Elselskaber om fejl på målere: Det kan løses med softwareopdatering

I et forsøg på to hollandske universiteter viste fem af ni elmålere for høje værdier, når de blev udsat for forbrug fra 50 spare- og LED-pærer koblet til en lysdæmper. Den værste måler viste 582 pct. for højt. Illustration: University of Twente

Forskning fra Holland viste i sidste uge, at nogle digitale elmålere kan vise forbrug, der er op til 582 procent for højt. Ingen danske målere indgik i testen, men en række danske målere har risiko for at opleve samme problem, bekræfter Dansk Energi. I danske målere har fejlen dog været modsat - at målerne viste et for lavt forbrug, og det er aldrig sket i praksis, mener elselskaber.

»Der er sat en del af den type målere op før 2011, hvor vi først blev opmærksomme på problemet. Nogle er udskiftet i dag, men andre er stadig i brug,« bekræfter forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi Jørgen S. Christensen.

Allerede i 2011 blev Dansk Energi og Sikkerhedsstyrelsen opmærksomme på, at elmålere, der benytter sig af såkaldte Rogowski-spoler, kan vise forkerte værdier, når de udsættes for helt særlige typer elforbrug.

Læs også: Nye elmålere måler op til 582 procent for højt

»Det kræver et højfrekvent forbrug for at udløse fejlagtige målinger. Derudover afhænger det af, hvor meget dæmpning der er i installationen,« påpeger Jørgen S. Christensen.

I forsøget fra Holland var det en forsøgsopstilling med 50 elpærer med hhv. LED- og sparepærer kombineret med en lysdæmper, der fik elmålerne til at blive uenige om forbruget. Jørgen S. Christensen påpeger, at netop denne type forbrug ikke var nær så udbredt før 2011, som det er i dag, hvorfor fejlen hidtil havde været overset.

Løst med softwareopdatering

»Derefter fik selskaberne en firmwareopdatering fra fabrikanten, som betyder, at målerne advarer om det, hvis der er risiko for den type fejl. I de nyere målere har man løst problemet med et nyt princip i konstruktionen,« påpeger Jørgen S. Christensen.

Han understreger, at han, siden forskningsresultaterne blev omtalt i sidste uge, har været i kontakt med flere af de selskaber, der har benyttet sig af målere med Rogowski-spoler.

Han vil dog ikke oplyse, hvor mange selskaber eller målere det drejer sig om, eller hvilke selskaber han har været i kontakt med.

Læs også: Udbredt elmåler giver solcelleejere ekstraregning

Et af selskaberne, der benytter Rogowski-spole-baserede målere er NRGi, der i alt har omkring 220.000 målere installeret hos kunder i Østjylland. De benytter sig af to typer målere fra selskabet Nes – tidligere kendt som Echelon.

»Vi fik vores målere testet i 2011, og én af dem viste sig at kunne måle forkert, hvis den udsættes for elektrisk støj, men den kunne kun vise et forbrug, der var for lavt,« siger direktør i NRGi Net, Søren Risager.

»Vi ønsker selvfølgelig, at alle vores målere måler rigtigt, men for forbrugerne er det jo ikke så slemt, når den viser for lavt,« konstaterer han.

Det drejer sig ifølge Søren Risager om den ældste af de to målere, selskabet benytter. Den er i dag installeret hos omkring 45.000 af NRGi’s kunder.

Målere fra NRGi baserer sig på Rogowski-spoler ligesom de problemfyldte målere i testen. Ifølge NRGi og målerleverandøren Nes har selskabets målere dog kun været i risiko for at vise for lavt. Illustration: NRGi

Software har ikke slået alarm

NRGi er blandt de selskaber, der har installeret en opdateret firmware fra Nes, som giver NRGi besked, hvis der er risiko for, at måleren vil læse forkert. Selskabet har dog aldrig modtaget en alarm fra en måler, fortæller Søren Risager.

»Hvis der er forbrug i det belastede frekvensområde, får vi en alarm. Vi får besked, så vi kan udskifte måleren, men vi har aldrig registreret, at det er sket. Vi har aldrig fået en alarm,« siger han.

Der findes flere typer målere på markedet, som ikke benytter sig af Rogowski-spolerne, men hos NRGi har man holdt fast i denne type målere, selv om fejlpotentialet blev opdaget i 2011.

»Vi valgte at stole på leverandøren, som kunne vise, at problemet ikke eksisterede i deres målere, for generelt er vi meget tilfredse med produktet,« konstaterer han.

Læs også: Professor: Deleøkonomi på vej i elforsyningen

Ifølge Søren Risager er det nemlig ikke spolerne i sig selv, der udgør problemet, til trods for at de hollandske forskere i deres undersøgelse konstaterede fejl på samtlige fem målere med Rogowski-spoler, der medvirkede.

»Man skal også se på forholdene under undersøgelsen. I den normale tilstand har vi ikke oplevet det. Undersøgelsen er nok stillet på spidsen, og det er en rent teoretisk problemstilling,« mener han.

Oplysningerne fra leverandøren tyder ifølge Søren Risager på, at det ikke er spolen i sig selv, men snarere opsætningen omkring spolen, der kan være skyld i unøjagtigheder.

Den hollandske forskningsartikel er publiceret i IEEE Electromagnetic Compatibility Magazine.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Siger elselskabet her at de kan forandre hvor meget elmåleren tæller med op til en faktor fem, via en software opdatering ?

Er det ikke lidt som at sælge elastik i metermål i en mørklagt butik ?

  • 43
  • 2

Jeg læser det som at deres SW fix udelukkende går på at sende en alarm hvis der er belastning i et specifikt frekvens område hvorefter de skifter måleren, ikke at den retter fejlen.

  • 8
  • 0

...når et forbrugsmønster opstår som el-måleren ikke kan måle. Hvordan klarer man en hardware opgradering med firmware fix? Det kræver vel en anden målekreds til at trigge alarmen, hvis det "skæve" forbrugsmønster skal detekteres. Er det ikke bare den tekniske løsning ikke er på plads og en har bestemt at tage chancen, med et "magic fix"?

  • 3
  • 0

Det kræver vel en anden målekreds til at trigge alarmen, hvis det "skæve" forbrugsmønster skal detekteres.

Der er vel to muligheder - enten er elselskabet ligeglad og vælger at stole på målerproducenten, eller også kan måleren faktisk godt detektere hvis den kommer ud i et område hvor den ikke er pålidelig. Hvis det sidste er tilfældet, er det vel ret nemt at teste. Man slutter noget problematisk elektronik til og ser om alarmen dukker op.

  • 0
  • 0

Der er jo ikke nogen ordentlig forklaring i artiklen og et hav af mulige fejlmekanismer lige fra at spolerne er følsomme for uvedkommende felter, hvad de bliver hvis de ikke er viklet helt ensartet, en meget almindelig fejl. De måler ikke strøm men di/dt som så skal integreres , sikkert følsomt for højere frekvenser fx ved sampling.

Der er masser af fejlmuligheder og ingen forklaring. Suk

  • 8
  • 1

Ved kun 10% overtakserings fejl:

En ting er jo om vi bliver snydt for 5-600Kwh á 22 øre det er nok at overkomme. Men der er også 5-600Kwh af 45 øre i transport...

og så lige 5-600Kwh x 170 øre til staten.

ialt 1200,- årligt

hmm..det er vist 10 år siden jeg fik en digital måler.

Er fejlen større end 10%?

Men en rigtig vigtig ting: Hvordan kan jeg som forbruger på en billig og simpel måde kontrollere om min el måler måler rigtigt?

Jeg tænker at Onkel Haralds elmålere til 59 kroner nok ikke lige er det rigtige måle instrument. Et enkelt SparOmeter til 600,- kan jo kun måle på enkelt ting/strømskinner, men lider det at samme fejludfordringer som elmålerne?

Hvad gør man så?

  • 8
  • 0

»Det kræver et højfrekvent forbrug for at udløse fejlagtige målinger. Derudover afhænger det af, hvor meget dæmpning, der er i installationen,«

Hvilket jeg oversætter til, at jeg potentielt kan have et problem i mit hus, som har dæmpbar halogen/led over det hele !!

  • 2
  • 0

ret strenge krav til hvorledes elmålere skal kalibreres og plomberes,

Præcis, det er også årsagen til, at man rent juridisk ikke bare kan rulle en firmwareopdatering ud for at løse det endnu større problem, som netselskaberne har med egenproducenter, påpeget af Michael Rangård i den oprindelige artikel:

Det gør afregningsmålerne i dag De måler individuelt på hver fase. Netop fordi der ikke er tale om et symetrisk belastet net. Og ja, de måler fasespændingen og fasestrømmen og beregner effektflowet ud fra disse værdier, for hver enkelt fase. Nogen måler summerer dette flow til en værdi, andre gemmer hver værdi hver for sig. Der er store diskussioner for tiden angående hvad der er rigtigt at gøre i forbindelse med egenproduktion og derved forbrug af det man selv producerer.

Dette problem beskrev Sanne Wittrup i december i https://ing.dk/artikel/udbredt-elmaaler-gi.... Forskellen mellem summationsmåling (Ferraris princip) og individuel fasemåling på for eksempel Kamstrups målere ligger i softwaren og gengives i det sidste ciffer i serienummeret, så vil en softwareopdatering konflikte med målerens godkendelse, så man er nødt til at skifte måleren for at opfylde de juridiske krav.

  • 0
  • 0

Du får fat i en gammel trefaset elektromekanisk måler som du sætter efter elværkets måler og før din HPFI, dvs. du får en elektriker til det. Husk den skal matche eller være godkendt til mere end det der er nu, ellers kan du ikke regne med den.

Den løsning kendte jeg nu godt, og den er simpel - JA!

Men er den billig? Vi snakker alligevel en del timer a 500,- + materialer, det ender ikke under 4000,- Endda sikkert 8.000,- for elektrikeren vil jo nok lige finde ud af at dette eller hint kun lige med det yderste opfyldte 1973 lovkrav og derfor skal rettes ind efter 2017 standard. Dette vil sikkert være fornuftigt nok under alle omstændigheder.

Det er mange penge for at bare at kontrollere. Dertil kommer så det juridiske slagsmål, hvor man kommer op mod en samlet el-sektor: - Hvilken måler viser rigtigt?

Den bevisbyrde vil el-sektoren advokat prompte få lagt på forbrugerens skuldre, og et enkelt uafhængigt test center vil næppe være nok for advokaterne.

  • 2
  • 0

Hvis vi ser væk fra al det der med godkendelser, plomber og ....., men forholder os rent teknisk-videnskabeligt til spørgsmålet om energimåling.

Hvor sikre er vi så på, at gamle målere virkelig målte rigtigt OG at den samme måler vil måle rigtigt i en moderne installation (med de typer af forbrugsgenstande, som øjensynligt kan give problemer) ?

De nye elmålere er vel pris-ydelse optimerede masseprodukter, som vel har teknologiske kompromiser eller løsninger som så "gode nok ud" ? Jeg kan ikke lige finde en analogi, hvor omstændighederne gør en valgt målemetode invalid i dagligdagen uden indlysende påvirkninger.

Hvor sikre er vi ?

  • 0
  • 0

Jeg kan se, at flere spørger til om firmwareopdateringen løser målefejlsproblematikken.

Det er ikke tilfældet, den sørger blot for at netselskabet får en alarm ved højfrekvent forbrug og så udskiftes måleren i den berørte installation.

Mvh. Jørgen

  • 4
  • 0

»Vi ønsker selvfølgelig, at alle vores målere måler rigtigt, men for forbrugerne er det jo ikke så slemt, når den viser for lavt,« konstaterer han.

Det svarer jo til at alle andre målere viser for meget, idet der kun er forbrugerne til at betale for den strøm, der ikke registreres!?!

Måske forsvinder ekstraregningen i skattebesparelse; men hvad siger skat til det?

  • 0
  • 0

Det svarer jo til at alle andre målere viser for meget, idet der kun er forbrugerne til at betale for den strøm, der ikke registreres!?!

Netselskabet betaler for alt det tab der er i distributionsnettet... Hvis en måler viser for lidt, så vil det se ud til at netselskabet har et lidt større tab i sit net. Hvis en måler viser for meget, vil den kunde betale lidt af netselskabets tab.

Der sidder målere mellem Energinet.dk's net og distributionsselskabernes net. Alt efter hvordan de måler forkert, vil det ene eller andet selskab opleve et lidt større tab.

Der sidder måler mellem alle produktionsenheder og nettet, de kan også have en lille fejlmåling og enten få for lidt eller for meget betaling...

Man skal også huske at for de fleste privatkunder i Danmark, der betaler netselskabet i forvejen lidt af kundens tab. Da tilslutningspunktet sidder i kabelskabet ved vejen, og måleren først sidder inde ved forbrugeren. :)

  • 1
  • 1

Hvis man har læst den bagved liggende artikel ved man de store fejl kun optræder ved Rogowski målere. De er dog, som skrevet i den foregående blog, kun sket når man bruger mange LED eller CFL (sparepærer) sammen med en 'gammeldags lysdæmper der er dæmpet til ca. 20 %. Ved den type forbrug er der nogle meget kraftige spidser i strømforbruget. Oven i dette så differentierer Rogowski måleren så signalet! For bare at måle nogenlunde rigtigt vil det kræve hurtige kredsløb og det er der ikke i en elmåler. Der er helt sikker lavet noget 'fedteri' for at fange disse spidser - og det virker - næsten. Jeg tror ikke det er 'bare lige' at få lagt nogle beregninger ind i en måler så den giver alarm. Når den så giver alarm, hvad vil man så gøre? Sende en ny måler fra lageret, magen til, ud til kunden? (Hvorfor kommer jeg dog til at tænke på IC4?).

  • 1
  • 0

Jeg har stadig den gode gamle superstabile og trofaste sorte elmåler. Jeg har siden jeg flyttede ind for mere end 26 år siden, troligt hver uge aflæst min elmåler, og vi er ganske enige. Jeg er lidt nørdet, det ved jeg godt, jeg har styr på mine produkters energiforbrug både i brug og i standby tilstand, selvfølgelig ikke når håndmixeren kører i 1,2,3,4 (ikke målt) eller 5 (450 Watt) Men da jeg kun bruger den 1 gang om ugen og det drejer sig om 5-10 minutter så er det ikke der jeg lægger min "energi :-) " Mit TV har jeg været meget nøjeregnende med og det bruger/brugte fra 80 til lige under 100 W, men jeg har ikke brugt det nævneværdigt 3,4,5 gange inden for de seneste 2 år, så det er slukket. Computerene derimod, de kører dagligt og længe. Men mit gennemsnitlige daglige forbrug ligger fra 4kwh til 7kwh, de 7 er når hele opsætningen på den stationære kører i flere døgn ad gangen, dog sjældent,dog er forbruget for det meste på 4-5 kwh når jeg læser på elmåleren, og det passer fint med de målinger jeg selv har foretaget.

Jeg er IT mand gennem mere end 40 år, og jeg kan godt se fordelen for selskaberne, men det er bed gud en dårlig læsning for forbrugeren, der ikke skal bevæge sig mere end nogle få meter, aflæse en række tal, logge ind på deres elselskab og skrive de selvsamme tal ind der.

Derimod er der en stor risiko for at diverse fuskere kan bryde ind i de lidt for smarte elmålere, og JO DET KAN GODT LADE SIG GØRE, og de vil gøre det.

Hvorfor skal jeg og andre udsættes for endnu en ligegyldig sikkerhedsrisiko, det er total vandvid.

Og jo jeg kan godt se fordelen for selskaberne, men jeg kan altså også se den unødvendige risiko for forbrugerne og den fremtidige slåskamp imod selskaberne der med stor sandsynlighed får lov til at opkræve et klagegebyr, bare for at gøre opmærksom på at noget er galt.

  • 4
  • 1

Lad os lige få aflivet en del myter, og måske skabt lidt flere;-) 1. Det er især en enkelt type måler der har haft voldsom fejlvisning, og det forekommer kun under meget ekstreme forhold. Se højere oppe i bloggen. 2. For almindeligt forbrug er elektroniske målere væsentligt mere nøjagtige end de mekaniske. Det er muligt den 'gamle' måler er stabil men det siger ikke noget om nøjagtigheden af den. 3. Det at der skal laves fjernaflæsning er ikke noget Energinet.dk eller Radius (tidligere DONG Energy) har hittet på. Det er en 'lodret' som følge af et EU direktiv. Elselskaberne har ikke bedst om det. 4. Formålet med direktivet er bl.a. at sikre at kunderne får aflæst deres måler passende hyppigt og ikke pludselig præsenteres for en regning for de sidste to års forbrug. Ikke et problem i Danmark men ... 5. Det danske papkort-system kombineret med dansk opførsel er et fantastisk billigt system. Kunden laver arbejdet. De taster selv data ind i systemet, det der kaldes datafangst. I Danmark opnås der ikke store besparelser. I andre lande virker papkortet bare ikke. 6. Glem alt om at 'flytte forbruget til hvor det er billigt'. Prisvariationerne er og vil være så små at det ikke kan svare sig for normale mennesker. Det samlede danske forbrug er omkring 4 - 5 GW. I det norske net er variationen i forbruget fra kl. 05:45 til 07:45 på 5GW! De skruer op og ned for deres turbiner efter behov! Når der er overproduktion i Danmark så sendes strømmen over Skagerrak og nogle af turbinerne går ned i produktion. De tjener penge på at kunne håndtere spidslast. Vi kan ikke gøre det billigere, hverken ved at oprette egne lagre (som f.eks. batterier) eller ved at flytte vores forbrug. 7. Nye ideer til produkter til at 'udnytte' målerdata løber lynhurtigt imod en mur der hedder persondata direktivet. Hvis informationen kan henføres til enkeltperson så fanger bordet. Hvor mange af danskerne er singler? 8. Der kan sagtens laves ændringer i en måler, så længe der ikke laves ændringer i den del der der står for selve afregningen. Det kan laves i en parallel gren der aflæser de samme målerdata og 'opdager' når der er specielle forhold og melder ind om det. Det sidste har intet med afregningen at gøre. Om der så er plads til det m.m. er en anden sag. 9. Hvis en måler aldrig modtager noget men kun sender, så er det godt nok svært at 'hacke' den udefra ;-). Der er en hel del ikke-el målere der er lavet på den måde. 10. Målere vil ikke være koblet direkte til internettet. Herudover er kommunikationen med dem fremover krypteret med unikke nøgler. Der sker rigtigt meget på det område i øjeblikket. Herudover er måler og fjernaflæsning ofte forskellige micro-controllere. Hacking af kommunikation vil sjælden påvirke selve aflæsningen. Det er stadigvæk det lokale display der er den egentlige afregningsmæssige kilde. 11. Hvis man forsøger at hacke en måler så er der en meget stor chance for at måleren selv opdager det og sender besked ind herom. 12. Der er meget beskeden økonomisk gevinst ved at hacke en måler. Selskaberne kan baseret på deres statistik meget hurtigt på opdage at målingerne 'ikke passer'. Selvfølgelig vil der være muligheder for at snyde og det er der også i dag. 13. Sverige var et af de første lande til at indføre fjernaflæste elmålere. Det kostede 'spidsen af en jetjager' (ca. 5 Mia SEK). I dag bruger de det til blandt andet at opdage afbrydelser af forsyningen, for eksempel til danske 'ødegårde'. De er glade for muligheden da der er en 'økonomisk motivation' for rette fejl hurtigt. 14. Der er ingen garanti for at afregning for strøm for tid og evighed skal være baseret på den reelle effekt. Man kunne lige så godt blive afregnet efter hvor 'dyrt' det er at levere den effekt man aftager. Kapacitiv / reaktiv last giver f.eks. stadigvæk tab i ledningsnettet.

Disclaimer: er involveret i fjernaflæsning af målere på europæisk plan.

