En million danske boliger truet af miljøgift

En million danske boliger kan indeholde PCB, en af verdens farligste miljøgifte. Selv om giften har været forbudt at anvende i byggeriet i 35 år, og selv om flere rapporter har opfordret til at tjekke danske huse for rester af den, aner ingen, hvor udbredt giften er i de danske hjem.

PCB er kommet på politikernes dagsorden, og de fleste kommuner er i gang med eller planlægger at screene deres daginstitutioner og skoler for PCB. Når det gælder vores boliger, foretager myndighederne sig derimod intet.

Fem eksperter konkluderede i en rapport, der med et begrænset budget blev udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen i 2009, at parcelhuse lige så vel som boligselskabet DAB's lejligheder i Brøndby Strand kan indeholde PCB.

Farum Midtpunkt er en af de bebyggelser, hvor undersøgelser har afsløret så store mængder af miljøgiften PCB, at der er fare for beboernes helbred. Farum Midtpunkt er opført 1970-1974 med Fællestegnestuen som arkitekt og Dominia som ingeniør. (Foto: A. Hartung) Illustration: A. Hartung

Læs også: 250 lejligheder i Brøndby forurenet med PCB

»Det er, som om vi ikke rigtigt har taget det alvorligt,« siger Allan Astrup Jensen, en af forfatterne til rapporten fra 2009. Han står i dag bag Nordic Institute of Product Sustainability, Environmental Chemistry and Toxicology.

Kun de største, almennyttige boligselskaber har af egen drift eller i forbindelse med renoveringer tjekket deres boliger for PCB. De finder jævnligt miljøgiften i fuger mellem betonelementer og rundt om døre og vinduer. Det kan fordyre renoveringerne betragteligt, som det blandt andet er tilfældet med to tomme højhuse i Rødovre, fordi PCB behandles som farligt affald.

Kun i to tilfælde, i Farum Midtpunkt og i Brøndby Strand, har der dog været fare for beboernes helbred. Derudover er Lejerbo ved at kontrolmåle boligafdelinger i Brande, Holstebro, Thisted og Randers, hvor PCB-værdierne ved de første målinger overskred Sundhedsstyrelsens aktionsværdier.

PCB blev på grund af stoffets elastiske egenskaber benyttet i byggeriet fra 1950 frem til forbuddet i 1976. I den periode blev omkring en million danske boliger opført. 470.000 af dem er fra tiåret omkring 1970, da håndværkerne sprøjtede mest PCB ud af fugepistolerne. En kvart million almindelige, danske parcelhuse blev opført i tiåret omkring 1970.

Eksperterne bag rapporten fra 2009 opfordrede til en dansk undersøgelse af problemet. Den stillede Erhvervs- og Byggestyrelsen efterfølgende i udsigt, men undersøgelsen er stadig ikke udført, og den er heller ikke en del af erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) plan for at slippe af med PCB i de danske bygninger.

Eksperterne fatter ikke tøven

Allan Astrup Jensen peger på, at Danmark "allerede i morgen" kan kopiere de svenske regler, hvor boligudlejere har pligt til at kontrollere ejendommene for PCB. Reglerne gælder ikke én- og tofamilieshuse.

Også en anden af forfatterne til rapporten fra 2009, projektleder Ole Schleicher fra Force Technology, henviser til de svenske krav om undersøgelser af alle boliger.

»Der skal en form for krav til, hvis der skal ske noget,« konstaterer han.

En tredje af rapportens forfattere, ingeniør og arkitekt Walter Sebastian fra firmaet Bygge- og Miljøteknik, oplyser, at der er gæt på, at alt mellem 20 og 50 procent af den ene million boliger kan indeholde PCB.

»Alle ejere af bygninger fra den periode bør derfor få undersøgt, om deres bygninger indeholder PCB,« mener han.

Det vil dog være ekstremt dyrt, og derfor foreslår eksperterne at begynde med undersøgelser eller screeninger af udvalgte områder. Ifølge Statens Byggeforskningsinstituts PCB-ekspert, Lars Gunnarsen, haster det med grundigere undersøgelser.

»Vi har behov for effektivt og hurtigt at skaffe os et bedre videngrundlag,« siger han.

Hidtil har de danske undersøgelser koncentreret sig om fuger. Det er utilstrækkeligt, mener en fjerde medforfatter til 2009-rapporten, civilingeniør Niels Trap fra firmaet Golder Associates.

»PCB har bl.a. været benyttet i brandhæmmende materialer, maling og gulvbelægning,« fastslår han.

Ifølge Niels Trap og de fleste andre eksperter stiger risikoen for PCB-forurening, når byggeriet har været industrialiseret, for eksempel ved elementbyggeri. Ud fra den logik er parcelhusene mindst udsatte, men ikke alle er enige.

