En tår fra vandflasken sender hormoner lige ned i svælget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

En tår fra vandflasken sender hormoner lige ned i svælget

Østrogenlignende stoffer glider lige ned i svælget sammen med drikkevandet i helt almindelige plasticflasker. Det viser forsøg foretaget af forskere ved Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt.

I deres laboratorium har forskerne Martin Wagner og Jörg Oehlmann undersøgt 20 forskellige af de populæreste typer af vandflasker fra butikkernes hylder, herunder både plasticflasker, glasflasker og tetrapak med plasticbelægning på indersiden.

Alt plast i undersøgelsen var af typen polyethylene terephthalate (PET) og altså ikke plast af typen polykarbonat, som findes i for eksempel sutteflasker og indeholder det hormonlignende stof bisphenol A.

Det overordnede billede af undersøgelsen viste, at vandet i plasticflasker havde hormonlignende effekter. Den konklusion kom forskerne til med hjælp fra særligt hormonfølsomme muddersnegle af typen Potamopyrgus antipodarum, der øger sin reproduktion ved hormonpåvirkning.

Sneglene blev anbragt i de forskellige flasker, og i både plasticflaskerne og tetrapakkerne producerede sneglene gennemsnitligt dobbelt så mange fostre som i glasflaskerne.

Forskere: Plastic kan være hovedkilden til hormonforurening

Forskerne har ikke analyseret for flaskernes indhold af bestemte stoffer, og undersøgelsen gav også nogle resultater, som der stadig mangler forklaring på. Eksempelvis viste en af plasticflaskerne intet tegn på hormonindhold, mens enkelte af glasflaskerne viste tegn på hormonlignende stoffer.

Alligevel er de tyske forskere ikke i tvivl om, at undersøgelsen er tegn på, at hormonlignende stoffer fra plasticemballage bevæger sig over i vores drikkevand og fødevarer.

»Vi har formentlig kun identificeret toppen af isbjerget i forhold til, at plasticindpakning kan være en hovedkilde til syntetisk hormon-forurening af vores fødevarer,« skriver forskerne i deres konklusion.

Antioxidanter i flasken kan være synderen

Tilbage står spørgsmålet om, hvad der udløste den hormonlignende effekt, og hovedforfatter Martin Wagner gætter selv på, at der er tale om et miks af forskellige hormonlignende stoffer. Han peger også på phthalater eller andre plast-stoffer, der kan give østrogenlignende effekter eller virke som stopklodser for mandlige kønshormoner såsom testosteron.

Overfor Science News peger endokrinolog Ana Soto fra Tufts University School of Medicine i Boston på, at de østrogenlignende effekter kan komme fra antioxidanter.

Producenter af plastflaskerne propper nemlig antioxidanter i flaskerne for at gøre dem modstandsdygtige over for sollys. Men mange antioxidanter eksisterer som fenolforbindelser, og undersøgelser viser, at fenoler i varierende grad kan give østrogenlignende effekter.

Hormonforstyrrende stoffer menes at være hovedårsagen til mænds dalende sædkvalitet, og at stadig flere drengebørn fødes med misdannede kønsorganer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der skrives således i artiklen:

""I deres laboratorium har forskerne Martin Wagner og Jörg Oehlmann undersøgt 20 forskellige af de populæreste typer af vandflasker fra butikkernes hylder, herunder både plasticflasker, glasflasker og tetrapak med plasticbelægning på indersiden.

Alt plast i undersøgelsen var af typen polyethylene terephthalate (PET) og altså ikke plast af typen polykarbonat, som findes i for eksempel sutteflasker og indeholder det hormonlignende stof bisphenol A.""

Hvad indeholder hvad?

  • 0
  • 0

Sådan som jeg læser teksten, havde de i undersøgelsen droppet at undersøge den værste af skurkene, polykarbonat, og koncentredede sig i stedet om de de flasker, der ikke i forvejen var under mistanke...

  • 0
  • 0

Det ville jeg også gøre John.

Men dårligt sprog kan give utilsigtede virkninger.

mit yndlings eksempel:

Fangen benådes, ej hænges!
Fangen benådes ej, hænges!

Da teksten er ikke korrekt dansk. Man bruger denne sætning som indskudt og det giver uklarheden.

"og altså ikke plast af typen polykarbonat,"

Havde man skrevet; .....(PET). Undersøgelsen opfatter ikke flasker af polykarbonat, som anvendes til sutteflasker der indeholder det hormonlignende stof bisphenol A.""

Så havde meningen være klar.... :-)

  • 0
  • 0

Helt enig, Bjarke. Den danske sprog er en svær en ;-)

Men jeg mener faktisk, at logikken holder i formuleringen, og selv om man kan mene, at der "mangler" et komma:

Det første OG adskiller de to sætningsdele. "Alt plast var af typen polyethylene terephthalate (PET) OG altså IKKE polykarbonat"

Således defineret: det var den ene slags og ikke den anden. Klart nok indtil videre!

Det efterfølgende led efter kommaet "som findes i for eksempel sutteflasker og indeholder det hormonlignende stof bisphenol A" beskriver egenskaber ved det seneste led, altså den plasttype, som IKKE var med i undersøgelsen.

Man kunne helt sikkert have formuleret det klarere. Dit eksempel er mere logisk.

Altså bortset fra, at du faktisk siger, at at polykarbonat (kun) bruges til de sutteflasker, der indeholder hormonlignende stoffer ;-)

  • 0
  • 0
  • Sundhed vigtigere end CO2-forvirring og penge! -

Endelig! Det er på tide! Men måske allerede for sent? At forskere og andre gør opmærksom på, at der i vores nærmiljø, med mere eller mindre kendskab til skadevirkninger, benyttes en masse kemiske stoffer, der viser sig, eller vil vise sig, at have sundhedsskadelige virkninger, der langt overstiger eventuelle fremtidige klima-problemer!

  • Fokusér på vores aktuelle miljø og sundhed, og hold op med al den forvirrende og uvidende snak og debat om den naturlige gas CO2!

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Det er måske lidt indforstået i teksten, men at Bisphenol A (BPA) har hormonlignende egenskaber, har været kendt længe. BPA anvendes ved fremstilling af polykarbonat (PC). Da restmonomere kan ikke undgås helt, vil PBA ungåeligt være i plasten.

Derfor giver det heller ikke den store mening at lave nok en test, hvor der indgår falsker af PC, for blot igen-igen at konstatere at flasker af PC giver resultater der viser PBAs hormonlignende indflydelse.

Der har været flere store sager i pressen i bl.a. USA omkring dette emne, og der arbejdes på at finde egnede erstatningsmaterialer. Copolyester er et af de materialer som taget i brug, da det ikke indeholder BPA.

Se: http://www.eastman.com/Brands/Tritan/Intro...

Et lovende, og lovprist, materiale: Polyethylen terephthalat modificeret med cyclohexan dimethanol og/eller benzen-1,3-dicarboxylsyre - det kan da ikke være usundt, vel?

  • 0
  • 0

[quote]Men dårligt sprog kan give utilsigtede virkninger.

mit yndlings eksempel

  • Yndlingseksempel er i ét ord! ;-)[/quote]

Det kan du da ikke sige john.
Det kan da godt være, at han mener: "Min yndlings eksempel" - og så har han bare kommet til at bruge intetkøn i stedet for fælleskøn.
- Du ved DEN danske sprog ;-)

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det er jo en alvorlig sag. Jeg refererer til et videnskabeligt bevis som jeg for en del år siden saksede på "Bagsiden". Vi tager den lige på originalsproget:

Chicago, April 30 1997
Yesterday scientists in the USA revealed that beer contains small traces of fenale hormones. To prove their theory fed 100 men with 12 pints of beer and observed that 100 % of them started talking nonsense and couldn't drive

  • 0
  • 0

[quote][quote]Men dårligt sprog kan give utilsigtede virkninger.

mit yndlings eksempel

  • Yndlingseksempel er i ét ord! ;-)[/quote]

Det kan du da ikke sige john.
Det kan da godt være, at han mener: "Min yndlings eksempel" - og så har han bare kommet til at bruge intetkøn i stedet for fælleskøn.
- Du ved DEN danske sprog ;-)

Mvh Peder Wirstad

[/quote]

Ja, Peder, det er rigtigt: "DEN danske sprog er en svær en og trykke sig ud i, især når DEN skal gøres trygt."

Kan I så ikke også skrive et par indlæg om; hvorvidt det ville være mere korrekt at skrive "at", som "at trykke sig ud", i stedet for "og trykke sig ud" (vi bemærker jo at verbet står i infinitiv). Og lidt om min ikke korrekte brug af tegnsætning - eller om det er mere korrekt at skrive "ukorrekte". Og sidst, men ikke mindst om; hvordan at ordet "trygt" fuldstændig kan ændre meningen, hvis det staves med "k" - og hvordan DEN så skal gøres verbalt.

(Elsker simpelthen den her debat - virkeligt noget der rykker!)

Hvad med "vokabular ekvilibrister"? Skal det skrives i et eller to ord?

  • 0
  • 0

Svaret er indlysende, Leon: "Vokabularekvilibrister".

Årsag: Sammensatte navneord er ikke en mulighed men et ufravigeligt krav. Du kan aldrig have to navneord ved siden af hinanden i en dansk sætning. Og jeg har ikke kunnet finde nogen undtagelser fra denne regel endnu.

I øvrigt hander dette vel ikke så meget om vokabularier (ordforråd), men om anvendelsen af disse ord ;-)

  • 0
  • 0

Please - vil I ikke nok generelt holde sådanne indlæg om sproglige småligegyldigheder fra forummet? Hvis der er noget, I mener er vigtigt nok til at pointere, så foreligger muligheden vel at sende journalisten en direkte henvendelse, så vedkommende evt. kan rette det. Det er super irriterende, når man prøver at læse debattråden om emnet for en evt. uddybning af artiklen, at disse indslag fylder mere end debatten om artiklens indhold. Og så beklager jeg i øvrigt, at jeg med dette indlæg selv har bidraget til samme problem.

  • 0
  • 0

Hej

Tetra Pak er et firma - ikke en væskebeholder

Vi producerer forskellige forpakninger, heriblandt Tetra Brik® (Murstensformede) og Tetra Rex® (Gavlforpakninger)
Plasten i dem er forskellig efter hvad man vil fylde i.

... Og så har vi en del konkurrenter, som laver forpakninger som ser ud som vore (eller vice versa).

Jeg kan ikke få linket til undersøgelsen til at virke, så det er svært at finde ud af om det er forskerne eller journalisten der har generaliseret.

  • 0
  • 0

Kunne være interessant, hvis der også var resultater på plastflasker, der genbruges til vandflasker, hvad enten det er sodavandsflasker eller flasker købt til formålet.

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at høre om der er nogle målinger lavet på de mange kilometer plastrør der bruges til drikkevandsforsyning? Eller er dette en uset bombe for sundheden?

  • 0
  • 0

Jeg har samme tanke og håber der er nogle som kan henvise til undersøgelser om dette?
Jeg har oplevet følgende med et PEX rør til brugsvand:
Vandtilførslen var lukket i ca. et ½ år, dog var der vand i røret men alså ikke under tryk. Da jeg igen skulle bruge røret oplevede jeg at det "Gamle stående vand i røret var blevet nærmest skummende mælkehvid. Mærkeligt.
Min konklusion er, at et eller andet bliver der udskillet fra pex røret.

Jeg tilslutter mig iøvrigt Esben Andersen. Det er jo fuldstændigt vanvittig at denne tråd mere handler om dansk grammatik end om emnet.