  • 4
  • 0

fra salg af strøm til kunderne - formoder jeg

Som følge af EU direktiv, se andet blog-indlæg, så er levering af el opdelt i tre dele. Produktion, transmission og distribution. Det er kun ved produktionen vi betaler for salg af strøm. Her er der så frit valg mellem en myriade af selskaber. For de to andre dele er der tale om monopoler. Der er kun et ledningsnet. Her betales der for transporten af strømmen og for adgangen til at bruge el-nettet, henholdsvis over og under 10 kV. Salg af strøm er kun den første del. Og så kommer der 'lige' afgifterne oveni.

  • 2
  • 0

Produktion, transmission og distribution. Det er kun ved produktionen vi betaler for salg af strøm.

Det her giver ikke helt mening... Det er rigtigt at leveringen af el er opdelt i 3 dele... Men transmission og distribution høre under en fælles gren. - Der er selskaber der producerer el (sælger til nordpol) og disse må ikke være ejet af distributionsselskaber eller handelsselskaber. - Der er selskaber der handler med el (køber fra nordpol og sælger til slutbrugerne). Disse selskaber skal ligeledes være uafhængige af distributionsselskaber og produktionsselskaber - Til sidst er der transmissions og distributionsselskaber. Disse leverer el fra producenterne til forbrugerne og er de eneste monopolselskaber...

Dog kan en koncern godt eje både et distributionsselskab, et handelsselskab og et produktionsselskab (som f.eks. DONG) men de forskellige selskaber skal være adskilt med egne regnskaber, egen bestyrelse m.m. og (fra 2018, så vidt jeg husker) skal netselskabet også adskille sig fra resten af koncernen ved at have et navn og evt. symbol der ikke kan forbindes med resten af koncernen. (dette er grunden til at f.eks. DONG har ændret sit distributionsselskab til Radius).

Man kan også vælge at dele Energinet.dk ud i en selvstændig gren, da de har balanceansvar (hvor handel og prognoser dog er udliciteret, men selve driften er direkte underlagt Energinet.dk) og de har retten til at udfærdige lovgivning over for distributionsselskaber og producenter, selv om lovgivningen fremadrettet bliver fastsat af et EU-organ i samarbejde med de øvrige TSO'er i EU...

  • 1
  • 0

Det kan da blive meget værre !!

Der vil kunne forekomme endnu større fejl-registrering af El-forbruget i de nye individuelle målere, som bl.a. SEAS har leveret til solcelle-folket i deres område. Som navnet antyder, måles forbruget individuelt for de tre faser. Dette får nu betydning, idet solcelleejere fra i år skal betale Net-tarif for den modtagne El. uanset om den er "grøn" eller "sort" som kul. Dette betyder, at man kan komme til at betale uendeligt meget i afgifter, for en periode, hvor netto-forbruget har været 0 KWh, hvis der f.eks. er et stort merforbrug på én fase, mens man sender den samme mængde energi ud på alle de tre faser, som inverteren jo gør, hvis det er en 6KW type. Også mindre anlæg kommer i klemme. Se mere om dette på en hjemmeside der hedder www.kritiskforum.dk

Denne opkrævningsform er ulovlig i.flg. El-loven, som taler om, at afgifterne skal være sagligt begrundede og ikke diskriminerende. Vi kan vist godt slå fast, at det er stærkt diskriminereende, at skulle betale op til uendeligt meget i Net-tarif, blot fordi man bor i et "forkert" område af Danmark.

Vi får også en anden meget sjov afgift, som kunne kaldes skønnet "lejeværdi" af egetforbruget af egenproduceret El. Hvor mange gange har man ikke forsøgt at forklare boligbeskatningen "Lejeværdi af egen bolig" uden held. Den er nu døbt om, men dækker nøjagtigt det samme. Nu kan man så forsøge sig med den nye El-afgift !! Det er ikke blevet "kedeligere" at være dansker. Posten skal ud - og skatten skal ind - så må man jo se bort fra de tekniske spidsfindigheder, eller hvad ?

  • 0
  • 0

Energi Fyn har skiftet elmåleren til en Landis+Gyr E350, der har et optisk interface.

Der er opskrifter på nettet til at bygge både hardware (IR-lysdiode og fototransistor) og software til at kommunikere, men man har jo tidligere hørt om at der var lukket ned for porten, så det vil jo være ærgeligt at gå i gang, hvis der ikke er noget at hente.

Ved nogen noget?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten