En temperaturstigning på 4,3 grader vil reducere det globale bruttonationalprodukt med 23 pct.

Det vil have katastrofale følger for verdens samlede bruttonationalprodukt, hvis der ikke gøres noget for at reducere den menneskeskabte globale opvarmning.

Det er konklusionen af et nyt omfattende studie, som er gennemført i USA af Marshall Burke fra Stanford University sammen med to kollegaer og offentliggjort online af Nature.

Undersøgelsen tager ikke hensyn til eventuelle afledte effekter forårsaget af temperaturstigning som voldsommere vejr og havstigninger. Den ser udelukkende på, hvad stigende temperaturer i sig selv vil betyde for den samlede økonomiske produktion (bruttonationalproduktet).

13 grader er optimalt

Burke beskriver, at det er velkendt, at arbejdsudbuddet og produktivitet såvel som udbytte fra landbrugsdrift falder, når temperaturen når over en værdi i området mellem 20 og 30 grader celsius. Det er lige så velkendt, at meget kolde temperaturer heller ikke er fremmende for produktion.

Der må altså væren en optimal gennemsnitstemperatur for et lands samlede bruttonationalprodukt, som tager udgangspunkt i de forskellige ting, der indgår i beregningen af bruttonationalproduktet. Værdien for denne har dog ikke hidtil været kendt.

Ud fra analyser af et omfattende datamateriale fra 166 lande i perioden 1960-2010 offentliggjort af Verdensbanken finder forskerne dog frem til, at den optimale gennemsnitstemperatur over året for økonomisk produktion er 13 grader celsius.

Lande med en lavere gennemsnitstemperatur vil - alt andet lige - have gavn af global opvarmning Det er først og fremmest lande i Nordeuropa, Canada og Rusland.

Lande med højere gennemsnitstemperatur vil tabe ved en temperaturstigning. Det er først fremmest lande i Afrika og Sydamerika, Indien og i mindre grad, USA, Kina og Australien.

Hvis man antager, at der ikke gøres noget for at bremse udledningen af drivhusgasser, vurderes temperaturstigningen i 2100 at være omkring 4,3 grader. Det vil samlet set bevirke en nedgang i den globale økonomiske produktion på 23 pct ifølge den nye undersøgelse.

Forskerne skriver afslutningsvis i deres videnskabelige artikel:

»Hvis vi fortsætter på samme måde som i dag, må det forventes, at klimaændringerne bevirker en voldsom omformning af den globale økonomi ved at reducere det samlede globale økonomiske output og muligvis øge de nuværende globale økonomiske uligheder.«

Økonomen Thomas Sterner fra Göteborgs Universitet skriver i en kommentar i Nature, at Burke og de øvrige forskere har gjort et stort arbejde for at sikre sig, at deres konklusioner står på fast grund.

Alligevel må man forvente, at andre vil analysere de samme data med andre metoder og måske komme frem til andre resultater.

»Sådan er den videnskabelige proces. men skulle konklusionerne holde eller endog blive styrkede, vil det have vidtrækkende politiske konsekvenser,« skriver Thomas Sterner.

Han bemærker, at estimaterne over de økonomiske tab nemlig er langt større end, hvad andre modelberegninger har anslået.

»Burkes resultater peger på, at skadeomkostningerne skal hæves med flere hundrede procent,« noterer Thomas Sterner.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det vil have katastrofale følger for verdens samlede bruttonationalprodukt, hvis der ikke gøres noget for at reducere den menneskeskabte globale opvarmning."

Jeg blev helt rolig, da jeg opdagede, at det blot er den menneskeskabte del vi skal være bange for. Den naturlige betyder åbenbart ikke noget. Eller skal sådanne forskeres ord ikke tages for pålydende? De burde være trænede i at udtrykke sig præcist.

  • 10
  • 30

Åh nej. Når folk gerne vil misforstå tingene, så er det umulig at skrive om noget som helst. Vi plejer at fremhæve over for andre medier, at vi har nogle af landets klogeste læsere. Det er tilladt at tænke selv.

  • 31
  • 6

Groft sagt kan man vel, rent hypotetisk, fremskrive vores BNP, så længe man ikke skal korrigere for alle de andre millioner af variabler? Altså så længe temperaturen stiger mod de optimale 13 grader burde BNP jo så følge med, eller hvad? Det er spørgsmålet om man kan identificere ændringen blandt al den indflydelse det globale marked har.

/Martin

  • 3
  • 1

Han har fundet forklaringen på at Afrika til evig tid vil forblive fattigt. Det må vel også gælde Australien så vi kan konkludere at Australien i virkeligheden er et koldt sted og at vi hidtil har målt temperaturen i Australien forkert:)

  • 8
  • 5

Hvis Afrika var beboet af nordeuropæere, ville det ikke være fattigt. HVEM der bor i et land er vigtigere en hvordan VEJRET er.

  • 7
  • 11

Jeg blev helt rolig, da jeg opdagede, at det blot er den menneskeskabte del vi skal være bange for. Den naturlige betyder åbenbart ikke noget.

Svend - lad mig først sige at jeg helt og fuldt tilslutter mig Jens's kommentar.

Derudover, så er det kun den menneskeskabte globale opvarmning som er interessant, af den simple årsag at hvis der finder naturlige klimaforadringer sted, så kan vi sandsynligvis ikke gøre meget ved det, og må derfor bare tilpasse os som vi bedst kan uanset de mijlømæssige, menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Menneskabte klimaforandringer er vi derimod selv herrer over og har mulighed for at gøre noget ved, og derfor er det naturligvis interessant om omkostningerne ved at lade stå til overstiger omkostningerne ved at gøre noget. Står forskernes tal til troende (og her mener jeg ikke om faldet i BNP præcist er 23% - men derimod blot om det er i den størrelsesorden, for nu at imødegå endnu en ørkesløs og ligegyldig diskussion), så tyder det kraftigt på at det bestemt kan betale sig at gøre noget, selv hvis det er forbundet med betydelige udgifter.

  • 14
  • 3

Jeg har selv et kontor som er for varmt om sommeren og at det har indflydelse på min produktivitet, er jeg ikke i tvivl om ;-D Og selvfølgelig har klimaet enorm indflydelse. Godt nok kan man i Californien holde en meget høj produktivitet men på bekostning af et ENORMT vandspild. Afdampningen er enorm og naturlig nedbør knap til stede.

Stigning..: Nu får vi jo helt sikkert næste år at vide, at det er HELT helt galt med temperaturerne og at det dermed er bevist at temperaturerne stadig stiger voldsomt, pga. de ekstra høje temperaturer El Nino altid giver.

Så ser jeg personligt frem til hvilke forklaringer der kommer EFTER denne El Nino som tegner til at blive en biggie :-)

Uanset er det her jo alt sammen et splitsekund i kosmos uden synderlig betydning... Se evt. jordens temperaturer gennem tiderne her: https://en.wikipedia.org/wiki/Geologic_tem...

  • 1
  • 2

Bruttonationalprodukt i dens forskellige afskygninger er et elendigt mål for værdi. Hvis lavt lønnede mennesker kommer til skade og koster dyrt i hospitalsindlæggelser, så stiger GDP. Hvis en stor del af økonomien er sort, så er GDP lavere end hvis det talte med. Hvis man ændrer på metoden man opgør GDP på (som man har gjort for nyligt forskellige steder i europa) så ændrer GDP sig uden at det underliggende samfund ændrer sig. Hvis et land har en stor arbejdsløshed og en stor katastrofe rammer, så stiger GDP hvis man hyrer arbejdsløse til at reparere skaderne - men samfundet er som helhed blevet fattigere (med mindre der er et indflux af værdi fra udenlandske forsikringsselskaber). Uanset hvad så er GDP et håbløst mål for værdien i et samfund. At udlede noget på baggrund af GDP gør mig skeptisk. At man bagefter benytter det udledte til at fortælle noget om en afledt ændring i GDP synes ikke at gøre tingene bedre.

Et lille eksempel på hvorfor GDP ikke fortæller noget retvisende: I USA har man de sidste mange år haft en vækst i GDP. Samtidig har man haft en opkoncentrering af velstand i en stadig skrumpende andel af befolkningen. Det samlede resultat er at USA de sidste mange år har haft en stor (og voksende) andel af befolkningen, der oplever en nedgang i deres velstand, mens en lille bitte (skrumpende) gruppe af mennesker har haft en gigantisk stigning i deres velstand.

Så hvad har det voksende GDP i USA lært os? At GDP viser det, som GDP viser - og hvis vi ikke sætter os ud over GDP og sætter os ind i hvad den faktiske virkelighed er, så vil vi risikere at komme til forkerte konklusioner.

Umiddelbart synes jeg det lyder en kende simplificeret at man kan skrue op og ned for GDP ved at ændre temperaturen. Det er selvfølgeligt korrekt i det ekstreme (ikke meget arbejde kan laves i -100C eller i +450C), men holder det også på den lille skala? Jeg kan forestille mig multible teknologiske tiltag der kunne imødekomme en stigende eller faldende temperatur - og deres lønsomhed afhænger kun af energiprisen. Som jeg læser overskriften, så var energipriserne ikke en del af ligningen.

GDP som udtryk for værdi - nej tak. Temperatur-optima for produktion på samfundsniveau, tjaee bum bum

  • 4
  • 0

det fik da også GDP Bruttonationalproduktet til at stige. Men det er da næppe noget der påvirker temperaturstigningerne, men ellers kan man da glæde offentligt ansatte ved at hæve deres lønninger til det dobbelte. Skatteyderne bliver nok knap så glade, da de må knokle mere for at kunne betale skatterne, men selvfølgeligt vil det nok også øge BNP i opadgående retning - eller hvad ?

  • 4
  • 3

Derudover, så er det kun den menneskeskabte globale opvarmning som er interessant

Det er så sandt som sagt, men selv IPCC har opgivet at skelne. Forvirringen skyldes at IPCC har promoveret en komplet Orwelsk ordbog. Når de talte om GW, så mente de først kun den menneskeskabte del, og det blev gentaget med klima, så uanset hvor præcis man prøver at være, så kan det forstås anderledes afhængig af hvilken definition man bruger. Ifølge artiklen, er det temperaturen der påvirker det, og ikke kun delmængder af årsagerne.

  • 3
  • 7

Svend - i debat efter debat har du klamret dig til det figenblad der hedder at klimaet hele tiden forandre sig, og man derfor ikke rigtig kan sige noget om hvad der er menneskabt og hvad der er "naturligt". Klimaet kan ganske rigtigt forandre sig "naturligt" og i nogle tilfælde endda ganske drastisk som fx ved skift fra istid til "mellemistid", som vi oplevede for ca. 11000 år siden. Men ligesom der er perioder hvor klimaet forandre sig, så er der også perioder hvor klimaet er stabilt - vi lever fx i en af disse stabile perioder. De grønlandske iskerneboringer viser fx tydeligt de klimaforandringer der fandt sted da sidste istid ophørte for ca. 11000 år siden. I periode 11000 - 8000 år ses en klar stigning i temperaturen. Herefter stabiliserer temperaturen sig og har siden været konstant - evt. ganske svagt faldende, som det tydeligt ses af borekernerne - se http://www.isogklima.nbi.ku.dk/forskning/k... Som enhver der kan læse en graf kan se viser de en pæn lige linie fra for 8000 år siden indtil i dag. At den har været konstant indtil i dag betyder naturligvis ikke at den ikke på et tidspunkt kan ændre sig igen, men en evt. ændring kommer ikke ud af den blå luft - den har en årsag. Fx skete skiftet fra sidste istid til mellemistid ikke tilfældigt, men hang sammen med periodiske ændringer i jordens bane om solen, og jordens hældning. Så hvis der skal være hold i din påstand om at der i dag finder "naturlige" klimaforandringer sted som helt eller delvist kan forklare de klimaforandringer vi oplever, så må der være en årsag til dem - noget som har ændret sig væsentligt inden for de seneste 100-200 år. Men der er ikke noget "naturligt" som har forandret sig så meget at man har grund til at forvente at klimaet i dag skulle være væsentligt anderledes end hvad vi har oplevet de sidste 8000 år. Den eneste væsentlige forandring der har fundet sted i netop denne periode er en dramatisk stigning i atmosfærens indhold af CO2 - en stigning som ubestrideligt er menneskabt. Og en stigning som netop forventes at resultere i klimaforandringer som dem vi ser. Så alt indikerer - som IPCC også konkluderer - at langt den overvejende del af de klimaforandringer vi oplever i dag er menneskeskabte.

  • 6
  • 2

Som enhver der kan læse en graf kan se viser de en pæn lige linie fra for 8000 år siden indtil i dag

Så er der desværre noget galt med kurven, uanset hvor pæn den måtte være.

Men der er ikke noget "naturligt" som har forandret sig så meget at man har grund til at forvente at klimaet i dag skulle være væsentligt anderledes end hvad vi har oplevet de sidste 8000 år.

Observationer og arkæologiske fund siger noget andet.

"forskere fra Ohio State har fundet ud af, at Kangerlussuaq-gletsjeren i begyndelsen af 1930’erne, hvor der var to grader varmere end i dag, i løbet af få år trak sig mere end 10 kilometer tilbage." [1]

Gletsjerne i Grønland stod, under det såkaldte klimatiske optimum for 4-6.000 år siden, op til 60 kilometer længere inde end i dag. [1]

Perioden var (næsten sikkert) reelt et årtusinde nærmere vor tid, og afstanden til iskanten formentlig en del kortere:

"For 3-5.000 år siden var der mindre is på Grønland end i dag. Indlandsisen i det nordvestlige Grønland var trukket omkring 20 kilometer længere tilbage end i dag, og at tidspunktet for dette isdække-minimum var for mellem 5.000 og 3.000 år siden.[2]

Alpegletchere smeltede hurtigt for 70-75 år siden.

"The stupefying pace of glacier melt in the 1940s" "The most recent studies by researchers at ETH Zurich show that in the 1940s Swiss glaciers were melting at an even-faster pace than at present." [3]

De smeltede også et antal gange i årtusinder før det. Når alpegletchere smelter, får man en forklaring på, hvorfor der er ruiner af romerske herberger langt oppe i dale, som var lukket af gletchere for 15 år siden, og desuden finder man arkæologiske artefakter fra fem adskilte perioder (eller fire eller tretten, afhængig af, hvordan man grupperer dem), spændende over ca. 4.000 år.

Ice-borne prehistoric finds in the Swiss Alps reflect Holocene glacier fluctuations "During the hot summer of 2003, reduction of an ice field in the Swiss Alps (Schnidejoch) uncovered spectacular archaeological hunting gear, fur, leather and woollen clothing and tools from four distinct windows of time: Neolithic Age (4900 to 4450 cal. yr BP), early Bronze Age (4100-3650 cal. yr BP), Roman Age (1st-3rd century AD), and Medieval times (8-9th century AD and 14-15th century AD). Transalpine routes connecting northern Italy with the northern Alps during these slots is consistent with late Holocene maximum glacier retreat."[4]

Tilsvarende ses i Norge. "Stort set hvert år frilægges der ved isafsmeltning områder, som ikke har været isfrie siden middelalderen, jernalderen og endda længere tilbage." "nær gletsjeren Lendbreen i Oppland i Norge. I en højde af omkring 1900 m over havets overflade opdagede de et sammenkrøllet stykke tøj" "En kulstof-14 datering viste, at ulden stammer fra mellem 230 og 390 e.Kr., svarende til yngre romersk jernalder." [5]

Antarktis havis begyndte at smelte i større omfang for mindst 150 år siden, som dokumenteret af rapporterne fra de videnskabelige ekspeditioner.

1841 Ross-ekspeditionen: På en kold, klar dag kan man fra iskanten skimte Mount Erebus and Mount Terror langt mod syd. 1899 Colbeck’s kort dokumenterer, at man kan sejle til Mount Erebus. Gletcheren har trukket sig 50 km siden 1841, tusinder af kvkm is er forsvundet. 1909 Nimrod ekpeditionen observerer, at enorme mængder ("huge amounts") is er forsvundet, så den dybe og brede Bay of Whales er opstået. 1912-13 Davis på Aurora. Iskanten mellem King George Land og Kaiser Wilhelm II Land trukket tilbage, det samme gælder Ross Ice Shelf, siden 1840. [6]

Kunne dette skyldes klimacykler, som vi måske endnu ikke forstår, eller skal vi bare benægte observationer og fund?

[1] Polarfronten nr.2/2008, p. 13; http://ufm.dk/publikationer/2008/filer-200... [2] http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/3... [3] http://www.ethlife.ethz.ch/archive_article... [4] http://adsabs.harvard.edu/abs/2007JQS....2... [5] http://videnskab.dk/kultur-samfund/unikt-f... [6] L.P. Kirwan (Royal Geographical Society): "The White Road. A Survey of Polar Exploration", Hollis & Carter, London, 1959

  • 1
  • 0

Bruttonationalprodukt i dens forskellige afskygninger er et elendigt mål for værdi. Hvis lavt lønnede mennesker kommer til skade og koster dyrt i hospitalsindlæggelser, så stiger GDP. ...

Lige præcis.

For få år siden blev BNP/GDP opjusteret (det sænkede skatteprocenten i procent af GDP).

Når tiden er inde, kan man blot forøge GDP med værdien af narkotikahandel, menneskesmugling og lignende samfundsværdier, og viola! som de ikke siger i Frankrig, GDP er som tidligere, og alt er godt i den bedste af alle verdener.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten