Elværkerne klar til aftale om havmøller
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elværkerne klar til aftale om havmøller

Af Jan Andersen

Danske Elværkers Forening og Auken på vej til realitetsforhandlinger. Den ny gigant investering i Danmarks energiforsyning rykker nærmere, efter at den danske elsektor synes parat til at skrive under på en politisk af- tale, der forpligter sektoren langt ud i fremtiden til at opføre og drive vindmølleparker til havs. Formanden for Danske Elværkers Forening, Flemming Bay-Jensen, siger til Ingenøren, at elværkerne ''principielt siger ja til en aftale''. I løbet af få måneder vil energi- og miljøminister Svend Auken blive præsenteret for et udspil, der fastlægger de vilkår, elsektoren vil have opfyldt i aftalen.

  • Vores krav er klart, at skal vi ind i det her, skal det være på præcis samme betingelser, som skal gælde for eventuelle private investorer, siger Flemming Bay- Jensen. Han siger, at havmøllesagen blev speedet op i forbindelse med Middelgrunden og i forbindelse med Aukens nej til mere kul i danske kraftværker. Fra Tunø og Vindeby er det desuden kendt, at havmøllerne kan producere temmelig meget strøm. Endelig vil teknikken blive yderligere forbedret. Han oplyser, at DEF's ekspertkomité og baggrundsgrupper arbejder på fuld kraft på sagen, og DEF er ''klædt godt på til opgaven''.
    HAVMØLLER AF LYST

Ifølge Flemming Bay-Jensen er det lysten, der driver elsektoren til at satse på havmøllerne: - Det er ikke noget, vi gør, fordi vi er tvunget af politiske omstændigheder. Der er sket et generationsskifte i elsektoren, og der er i dag stor interessse for at gå i gang med projektet. Der er kommet yngre mennesker til sektoren, og alle kan jo se, at der her er tale om en pro- duktionsform, der leverer strøm uden CO2-udslip. Dét er vigtigt. - Den gamle holdning om, at det går jo meget godt, som det går, og at de der mennesker, der går rundt i lange støvler op kigger på vindmøller er sådan lidt Tvind-agtige, den periode er overstået. Jeg synes, der er sket en positiv udvikling i den retning, siger Flemming Bay-Jensen.
AUKENS PLAN

I energiplanen Energi 21 lagde Auken op til at installere 4000 MW havmøller inden år 2030, men med de nye toner fra DEF in mente, siger Auken, at målet formentlig kan nåes betydeligt hurtigere end år 2030. - Med den langt mere positive holdning i elkredse tror jeg, at tiden er nået til at handle nu og til at handle dristigt. Og hvis det er muligt, så lad os sætte os nogle endnu mere ambitiøse mål end Energi 21, siger Svend Auken til Ingeniøren. Det politiske sigte er ikke at give elselskaberne en fortrinsret på havområdet, men at forpligte dem: - Andre skal også have mulighed på dette område, men man skal gøre sig klart, at der er tale om en hel anden slags opgave end bygning af vindmøller på land, og derfor skal vi også tilpasse finansieringsvilkårene. Men det skal der ses nærmere på i de kommende måneder, siger Auken. Han ser gerne, at der er flere aktører til vands, men elværkerne skal være med. Med det system, der bliver gældende under EU's regler, er det nødvendigt, at produktionen fra havmøllerne kan indpasses under en såkaldt offentlig tjenesteforpligtelse (PSO). - Derfor vil jeg lægge op til, at aftalen skal gå ud på en egentlig pligt, siger Auken. I princippet er der ikke noget, der hindrer udenlandske interessenter i at opføre og drive havmølleparker i Danmark. - Vi er så gode til det her, og vi har en sådan interesse i at være med andre steder, at vi ikke har nogen interesse i at lukke vores egen energiforsyning af. Men personligt tror jeg, at den danske vindmølleindustri er så dygtig, at de vil vinde langt de fleste af kontrakter, siger Auken. Bliver elværkerne og Auken enige, er der tale om en energipolitisk satsning, hvis konsekvenser er svære at overskue, men det bliver i hvert fald dyrt. Prisen for at installere 100 MW til havs er i sagens natur usikker i dag, men Elsam og Seas skønner, at den ligger et sted mellem en og to milliarder kroner, nok nærmere de to. For 4000 MW er prisen dermed mindst 40 milliarder kroner - og det er altså, hvad det koster at dæmpe de danske CO2-udslip så drastisk, som Auken ønsker det. Man skal i den forbindelse huske, at havmøllerne ikke erstatter kraft- værkseffekt på land. Så længe det ikke er muligt at lagre elektricitet, er det kun brændsler, der erstattes, når møllerne snurrer. Når det ikke blæser, skal der stadig være kraftværker med fossile brændsler til at sætte ind.
ELFORSYNINGSSYSTEMET

Det danske elforsyningssystem består af et transmissions- og distribu- tionsnet samt en række kraftværker: Store centrale produktionsanlæg, mindre decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. Samlet installeret effekt er om- kring 10.000 MW, fordelt på 4362 producenter af el, alt inklusive. Transmissionsnettet er det overordnede højspændingsnet, der typisk drives ved spændinger på 132, 150 eller 400 kV. For at opnå en høj forsy- ningssikkerhed er nettet koblet som et kraftigt maskenet, hvor der kan for- synes fra flere sider, ligesom nettet i meget høj grad er automatiseret. Avancerede beskyttelsesrelæer tjekker om strømmen i begge ender af en kom- ponent er den samme - for at beskytte transmissionsnettets komponenter. De store kraftværker er altid koblet direkte til dette overordnede net, og nettet er projekteret til at sammenkoble disse enheder. På grund af nettets opbygning kan én enkelt fejl normalt tåles, men bryder transmissionsnettet sammen, er der tale om et ''black-out''. Distributionsnettet. Der bliver færre og færre kunder til at betale, jo længere man kommer ud. Derfor er distributionsnettet derimod typisk udlagt som stjerneformede radialnet. Det betyder lavere forsyningssikkerhed, idet det kræver mere eller mindre manuelle koblinger i nettet for at genoprette forsyningen efter fejl. Til beskyttelse af komponenterne benyttes ofte al- mindelige relæer som overstrømsafbrydere eller traditionelle smeltesikrin- ger. Distributionsnettet drives normalt ved spændinger fra 50 kV og ned til for- syningsspændingen 400/230 V. Jo længere væk fra transmissionsnettet man kommer, jo svagere - tyndere - bliver distributionsnettet. De mindre decentrale kraftvarmeværker og vindmøllerne tilsluttes normalt distribu- tionsnettet, og det kan give alvorlige problemer, hvis en linie kobler ud. Ud over transmissions- og distributionsnet har Danmark en række samar- bejdsforbindelser med Norge, Sverige og Tyskland. De er koblet direkte til transmissionsnettet.