Eltog til Esbjerg koster sikkerhed på Amagermotorvejen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eltog til Esbjerg koster sikkerhed på Amagermotorvejen

Det kan koste menneskeliv, at et ITS-projekt på Amagermotorvejen alligevel ikke bliver til noget.

Projektet, der skulle reducere antallet ulykker, mindske kødannelse og gavne miljøet, er nemlig blevet sløjfet.

Da politikerne på Christiansborg 7. februar vedtog et trafikforlig, som blandt andet sikrer elektrificering af togstrækningen fra Esbjerg til Lunderskov, blev en del af finansieringen fundet ved at tage 60 mio. kr. fra en pulje, der var øremærket til blandt andet lystavler og kameraovervågning af Amagermotorvejen.

»Vi er meget kede af, at et godt ITS-projekt nu bliver stoppet. Det havde været en væsentlig forbedring, hvis det havde været gennemført. Det havde reduceret antallet af uheld, øget fremkommeligheden og gavnet miljøet,« siger Jens P. Kristensen, formand for ITS Danmark.

Trafikken på Amagermotorvejen er over de seneste ti år steget med mere end 70 procent, efter at Øresundsbroen og Ørestaden er etableret.

En del af de problemer, de mere end 80.000 daglige bilister giver, skulle ITS-projektet have afhjulpet.

Planen med ITS-projektet var at kopiere en stor del af den løsning, der i dag er taget i brug på Motorring 3 mellem Køge Bugt-motorvejen og Helsingørmotorvejen.

Det ville blandt andet betyde trafikregistrering, variabel hastighedsregulering, køvarsling og anden information på variable tavler, ligesom det ville betyde kameraovervågning af udvalgte strækninger, så Vejdirektoratet kunne følge med i, hvad der skete.

Alt sammen ting, der skulle reducere antallet af uheld - også alvorlige uheld.

Uheld kunne reduceres med 40 procent

Vejdirektoratet har tidligere udtalt til Ingeniøren, at udenlandske erfaringer viser, at antallet af uheld kan nedbringes med helt op til 40 pct. ved hjælp af ITS, men Vejdirektoratet ønsker i dag ikke at udtale sig om sagen, efter projektet har fået kniven fra Christiansborg-politikerne.

Ingeniøren har ellers også tidligere beskrevet, hvordan erfaringerne fra arbejdet med motorvejsudvidelsen af Motorring 3, hvor et lignende ITS-system blev brugt, viste, at antallet af alvorlige biluheld faldt i anlægsperioden, selvom der ifølge Vejdirektoratet normalt sker dobbelt så mange uheld i forbindelse med omfattende vejarbejde.

Jens Peder Kristen, formand i ITS Danmark, fortæller, at man herhjemme ikke har tal på, hvor mange uheld og ulykker der kan undgås ved hjælp af intelligent trafikstyring, men at der i forbindelse med et ITS-projekt ved Limfjordstunnelen bliver lavet en langsigtet evaluering for at få et indtryk af uheldsfrekvensen.

Han henviser til en række udenlandske undersøgelser fra europæiske vejmyndigheder, der samlet viser, at antallet af personskadetilfælde falder med 6-20 pct., antallet af uheld med 20-30 pct. og antallet af forsinkelser som følge af trængsel med 20 pct. - når der bruges hastighedstavler til hastighedsharmonisering.

»Det er både mindre og større uheld, man undgår. Man kan se på de udenlandske erfaringer, at der både er en effekt på antallet af dræbte og antallet af forsinkelser. Det er utrolig trist, at Amager-projektet bliver stoppet,« siger Jens Peder Kristensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Adam Tulinius var lige lidt for hurtig - jeg ville have skrevet det samme. Må man foreslå en bedre overskrift?: "Eltog til Esbjerg giver længere køer på Amagermotorvejen og sikre flere tog til pendlerne på Sjælland"

  • 0
  • 0

Man kunne med større ret sammenligne med, at man lige er begyndt at bygge en 29 km. motorvej til 6,2 mia. ved Silkeborg. Den er inderligt overflødig. Der er mindre trafik på strækningen, end der var på Nørrebrogade inden man trafiksanerede gaden med bredere cykelsti og "bussluse".
Se mere her: http://www.trafikbogen.dk/kombilinien2007.pdf

Det såkaldt "Grønne trafikforlig" af 23. januar 2009 indebærer fortrinsvis delvis genopretning af vort gennem årtier forsømte banesystem, mens man på vejsiden besluttede en masse nye vejanlæg, som er miljøødelæggende og overflødige. Dog også en ny banestrækning Kbh. - Ringsted.