Ikke alle er perfekte til det danske sprog og der er faktisk også er del som bare ikke er god til stavning, mig selv inklusiv.

HOLD jer til emnet. tak
De fanatikere, genier, perfektionister m.m. der så gerne vil fortælle om det danske sprog, bedes finde et andet forum som er beregnet til dette.

  • 0
  • 0

Hm ja - kunne også være at bakterierne i vandet havde formeret sig pænt i det halve år der var gået - på næringsstoffer og kalke i vandet - måske - ved intet om emnet - men det skal ikke forhindre mig i at have en mening - vel -

  • 0
  • 0

Endelig! Det er på tide! Men måske allerede for sent? At forskere og andre gør opmærksom på, at der i vores nærmiljø, med mere eller mindre kendskab til skadevirkninger, benyttes en masse kemiske stoffer, der viser sig, eller vil vise sig, at have sundhedsskadelige virkninger, der langt overstiger eventuelle fremtidige klima-problemer!

Som jeg forstår undersøgelsen, så medfører de hormonlignende stoffer kun reduktion af forplantningsevne. Derfor er ikke en større risiko for livet på jorden, på grund af brugen af vand i plastflasker. Måske tværtimod. Klimaproblematikken kan være langt alvorligere.

Vi har valgt at leve i et civiliseret højt udviklet samfund, hvilket indebærer brugen af en masse kemiske stoffer. Vi får færre børn, end mange mindre civiliserede samfund. Men til gengæld, har vi bedre levevilkår, og flere materielle goder.

Det er muligt, at vandet i plastikflasker er usundt. Men vandet, som kommer ud af hanen, er sandsynligvis mere usundt. Tørres bruseren af, har vandet en "fedtet" konsistens. Hældes vandet i en plastflaske af dem til købevand, og holdes den op mod lyset, og sammenlignes med en flaske med rent købevand, så ses tydeligt en forskel på farve (kbh vandforsyning).

Det er svært at forstå, at nogle "tør" bruge vandet fra vandhanen, f.eks. til kaffe. På den anden side, kræves færre bønner.

  • 0
  • 0

.......de materialer vi opbevarer vore fødevarer og drikke i kan påvirke os ved at kemiske elementer siver ud ud i den materie som vi opbevarer i disse beholdere.

Bethoven antages at have taget skade af blyet fra de hvidvinsflasker der var fremstillet af blyglas, da han drak lige lidt rigeligt af denne væske de indeholdt.....ligeledes har konserves i fortinnede blikdåser givet haft en påvirkning fra det bly der fandtes i fortinningen. Idag lakeres dåserne inveddigt med en plastlak :o)

De forhold kan man anvende en del imod, men når jeg ser "samtale køkkener" med adskillige tvivlsomme opbevarings former og en million forskellige ting, madvarer og en kat på bordet, så tvivler jeg på om den smule kemiafgivelse der kan stamme fra en plastbeholder har nogen betydning, lige der. Især hæfter jeg mig ved at skærebrædter og knivene i knivholdere bruges til kød, grøntsager og fisk i flæng.

  • 0
  • 0

Og det er altså ikke fordi jeg har noget mod LEGO overhovedet, men hvis vi i DK har en dårligere fertilitet, end vesteuropa i øvrigt, så kan det vel tænkes, at LEGO-plasten, som findes på alle børneværelser gennem generationer, er fællesfaktoren?
Eller er det et "farligt" spørgsmål?

  • 0
  • 0

Jeg har svært ved at se nyhedsværdien i det her. Hvis forskerne havde oprenset stofferne og identificeret dem ville det have været interessant.

Det eneste de rent faktisk kan konkludere er at de snegle der er i konstant kontakt med visse plaststoffer kan bliver påvirket. Men de kan altså ikke konkludere at stoffer fra plasten også er i vandet når de ikke har fundet og identificeret dem!

  • 0
  • 0