»Jeg tvivler på, at der er så stor forskel i materialevalgene for henholdsvis elementbyggeri og enkelte parcelhuse, men det afhænger helt af den enkelte håndværker og hustypen,« siger Walter Sebastian.

Brian Mikkelsen har lanceret en trepunktsplan om PCB. Den omfatter mere forskning i helbredsrisikoen ved at opholde sig i lokaler med PCB, bedre vejledning til bygningsejere, som har konstateret PCB, og styrket håndtering af det farlige affald.

Fakta:

Det beskidte dusin

Polychlorerede biphenyler, i daglig tale PCB, omfatter en gruppe chlorerede forbindelser, der består af 2 sammenknyttede, seksledede benzenringe (biphenyl) med 1 til 10 chloratomer. PCB blev brugt fra 1950 frem til 1976, hvor det blev forbudt herhjemme.

PCB er en del af det 'beskidte dusin' af persistente organiske miljøgifte (POP - Persistent Organic Pollutents), som ophober sig i natur og mennesker.

Sundhedseffekterne af PCB er veldokumenterede. De omfatter skader på huden, forstyrrelser af leverfunktionen samt påvirkning af centralnervesystemet og immunsystemet. Særlig opmærksomhed har fosterskader og PCB's kræftfremkaldende og hormonforstyrrende virkning fået.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er utroligt i det her land; man ved at der er PCB bl.a. i brandhæmmende materialer, maling og gulvbelægning - så få dog udarbejdet et katalog med billeder og beskrivelser, så vi kan få fjernet skidtet !!

  • 1
  • 0

Både BAR's vejledning og Asbestforeningens vejledning har et katalog over de gængse materialer hvori der er fundet PCB og hvor man dermed kan forvente at finde stoffet. Jeg er dog enig i, at der bør gøres mere for at få fjernet/forseglet PCB'en i Danmark - men det skal gøres på baggrund af de rigtige forudsætninger og ikke som man gjorde med asbesten i 80'erne, hvor saneringerne i flere tilfælde gjorde mere skade end gavn. Der savnes nogle klare retningslinier for, hvorledes og hvornår, der skal måles for PCB-indhold i luft og for, hvad der specifikt skal gøres, når aktionsværdierne overskrides.

  • 0
  • 0
  • men det skal gøres på baggrund af de rigtige forudsætninger og ikke som man gjorde med asbesten i 80'erne, hvor saneringerne i flere tilfælde gjorde mere skade end gavn
  • og så bør man lige læse denne kommentar fra en tidligere PCB-tråd:

http://ing.dk/artikel/114688-kommuner-igno...

  • samt ikke forglemme, at vi også 'lige' skal ha' taget hånd om 'hormonforstyrrende stoffer', 'sprøjtegifte', radon (som p.t. behandles i en anden tråd), kemikalieforurenede byggegrunde og meget mere! :)
  • 0
  • 0

Der er ingen som helst grund til at der ikke bliver taget hånd om problemet. Jeg tænker, at der allerede er flere der går og grunder over hvilke muligheder der findes for at kunne nedsætte et udvalg, der skal læne sig op af grupper der med de involverede, vil samle materiale over nogle år. Her kan vi forvente at der vil gå endnu et par år med intensiv udforskning og uddybning af emnet og inden at alle involverede har været igennem flere tests, kan der ikke umiddelbart drages nogen konklusion der kan løse forklaringen på PCB problematikken. Der skal sikkert derfor allerede nedsættes et nyt udvalg der på baggrund af eksisterende og sådan kører det videre og videre.

Og Radon ! det skal vi snart til at høre om igen. der går sådan ca. otte år imellem at debatten blusser op igen. Hvor mange år gik der egentlig inden at der kom et foreslag til en spærre og den blev publiceret.

  • 0
  • 0

PCB-sanering er meget dyr, men man kommer vel ikke udenom. Lige nu skubber man bare problemet foran sig.

Der er arbejdsløshed i byggeriet, så det ville være rigtig smart at gå i gang nu. Man skal se giftsanering som en varig samfundsinvestering, ligesom da man byggede broer i lavkonjukturen i 30'erne.

Det er svært at vide om sagen er syltet med vilje pga. nogle interesser, eller om det drejer sig om politisk inkompetence. Men der er ingen grund til at det skal tage endnu 2-3 år. Det gunstige tidspunkt at gå i gang er lige nu, også samfundsøkonomisk.

Jeg bor selv i et sandsynligvis/muligvis PCB-befængt byggeri, med masser af fuger hvor jeg sover og opholder mig. Det er frustrerende at man ikke kan få taget en prøve nogensteds, da der ikke er regler. Kommunen forstår problemet, men henviser til ejeren, som overhovedet ikke er forpligtet til at gøre noget. Selv hvis jeg selv betaler en prøve, betyder det ikke at nogen er forpligtet til at sanere noget.

Der er dog en løsning -- man kan flytte. Til en ejendom der ikke er bygget 1950-1976.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten