En fordel at være dansker

WELLINGTON, NEW ZEALAND

Kvinde og udlænding. Det er en heldig kombination for Annette Karstensen, som med base i New Zealands hovedstad, Wellington, er gruppeleder for et internationalt team på 14 ingeniører i USA, Australien og New Zealand. Hun er gruppens eneste dansker, og der er kun to kvinder foruden hende.

»Det er en fordel både at være kvinde og udlænding, for alle kan huske, hvem jeg er. Mine kvalifikationer og erfaring anses for bedre, fordi jeg har studeret og arbejdet i Europa. Sådan er det her. Folk synes ofte, at den tekniske service, de kan købe uden for landet, er bedre, end hvad de selv kan byde på,« fortæller hun.

En holdning, der er i øvrigt er "totalt ubegrundet", mener Annette Karstensen, fordi newzealændere selv både er innovative og veluddannede.

Kulturelle forskelle udfordrer

For fem år siden slog hun sig ned i Wellington sammen med sin newzealandske mand og kom ind i den internationale ingeniørkoncern Quest Reliability. Her leder hun et team af ingeniører, der på konsulentbasis udfører projekter for kraftvarmeværker, raffinaderier og kemikalievirksomheder over hele verden. De arbejder primært med integriteten af forskellige komponenter som turbiner, trykbeholdere og rørledninger.

Da de 14 ingeniører kommer fra ni forskellige lande, har den største udfordring for den 46-årige danske leder været at få sit team til at fungere uden gnidninger og som en enhed på tværs af de kulturelle forskelle.

»Sammenlignet med de asiatiske ingeniører er newzealænderne og australierne langt bedre til at tackle kundekontakten. Omvendt er asiaterne mere disciplinerede i deres tilgang til et projekt og går mere i dybden med problemerne. Og amerikanerne elsker at snakke dagen lang og sidde i møder,« fortæller hun.

Når Annette Karstensen skal sætte et projektteam sammen, prøver hun at udnytte de forcer, som de forskellige "kulturer" har, men derved går hun på kompromis med sin egen målsætning om, at alle skal være bredspektrede.

»Her og nu er det nemmeste at anvende ingeniørernes respektive styrker, selv om jeg gerne så, at de nogle gange for deres egen udviklings skyld blev kastet ud på dybt vand. Men ved at fokusere på den enkeltes individualitet og styrker, får vi det bedste frem i alle, og det har virket efter hensigten. Det går ufattelig godt.«

Learning-by-doing

Lederjobbet har været en learning-by-doing-proces for Annette Karstensen, for ligesom mange andre fagligt velfunderede ingeniører er hun blevet udnævnt til chef uden at have nogen ledelsesmæssige forkundskaber. Derfor har hun tænkt meget over, hvad det var, der gjorde hendes tidligere chefer henholdsvis gode og dårlige.

»De bedste kendte vigtigheden i at prioritere de gode projekter, firmaet kunne tjene penge på og så prioriteringen af den individuelle medarbejders særpræg og evner. De dårlige sad for længe med opgaverne og skabte flaskehalse,« fortæller hun.

Selv er Annette Karstensen "lidt af en control-freak", der ønsker, at alt er 100 procent teknisk korrekt, og derfor har hendes næststørste udfordring været at uddelegere ansvar og opgaver.

»Laver vi fejl, er det jo forbundet med store risici, så stort set alle rapporter og tekniske beregninger er gået gennem mig. Det har så skabt nogle flaskehalse, som bestemt ikke er anbefalelsesværdige. Det har været svært, men heldigvis har jeg lært at uddelegere opgaverne, for ellers blev vi aldrig færdige med noget som helst.«

Savner dansk mentalitet

En ting, der kan irritere Annette Karstensen er newzealændernes tendens til at fokusere på kortsigtede løsninger på et meget overfladisk plan.

Seminar: Sådan tiltrækker du it-talenter til industrien

»Mentaliteten er ofte, at man kan fikse alle problemer med et stykke ståltråd (#8 wire) i stedet for at finde ud af, hvorfor problemerne er opstået og så udvikle en løsning, så de ikke opstår igen,« fortæller hun.

I det hele taget kan hun godt savne danskernes arbejdsmoral og åbenhed, for her er indstillingen i New Zealand meget anderledes.

»I Danmark er medarbejdere generelt mere effektive. Man sætter familieværdierne meget højere og ved, hvad man vil. Det betyder, at man arbejder meget disciplineret og målrettet og går hjem til tiden. I New Zealand arbejder mine medarbejdere ofte sent. De er hverken dovne eller udisciplinerede, tværtimod er de meget engagerede,« siger Annette Karstensen.

Den danske åbenhed, hvor man ikke er bange for at slå i bordet, har hun også savnet gennem sine år i udlandet.

»Min åbenhed har nok nogle gange chokeret mine kolleger. Vi er jo meget direkte i Danmark og kan have en åben diskussion og også sige fra over for chefen. Den indstilling elsker amerikanerne også. Min amerikanske chef i USA sætter pris på min åbenhed og synes, det er "meget fornyende", men i New Zealand er man meget mere tilbageholdende. Det ligger simpelt hen ikke til deres kultur,« forklarer hun.

Annette Karstensen

Alder: 46 år

Karriere:
2006: Structural integrity group manager for 14 ingeniører i USA, Australien og New Zealand, efter at MPT Solutions er blevet købt af det amerikanske selskab Quest Reliability
2003: Principal project engineer og senere senior consultant i MPT Solutions i Wellington, New Zealand
1996: Project engineer i det britiske svejse-institut The Welding Institute (TWI), i Cambridge. Senere senior project engineer og principal project engineer

Uddannelse:
1996: Ph.d. i brud mekanik ved Glasgow University's Department of Mechanical Engineering.
1990-93: Research assistant og projektansvarlig ved Glasgow University's Department of Mechanical Engineering
1990: Civilingeniør fra Aalborg Universitet