Med venlig hilsen
Ivan Lund Pedersen
PS: Mere om emnet: www.trafikbogen.dk

  • 0
  • 0

Mangler pengene i et godt projekt, når man flytter dem til et andet godt projekt. Det er der hedder prioitering, og er det man nogle gange er nød til i vores verden. Det eneste man så kun kan håbe på er at dem som laver prioiteringen også vælger de projekter som flest får ud af - og el-togs projektet virker som om det kommer til at gavne flere landsdele... Synes Johnnys overskrift ville være passende til artiklen.

  • 0
  • 0

Ja, jeg tager meget mere fra Aarhus til Esbjerg end fra Aarhus til Køberhavn. Så journalist hvad formålet med artiklen?

mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Uheld kunne reduceres med 40 procent

Lyder som meget dyrekøbte 60 mill.

En engangsudgift på 60 mill i forhold til 40 % færre uheld og mindre kødannelse for 80.000 daglige bilister fremover lyder som en værre omgang ebberød bank prioritering. I hvertfald ufattelig kortsigtet kassetænkning prioritering.

  • 0
  • 0

Ømm.. Har man ikke altid skulle køre efter forholdende og "læse" trafikken eller skal alt efterhånden automatiseres så hjernen kan blive derhjemme ?..

Dispositionen er faldet det helt rigtige sted denne gang, for elektrificeringen af jernbanen er den eneste rigtige retning at gå nu, alt det anden HI-FI og WI-FI techno pjat kan vi godt vente med lidt endnu og køre videre på den sunde fornuft.

  • 0
  • 0

Den overskrift er temmelig politisk ladet. En journalist ved ing.dk kunne med fordel holde til forholdsvis politisk neutral.

Jeg er ganske overbevis om, at flere tog på Sjælland vil kunne flytte nogle af bilpendlerne over i togene, hvormed belastningen af vejnettet vil falde.
Når der er økonomi til at tilgode se en enkelt landsdel vil de Sjællandske bilister ganske sikkert få deres elektroniske trafiksystem.
Men netop nu har, den af befolkningen valgte, regering valgt at tilgode se flere landsdele. Stop klynkeriet.nu ville joken fra rytteriet hede sig.

  • 0
  • 0

Adam Tulinius var lige lidt for hurtig - jeg ville have skrevet det samme. Må man foreslå en bedre overskrift?: "Eltog til Esbjerg giver længere køer på Amagermotorvejen og sikre flere tog til pendlerne på Sjælland"

Eller "Eltog til Esbjerg giver længere køer på Amagermotorvejen og færre tog til pendlerne på sjælland"

De elektriske tog skal komme et sted fra, og der kører ikke mange af dem nord for fredericia. Til gengæld kører der mange MR tog, som sandsynlighvis er de tog der trænger mest til udskiftning. Altså færre eltog på sjælland og flere Ic3tog i jylland

  • 0
  • 0

De elektriske tog skal komme et sted fra, og der kører ikke mange af dem nord for fredericia. Til gengæld kører der mange MR tog, som sandsynlighvis er de tog der trænger mest til udskiftning. Altså færre eltog på sjælland og flere Ic3tog i jylland

Jeg er ganske overbevist om at du har ret i at der bliver flere IC3tog i Jylland, men DSB skal under alle omstændigheder ude og leje togmateriel. De har nu mulighed for at leje elektrisk togmateriel i stedet for dieseltog. Det vil under alle omstændigheder komme Sjælland til gode i form af flere tog. De frigivende IC3.diesel vil passe fjerbanerne som også findes på Sjælland. Eks. banen til Lolland.

  • 0
  • 0

Ømm.. Har man ikke altid skulle køre efter forholdende og "læse" trafikken eller skal alt efterhånden automatiseres så hjernen kan blive derhjemme ?..

  • Åbenbart ikke når det gælder danske bilister, og med alle de blinkende tavler tror de da de er kørt på Mobil-diskotek eller sådan noget.

Så jow jeg synes godt at det projekt evt. kunne skydes til at der er kommet el-tog helt til Esbjerg, og jeg forstår godt at man vægter el-togene mere.

  • 0
  • 0