1800-tallet er kendt for at sætte videnskaben i højsædet, men påskebryggens historie er der nu ikke så megen videnskab i. Det er en kort fortælling om plagiat, patenter og kreativ navngivning, der er blevet til en dansk tradition.
For hundrede år siden nød danskerne gerne en god Salvator-øl ved påsketid. Det var københavnske restauratører, der i slutningen af 1800-tallet havde fået den indlysende idé at importere det mørke og stærke Salvator-øl fra Paulaner Bryggeriet i München, hvor munke havde brygget øllet siden 1634 som en nærende drik, der skulle gøre det lettere for dem at komme frelst gennem fastetiden op til påske. Heraf navnet Salvator-øl (salvator = frelser).
Danske bryggerier ville naturligvis gerne selv levere det vel smagende og efterspurgte øl til tørstige danskere, så de begyndte hurtigt at brygge deres egne varianter, som de også kaldte Salvatorøl.
Patenter og trusler
Det huede ikke münchenerne, der gerne vil beholde markedet for sig selv, så med patenter og trusler fik de banket bl.a. Carlsberg på plads, der i 1905 opgav at brygge Salvatorøl, men i stedet for som det første bryggeri lavede en tilsvarende øl med navnet påskebryg. Og sådan kom Carlsberg frelst gennem den krise.
Først i 1929 kom påskebryggen på flaske. Det var Albani-bryggeriet i Odense, der var først med den gode nyhed, der fornøjede danskerne de næste ti år.
Under krigen blev påskebryg nemlig forbudt - den kræver for megen byg at producere. Påskebryggen kom først tilbage som en frelsende drik i 1949 og har siden fået følgeskab af mange andre højtids-øl.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret den 11. april 2003.
