Elselskaber går sammen om at tryne TDC
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elselskaber går sammen om at tryne TDC

Waoo lyder det, når et nyt dansk salgsselskab skal snuppe markedsandele fra TDC på områder som bredbånd, tv og og telefoni.

»Vi vil bide TDC i haserne. Det er vores ambition at skabe et landsdækkende alternativ til TDC,« siger Anders Christjansen, der tiltrådte som selskabet Waoos nye direktør for to måneder siden, til Ritzau

Bag det nye selskab står 15 danske elselskaber, men i praksis lægges to indholdsleverandører, Smile Content og Profiber, sammen. De har i dag sammenlagt 70.000 kunder, mens TDC har omkring én million bredbåndskunder eller halvdelen af det danske marked.

Indhold og ydelser fra Waoo! skal leveres via lynhurtige fiberkabler, men først til efteråret sættes der priser på.

Optiske fiberkabler har en højere kapacitet end traditionelle kobberkabler, der bruges til fastnetforbindelser.

Alligevel er der blevet spekuleret i, om fiberbredbånd overhovedet havde en fremtid, fordi det mobile bredbånd har taget danskerne med storm.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vil tage årevis før det er udbygget, men en konkurent på området er tiltrængt, helst mere end en.

  • 0
  • 0

Håber bare de er klar over hvor mange år og ikke laver samme fatale stunt som Dong Energy gjorde da de solgte deres fiber fra(for peanuts) til netop TDC.

  • 0
  • 0

Problemet er prisen. Man kan ikke lave en forretning på at sælge 100 Mbps til nogle få nørder.

Så kommer de med et tilbud, som er interessant for den almindelige dansker der bare vil have 10 Mbps?

Det er samme historie hvis de vil sælge TV. Der er nu 9 kanaler man kan modtage ganske gratis med antenne. Dertil kommer satellit-TV og måske kabel-TV fra TDC eller Telia. De kan ikke være billigere end gratis tilbudet, men de skal kunne matche de andre tilbud.

  • 0
  • 0

Det var med stor undren at der ikke blev lagt tomrør eller fiber da vores landsby for få år siden fik gravet el-kablerne i jorden. Jeg talte efterfølgende privat med en medarbejder fra SEAS (som havde job i den afdeling der koordinerede nedgravning af fiber/elkabler). Han undrede sig også over politikken, som var at hvis der ikke var en stor kundegruppe eller hvis de ikke kunne få kommunen til at betale, kom der ikke fiber i jorden. Det er møj ærgerligt når man tænker på at et tomrør koster max 5% af graveprisen pr lbm. SEAS's politik var dengang kun at lægge fiber der hvor der var størst konkurrence (læs der hvor der afstanden til TDC centralen gav mulighed for 10-20 MBit og/eller der hvor der allerede var eksisterende antenneforeninger med bredbånd, og ydermere var befolkningstæthed til at etablere mobilt bredbånd med høj hastighed).
Så føler man sig som ”udkants Danmark” da max hastigheden her er 4 MBit på ADSL og ca. 0,05 MBit på mobilt bredbånd!!!

  • 0
  • 0

Det er samme historie hvis de vil sælge TV. Der er nu 9 kanaler man kan modtage ganske gratis med antenne. Dertil kommer satellit-TV og måske kabel-TV fra TDC eller Telia. De kan ikke være billigere end gratis tilbudet, men de skal kunne matche de andre tilbud.

Hvilke kanaler er det? Jeg har 4½, hvis man regner TV2s regioner med

  • 0
  • 0

Jeg fik lagt fibernet ind, da de gravede for et par år siden, men opsagde abonnementet fordi

> Udbuddet af TV var for lille, for dyrt og for ufleksibelt.
> Telefoni blev ikke billigt nok ift. tidligere
> Jeg har ikke brug for højere hastighed, end ADSL byder på.
> Det ville være dyrt og/eller besværligt at kable hele huset om for at få glæde af teknologien.

Det, jeg prøver at skrive er, at jeg er revnende ligeglad om mine signaler kommer på ryggen af en stribet kamel, eller via fibernet. Det, jeg interesserer mig for, er hvad jeg får ud af det.

Som man siger når man planlægger en markedsføreing: Tænk på kundens behov og spørg dig selv som om du var kunde "What's in it for me".

Og som det er nu, er der for få fordele og for meget besvær ved at indføre det hos mig.

MVH
Jan - der ærgrer mig over at kassen til lyslederen sidder og griner af mig i bryggerset

  • 0
  • 0

Fibernettet skal bugne af spændende ting.
Internet og TV er en ting, men tilbyd da for pokker en stribe af spndende ting ved siden af. Nettet har en kæmpe kapacitet, som er kobbernettet langt overlegent.

Tilbyd f.eks følgende:
"Harddiskoptager". Via nettet kan du optage udsendelser og se dem når du får lyst.

Online backup.
Hele din harddisk på nettet.
Leje af HD film.
Osv osv...

  • 0
  • 0

Er langt hen ad vejen enig. Jeg har prøvet fiber og jeg er SÅ skuffet. Først og fremmest så er den boks og fjernbetjening i så dårlig kvalitet at det er helt forfærdeligt. Det samme kan siges om interfacet og hastigheden på boksen. Udbuddet af kanaler er alt for ringe!

Jeg har kabeltv fra YouSee med digitalt tv via et CA-Modul så jeg undgår en ekstra boks. Jeg betaler gerne 200kr ekstra i måneden for at få noget som jeg er glad for og virker.

  • 0
  • 0

Er langt hen ad vejen enig. Jeg har prøvet fiber og jeg er SÅ skuffet. Først og fremmest så er den boks og fjernbetjening i så dårlig kvalitet at det er helt forfærdeligt. Det samme kan siges om interfacet og hastigheden på boksen. Udbuddet af kanaler er alt for ringe!

Ja -enig. Deres nye SmileTV er under al kritik. Faktisk dårligere end det forrige.

  • 0
  • 0

Der er ingen virksomheder, som vil udvikle og tilbyde bredbåndsindhold, før der er kunder med ordentlige forbindelser til at aftage varerne. Og så længe der ikke er en "killer app" ved fiber, er der heller ikke efterspørgsel.

Det er præcis samme situation som med elbiler. Der kommer ikke elbiler, før de kan lades op eller få skiftet batteri i et fintmasket landsdækkende net. Og der kommer ikke ladestationer, før der er biler til at bruge dem.

Vi kan som samfund tage en principbeslutning om, at vi vil have elbiler eller fiber til hjemmet. Men det er naivt at tro, at markedskræfterne alene automatisk fører det ud i livet.

  • 0
  • 0

For os herude på landet (Møldrup) er fiber en fremragende løsning. På TV har vi 30+ kanaler på alle TV i huset, og bruger kun Smile-boxen (som godt nok ikke er ideel) til HD TV i stuen. Derudover får vi så lige 20/20 bredbånd og telefoni.
Fiberløsningen har været meget stabil hvor vi bor, med kun meget kortvarige udfald. I et område hvor kabel TV ikke er muligt er alternativerne stort set ikke eksisterende.

  • 0
  • 0

Der har tydeligvis været nogle popsmarte, lidt forsinkede reklamefolk inde over projektet, som kender til denne side:

http://www.dotomator.com/web20.html

'Profiber' synes jeg klinger supergodt, men jeg er ikke meget for at betale for noget, der lyder som en baby, der leger tittebøh...

Er det ikke efterhånden typisk for alt der har med IT at gøre, rent faktisk har intetsigende titler også bredt sig til resten af samfundet.

Næ simple titler er sagen, simple navne på firmaerne og det arbejde de udfører.

  • 0
  • 0

For os herude på landet (Møldrup) er fiber en fremragende løsning. På TV har vi 30+ kanaler på alle TV i huset, og bruger kun Smile-boxen (som godt nok ikke er ideel) til HD TV i stuen. Derudover får vi så lige 20/20 bredbånd og telefoni.
...
I et område hvor kabel TV ikke er muligt er alternativerne stort set ikke eksisterende.

I er så heldige at have fået fiber i jorden. Bor også nær Møldrup og min forbindelse er wimax fra Skyline til masten i Møldrup (ved skolen). Energimidt er ved at erstatte min luftledning til en stikledning i jorden - og jeg får ikke engang tomrør med i jorden :-(

Så der ser ud til fiber kun tilbydes til boliger i byer på landet - ikke til boliger der ligger spredt på landet. For når de ikke graver tomrør ned når de alligevel graver så kommer det "aldrig" ...

Ja infrastruktur er dyrt. Vi er f.eks kun 3 om at dele en transformator... Så merprisen for at trække fiber herud ville være forsvindende når de nu har gravet godt 3km 10KV kabel ned på vejen herud... (Fra Bjerregrav for at blive endnu mere lokal). Det er dog kun ~700meter fra vores transformater til den nsæte i rækken.

Mhs alternative så har i sikkert også mulighed for højere hastigehd på ADSL, og mhs tv er canal digital, viasat og boxer jo også muligheder ...

/A

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten