Elsystemets hjertestarter bor på Kyndbyværket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elsystemets hjertestarter bor på Kyndbyværket

Illustration: Dong Energy

Det er tydeligt, at der er noget galt: Snakken i kontrolrummet forstummer, røde lamper blinker, og vores vært forsvinder hen til nogle af de mange skærme, hvor to mænd hvisker koncentreret sammen.

Klokken er 13.03 i det store kontrolrum på Kyndbyværket, hvor den halvårlige test af Østdanmarks eneste nødstartanlæg netop er begyndt. Konkret ved, at man præcis kl. 13.00 simulerer en total strøm­afbrydelse.

Nødstartanlægget består af to dieselmotorer på hver 9 MW med en fælles generator, og de skal kunne starte det østdanske elsystem i situa­tioner, hvor alle andre kraftværker og dermed hele elnettet er gået i sort. Sådan som det skete kl. 12.37 den 23. september 2003, hvor Sjælland og Sydsverige var uden strøm i op til 6,5 timer.

Dengang viste det sig, at Kyndby­værkets dieselmotor slet ikke kunne starte, og man måtte i stedet vente på, at svenskerne fik sat spænding på deres elnet, som danske kraftværker så kunne starte ved hjælp af.

Siden da er Kyndbyværkets nødstartprocedure blevet afprøvet hvert halve år. Afprøvningen følges af statens selskab, Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for elforsyningen, og som betaler Dong Energy – som ejer Kyndbyværket – for at holde nødstartanlægget startklar til hver en tid.

Nægter at starte

Men tilbage til testen – som skal klares inden for tre timer. Dieselmotoren nægter simpelthen at starte, som den skal. En mand haster ud af kontrolrummet og ned til motoren og efter lidt snak frem og tilbage over højttalersystemet kommer kæmpen i gang.

Klokken er 13.09, og alle ånder lettet op inklusive vores vært, produk­tionsansvarlig på Kyndbyværket Rudi Hansen, som dog ikke lige her og nu kan give os årsagen til, at dieselmotoren fedtede rundt i startboksen.

»Vi udarbejder en grundig rapport over hvert testforløb, som selvfølgelig vil klarlægge årsagen til startproblemerne,« forklarer han.

Nu kører begge B&W-dieselmaskiner og leverer netop den effekt, som er nødvendig for at dække værkets elforbrug til drift af pumper, blæsere, lys med videre, som igen skal bruges for at starte én af værkets store blokke op.

I praksis starter man først en hjælpedampkedel, som skal få trykket op på arbejdsniveau i hoveddampkedlen på den oliefyrede blok 21, der har en effekt på 250 MW. Derefter tændes oliebrænderne i hoveddampkedlen, der producerer damp til det store turbineanlæg.

»Når der kommer damp ud i kølevandskanalen sådan dér, er der ved at være tryk på,« siger en tilfreds Rudi Hansen, da vi er på vej over i turbinehallen i blok 21 for at se, at nu kører både turbine og generator.

God sluttid, men ikke rekord

Næste skridt i testen, som følges både fra Energinet.dk’s kontrolrum ved Fredericia og af en håndfuld Energinet-medarbejdere i Kyndby, er at koble produktionen fra blok 21 ind på lokalnettet til det, man kalder ø-drift. Det sker kl. 13.49, og efter fem minutters tilfredsstillende drift tager en medarbejder telefonen og melder klar til at koble værket ind på 132 kV-nettet til Energinet.

Kl. 13.58 kommer tilladelsen, og blokken kobles ind og kører op i effekt til de udmeldte 170 MW, hvor den nu skal køre et kvarters tid med tilfredsstillende produktion. I en virkelig situation ville man så kunne koble værk efter værk ind på nettet og skrue op for effekten på værkerne, efterhånden som elforbrugerne kunne kobles ind og strømmen aftages – som det skete i 2003.

Kl. 14.17 afsluttes testen officielt – efter 1 time og 17 minutter, og alle ånder lettet op.

»Det er en god sluttid, men ikke rekord,« siger en glad Rudi Hansen.

Foreløbig har Dong Energy kontrakt på nødstart på Kyndbyværket til og med 2015, og der findes to tilsvarende anlæg i Vestdanmark. På sigt er det dog Energinet.dk’s intention, at nødstartfunktionen gradvist skal overtages af ny teknologi, der findes i omformerstationer på VSC-kabelforbindelser.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tilsyneladende har man glemt, at den gamle B&W-motor på 22500HK på H. C. Ørstedværkert også (eller udelukkende) deltog i genstart af nettet i 2003.
Den blev sidenhen koblet helt af nettet og kører nu kun for publikum.
http://www.dieselhouse.dk/en/h-c-orsted-en...

The engine was last in use during the extensive power breakdown in 2003 that hit Copenhagen and most of Zealand and large parts of Sweden. The engine’s ability to start unaided without the use of electricity meant that it played a major role in the efforts to re-establish power, because modern-day engines need electricity to be able to start.

  • 11
  • 0

Jeg kan godt forstå ideen med en lille eller større nødgenerator til at starte et kraftværk helt fra bunden, men de forskellige større kraftværker havde vel gang i damp og turbiner/generatorer da nettet lukkede.
Avedøre værket må have haft damp og maskineri klar. At lade Kyndbyværket starte fra slukket virker tosset.
Hvorfor kunne de ikke køre videre med det til forsyning af sig selv, og så efterhånden synkronisere og koble sig sammen.
Er det virkelig så "tosset" lavet, at de forsynes fra et helt andet net end det de leverer effekt til?
Jeg har ikke meget viden om stærkstrøm, men det virker som en ugennemtænkt detalje.

  • 2
  • 7

Et el-vaerk kraever stroem paa computere, sensorer, styresystemer, kaffemaskiner og alt andet for at kunne komme i luften. De har brug for en lille noedgenerator der kan startes med trykluft, batteri eller et haandsving for at faa gang i den store noedgenerator der kan levere effekt nok til at styre kraftvaerket under start.


Et termisk kraftværk med dampturbiner kræver ganske meget effekt til fødevandspumper, kølevandspumper med mere (forbruget til styresystemer er ubetydeligt i den sammenhæng). Egetforbruget er formentlig et par procent af generatoreffekten, det vil sige en effekt i megawattklassen. Så det er lidt mere end "en lille nødgenerator" det har behov for. Det er formentlig også grunden til at kraftværker ikke som standard er udrustet til at starte med dødt net.

  • 4
  • 0

Lidt OT: I tirsdags kunne et sygehus i Holland ikke starte nødstrømsanlægget under en strømafbrydelse. Det viste sig at startmotoren var nettilsluttet og ikke kunne starte uden netspænding ...

  • 7
  • 0

Og det kan den gamle B&W-motor på 22500HK på H. C. Ørstedværket.

Som i øvrigt svjh. blev prøvestartet en gang hver måned, før nogen fik den geniale ide at den hellere skulle reduceres til museumsgenstand.


Det gør den så for publikum

H. C. Ørsted værket fra 1932 motor startes den 1 og 3 søndag hver måned kl. 11
Kørselstid: 5-10 min

Og:

Den store motor vil køre ekstraordinært den:
28. oktober kl.12.30.
4. - 12. - 18. november kl. 12.30.

... og der er gratis adgang :-)

  • 6
  • 0

Det er en god historie, at den gode gamle B&W-motor kunne starte dengang i 2003, da elnettet gik dødt og alle de store kraftværker gik i stå. Det er da også rigtigt, at den i princippet kunne genstarte hele nettet - men så vidt jeg ved, var det komplet urealistisk, da det ville vare mindst 24 timer, før den var i stand til at levere strøm ud af huset. Så den er nok bedst som museumsgenstand. At de andre kraftværker gik ned, skyldtes nogle kraftige udsving i spænding og frekvens, som fik dem til at nødstoppe. At Kyndbyværket ikke kunne starte dengang var simpelthen bare en skandale - og det er vel netop derfor, at den nu afprøves = at denne artikel blev skrevet.

  • 7
  • 6

Hvorfor kunne de ikke køre videre med det til forsyning af sig selv, og så efterhånden synkronisere og koble sig sammen.


Det kræver i hvert fald, at værket kan køre ø-drift, altså være selvforsynende med strøm og levere sin egen frekvensregulering. Jeg er ikke klar over, hvor almindeligt det er på "rigtige" kraftværker.

På værker til affaldsforbrænding er det noget, der findes, men de fleste har det ikke - og selv når de har det, kan det være overordentligt vanskeligt at få til at fungere i praksis, når værket falder af nettet, eller nettet falder ud.

  • 4
  • 0

Det er jo noget ævl Jørgen. Den blev brugt til at genstarte kraftværker både på Sjælland og i syd Sverige og den starter op på - lad os sige en lidt kortede tid end 24 timer. Det var vist et gæt fra din side.

Det der tager længest tid er olietrykket, jeg mener at der skal være olietryk omkring en ½ time før opstart men tør ikke lægge hovedet på blokken om den nøjagtige tid med besøg B&W museet så får du hele historien og jeg tror ikke de lyver.

Den genstartede ikke i princippet, den gjorde det i virkeligheden.

  • 9
  • 1

Hvorfor kunne de ikke køre videre med det til forsyning af sig selv, og så efterhånden synkronisere og koble sig sammen

Såvidt jeg kan se er det faktisk dét som Danmarks fremtidige elsystem kan : cellesystemet opdeler nettet i mindre enheder som er selvstyrende og som kan kobles fra i ø-drift hvis nabocellerne kollapser. Dermed går kun nogle få celler ned, resten kører videre sammen eller hver for sig. Senere synkroniserer de sig til hinanden når den døde celle er genoplivet.

http://www.energinet.dk/DA/FORSKNING/Energ...
Intro http://www.e-pages.dk/energinet/73/ især side 9

  • 8
  • 0

Det er da også rigtigt, at den i princippet kunne genstarte hele nettet - men så vidt jeg ved, var det komplet urealistisk, da det ville vare mindst 24 timer, før den var i stand til at levere strøm ud af huset. Så den er nok bedst som museumsgenstand.


