En million tons halm rådner på markerne - vi fyrer med kul i stedet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

En million tons halm rådner på markerne - vi fyrer med kul i stedet

Hvert år pløjer de danske landmænd en million tons halm ned i markerne. Var halmen i stedet blevet brændt af og omdannet til strøm og varme på de danske kraftvarmeværker, kunne vi have sparet atmosfæren for 1,4 millioner tons CO2.

Landmændene er helt uforstående over for, hvordan Danmark kan tillade sådan et spild af grøn energi, særligt i et år med klimatopmøde, hvor politikerne konstant taler om at gå foran og støtte udvikling af klimateknologier.

Netop i år er problemet særligt stort. For det første har de danske kraftværker ifølge formanden for foreningen Danmark Halmleverandører, Hans Stougaard, købt særligt lidt halm. For det andet har høsten været god, så der i år er langt mere end en million tons ekstra halm til rådighed.

»Vi hører politikerne råbe op om, at de vil have CO2-fortrængende energi. Nu må de vælge: Vil de have kroner og øre, eller vil de udnytte en ressource, som er tilgængelig nu og her,« spørger Hans Stougaard.

Nyt brev til Connie Hedegaard

Han har allerede skrevet til Folketingets energiudvalg én gang, og da Ingeniøren talte med ham mandag, havde han netop bedt sin sekretær om igen at skrive til formanden for udvalget, Jens Kirk (V) og til klima- og energiminister Connie Hedegaard (K).

Ifølge Hans Stougaard er et af problemerne, at de danske kraftværker ikke vil betale en tilstrækkeligt høj pris til, at landmændene kan få dækket omkostningerne ved at bjærge halmen. Han må på grund af konkurrenceregler ikke sige, hvad landmændene skal tage for halmen, og han kan ikke få købsprisen at vide. Den holder kraftværkerne hemmelig.

Maskinstationer giver enestående muligheder

De danske kraftværker er forpligtet til at fyre med 950.000 tons biomasse årligt, og de får tilskud, hvis de brænder halm af. Alligevel udnytter kraftværkerne, ifølge Hans Stougaard, ikke deres nuværende kapacitet til halmafbrænding fuldt ud.

Han er godt klar over, at halmen i nogle tilfælde er dyrere at bjerge i stedet for at pløje ned i jorden.

»Men i Danmark er vi enestående ved, at vi har maskinstationer spredt ud over hele landet, og de fleste af de penge, vi investerer i halmen, kommer ind igen, fordi de skaber arbejdspladser,« pointerer han.

Hans Stougaard finder også tanken om at producere bioethanol af halmen besnærende, men den teknologi findes endnu ikke i stor skala.

Professor: Halm er dårligt at brænde af

Netop bioethanol giver det ifølge professor Claus Felby, Københavns Universitet, ellers langt bedre mening at udnytte halmen til.

»Halm er besværligt at bjerge. Derfor er det meget dyrt, og desuden er det dårligt at brænde af. Det gør, at kraftværkerne hellere vil bruge anden biomasse,« siger han.

Ifølge Claus Felby køber kraftværkerne først og fremmest træ fra vores nabolande.

»80 procent af al biomasse er træ, og sådan vil det også være fremover,« understreger professoren.

Halm har for lidt værdi i krafværkerne

Han mener, at der er for lidt værdi i halmen, hvis den bliver brændt af på kraftværkerne.

»Vi får slet ikke udnyttet halmens potentiale i dag. Vi skal bruge den til biobrændstof, gødning og foder,« siger Claus Felby.

Når det ikke sker i dag, hænger det ifølge professoren sammen med de tilskud, som staten giver til elproduktion med halm.

»Vi har noget nær verdensrekord i tilskud til at bruge biomasse til energi. Hvis produktion af bioethanol af halm fik lige så store tilskud som kraftværkerne, ville der ikke være et eneste halmstrå tilbage,« lyder det Claus Felby.

Vattenfall: Vi kan ikke umiddelbart brænde mere halm

Vattenfall, der driver en række af landets største kraftværker, afviser, at det umiddelbart er muligt at fyre med mere halm.

»Vi er ved at lægge sidste hånd på to værker, Fynsværket og Amagerværket, som skal fyre med halm. Så vil vi omstille vores øvrige værker, så de fra 2030 bliver CO2-neutrale. Men at bygge et almindeligt kulfyret anlæg om, så det blot kan fyre med ti procent halm, koster 100 millioner kroner, så det sker ikke fra den ene dag til den anden,« siger kommunikationschef Marianne Reedtz Sparrevohn.

Jeg tror ikke helt på påstanden om, at halmen afbrændes eller pløjes ned på markerne. Som hesteholder ser jeg læs efter læs af bigballer, der køres på Avedøreværket, som har et storslået forbrændingsanlæg.
I hestekredse er halmen stadig foretrukken som strøelse i hesteboksene. Halmen indkøbes til dyre penge og det kan til tider være svært at få nok leveret. Derfor tror jeg ikke på påstanden om at halmen ikke udnyttes. Det er indlysende rigtigt, at brændværdien ikke er høj henset til et kræftværks behov for brændsel. Ikke des tro mindre aftager hesteværden og fx. Avedøreværket al den halm der kan fremskaffes.

  • 0
  • 0

Det er korrekt Peter, jeg sidder her på Langeland, har stutteri, og jeg har ikke set noget halm blive brændt af på marken eller pløjet ned i flere år. Og det er heller ikke så simpelt alligevel, fx bliver der jo en gødningsværdi i det halm der måtte pløjes ned.
Decentrale bioethanol anlæg der kører på halm, se det er rigtig interessant. Hvis landmænd har et sådant anlæg er det noget der rykker, man sparer transport både af halm og af den diesel han ellers skulle have leveret.

  • 0
  • 0

Tak for oplysningen om at 80% af den biomasse der brændes af på kraftværkerne er træ og ikke halm. Uanset praktiske problemer med halm er der klimapolitisk den fordel ved den, at det er under kontrol, hvor hurtigt den til atmosfæren afgivne CO2 er bundet igen, nemlig året efter. Sådan er det ikke med træ - hvor der skal bindes tilsvarende mængder over årtier - med stor usikkerhed om det overhovet sker. Hvorfor mon Putin har holdt 40% af sine skove uden for Kytoto-regnskaberne? Måske skulle politikerne gør balancen op på en lidt mere avanceret måde end på forhånd at tildele både halm og træ certifikatet 'Co2-neutral' (Lov om CO2-kvoter)?

  • 0
  • 0

Det betyder ingenting at det tager længere tid inden træer vokser op en halm. Det betyder bare at man fælder en tilsvarende mindre del af træerne per år.

Det kræver selvfølgelig at det sker fra områder, hvor der er garanteret genbeplantning.

  • 0
  • 0

Stråene skal vel blive der, hvor de er faldet - for ikke at skabe et nyt miljøproblem?
Hvis man vil udnytte noget, så bør det kun være den organiske del - de uorganiske stoffer bør føres tilbage til den jord, hvorfra de enkelte strå kom. Det er altså gammelkendt landmandsviden - som måske er gået i glemmebogen? Hvis man så ikke kan få køerne (eller søerne for den sags skyld) til at æde det hele, så kan man strø med resten, så det blandes med møg inden returnering til jorden - gavner omsætningen og luner køerne i deres leje.
Det siges, at afbrænding af halm er en miljørigtig anvendelse, for det er CO2-besparende! Men hvis halmen undervejs skal udnyttes på naturlig måde, så går det turen omkring køernes maver, hvorefter den frigjorte CO2 pludselig skal beskattes på linje med CO2 fra fossile brændsler! Forstå det, hvo som kan!
Hvis den brændte halms aske ikke tilbageføres til den mark, hvorfra stråene kom, så er der da tale om en rigtig miljøkatastrofe - måske ikke synlig de første 10 år, men så skal det nok gå stærkt.

  • 0
  • 0

Det burde være muligt at indse, at de vedvarende energikilder kræver magasin for den nuværende strømforsyning.

Kul og olje kan udvindes fra i denne sammenhæng uendelige magasin, når det behøvs.

Halmen høstes måske et par måneder om året, så skal halm bidrage på lige fod med andre primære energikilder, bør der findes magasin for forsyning resten af året.
Og som i dette tilfælde også for et driftsstop.

Røgen indeholder uforbrændt materiale, som afskildes i alle typer af filtre.
Alle røggasfiltre kan derfor brænde af. Særlig hvis de ikke passes.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Den organiske del af strået har i høj grad en værdi. De bidrager til jordens indhold af humus, delvist omsatte pantedele. Jordens frugtbarhed hænger nøje sammen med et højt humusindhold, idet det dels øger jordens vandbindingsevne, og det giver næring til regnorme, som er med til at forbedre jorden. Nogle taler om, at regnormen er landmandens vigtigste "husdyr". Når de organiske dele af planterne nedbrydes i jorden, frigives kvælstof til planterne, og hvis der ikke tilføres nyt materiale, forsvinder denne pulje, og den er både dyr og det tager meget lang tid at genopbygge den.
Set fra et økologisk synspunkt, er det noget nær det dårligste man kan gøre ved sin jord. Salig Flemming Juncker, Overgård, har kaldt det den største forbrydelse i dansk jordbrugs historie, at man begyndte at fjerne og afbrænde halmen.

  • 0
  • 0

Tilbage til selve artiklen:

Halmafbrænding på markerne er forbudt og har været det i mange år. Det sker måske lidt nogle få steder, men i det store billede er det ikke en mulighed der tæller, når vi diskuterer anvendelsesmuligheder for halmen.

Det store overskud i år skyldes, at det var et godt høstår. Men også at der i år har været stigende priser på halmen ved licitationer på kraftværkerne og ved lokale aftaler rundt om på de lidt mindre fjernvarmeværker. Køberne (kraftværkerne) går så andre veje, hvis de har et fleksibelt anlæg, eller de producerer el på andre anlæg.

Andre år har halmhøsten været i underkanten, men priserne aftales længe inden høsten, så overskud/underskud får sjældent direkte indflydelse på prisen.

Den indlysende løsning for landbruget, som startede historien her med sin henvendelse til politkerne, er at sætte prisen ned, når der er overskud.

Argumentet om at vi hellere skulle bruge halmen til at lave ethanol holder ikke, for ethanolanlæggene findes ikke.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke helt på påstanden om, at halmen afbrændes eller pløjes ned på markerne. Som hesteholder ser jeg læs efter læs af bigballer, der køres på Avedøreværket, som har et storslået forbrændingsanlæg.
I hestekredse er halmen stadig foretrukken som strøelse i hesteboksene. Halmen indkøbes til dyre penge og det kan til tider være svært at få nok leveret. Derfor tror jeg ikke på påstanden om at halmen ikke udnyttes. Det er indlysende rigtigt, at brændværdien ikke er høj henset til et kræftværks behov for brændsel. Ikke des tro mindre aftager hesteværden og fx. Avedøreværket al den halm der kan fremskaffes.

Tjah, jeg bor omgivet af grisebønder udenfor Vejle, og kan bekræfte, at meget af halmen snittes direkte fra mejetærskeren, således den kan pløjes ned. En stor del presses dog i baller, men det er da ikke hvert år at halmen presses på de marker der omgiver min nedlagte landejendom. Jeg så i øvrigt hellere, at man udnyttede energien i Gyllen, end i halmen.

  • 0
  • 0

Rolf Czeskleba-dupont:

Sådan er det ikke med træ - hvor der skal bindes tilsvarende mængder over årtier

Dét er altså noget vås, Rolf!

I et balanceret skovbrug som i f.eks. Danmark, hvor der faktisk bliver mere skov, år for år, (efter et lavpunkt, ganske vidst) er der naturligvis en årlig tilvækst der modsvare det som fældes, både til gavntræ og til brænde/biobrændsel.

  • 0
  • 0

Det er tilladt at afbrænde halm af frøgræs, mens halm efter korn skal genanvendes, enten til varmefremstilling eller ved snitning/nedmulding. Dog må samreven halm og sprængte baller - rester efter indsamlingen godt afbrændes på marken.
Med hensyn til asken efter forbrændingen burde den tilbage på marken for at genanvende kali og fosfor i strået, problemet er blot, at korn også opsamler tungmetaller i vævet, og det giver sig ofte udslag i, at indholdet af bl.a. Cd er over de tilladte grænser for udbringning på marken. Derfor må asken deponeres.
Jeg har selv undret mig over, at der kunne være så meget Cd i asken, at det skulle blive et problem, men det stammer vist fra en tid, hvor gødningen var mindre vel-rafineret end nu og derfor indeholdt en del Cd fra fosfatmalmen. At asken ikke udbringes kan således bidrage til langsomt at fjerne denne Cd-kilde fra vores hverdag - men kalium, som er letudvaskelig fra asken kunne der godt være lidt mening i at udvinde. Her kommer vi imidlertid ind i et industriproblem - det er lettere at rafinere et rent naturprodukt, som saltet KCl end at gøre det samme med snavset KCl fra asken.
KCl ionbyttes og findes i gødningen som KNO3 eller K2SO4 (kalium-nitrat eller kalium-sulfat)

mvh Vermund
Kemiker opvokset på landet

  • 0
  • 0

Hej,
kritikken af min påpegning af et time-lag (oprindeligt hentet fra Bent Sørensens klassiker 'renewable energy') halter på et afgørende punkt: CO2-balancer er et globalt problem. Derfor nytter det ikke noget, at hygge sig med det lokale perspektiv. Dette er for kortsynet. Jeg foretrækker at lytte til UFROs advarsel om at skovene ikke vil være sinks mere, hvis temp. stiger over 2,5 oC over førindustrielt niveau.

  • 0
  • 0

Umiddelbart ser det barsk ud med den overskrift, men i naturens kredsløb, er det en ganske nødvendig del. Det halm, der pløjes ned, ses ikke ved pløjningen, det ses ved mejetærskningen. Er der snitter på maskinen, så er halmen beregnet til nedpløjning. Kommer halmen ud i strenge, er det beregnet til opsamling.

Nedpløjning af halm har flere fordele:

  1. En stor del af næringsstofferne kommer tilbage i jorden. Det gør, at man næste år kan bruge mindre, eller ingen kunstgødning. Jeg mindes at have læst, at en af foregangsmændene for brugen af kunstgødning fortrød på sine gamle dage og skrev: "Man bør nok sande det gamle ord "Den der strør salt på sin jord, vil se sine børn sulte"."

  2. Selv store dele af det eller flygtige kvælstof, der er bundet i halmen, kommer den næste afgrøde til gavn, fordi halmen netop rådner langssont om vinteren. Den sidste omsætning sker først om foråret, hvor nye planter kan få gavn af stofferne.

  3. Nedpløjet halm bliver omdannet til humus, der bevirker, at jorden bedre kan holde på regnvandet til senere brug i tørkeperioder og halmen er føde for regneormene, der med deres gange udlufter jorden, så den ikke "klasker sammen" og bliver uegnet til dyrkning.

Derfor: De landmænd, der tænker langsigtet, pløjer halmen ned og de, der tænker (økonomisk) kortsigtet, sælger den. Bortkørsel og afbrænding af halmen kan vise sig at blive en ny miljøkatastrofe.

Og tro så ikke at halm er CO2 neutralt. Jeg har en søn, der præcis driver en maskinstation, der køber og fjerner halm fra landmænd og sælger det til kraftværker. Han har i år brugt 18.000 liter dieselolie, 3 store traktorer, 2 store halmpressere, 4 store langvogne, 1 teleskoplæssser og 2 store lagerhaller,til at håndtere halm. Prøv at regne de ting om i CO2 udslip.

Mogens Bülow, "gammel landmand"
og formand for SDE
www.energiforbrugeren.dk

ps. Skal man endelig dyrke brændstof, så er energipil dyrket på våde enge væsentlig mindre skadeligt for naturen.

  • 0
  • 0