En håndfuld gode råd, der giver dig mere opmærksomhed på LinkedIn
Når du søger efter nye kontakter på LinkedIn, f.eks. en elektronikingeniør nær Herning, er resultaterne prioriteret efter et automatiseret ratingsystem, der baserer sig på, hvordan brugerprofilerne er udfyldt.
For både jobsøgende, arbejdsgivere og dem, der leder efter nye kontakter, kan det være en gevinst at få opdateret sin LinkedIn-profil, så man bliver prioriteret i søgeresultaterne. Ekspert i branding Sophie Deering beskriver en række simple råd til at stryge LinkedIn-algoritmerne med hårene.
På udkig efter nyt job? Tjek Jobfinder.
For at se, hvordan LinkedIn har vurdereret din profil, skal du ind på ’Who’s viewed your profile’ og derefter ’How you rank for profile views'. Desuden kan du på forsiden af din profil se en cirkel i højre side, som har farvekoder efter, om du har udfyldt din profil fuldstændigt.
Første skridt til at få en bedre prioritering i resultaterne er at udfylde flere punkter på din profil. F.eks. gennemførte projekter, faglige evner eller velgørenhedsinteresser. Cirklen på din profils forside skal blive blå, og der skal stå ’expert’.
Det er vigtigt at have 'connections'. Det er selvfølgelig hele formålet med LinkedIn, men det kræver nogle kontakter at få flere. Deering anbefaler, at man forbinder sig med gamle klassekammerater og forretningsforbindelser for at få en højere LinkedIn-rank. Desuden hjælper det at være medlem af faggrupper.
Statusopdateringer og blogindlæg er også en metode til at få mere opmærksomhed og en bedre prioritering i søgeresultater. LinkedIn holder øje med, hvem der bruger deres profil aktivt. Når dine forbindelser synes godt om eller kommenterer dine opslag, dukker du også op hos forbindelser i deres netværk.