Nu var den anderledes koblet:

Dagsordenen for den ottecylindrede kleppert var at levere strøm til hovedstaden og store dele af Sjælland, under spidsbelastninger af el-netværket (om morgenen og ved 15-16 tiden når folk fik fri fra arbejde), frem til slutningen af 60’erne.

  • 4
  • 0

Det er rigtigt Peter, så det kan jo nok ikke tage 24 timer at starte den op som andre skriver. Det ville være lidt svært at forudse hvornår den skulle køre hvis man skulle gætte 24 timer frem. :-)

  • 2
  • 0

I denne rapport (linket er til archive.org) fra det daværende Elkraft System - nu lagt ind under energinet.dk - nævnes H.C. Ørstedværket altså ikke med et eneste ord i processen med at spændingssætte transmissionsnettet igen efter strømafbrydelsen.

Der bliver Øresundsforbindelsen udtrykkeligt nævnt som leverandør af spænding (og fasestabilisering) til at få sat strøm på Sjælland igen. Ikke dermed sagt, at HCØ ikke blev startet, jeg ved det ikke, men sådan udlægger dem med kontrolpanelet altså teksten.

http://bit.ly/1xqxExM

Det samme bliver sagt i den her animation (energinet.dk - men det er en ting fra tilbage til Elkraft System):

http://bit.ly/ZQ8PQH

Og så fik Bornholm i øvrigt strømmen hurtigst igen, netop pga en dødstart på elværket i Rønne. Samt øens evne til at køre i ægte ø-drift ;)

  • 8
  • 0

Problemet var meget større i 1982, hvor al strøm forsvandt på Sjælland, og som jeg husker det, også på Fyn.
Her var det en fejl på Hove transformeren - en "ubetydelig lille ledning" i et relæ, der ikke var spændt (det er som jeg husker det), og nu må "i Gamle" så gøre historien færdig :-)

  • 1
  • 1

Problemet var meget større i 1982, hvor al strøm forsvandt på Sjælland, og som jeg husker det, også på Fyn.
Her var det en fejl på Hove transformeren - en "ubetydelig lille ledning" i et relæ, der ikke var spændt (det er som jeg husker det), og nu må "i Gamle" så gøre historien færdig :-)


Energinet.dk nævner ikke noget om en strømafbrydelse i 1982...
http://energinet.dk/DA/El/Stroemafbrydelse...

I 80'erne kunne en strømafbrydelse på Sjælland ikke brede sig til Fyn/Jylland, da der ikke var nogen elektriske forbindelser mellem de to net. I Dag bør den ligeledes ikke kunne brede sig til Jylland/Fyn, da det kun er en DC forbindelse...

  • 1
  • 0

I denne rapport (linket er til archive.org) fra det daværende Elkraft System - nu lagt ind under energinet.dk - nævnes H.C. Ørstedværket altså ikke med et eneste ord i processen med at spændingssætte transmissionsnettet igen efter strømafbrydelsen.


Og dog på side 18: (http://bit.ly/1xqxExM)

Dødstart fra Kyndby
Kyndbyværket er i realiteten(3) det eneste kraftværk på Sjælland, der er designet til at kun-
ne dødstarte. Der er to muligheder for dødstart på Kyndbyværket:
1. Start af blok 21 (KYV21) ved hjælp af dieselanlægget (KYV41 ) og evt. KYV51 eller KYV52
2. Start af blok 22 (KYV22) ved hjælp af to gasturbiner (GT0 og KYV51 eller KYV52)
Efter at det sjællandske net var blevet spændingsløst, blev dieselanlægget startet ma-
nuelt for at kunne bruges til at starte en af blokkene (KYV21). Under opstarten af KYV21
viste det sig, at reguleringsudstyret på dieselanlægget var defekt(4), og det var derfor ikke
muligt at holde frekvensen tilstrækkelig stabil til at starte KYV21. Dermed var betingel-
serne ikke til stede for at spændingssætte det sjællandske net ved hjælp af dieselanlægget.
Da der senere var gjort klart til at forsøge at dødstarte ved hjælp af de to gasturbiner,
GT0 og KYV51, var det sjællandske net allerede blevet spændingssat fra Sverige. Man for-
søgte derefter at starte GT0, men det viste sig, at denne var havareret (et printkort i sty-
resystemet var brændt af). Da der ikke var installeret fjernovervågning af sådanne fejl,
var dette ikke blevet registreret. Der er efterfølgende installeret en sådan fjernovervåg-
ning.
(3)
Dieselgeneratoren på H.C. Ørsted Værket kan under meget specielle/gunstige forhold også benyttes som
dødstartsmulighed.
(4)
Under det første frekvensfald kl. 12.30 da Oskarshamnværkets blok 3 faldt ud, startede Kyndbyværkets diesel-
generator (KYV41) automatisk op, som den skulle. Da blokken dermed var koblet på nettet under spændings-
kollapset, blev den også udsat for de store påvirkninger, som spændingskollapset medførte.

Den blev brugt, men forsøget mislykkedes.

  • 2
  • 0

Den blev brugt, men forsøget mislykkedes.

Okay, den blev faktisk nævnt med et enkelt ord ;)

Men jeg læser det som, at man ikke forsøgte at bruge HCØ, hvad enten det var fordi, de meget specielle og gunstige forhold ikke var til stede, eller fordi man fik koblet Øresundsforbindelsen ind, inden det blev aktuelt. De skriver i hvert fald ikke, at man gjorde forsøget.

De mislykkede startsforsøg, de skriver udførligt om, var på Kyndbyværket, hvor det hele gik i hat og briller den dag ...

Eller?

  • 0
  • 0

Jeg kan godt forstå ideen med en lille eller større nødgenerator til at starte et kraftværk helt fra bunden, men de forskellige større kraftværker havde vel gang i damp og turbiner/generatorer da nettet lukkede.
Avedøre værket må have haft damp og maskineri klar. At lade Kyndbyværket starte fra slukket virker tosset.
Hvorfor kunne de ikke køre videre med det til forsyning af sig selv, og så efterhånden synkronisere og koble sig sammen.

Spoergsmaalet er nok hvilket effekt-vindue kraftvaerkerne er i stand til at producere til. Hvis ikke der kan reguleres ned til den effekt det enkelte vaerk selv skal bruge for at koere bliver man noedt til at slukke for det hvis ikke man kan dumpe effekten til nettet (der jo netop er lukket ned).

Er det virkelig så "tosset" lavet, at de forsynes fra et helt andet net end det de leverer effekt til?
Jeg har ikke meget viden om stærkstrøm, men det virker som en ugennemtænkt detalje

Problemet er at de netop forsynes fra det net de leverer effekt til. Ellers ville der ikke vaere noget problem. I en fejlsituation bliver det net der leveres effekt til lukket ned (alt fra en sikring til kabelbrud eller andre kraftvaerker der falder ud saa nettet overbelastes inden man faar koblet brugere af) og naar der ikke er aftagere af effekten bliver kraftvaerket lukket ned saa hurtigt det kan lade sig goere for ikke at oedelaegge noget. Jeg formoder de fordamper vand eller lignende med effekten indtil kedlerne koeler af.

Nogle kraftvaerker har brug for noedstroem for at lukke sikkert ned - her kan ting tage alvorlig skade hvis ikke noedgeneratorerne kommer op i den situation.

  • 1
  • 0

Hvorfor skulle de lyve på DieselHouse, som det hedder nu?
Man satte vel gang i alle de muligheder, man havde til rådighed.


Det kan da godt være at den var i brug, som de skriver. Men de nævner meget specifikt kun at den var i brug, ikke at den reelt blev brugt til opstart af dødt net.
Hvis den havde været i brug til opstart af dødt net, so var HCØ værket nok ikke et af de sidste værker der kom i gang den dag, men et af de første.

Hvis maskinen ikke er koblet direkte til værket længere, er det ikke sikkert af den reelt ville kunne udføre den pågældende funktion, som kræver at den er forbundet og kan sørge for værkets egenforsyning.

Du skal finde den danske udgave af Wikipedia frem, før du endelig finder et udokumenteret postulat om at maskinen havde en nøglerolle i genoprettelsen.

  • 1
  • 0

Hans 5 - 10 minutter lange fortælling om baggrunden for motoren og dens betydning mangler.

Jeg er ret sikker på at denne maskine gav strøm til indre by rimelig hurtigt efter afbrydelsen. Først blev et kraftværk startet op, ved ikke hvilket, og dernæst gav HCØ motoren strøm til indre by.

  • 0
  • 2

Det kræver i hvert fald, at værket kan køre ø-drift, altså være selvforsynende med strøm og levere sin egen frekvensregulering. Jeg er ikke klar over, hvor almindeligt det er på "rigtige" kraftværker.

I hændelsesrapporten om 2003 afbrydelsen står bl.a.:

De østdanske kraftværker er ved store frekvensfald indrettet til at koble sig fra nettet og gå over i en stabil blok-ø-drift, hvor anlægget holdes i drift uden at levere elektricitet til nettet. Imidlertid var situationen i det østdanske transmissionsnet under spændingskollapset således, at de østdanske kraftværker ikke gik i sikker blok-ø-drift, hvilket forsinkede genopbygningen af forsyningen. Det betød, at såvel elnet som kraftværker i Østdanmark var spændingsløse kort tid efter kortslutningen i Horred.

Så med andre ord, kraftværker forventes at kunne gå i "blok-ø-drift" hvor de kun forsyner sig selv... men det virkede ikke i praksis. (Det er nok også besværligt og dyrt at afprøve.)

  • 1
  • 0

Så med andre ord, kraftværker forventes at kunne gå i "blok-ø-drift" hvor de kun forsyner sig selv... men det virkede ikke i praksis. (Det er nok også besværligt og dyrt at afprøve.)

De nåede det ikke - det kræver vel en kontrolleret neddrosling af effekten, så man ikke står med 3*300 MW, man ikke kan komme af med. Og tilsyneladende nåede de det ikke, fordi faresignalerne på Sjællandssiden ikke var akutte nok til, at værkerne koblede sig af nettet, før det var for sent. Så da man stod med et højspændingsnet med cirka 0 volt på, så var der ikke andet at gøre end at lukke helt og hårdt ned.

Er der i øvrigt nogen, der ved, hvad det var, der skadede Asnæsværket - var det vanvittige mængder af reaktiv energi, der skvulpede rundt i systemet, der brændte værkets kraftelektronik af, eller var det en gemen overophedning, fordi værket pr. automatik skruede op for produktionen for at holde spænding og frekvens oppe på nettet?

  • 3
  • 0

Når man skrotter 50 år gamle dieselelektriske lokomotiver i USA bliver motorerne renoveret og sat ind som nødstrømsanlæg på sygehuse m.m.

Det gør intet at de ikke opfylder nye miljøstandstandarter, blot de kan køre timer eller dage.

  • 2
  • 0

Jeg vil gerne beslyldes for at tage fejl, men ikke for at ævle. Jeg ved da godt, at det ikke tager 24 timer at starte en motor - men det tager lang tid at skabe så meget varme, at de dampdrevne generatorer kan levere strøm ud af huset. Men OK - det kan selvfølgelig også være, at alle dem, der styrede elnettet dengang var nogle klodrianer, incl. dem, der har skrevet den endelig rapport om hændelsesforløbet - for de fattede åbenbart ikke, hvad B&W-motoren kunne bruges til... Det kan de så læse idag på Wikipedia.

  • 2
  • 1

Motoren skal jo ikke skabe til damp, den trækker generatoren direkte. Gør nu dig selv den tjeneste og gå ind og kig på maskinerne. Du vil ikke fortryde det. Der er meget andet end den store maskine.

Wikipedia skal man tage med et gran salt, det er alle mennesker der retter og tilføjer og ikke alle ved hvad de taler om.

  • 2
  • 0

B&W maskinen kan starte meget hurtigt op og faktisk (i nødsfald) uden at hjælpemaskinerne er igang først. Der er direkte trukne olie og kølevandspumper, så trykket bliver bygget op kort efter den begynder at rotere.

Den blev startet op under strømafbrydelsen, men den blev ikke brugt til at starte nettet op. Den blev der i mod brugt til at forsyne HCØ internt, således at man kunne holde liv i det dampbaserede fjernvarmenet i København. Det var vigtigt da det tager MEGET lang tid at starte op igen, hvis det først er kølet ned og damprørerne derfor er fulde af kondensat.

  • 7
  • 0

Det er delvist angivet ovenfor; Energinets cellestruktur bruger møller og andre producenter aktivt i styringen af hver celle. Om en død celle skal genstartes indefra, udefra eller begge dele, kan man måske læse om i ovennævte side.
Såvidt jeg har forstået, er alle møller afhængige af spænding udefra for at kunne starte, og har dermed ikke indbygget dødstart. Dødstart kan udføres med strøm fra udlandet via DC, så der ikke er brug for sådanne anlæg her i landet.
Men et smart lavet net kan måske spændingsforsyne et par møller til at starte med, som så starter resten af cellen.

  • 2
  • 0

Når man læser om nedbrudet i 2003, så er det ret tydeligt at det største problem var at der ikke var en effektiv udkobling af forbrug, så nettet kunne stabiliseres. Som forbruger har jeg ingen interesse i brown out, jeg vil langt hellere have et rent udfald.

En decentraliseret strategi for udkobling kunne laves som en stokastisk proces, hvor hvert forsyningsområde "slår terninger" med en tilfældig tal generator når strømkvaliteten er utilfredsstillende, for at afgøre om der skal kobles fra. Sandsynligheden for at koble fra bestemmes af hvor langt man er fra spec. Dermed undgår man at en masse forbrug kobler af samtidig, man undgår at de samme forbrugere kobles af først hver gang der er problemer og man opnår at der samlet kobles forbrug fra i et tempo der svarer til problemets størrelse.

  • 0
  • 0

Såvidt jeg har forstået, er alle møller afhængige af spænding udefra for at kunne starte, og har dermed ikke indbygget dødstart. Dødstart kan udføres med strøm fra udlandet via DC, så der ikke er brug for sådanne anlæg her i landet.

I rapporten om 2003 strømafbrydelsen står der at de daværende HVDC forbindelser ikke ville havde været i stand til at spændingssætte nettet, såfremt at de havde været online (4.4.Jævnstrømsforbindelser, s. 21).

Når jeg kigger rapporten om cellestruktur igennem, så kan jeg ikke umildbart se noget om at bruge DC-forbindelserne til at starte EL-nettet op igen. Jeg er dog nysgerrig om hvilke ændringer man har lavet så man nu kan bruge DC-forbindelserne til det?

  • 0
  • 0

Når man læser om nedbrudet i 2003, så er det ret tydeligt at det største problem var at der ikke var en effektiv udkobling af forbrug, så nettet kunne stabiliseres.

Jeg har fra adskellige fagfolk fået at vide at det selv under gunstige forhold er meget svært at holde nettet på Sjælland stabilt uden forbindelserne til Sverige.

Jeg ved ikke om nye og bedre styringer har forandret dette i de seneste par år, men sidst jeg hørte en autoritativ melding var der planer derfor, men ingen forhåbninger om at de kunne bruges til at køre Sjælland i ø-drift hvis der skete noget.

Om man ved at udkoble belastninger kunne reducere nettet til en stabil konfiguration ved jeg ikke, det er i realiteten det man troede man gjorde ved at lade værkerne gå i intern ødrift, men det virkede som bekendt ikke.

Generelt er det med at "redde" elnet der kommer ud af parameter ikke noget man generelt har held med, de få solide stykker statistisk arbejde der er lavet om emnet tyder på at det er under 10% af uplanlagte tilfælde hvor det lykkes at holde nettet i den efter planen forventede konfiguration.

  • 0
  • 0

Vindmøller(såvel de ældre som nye) er forsynet med asynkrongeneratorer som få deres magnetiseringseffekt fra nettet. De er derfor afhængige af et eksisterende net. For at kunne foretage en opstart af et dødt net kræves der en synkrongenerator med et uafhængigt magnetiseringsanlæg der kan regulere rotorstrømmen og dermed spændingen på generatorklemmerne. Samtidig kræves der en drivmaskine der kan foretage frekvensregulering.
Angående HVDC forbindelser så er der to typer af teknologi. Den ene er den type hvor ensretter/vekselretter er udstyret med netkommuterede tyristorer. Forenklet sagt betyder det at tyristoren leder strømmen fra tænd tidspunkt og indstil spændings nul gennemgang. Denne teknik kan derfor kun føde effekt ind i et eksisterende "sundt" net og kan kun regulere den aktive effekt. Denne teknik er anvendt på alle HVDC forbindelser ind/ud af Danmark på nær den nye Skagerak 4 forbindelse. Denne nye forbindelse er bygget med en teknik hvor der er anvendt effekttransistorer som tændes og slukkes på en sådan måde at der dannes en sinusformet spænding. Med denne teknik er man i stand til at kunne regulere både den aktive og den reaktive effekt uafhængigt af hinanden hvorved der kan foretages både spændingsregulering og frekvensregulering. Dette muliggør at den kan anvendes til opstart af et dødt net.

  • 7
  • 0

ikke umildbart se noget om at bruge DC-forbindelserne til at starte EL-nettet op igen

Cobra bliver VSC HVDC, som kan have dødstart ("black start") :

http://www.energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJE...
http://www05.abb.com/global/scot/scot221.n...
Kort url: http://alturl.com/wwxte

Det bliver interessant at se om man vil implementere det i Cobra, som kan være i drift i 2019, men mon ikke man vil benytte sig af muligheden.
Cellenet tager formentlig noget længere tid, så DC-dødstart kunne godt være i funktion før cellerne er.

  • 2
  • 0

De er generelt batteribaseret.

Yes, jeg har selv været i branchen.

Men i dag med den decentrale opbygning af telefonsystemet og hvor der ikke er direkte analog forbindelse imellem telefonrørerne, så ville jeg blive meget overrasket hvis der ikke er et afgørende svigt på vejen. En der har omstillet vagtnummeret til en IP telefon, en PBX der er sat til et ikke-UPS tilsluttet stik, batterier på den lokale central der ikke er testet til at holde mere end en enkelt time etc.

  • 3
  • 0

Alle centrale kraftværker der er tilsluttet 132/150/400 kV skal kunne gå i blok ø-drift fra en vilkårlig last. Dette sker når netspænding eller netfrekvens ikke længere befinder sig inden for et acceptabelt område. I det øjeblik hvor netbryderen åbnes falder generator effekten til en størrelse der er lig med egetforbruget. For at undgå et for højt omdrejningstal på turbine/generator lukkes dampventilerne til turbinen når generatoren ikke længere er på nettet. Derefter overgår turbineregulatoren til en ren omdrejningsregulator som herefter holder turbine/generator på 3000 o/min(50 Hz), hvorved forsyningen af egetforbrug opretholdes. Den overskydende damp fra kedlen ledes uden om dampturbinen og ned i kondensatoren.

Ved det store black-out i 2003 havarerede maskintransformeren på ASV5 p.g.a de spændingstransienter der forekom i de sidst millisekunder før generatoren blev koblet fra nettet. Da isoleringsevnen i forvejen var kraftigt forringet p.g.a ælde skulle der ikke så meget til før der skete en intern kortslutning mellem faserne.

  • 5
  • 0

Hvad betyde solceller ifm. et totalt nedbrud? (husstandsstr)
I princippet er der jo tale om uafhængige minikraftværker. Hvilken effekt på hurtig opstart af centralkraftværker vil disse have, hvis nu solen skinner en dag i maj (dvs fuld effekt), når der er installeret 50 MW på Sjælland ?

  • 0
  • 0

I 2003 fik vi ret hurtigt startet den gamle diesel. Derefter blev de store forbrugere på værket lagt ind på spændingsløs skinne. Så blev der magnetiseret hvorved fødepumpe, friskluft- og sugetræksblæser startede op uden at den gamle faldt ud pga. spændingsdyk. Så startede vi en kedel, men de ordrer vi derefter fik var ikke at starte en turbine op og derefter hjælpe de andre værker igang.
Vi skulle levere fjernvarmedamp til bynettet via reduktionsstation, idet dette havde højere prioritet - og så har der sikkert også været forlydender om, at svenskerne ville være leveringsdygtige igen, inden vi kunne have en varm turbine klar. Det tager jo alligevel nogle timer.
Selv ville vi gerne have startet en turbine og dermed få æren af at starte nettet. Det kunne evt. have været den hurtigt startende 80 MW Stal Laval radialturbine, som stadig var driftsklar på daværende tidspunkt - selv om den dog sjældent blev brugt idet det er en kondensationsturbine. Desuden var reguleringen af den ret ustabil, da der ikke blev brugt penge på at vedligeholde den.

Radialturbinen:
https://www.flickr.com/photos/erikdaugaard...

https://www.flickr.com/photos/erikdaugaard...

https://www.flickr.com/photos/erikdaugaard...

Flere billeder fra HC Ørstedværket:
https://www.flickr.com/photos/erikdaugaard...

  • 11
  • 0

Jeg kan godt forstå ideen med en lille eller større nødgenerator til at starte et kraftværk helt fra bunden, men de forskellige større kraftværker havde vel gang i damp og turbiner/generatorer da nettet lukkede.
Avedøre værket må have haft damp og maskineri klar. At lade Kyndbyværket starte fra slukket virker tosset.
Hvorfor kunne de ikke køre videre med det til forsyning af sig selv, og så efterhånden synkronisere og koble sig sammen.
Er det virkelig så "tosset" lavet, at de forsynes fra et helt andet net end det de leverer effekt til?
Jeg har ikke meget viden om stærkstrøm, men det virker som en ugennemtænkt detalje.

Sådan fungerer det ikke. Du kan ikke bare starte op på residualtrykket i kedlen. Det vil bare sænke trykket i kedlen på millisekunder (sådan ca) og du vil ikke have kontrol over hvad din generator gør. Desuden er der jo her tale om en synkrongenerator der skal holde en meget præcis hastighed for at holde en fast frekvens. Hvis din kedelblok vælter er det tvingende nødvendigt at du kobler din generator fra. Ellers vil den lynhurtigt begynde at fungere som motor på nettet og i stedet for at føde strøm ind, vil du trække strøm ud - der vil du kunne tale om et brownout, når måske 300 MW elkapacitet skal forsøge at trække en 250 MW generator rundt på nettet. Jeg har prøvet det i mindre skala til søs - og det lyder ganske pudsigt når en generator forsøger at lege motor - heldigvis var legen hurtigt slut, så vi fik ikke ødelagt det helt store!

  • 3
  • 0

Nu har jeg ikke erfaring for drift af Benson kedler, så det må en anden beskrive. Men beholderkedler har jeg dog en smule erfaring med.

Lad mig dog lige starte med at kommentere på spørgsmål om turbiner ikke kan køre videre på ”restdampen” mens en slukket kedel startes op op igen. Nej, det kan man ikke, for turbinen skal have overhedet damp. Idet kedlen slukkes falder damptemperaturen fra overhedet temp. til mætningstemp. - altså ”våd damp”. Hvis det slipper ind i turbinen, er vandet ret hård ved turbineskovlene og pga. temperaturdykket trækker rotoren sig sammen ifht. turbinehuset som har en større masse, hvilket kan give strejfninger og tilmed totalhavari. Derfor sørger dampturbinernes sikkerhedssystem for at klappe i, så snart kedlen falder.

Til daglig når effekt falder ud, sker der flg. på de resterende beholderkedelanlæg som står i frekvens reg. mode:
Frekvens falder – Turbinereg. kalder på mere damp - Dyseventiler åbner – Kedel mister tryk og beholderniveau stiger pga. faldende tryk – Kedelreg. kalder på mere brændsel og mere luft samtidig med at fødepumper regulerer ned – Sugetræks- og friskluftblæsere kører op – brændsel følger med op – kedeltryk stabiliseres og stiger – beholderniveau falder fordi dampen klapper sammen igen – fødepumper regulerer op igen.
Frekvensdykket er overstået, det er rutine

MEN når den effekt der falder ud er større end de rullende reserver, sker der i store træk flg.

Frekvens falder – Turbinereg. kalder på mere damp - Dyseventiler åbner – Kedel mister tryk og beholderniveau stiger pga. faldende tryk – Kedelreg. kalder på mere brændsel og mere luft samtidig med at fødepumper regulerer ned – Sugetræks- og friskluftblæsere kører op – brændsel følger med op - - - - indtil turbinens/generatorens sikkerhedssystem, for at beskytte udstyret, kobler den ud på for lav spænding eller frekvens.
Man står nu med en kedel som producerer masser af højtryksdamp v. f.eks. 110 bar og 540 °C, men ikke så mange steder at gøre af det. På Ørstedværket/Svanemølleværket er det noget rigtigt bøvl, for her farer al den overskydende damp via reduktionsstationer ud i fjernvarmedampnettet, så her stiger trykket næsten momentant hvilket de gamle rør ikke er ret glade for. Desuden skal disse reduktionstationers temperaturregulering kunne gribe den høje damptemperatur og sprøjte nok vand ind i dampen så denne reduceres til 300 °C, hvilket er ret vanskeligt at få til at virke i praksis, når det går så stærkt.
I mange tilfælde er der dog ikke andet at gøre end at trykke kedlen ud, for at redde kundens dampnet, men man kan selvfølgelig forsøge at gribe situationen ved hurtigt at flå nogle brændere ud og derved holde kedlen inde på en lavere last, som passer til dampnettets behov. Dette giver dog en voldsom ”gyng-gang” i kedelbeholderens vandstandsregulering, for når dampen klapper sammen i fordamperen, skal fødepumperne supplere med en tilsvarende mængde fødevand, for at undgå at kedlen falder på for lav vandstand. Nogle gange når de det – andre gange ikke.

En anden detalje er kedlens og overhedernes sikkerhedsventiler. Hvis man kommer i en situation hvor kedeltrykket bliver så høj at disse letter, er de ofte så revne bagefter, at de ikke er tætte.
Den situation er værre end et almindeligt udfald, for det kan nemt tage nogle dage at skifte en sikkerhedsventil, hvilket er træls om vinteren. Så hellere acceptere et udfald og en genstart indenfor nogle timer.

Her må jeg citere en tidligere kraftværkschef som troede at han udtalte sig ”off record” til Jyllandsposten: ”Tja, folk må jo lige tage en varm sweater på og så er vi med igen i løbet af eftermiddagen”

  • 6
  • 0

Dette er en af grundene til, at jeg er glad for at læse http://ing.dk

Det sker ikke sjældent, at man får kvalificeret svar i debatten, som kommer fra nogen, der har, eller har haft fingre nede i suppen.

Om end, der her er tale om en ret varm suppe ;-)

  • 5
  • 0

Kan værkerne ikke startes med vindmøllestrøm - såfremt det blæser?

Vindmøllernes elektronik indeholder frekvensstyring mv. og burde kunne levere den rette spænding, på rette frekvens hurtigt.

  • 0
  • 1

Det er en god historie, at den gode gamle B&W-motor kunne starte dengang i 2003, da elnettet gik dødt og alle de store kraftværker gik i stå.


Enig - men det var den eneste og sidste udvej, for alle de sjællandske kraftværker lukkede ned om natten og Sjælland blev forsynet med strøm fra Barsebäck.
Det var noget med nogle ledninger, der blev varme og sank ned på et birketræ, hvorved systemerne satte ud - Sjælland blev mørklagt og der var ingen strøm til at starte kraftværkerne op.
Det var her H.C.Ørstedsværket kom ind i billedet, den blev vistnok startet op at en benzinmotor.

Det gik omkring 1.5 time inden der kom strøm i ledningerne, en del nødstrømsforsyninger på hospitalerne var tæt på at stoppe for respiratorerne.

Årsagen til miseren var den, at man lod Sverige klare elforsyningen 100% om natten.

  • 2
  • 5

Kan værkerne ikke startes med vindmøllestrøm - såfremt det blæser?
Vindmøllernes elektronik indeholder frekvensstyring mv. og burde kunne levere den rette spænding, på rette frekvens hurtigt.

Nej - vindmøller kan ikke leverer strøm til et dødt net. De kører som asynkrongeneratorer. Det vil sige at de producerer vekselspænding ved varierende frekvens som så omkonverteres til jævnspænding og så tilbage til vekselspænding med fast frekvens (en vekselretter). Denne omkonvertering gør sjove ting ved strømmen som jeg ikke skal bruge tid på at forklare (strømmen mister populært sagt sit magnetiseringspotentiale) men det gør at man ikke kan drive et elnet på ren vindstrøm. Der skal en direkte koblet synkrongenerator.

  • 0
  • 0