup.

Piger undervurderer intelligens

Dorte Toft, der bl.a. har skrevet bogen Lykkelig i Nørdland, hvor hun udforsker, hvorfor så få kvinder vælger tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i Danmark, er ikke overrasket over pigernes dårlige resultater. Men hun har ikke et klart svar på, hvorfor det er sådan.

»Jeg tror, det har meget med kulturen at gøre. Lærerne har en tendens til at tro, at drengene er bedre end pigerne og store internationale undersøgelser viser, at det er selvopfyldende. Drengene strenger sig an og pigerne tænker, at de ikke har behov for at kunne matematik, hvis bare de kan læse osv.,« siger Dorte Toft.

Hun påpeger, at forældrene måske også nemmere accepterer, at piger ikke kan finde ud af matematik. Og det handler også om pigernes selvtillid.

»Pigerne undervurderer deres egen intelligens. Når pigerne klarer sig godt siger de: 'der var jeg heldig', mens drengene siger: 'selvfølgelig'. Når det går dårligt, skyder pigerne skylden på sig selv, mens drengene forklarer det med, dårlige opgaver.«

Kvinderne udgjorde også kun 23 procent af dem, der blev optaget på ingeniøruddannelser i 2010.

»De danske pigers fravalg af de hårde fag er ekstremt. Vi kommer til at mangle en stor del af den samlede talentmasse og det særlige som kvinder kan bidrage med. Tænk, hvor vi kunne være inden for velfærdsteknologi, hvis kvinderne kunne kombinere deres interesse for pleje osv. med interesse for teknologi.«

Hun påpeger, at det også går ud over studierne, for niveauet må sættes ned, når man må sænke karakterkravet, pga. færre ansøgere.

Danmark skiller sig ud

Undersøgelser viser også, at jo mere velhavende en nation er og jo mere man taler om selvrealisering, des mere vil kvinderne vælge de kønsspecifikke retninger. I lande, hvor pigerne har en elendig position, kan en naturvidenskabelig uddannelse også være en vej ud.

Men det forklarer ikke, hvor der ikke er samme forskel mellem kønnene i de andre nordiske lande.

»Måske er det fordi Danmark ikke har en tradition for at sætte ingeniører og teknologifolk højt. Vi er humaniorernes højborg i modsætning til i f.eks. Sverige, hvor nobelpriserne bliver fejret.«

Hun påpeger, at Danmark måske heller ikke har haft så mange karriereveje for ingeniører. Vi har måske mere været et handelsfolk, hvor andre lande som Sverige har haft mere industri og ingeniørretningen derfor har været mere naturlig for alle.

Dokumentation

Læs mere om forskelle på piger og drenge i Pisa-rapporten her (pdf)

det et problem for?

Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i DI, ser det som et stort problem, at der er så stor forskel mellem piger og drenge.

»Det er trist og meget mærkeligt, at vi har så store forskelle. Det er et underligt sted at fejle i forhold til, at der har været så meget fokus på lighed i forskolen.

Det er bestemt ingen fejl. Det ville først være mærkeligt, om der ingen forskel havde været. Og kun få piger leger med drenges legetøj. De synes simpelthen ikke, at det er sjovt.

  • 0
  • 0

Det er fordi der i politiks øjemed ikke bør være forskel på køn. Det er alt dette med ligestilling at gøre. Det er bare noget vås. Der er og vil for altid være forskel på køn.

  • 0
  • 0

Det er alt dette med ligestilling at gøre.

Hvis vi nu bare malede alle mennesker grå og klædte os i vadmel SÅ ville alle problemer være væk.

  • 0
  • 0