En forlængelse af kroppen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

En forlængelse af kroppen

Computeren »Flow« var en enstemmig vinder i designkonkurrencen. Dommer Louise Campbell, årets danske designer 2005, kalder den for en »superenkel, elegant løsning.«

»Det er en troværdig bearbejdning af tekniske muligheder, der ligger lige om hjørnet, uden at være den mindste smule kedelig af den grund,« siger Louise Campbell.

Modellen består af en flade, der er hvid uden på og sort inden i. Tastaturet kan ændre sig, alt efter hvad man skal bruge det til. Midterstykket er lavet af et blødere materiale, så computeren kan klappes sammen til en lille taske og bæres på skulderen. Ledningen til strømforsyningen benyttes som rem.

Skaberen er 26-årige Øivind Alexander Slaatto, der læser Industrielt Design på 6. semester og nu har vundet 25.000 kr. til at supplere SU'en med.

»Først og fremmest ville jeg lave en computer, som forholder sig lidt mere til kroppen, og som er et kreativt redskab. Jeg har prøvet at lave en, der er et tydeligt flow i,« fortæller han.

»De fleste computere er delt op i tydeligt afgrænset skærm og tastatur. Det er sværere at forstå og uoverskueligt med alt for mange taster. Jeg ville prøve at ramme en enkelhed, som gør, at det bliver nemmere for dig som menneske at forholde dig til computeren. Du får kun de funktioner, du har brug for,« siger Øivind Alexander Slaatto.