En tunnel ud af krisen

Det er ikke noget tilfælde, at netop Vágatunnelen er det første store anlægsprojekt på Færøerne i kølvandet på den økonomiske krise. Tunnelen blev allerede sat i gang i firserne.
En tunnel fra hovedøen Strey moy med hovedstaden Torshavn, til Vágoy, hvor lufthavnen ligger, vil fjerne den suverænt værste prop i den færøske infrastruktur. Vestmannasund mellem de to øer udgør i dag den prop, der blandt betyder, at det ofte tager
længere tid at transportere sig de godt 50 kilometer fra lufthavnen i Vágar til Torshavn, end det tager at flyve 1600 kilometer fra Kastrup til Vágar.

Betales af brugerne
I modsætning til det oprindelige Vágatunnel-projekt, som skulle betales udelukkende af den færøske statskasse, så er det blevet besluttet, at den ny tunnel delvist skal finansieres ved hjælp af brugerbetaling. Det færøske landsstyre
skyder i løbet af otte år i alt 160 mill. kr. i aktieselskabet Vágatunnilin, der er bygherre på den faste forbindelse. Resten skal finansieres ved, at der bliver indført bompenge for at køre igennem tunnelen.

Det er første gang, at der bliver indført bompenge på Fær øerne, og det har da også allerede rejst en del kritik specielt blandt borgerne på Vágoy. Blandt andet for at imødegå fremtidige diskussioner, er det på forhånd blevet politisk besluttet,
at bompengene skal falde bort, når Vágatunnelen er betalt tilbage. Det vil ifølge prognoserne ske i løbet af 15-20 år.

Første tunnel under vand
Selvom Færøerne er nærmest berygtet for sine mange tunneler, så er det første gang, at der bliver bygget en undersøisk tunnel i den lille øgruppe. De hidtidige ti store tunnelprojekter på Færøerne har skabt adgang for trafikken
på tværs af de høje fjelde og forkortet vejene mellem bygder på land. At Færøerne nu tager hul på den første tunnel under vand, betragtes som et kvantespring i muligheden for med tiden at binde Fær øerne 18 øer yderligere sammen.
I dag er omkring 65 procent af Færøernes befolkning dækket af et sammenhængende vejnet. Når Vágatunnelen og den planlagte tunnel til Klaksvik er bygget, vil 85 pct. af Færøernes befolkning kunne besøge hinanden, uden at skulle sejle.
Vágatunnelen har sågar sat gang i meget forsigtige planer om en ti kilometer lang tunnel sydpå fra Streymoy til Sandoy.

Kan stå selv
Selve Vágatunnelbyggeriet bliver udført af et konsortium ledet af entreprenørselskabet NCC Danmark, der regner med at beskæftige op til 60 mand på projektet. Vejtunnelen kommer i 10 meters bredde til at gå helt ned i 105 meters dybde under
vandoverfladen. I hver vejside bliver der i tunnelen et mininødspor og for hver 450 meter bliver der indrettet nødparkering for personbiler.
I tunnelen bliver der tre steder, hvor lastvogne kan vende i tilfælde af en nødsituation. Selvom det på grund af bompengene ikke bliver billigere at tage tunnelen, regner landsstyret med at den direkte adgang vil få omkring 1.000 biler om dagen til at
tage turen. Det svarer til en femdobling i forhold til i dag.
NCC har rekvireret bistand fra sprængningseksperter fra Norge.
I modsætning til de borede tunneler, som vi herhjemme kender fra Storebælt og fra Metrobyggeriet i København, så bliver Vágatunnelen skabt ved bid for bid at sprænge sig vej de små fem kilometer gennem den solide færøske klippegrund.
At bygge en tunnel i solid klippe har den indlysende fordel, at materialet kan stå selv. Det er ikke nødvendigt at fore tunnelen indvendigt. Det er først og fremmest det, der gør meterprisen for Vágatunnelen meget billigere end en boret tunnel.
Arbejdet på tunnelen begynder den 5. september. 15 måneder og cirka 1.000 sprængninger senere skulle der gerne være hul under Vestmannasund. Derefter tager det halvandet år at anlæg ge vejen og gøre tunnelen klar til indvielsen i juni 2003.