Én Plastic til ethvert behov

Cellulosenitrat (også kaldet celluloid) blev fremstillet af træslib eller bomuld, der blev blandet med svovlsyre og salpetersyre. Tilsætning af kamfer gjorde plastmaterialet blødt og formbart. Materialet var yderst brændbart.

Kaseinplastic blev patenteret i 1900. Den blev fremstillet af mælkeproteinet kasein der blev hærdet med formaldehyd. Materialet blev især anvendt til knapper, spillebrikker, knivskæfter, kamme og strikkepinde.

De halvsyntetiske plastmaterialer er termoplastiske. Dvs. de bliver bløde og formbare ved opvarmning og er opløselige i organiske opløsningsmidler.

Den første hundrede procent syntetiske plast blev udviklet i 1907. Det såkaldte bakelit blev fremstillet af fenol fra stenkul og formaldehyd udvundet af træ. Plasten er upåvirkelig af varme og opløsningsmidler, og har været kendt allerede i 1870, men blev først fuldt udviklet langt senere. Bakelit blev brugt til stikkontakter, telefondele og højtalerkabinetter og erstattede bl.a. stikkontakter lavet af porcelæn. Ulempen ved plastmaterialet er, at det kun kan fremstilles i tre massive farver - brun, grøn eller rød.

PVC (polyvinylchlorid), som så dagens lys i starten af 1900 tallet, men blev først kommercialiseret i 1920?erne. PVC kan forarbejdes ved 160 grader ºC, men går i stykker ved 175 grader. Derfor er det nødvendigt at tilsætte fyldstoffer og blødgører.

Blødgjort PVC bliver brugt til mange ting til - folier, kunstlæder, el-ledninger, gulvbelægning, legetøj og slanger. I den hårde form bliver PVC anvendt til tagrender, vinduesprofiler og tagplader.

I 1916 opfandt man celluloseacetat, som var mindre temperaturfølsom end celluloiden, og derfor ikke brandfarlig. Celluloseacetat blev brugt til støbning af film, folier og gennemsigtige plader. Materialet fik sit gennembrud i 1930?erne, hvor industrien begyndte at bruge plastmaterialet til tubehætter, kamme, briller, håndtag, æsker og dåser.

Cellulose acetat bruges stadig den dag i dag til brillestel og kamme.

Polyethylen er det plastmateriale, der er mest anvendt i dag. Det blev udviklet under 2. verdenskrig og bruges bl.a. i isoleringsmateriale, plasticposer, flasker, spande, havemøbler, ølkasser og legetøj. Polyethylen bliver udviklet ud fra råolie og fremstilles hovedsageligt i de olieproducerende lande.

Polymethylmethacrylat, også kaldet Plexiplas, bliver brugt til lyskubler, brudsikkert glas og reklameskilte og blev udviklet i Tyskland i 1930?erne.

Polytetrafluoroethylen, bedre kendt som Teflon, blev udviklet tyve år senere. Den indeholder fluor, der gør plastikken modstandsdygtig over for kemikalier, varme og elektrisk strøm, deraf den kendte slip-let egenskab. Polyethylen terephthalat kendes bedst i genbrugsflasker til drikkevarer. Materialet er gennembrudssikkert og uigennemtrængeligt for gasser, hvilket gør det særdeles velegnet til kulsyreholdige drikkevarer. Genbrugsflasker af dette materiale blev udviklet i 1980?erne.

Plastic fra samme familie, polyestere, kan forstærkes med glasfibre og støbes til møllevinger og skibsskrog.

I dag bliver plast brugt i mange forskellige former for kompositmaterialer og indgår i alt lige fra flyvemaskiner og biler til computerchips.