Embedsmænd kendte til solcelle-smuthul i månedsvis

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) har lukket et hul i regeringens solcellelov fra december for at komme de såkaldte solcellebaroner til livs. Lovændringen medfører en overgangsordning, der ifølge branchen selv har fatale konsekvenser.

Hullet i loven handlede om, at man kunne undgå at ramme loftet på 400 kW for et lille solcelleanlæg ved at koble flere små anlæg sammen. Interne arbejdspapirer fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, som Business.dk er i besiddelse af, viser dog, at ministeriet allerede kendte til hullet, før loven blev vedtaget i december.

Embedsmænd diskuterede allerede hullet den 13. december, mens loven først blev vedtaget ti dage senere, 23. december.

Selskabet Vridis Solar har ligesom mange andre brugt de tre måneder fra december til marts, da hullet blev lukket, på at investere i solceller og er derfor frustreret over at finde ud af, at problemet var kendt allerede inden da.

»Med den her overgangsordning går vi konkurs. Det betyder, at vores medarbejdere skal finde på noget andet at lave, og kreditorerne mister deres penge. Det er da virkelig frustrerende at finde ud af, at ministeriet hele tiden har vidst, at de ville ændre loven – mens vi har arbejdet i god tro,« siger selskabets administrerende direktør Anders Bryld.

Martin Lidegaard selv husker ikke at være orienteret om problemet.

Dokumentation

Business.dk: Frygt for milliardudgifter dræber solceller
Business.dk: Solfirmaer føler sig snydt af ministerium
Business.dk: »Jeg husker ikke at være orienteret«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi må bare håbe, at hele forløbet omkring solceller i Danmark og ikke mindst Klima-, Energi- og Bygningsministeriets håndtering af lovgivningen omkring emnet kan være et skræk-eksempel for fremtiden. Et eksempel, der viser, hvor galt det kan gå, når staten på værste planøkonomiske vis forsøger at kontrollere udviklingen med en kortslutning af markedskræfterne i form af afgifter og støttekroner. Oven i det sidste års zig-zag kurs i denne danske, ugennemtænkte lovgivning skal vi nu også kæmpe med EU's protektionistiske tiltag. Hvor kommer klimaet ind i dette surrealistiske billede ?

  • 11
  • 0

Spild af penge at Staten nu tilbyder overgangsordninger til dem der umuligt kunne være i god tro, når man sætter en overgrænse på 400kW, så er man helt klart i ond tro når samme bagmand eller hans stråmænd sender mere end en ansøgning.

Når man ved at lovens intention var at fælles anlæg på høje bygninger skulle have 20øre ekstra per kWh, for man ville sikre at solcellerne kom bredere ud end bare til parcelhuskvarterer som kan få 110øre, når man så udbyder investeringsprojekter til mark montering men håber på satsen for høje bygninger, så er man i ond tro.

Hvis man skal lave en overgangsordning, så skal det om nødvendigt være et ekstra tilskud til at få monteret solceller der allerede er indkøbt monteret på fælles anlæg på almennyttigt byggeri, samt høje lager og kontorbygninger.

Det er fungerer som en øget eller ekstra punktafgift på strøm, uanset at man kamuflerer den som PSO, det giver mening at bruge den ekstra opkrævede skat til energibesparelser, dvs hvor en stor andel eller hele forbruget går til nogle familiers egetforbrug, men det giver ikke mening at opkræve skat for at dele pengene ud til baroner eller investeringsforeninger og slet ikke hvor der ikke er et lokalt forbrug så solcellerne virker ved fortrængning.

  • 2
  • 1

Om der kun må være eet 400 kW anlæg på hver matrikel, så er det jo ikke vanskeligere end at opdele en stor matrikel i en matrikel pr 400 kW. (Svarende til een hektar / anlæg).

Problemstillingen er den ganske enkle, at noget der er rentabelt et sted, er rentabelt alle steder.

Så enten bliver der ikke bygget anlæg eller også eksploderer antallet. og vi har været vidne til begge scenarier. Eksplosionen i 2012 af små anlæg og nu reelt stop for stort set alle typer anlæg.

Jeg ser kun een måde at regulere det forhold på og det er en årlig kvote på et givent antal MW solceller. Der skal søges om en kvote, før anlægget etableres, til gengæld er det en bindende aftale for alle parter.

  • 1
  • 2

Hvad så med ejendomme der ligger ved siden af hinanden, må de heller ikke sætte op? Det næste bliver vel at det er ejerens hårfarve der afgør det (blot som eksempel, men slet ikke utænkeligt efter det hidtidige forløb). Giv Lidegaard noget beroligende, så han kan nå at tænke sig om næste gang. Hans opgave er jo at sætte rammerne, og så lade folk udfylde dem som de evner og lyster, han skal ikke detailstyre det hele.

  • 2
  • 1

Om der kun må være eet 400 kW anlæg på hver matrikel, så er det jo ikke vanskeligere end at opdele en stor matrikel i en matrikel pr 400 kW. (Svarende til een hektar / anlæg).

Og det er så årsagen til at der ikke skal udstikkes rammer men detail styres i mindste detalje, ellers er der altid en eller anden der bevidst misforstår og mener at han bare er kreativ og i god tro.

Vi er 3 foreninger i vores bebyggelse med 210 rækkehuse, i den største forening fik alle solceller, 11x250Wp hver, men vores forening er en andelsforening og vi har kun en matrikel til 71 huse, hvis det hele havde været en stor forening i stedet for 3, så havde vi altså haft 577kWp og det havde ikke været tilladt i den nye ordning, så hagen ved at detail styre i mindste detalje er at man altid vil ramme ned i noget utilsigtet, i praksis er vi blandet og ejerne har deres egne matrikler, og den forening der fik solceller er under den gamle ordning, men med din angrebsvinkel kunne det lige så godt være blevet noget rigtig rod.

Prøv at lave en dækkende og fleksibel lovtekst som ikke kan misforstås af din egen slags.

  • 0
  • 0

Benny.

Tak for opfordringen. Her er mit forslag:

  1. Hvert år fra den 1. september kan der afgives tilbud på at etablere og drive en vis effekt PV, solgt til nettet for en pris, som den bydende sætter. Ingen begrænsninger i størrelse, ejerskab eller placering. Energinet.DK er udbyder.

  2. Den samlede mængde, der accepteres er op til 100 MW peak pr år.

  3. Medio september meddeles accept til de 100 MW, der bød den laveste salgspris.

  4. De har det efterfølgende år til etablering.

  5. Al el fra solceller sælges til nettet.

  6. Evt. ubrugte MW overgår til efterfølgende år.

Værsgo at finde smuthuller.

  • 2
  • 0

Værsgo at finde smuthuller.

Ja så er du da sikker på at alle solceller går til tyndtbefolkede område i VestJylland, uanset at om der ligger kabler ud til det lille husmandssted, når der kun ligger tynde kabler derud, hvem skal så betale for at lægge massive kabler ud til underbyderen?

Skal en andelsboligforening så have det op på generalforsamlingen hvert år indtil deres bud bliver blandt de 100MWp laveste?

Hvordan kan der blive noget til overs som skal overførers til det følgende år, hvis du vælger de billigste 100MWp og låser prisen så alle får det den sidste der kom med får, så vil du jo altid bruge alle 100MWp?

Og når du skal afgive dit bud, så skal det vel være gennem et solcellefirma, skal du så også forudbetale og risikere de er gået konkurs inden den følgende sommer hvor solcellerne skal opsættes?

Hvorfor skal alt strømmen sælges til monopol selskabet, det skaber et smuthul hvor du sætter 2 anlæg op, det ene opretter du et firma til så du kan afskrive det og slippe for at betale skat og det netkobler du, og det andet sættes til batterier til egetforbruget, så har du strøm til køleskab og fjernsyn de 8 måneder af året, og stadig samme max belastning om vinteren, hvordan vil du forhindre det?

Så vil jeg foretrække Lidegaards lovpakke.

  • 0
  • 0

Benny.

Anlæggene etableres jo med det formål at opnå lavest mulige pris for den el, der tilbydes. Om det betyder flere anlæg i Vestjylland end på Råduspladsen er jo ikke naturstridigt - eller et smuthul for den sags skyld.

Mit forslag er ikke at alle får den marginalt tilbudte pris, men den pris den enkelte tilbudsgiver sender ind.

Evt. tiloversblevne kvoter kan være projekter som af den ene eller anden grund må opgives.

Du må for min skyld etablere alle de stand alone anlæg, du har lyst til.

Men hvad med smuthuller. Fandt du andre, Benny ?

  • 1
  • 0

Peder Kruse, idiotien fra den skandale ramte katastrofe Martin Lidegaard har intet med klimaet at gøre, det handler alene om at sikre Martin Lidegaards og hans artsfællers mulighed for at bevare kontrollen over indtægterne som bl.a. betaler Martin Lidegaards og hans tragiske artsfællers løn.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten