En fjerdedel af strømmen fra Kinas vindmøller går tabt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

En fjerdedel af strømmen fra Kinas vindmøller går tabt

Vindmølleejere i Kina lider fortsat milliardtab, fordi de ikke kan komme af med strømmen til nettet.

Ifølge den kinesiske vindkraft branche-organisation CWEA har mellem 20 og 30 pct. af de kinesiske vindmøller måttet stå stille i 2012 og er gået glip af en grøn elproduktion på omkring 20 TWh, skriver bladet Windpower Monthly. Det svarer til omkring to tredjedele af det samlede, danske elforbrug.

Problemet med manglende netkapacitet blev først konstateret i 2009 i Indre Mongoliet og bredte sig gradvist til resten af landet. I 2011 måtte 16 pct. af vindmøllerne stå stille i de nordlige områder på grund af manglende elkapacitet.

Læs også: Hver fjerde kinesiske vindmølle står stille

På den baggrund lovede Kinas vice-energiminister sidste år at fjerne barriererne for at opnå en mere sund udvikling af vindkraften. Samtidig stillede en talsmand for det kinesiske State Grid øgede investeringer i netudvidelser og i transmissionsforbindelser på tværs af provinserne i udsigt.

Læs også: Dansk ekspert: Kineserne får hurtigt styr på møllerne

Men tallene viser altså, at problemet langt fra er løst endnu. Visse steder i Indre Mongoliet kan kun halvdelen af vindmøllerne komme af med strømmen, og som noget nyt har de sydlige dele af landet nu også problemer med netkapaciteten. Således stod 10 pct. af vindmøllerne stille i den sydvestlige Yannan-provins i 2012.

Én af de vigtigste årsager til problemerne er manglen på transmissionsforbindelser, der kan føre strømmen fra de vindrige egne mod nord til de folkerige provinser i syd, hvor forbruget er størst.

Desuden er elmarkedet i Kina heller ikke indrettet efter vindkraftens særkender: De øvrige elproduktionsteknologier kan ikke kobles ud, når vindproduktionen er høj. Forbrug og produktion i elmarkedet fastlægges et døgn i forvejen og kan derefter ikke ændres, og endelig har både vandkraft og termisk produktion hver deres kvoter for produktion, som skal opfyldes, før vindkraften kan komme af med sin elproduktion.

»Hvis vi bare kunne ændre elhandelssystemet, så det fungerer i real-tid, så kunne markedet selv løse mange af de nævnte problemer,« siger en informationsdirektør i det mongolske elselskab, Inner Mongolian Power Company, til Windpower Monthlys Kina-skribent.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gad vide hvad der går galt med alt det grønne. Man ville jo ikke bygge en bro uden veje der førte til den, og man ville heller ikke bygge et kraftværk uden ledninger til det, men vindmøller bliver sat op uden tanke for at de skal have ledninger og arbejde sammen med resten af systemet.
Tyskerne har vist det samme problem med vindmøller i nord og forbrug i syd.

  • 4
  • 1

Såvidt jeg husker bragte DR for et par år siden en udsendelse om kinesiske vejrmøller, opført for danske skattepenge ('klimaaflad' (CDM)). Pointerne var bla., at møllerne var fremstillet på kinesiske fabrikker (det kræver kineserne, blev det oplyst) samt at ingen af de viste møller var tilsluttet elnettet.
Endelig blev det oplyst, at møllerne var særdeles upopulære blandt dalens landmænd, da de stod i vejen for dyrkning/høst! :)

  • 3
  • 1

Nu skal man jo ikke glemme at Danmark har brugt 25 år og en masse dyre lærepenge på at indrette samfundet efter vindmøllerne uden at vi er nået særlig langt, men vi er dog i stand til at indpasse både en meget stor og en meget lille andel vindmøllestrøm i vor elforsyning, først og fremmest med hjælp fra vore naboer.

Så vi kan sige at vi i DK lever med 2 elkvaliteter, der oprindelige regulerbare produktion som kan følge behovet, og den uregulerede eller fluktuerende produktion som kræver en masse tilpasning af omgivelserne at udnytte.

Så måske er kinesernes problem ikke bare at trække nogle ledninger og tilslutte deres møller, men at deres elforsyning ikke er indrettet på at håndtere selv mindre mængder vindmøllestrøm, og derfor kan der tænkes at være en modvilje mod at tilslutte møller der allerede er bygget, fordi det ikke er gjort med møllerne alene, resten af forsyningskæden skal også indrettes efter møllerne og det koster måske lige så meget som møllerne selv?

Så hvis man fra dansk side har puttet penge i disse møller uden at tænke på helheden og tage alt i ed så har man vel nærmest bedt om at det skulle ende sådan?

  • 2
  • 1

Men man kan fint finde på at bygge en masse i hver sin ende af en motorvej, og efter endt bygning finde ud af at der konstant er trafikpropper på motorvejen.

Eller man kan bygge en fancy, stor, ny togbro - og et højhastighedsskinnenet - men efterlade en 50 år gammel bro midtvejs.

Det har intet med alt det grønne at gøre, det har at gøre med politikere og planlæggere der ikke ser ud over deres egen næse.

  • 6
  • 0

Forbrug og produktion i elmarkedet fastlægges et døgn i forvejen og kan derefter ikke ændres, og endelig har både vandkraft og termisk produktion hver deres kvoter for produktion, som skal opfyldes, før vindkraften kan komme af med sin elproduktion

Dette her i artiklen virker forkert. Vedrørende planlægningen af et døgn ligner det jo meget modellen i DK. Men kvoterne har jo ikke noget med dagens produktion at gøre, men formentlig en årskvote eller andet.

Ellers er problemet vel karakteristisk for, hvad der sker når feelgood går foran fornuft, økonomi og teknik. Men hvis jeg kender kineserne godt, så er problemet sikkert løst indenfor 1-2 år, de er ikke så handlesvage.

  • 1
  • 0

De aktuelle problemer med indpasning af vindkraft i Kina skyldes primært manglende fleksibilitet i elsystemet. De termiske kraftværker har intet økonomisk incitament til at være fleksible, og systemoperatøren vælger ofte den nemme løsning, når der skal reguleres, nemlig at slukke for vindkraften. Kvoterne for produktion på de termiske kraftværker bestemmes på årsbasis, men ofte er antallet af fuldlasttimer så stort, at det er svært af være meget fleksibel. Problemet er et udpræget vinterproblem, hvor kraftværkerne også leverer fjernvarme.

Som jeg ser det, er løsningen på de akutte problemer primært at skabe et større økonomisk incitament for kraftværkerne til fleksibel produktion og at sikre at den årlige planlægning af produktionen også inddrager vindkraftproduktionen. Desuden vil det bedre mulighederne at få bedre styr på prognoserne for vindkraftproduktionen fra dag til dag.

Der er ikke meget "feel-good" over den kinesiske satsning på vindkraft. Den er et udtryk for at den kinesiske regering ønsker af fremme VE-industrien som et af de prioriterede "strategic emerging industries", samtidig med at man af mange grunde ønsker at reducere væksten i kulforbruget. I 2013 er målet at installere 18 GW vindkraft oven i de godt 60 GW, som med udgangen af 2012 var tilsluttet nettet. Hertil kommer et mål om at installere 10 GW solkraft og 21 GW vandkraft.

Læs evt. mere om vindkraft og energipolitik i Kina på min blog [China Energy Viewpoint] (www.sandholts.dk), hvor der blandt andet er et indlæg fra januar om den aktuelle problemstilling: http://www.sandholts.dk/?p=296

  • 3
  • 0