

København, Odense, Esbjerg, Tønder og Ringe – for blot at nævne nogle få: Landet over fortsætter milliardinvesteringerne i nye træbaserede biomassekedler og -anlæg til kraftvarmeproduktionen, selv om grønne organisationer og eksperter i årevis har råbt op om og kritiseret Danmarks markante forbrug af særligt træbaseret biomasse.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Tak til Peder Stoholm for opbakningen til min forklaring om især CO2-neutraliteten for dansk træ og flis! Jeg har forbedret min forklaring på REO.dk, og vil her opfordre Klimarådet og redaktionen af nærende artikel til at læse den mere systematiske redegørelse. En stor fejl er, at de tre typer biomasse ikke bedømmes særskilt, selv om deres CO2-forhold er meget forskellige: De tre typer er:
- Fugtig biomasse (gylle, slagteri- og husholdningsaffald). Det anvendes til prodiktion af biogas, der nu dækker ca. 35 % af vores gasforbrug.
- Dansk træ og flis, der benyttes til produktion af el og varme. Det er ca. 95 % CO2-neutralt. Det bevises i nedenstående link.
- Importerede træpiller (og affald), der dækker en voksendel af kraftvarmen. Det er mindre CO2-neutralt, dels pga. den længere transport, dels fordi ikke alle lande regulerer skovene, som de danske. Det kræver derfor mere viden at afgøre, om det er 60, 70 - eller måske 80 % CO2-neutralt. Den mere præcise redegørelse ligger på: reo.dk/?p=304
Helt enig med Kåre Press i, at der skal investeres meget mere i energibesparelser og varmelagring. Men kunne Ingeniøren ikke bruge lidt krudt på at dyrke den uunderbyggede påstand om, at biomassefyrede anlæg skulle give mere luftforurening end kulfyrede anlæg? Der menes vel med partikler og NOx. Men i lovgivningen om emissionskrav (BREF LCP) er der de samme eller strengere emissionskrav til biomassefyrede anlæg som til kulfyrede anlæg. Og man må vel gå ud fra, at anlæggene overholder reglerne. Nye studier peger desuden på, at biomassefyrede anlæg under de rette betingelser kan være med til at fjerne reaktivt kvælstof fra omgivelserne. Det skyldes, at de under forbrændingen omdanner reaktivt kvælstof til uskadeligt kvælstof (N2) og at forbrændingstemperaturen er for lav til at der kan dannes termisk NOx af kvælstoffet i forbrændingsluften. Mere her: https://task32.ieabioenergy.com/publications/nitrogen-flows-in-biomass-combustion-systems-a-parametric-scoping-study-aimed-at-optimising-nitrogen-flows-in-biomass-combustion/
Det meste af det flis der afbrændes er affaldstræ fra almindelig skovdrift. At snakke om en tilbagebetalingstid på CO2 området på over 100 år giver derfor ingen mening. Selvom det så skulle være 100 år er det jo stadigvæk at regne for CO2 neutralt.
@ Ulrik, #2
"""Selvom det så skulle være 100 år er det jo stadigvæk at regne for CO2 neutralt."""
I det længe steady state -dreve store skovområde optages den kulstof, der årligt høstes, ALLEREDE SAMME ÅR i de typisk mindst 98 % af skoven, der (dette år) ikke fældes og genplantes.
Noget lignende kan siges om den yderligere mængde kulstof, der høstes som led i gentagne udtyndinger.
Især Holger Skjerning har - prisværdigt vedholdende - forklaret det igen og igen.
Nej, der er ingen der har sagt at det er let. Nogle ønsker hurtig omstilling til el-baseret varme, andre mener det vil tage tid med vind- og sol-el, der pt. ikke er en pålidelig energileverandør. El er jo halvvej grøn / halvvej sort. dertil problemer med udbygning af det nødvendige el-net. Så søger varmeværker at sikre borgerne billigst muligt varme - som de jo er forpligtiget til. Lidt det samme som affaldsforbrændingsanlæg. Mindre affald større problemer med alternativ varmekilde. Problemet er at der politisk er besluttet en hurtig omstilling, en omstilling som virkeligheden slet ikke kan leve op til. Er det så virkeligheden, eller politikeres ønsker, der får ret?