Elselskaber beroliger: Vi pønser ikke på stor ekstraregning for solceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elselskaber beroliger: Vi pønser ikke på stor ekstraregning for solceller

Hverken nuværende eller kommende solcelle-ejere behøver at frygte for store ekstraregninger fra de selskaber, der bestyrer det danske elnet.

Det har selskaberne slet ingen interesse i, fastslår administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard over for Ingeniøren oven på den seneste debat om, hvorvidt regeringens regnestykker for økonomien i solcelleanlæg holder.

Der har ellers været vedvarende rygter og debat om, at netselskaberne ville tage betaling, også kaldet nettarif, for at sende solcellestrømmen ud på elnettet.

»Beskeden fra os er, at der allerede er lagt en form for netbetaling ind i regeringens forslag, fordi man regner med, at mindst 60 procent af produktionen sælges til nettet. Ejerens tilsvarende forbrug skal derfor købes på almindelige betingelser, og deri indgår betaling af nettarif. Om vi vil tage betaling fra solcelleejerne for at benytte nettet til de sidste 40 procent af produktionen, overvejer vi, når forslaget er vedtaget,« siger Lars Aagaard.

Læs også: Elselskaber lægger bombe under solcelle-lovforslag

Han understreger, at det under alle omstændigheder handler om få hundrede kroner på årsbasis.

En almindelig elkunde betaler i runde tal 1.200 kroner til netselskabet, hvoraf de 300 er et abonnement, som solcelle-kunder også betaler. Ved den nye model er 60 pct. af de sidste 900 kroner dækket ind af køb fra nettet, og derfor er der altså 360 kroner tilbage, som kan komme på tale:

»Netselskaberne får ikke netto flere indtægter af at indkræve disse penge - der er kun tale om omfordeling. Derfor skal vi selvfølgelig overveje, om det er umagen værd,« siger Lars Aagaard.

Han tilføjer, at der set fra hans bord dog var en usikkerhed i regeringens regnestykker i forbindelse med, hvad det kommer til at koste at timeafregne privatkunderne fremover:

»Netselskaberne kan timeaflæse dyrt eller billigt - alt efter hvilke krav der stilles til aflæsningen og dens nøjagtighed. Men vi har haft en god snak med Energistyrelsen om disse ting og tror nok, at vi kan finde en ikke så dyr løsning. Men vi skal se den vedtagne nøjagtige lovtekst, før vi kan sige det med 100 procent sikkerhed,« siger han.

Læs også: Mere solcelle-forvirring: Timemåling måske, måske ikke klar til nytår

De eksisterende solcelle-anlægsejere er på den mere attraktive netto-årsafregning. Netselskaberne overvejer nu, om de fremover skal opkræve netbetaling af solcelle-ejerne, sådan som de hele tiden har haft ret til ifølge loven og energitilsynet.

Net-betalingen fordeler sig på to kategorier: et rådighedsbeløb, som er den mindste del og opkræves for, at solcellerne kan bruge nettet - også når forbrugeren ikke trækker strøm. Den anden kategori er den 'almindelige' nettarif, der er baseret på forbruget målt i kWh.

Ifølge Lars Aagaard har netselskaberne samlet sagt, at de ikke ville opkræve rådighedsbeløbet i en toårig periode for at hjælpe solcellerne i gang.

Den periode er slut, og netselskaberne overvejer nu, om man skal opkræve det fremadrettet. Derimod har netselskaberne aldrig lovet, at de ikke vil opkræve kWh-nettariffen. Det er blot ikke sket.

»Min mavefornemmelse siger mig, at det er ret vidtgående at begynde at opkræve en kWh-tarif fra kunderne, fordi der er tale om en tarif, som vi aldrig før har opkrævet. Derfor vil det virke som tariffering med tilbagevirkende kraft, og det har vi ikke lyst til,« siger direktøren.

Læs også: Liberal Alliance om solcelleordning: 'Uanvendelig, uigennemtænkt, fejlslagen'

Omkring rådighedsbetaling mener Aagaard derimod, at man kan siger, at dér burde sælgeren af anlægget have oplyst køberen om, at denne udgift ville komme:

»Men vi diskuterer lige nu med net-selskaberne, om det er umagen værd at forstyrre folk for 300 kroner om året,« siger han.

Dansk Energi lægger op til en fælles kurs og til at netselskaberne opkræver det samme beløb for brug af nettet landet over.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sjovt at se, selv Dansk Energi som normalt kæmper mod solceller så de kan få lov til at fyre op i kulkraftværkerne tror ikke på energiministerens beregninger om at man kan forbruge 40% indenfor samme time som man producerer.

Dansk Energi siger jo, at MINDST 60% regnes med afsat til nettet, og senere købt tilbage. Det betyder at de udemærket ved, at 40% egenforbrug ikke bliver gennemsnit, men et teoretisk max der nås af et fåtal af kunder. Dermed har Dansk Energi også dømt energiministerens udregnig helt ude i skoven.

Det ny lovforslag forventes at give en tilbagebetalingsperiode på 15-25 år såfremt man har pengene kontant, og kommer på ny ordning, og bruger realistiske tal.

Men det gør ministeriet ikke, og Deloitte er i denne sammenhæng ude og vise at de ikke kan indsamle oplysninger og regne. Det er flot af et revisionsfirma.

  • 0
  • 0

Net tarif for strøm der stille løber over til nabobebyggelsen, det viser klart hvor langt vi er ude nu, altså net tarif for at det centrale fossil baserede kraftværk ikke kan skrue så meget op i middagstiden.

Vi taler om net tarif for strøm der uden solceller potentielt kunne have løbet i det overordnede net.

  • 0
  • 0

Hvis endelig en afgift er rimelig så er det en timetakst afgift på f.eks 10% af spotprisen i den aktuelle klokketime, dvs at elselskabet som er tvangsaftager af solcelle strømmen bør have strømmen til 10% under spotprisen, det kan så dække lokale tab, og usikkerheden ved at de er tvangsaftagere, spotprisen er jo dannet 24-36timer før den aktuelle leverance, hvis tågen ikke letter så skal de ud på reguleringsmarkedet og købe det de havde regnet med at solcellerne skulle levere, eller en front ligger anderledes end forudset så solcellerne yder mere end forventet, så skal de også ud på reguler markedet.

Og nej, det gælder ikke for vind, for på vind er prognoserne så præcise at det er uden betydning.

  • 0
  • 0

Hvis endelig en afgift er rimelig så er det en timetakst afgift på f.eks 10% af spotprisen i den aktuelle klokketime

Benny.

Hvis du ikke mener det koster mere at etablere, forrente, afskrive og drive et elnet lokalt, så synes jeg da du skulle overveje at etablere dit eget elnet.

Så er den usikkerhed da fjernet.

  • 0
  • 0

Hvis du ikke mener det koster mere at etablere, forrente, afskrive og drive et elnet lokalt, så synes jeg da du skulle overveje at etablere dit eget elnet.

Nettet er etableret og betalt for andelshavernes egne penge, vi taler altså kun om meromkostning ved en lille mængde strøm der løber lokalt, og i den modsatte årstid af peak, men selvfølgelig hvis du med din sædvanlige sans for ekstremer vil pålægge elselskabet at aftage strøm i større mængder end der traditionelt løber i peak om vinteren, så taler vi etablering, og det bør solcelle ejere der på årsbasis producerer ud over eget forbrug betale særskilt.

Så snart vi er ude over kollektive forpligtelser (at alle har ret til en el-forbindelse), så nytter det jo ikke at et lille ø-samfund med en svag forbindelse dyrker solcelle paneler på store marker, vil de det må de selvfølgelig selv betale.

  • 0
  • 0

Net tarif for strøm der stille løber over til nabobebyggelsen, det viser klart hvor langt vi er ude nu, altså net tarif for at det centrale fossil baserede kraftværk ikke kan skrue så meget op i middagstiden.

Hvor løber strømmen hen når alle naboerne også har solceller? Solceller har det jo med at koncentrærer sig, når en på vejen har smidt dem op, så begynder de andre at følge med og inden længe har de fleste på vejen et anlæg...

  • 0
  • 0

Det er sjovt at se hvordan demokratiet fungerer. De forskellige brancher, som solcelleforeningen, husstandsvindmølleforeningen får 2 minutter i audiens op til en ændring af nettolovgivningen, mens energiselskaberne sidder bagved og forhandler direkte med Energistyrelsen i lukkede møder.
Her kan man så blive enige om at handle den overskydende solcellestrøm der lukkes ud på nettet, således at Dansk Energi er næsten tilfreds. Gad vide hvordan den aftale ser ud? Men nej, selv den strøm der bliver produceret og direkte forbrugt i husstanden vil man (måske) have en afgift på, selvom den aldrig kommer ud i det offentlige net. Helt ærligt, hvor er vi så henne? Er al rimelighed ophørt med den energiminister som skulle lave grønne jobs, og nu i stedet nedlægger dem? Skal vi ikke lave en hemmelig offentlig sammensværgelse mod ham, og sørge for at han aldrig kommer ind i politik igen, når der skal stemmes næste gang, og det så viser sig at det private solcellemarked er gået fuldstændigt i stå. Skal vi ikke meddele ham på vores måde, at det er en hån mod det erhvervsliv, som arbejder med både solceller og vindmøller, at vi ikke vil finde os i at stå uden lovgivning i flere måneder. At vi ikke vil finde os i at han så lemfældigt nedlægger grønne arbejdspladser, bare fordi manden ikke gider sætte sig ordentlig ind i facts.
Det har i øvrigt været Dansk Energis hemmelige plan hele tiden at skulle have transport afgift af den strøm der bliver forbrugt inde i hustanden uden aldrig at have været ude på nettet.
Til vores første møde i den rådgivende arbejdsgruppe under Energinet, lagde deres repræsentant ud med” hvad dælen skal vi med alle de solceller og vindmøller”, og pressede i øvrigt på ved alle givne lejligheder for at vi skulle vedtage at flytte målerpunktet fra tavlen, ned til umiddelbart efter inverteren, så selv den strøm der brugtes i husets egen installation, skulle pålægges transportafgift. Det er sku da kynisme og grådighed der vil noget. Det er det de pønser på stadigvæk. Lad os nu få at vide engang for alle, at i ikke nu eller i al fremtid vil pålægge disse afgifter, så vi har noget ordentligt materiale og regne på, til de 5 anlæg vi skal sælge til private næste år.
Vi har ikke fyret folk endnu, men rundt omkring hos kollegaer er man gået godt i gang. Tak for de grønne jobs du lovede Lidegaard !!!!

  • 0
  • 0

Men det gør ministeriet ikke, og Deloitte er i denne sammenhæng ude og vise at de ikke kan indsamle oplysninger og regne. Det er flot af et revisionsfirma.

Revisionens job er at godkende at regnskaberne er korrekt udfört, ikke meget andet. Det står ganske eksplicit i de kontrakter jeg har set at revisionsfirmaet ikke er ansvarlige for om tallene er rigtige eller ej, kun om formalia er i orden, hvis der skulle ske fejl her så har man jo en forsikring ;-)

  • 0
  • 0

Frithiof,
Deloitte her har som rolle at stå som en ekstern garant for at regnestykket og tilbagebetalingsperioden holder, og give troværdighed hvilket ministeren ikke forventer han har.

Revisionens formål er at sikre at regnskaber med mere er retvisende, eller sagt på anden måde i overensstemmelse med VIRKELIGHEDEN.

Så enten er der sket et svigt fra Deloittes side, det ser man ofte fra revisionsfirmaer i denne tid, eller også mangler de kompetencer.

Det er nok deres rådgivningsafdeling der her har været ude, de er ikke underlagt revisionsetiske regler, så de kan vel godt stå bag sådanne tvivlsomme beregninger, hvor man ikke har checket hvad der ligger til grund for tallene.

  • 0
  • 0

Deloitte her har som rolle at stå som en ekstern garant for at regnestykket og tilbagebetalingsperioden holder, og give troværdighed hvilket ministeren ikke forventer han har.

Jeg forstod det også som at Deloitte havde lavet en analyse, det har intet med revision at gøre.

Revision er at tælle bilag og se om det stemmer med kassebeholdningen, det kan enhver 6 klasses elev finde ud af, lad os tage et eksempel, et feriested køber nye senge køleskabe og håndklæder, revisoren kan hurtigt lægge sammen og se at regnskabet stemmer, men en analyse vil måske vise at priserne ikke stemmer med hvad der er almindeligt i markedet, der kan altså være tale om andre ydelser end der er vist på fakturaen, men regnskabet stemmer både med budget og kassebeholdning, altså ingen negative påtegninger her.

På solcellerne er vi så også ude i analyse og fortolkning af den endelige lovtekst, prognoser om fremtidige prisfald på solcelle paneler, prognoser om fremtidige kapitalomkostninger, prognoser om stigende el-priser, prognoser om forbrugsmønster osv, bliver bare et af parametrene mere realistisk end ministeren regner med så falder regnestykket med et brag.

  • 0
  • 0

Nettet er etableret og betalt for andelshavernes egne penge, vi taler altså kun om meromkostning ved en lille mængde strøm der løber lokalt, og i den modsatte årstid af peak

Benny.

Ingen leverandør af el til nettet betaler for transport.
Det gør derimod KØBERE af el.

Nu, hvor min nabo har solceller og jeg ikke har, må det jo betyde at jeg skal betale MINDRE for transport af el, da det jo kun løber helt lokalt fra min nabo. ikk?

Modsat juleaften, hvor vi begge steger den store gås, så skal jeg, ligesom min nabo med solcellerne, vel betale fuld pris for hele kapaciteten, som vi begge har lige meget brug for. Ikk?

  • 0
  • 0

[quote]Net tarif for strøm der stille løber over til nabobebyggelsen, det viser klart hvor langt vi er ude nu, altså net tarif for at det centrale fossil baserede kraftværk ikke kan skrue så meget op i middagstiden.

Hvor løber strømmen hen når alle naboerne også har solceller? Solceller har det jo med at koncentrærer sig, når en på vejen har smidt dem op, så begynder de andre at følge med og inden længe har de fleste på vejen et anlæg...[/quote]
Det sker jo ikke i praksis, vel?

Hvis alle på en vej får solceller, så er stadig kvarteret bag ved, og dem der ømme over deres tag, dem der ligger i skygge af naboens træer, dem der ligger i skygge af større bygninger, dem hvor husene vender forkert, og så ligger der nok også et industriområde, og tæt byggeri uden ret meget tagflade per bolig osv, dit negative senarie kan altså kun lade sig gøre hvis du dyrker solceller på store marker.

Hvis nogen vil det, må man kræve en dispensation, det kunne f.eks være aktuelt for en landsby med fredede bygninger, men så kan man stadig nøjes med at dispensere svarende til egetforbruget.

Hvor jeg bor har ca en tredjedel her i efteråret fået solceller, i gennemsnit 2750Wp installeret effekt, uændret lovgivning ville på sigt give dobbelt så mange solceller, men så er der lige industriområder og etagebyggeri som trækker voldsomt ned, fuldt udbygget kan det vel knap nok dække køleskabe og frysere, for hele byen under et, der er altså ikke noget skræk senarie.

  • 0
  • 0

Nu, hvor min nabo har solceller og jeg ikke har, må det jo betyde at jeg skal betale MINDRE for transport af el, da det jo kun løber helt lokalt fra min nabo. ikk?

Modsat juleaften, hvor vi begge steger den store gås, så skal jeg, ligesom min nabo med solcellerne, vel betale fuld pris for hele kapaciteten, som vi begge har lige meget brug for. Ikk?

Det er godt nok dit forbrug der gør det muligt at naboen kan bruge nettet som batteri, men der løber totalt set samme mængde strøm fra det overordnede net og ud til jer, bare på andre tidspunkter, du betaler altså fuld netafgift for naboens strøm der ikke bruger det overordnede net, og når naboen med solcellerne senere trækker samme mængde strøm gennem nettet så er der jo allerede betalt for ydelsen.

Men er din dåseøl fra køleskabet ikke lige så kold når dit køleskab kører på naboens solcellestrøm, larmer det mere eller hvorfor skal du have rabat? er det fordi du har mistanke om at der er en pæn sjat solstrøm i stikkontakten omkring middagstid, og så kommer det kreative op i dig?

Juleaften når i begge steger gås, her formoder jeg at det skal symbolisere peak vinter belastningen, men den er jo den samme som før naboen fik solceller, ikke sandt, altså skal nettet ikke udbygges før naboen med solcellerne også får en el-bil, men altså ikke pga solcellerne, vel.

  • 0
  • 0

jo den samme som før naboen fik solceller, ikke sandt, altså skal nettet ikke udbygges før naboen med solcellerne også får en el-bil, men altså ikke pga solcellerne, vel.

Benny

Lige netop.

og derfor skal solcellejerne også bidrage til afskrivning etc. på nettet.

Helt grundlæggende Benny, forstår jeg ikke Jeres vægren ved at deltage i betaling til det elnet, som i er nøjagitig ligeså afhængige af som alle vi andre.

Det er jo heldigvis ændret med de nye regler og på vej til at blive rettet op med at selskaberne har varslet at benytte deres ret til opkrævning på den gamle ordning.

  • 0
  • 0

Helt grundlæggende Benny, forstår jeg ikke Jeres vægren ved at deltage i betaling til det elnet, som i er nøjagitig ligeså afhængige af som alle vi andre.

Hmm "Jeres vægren", jeg har ikke solceller, men når politikere falder på halen for kraftværksfolkenes lobby, og dummer sig på den måde, så er det negativt for landet, jeg har ikke personligt noget i klemme, kun indirekte som borger.

Solcelle ejeren betaler under nettomåleordningen fuldstændig lige så meget for strømmen i det overordnede net som alle andre, han bruger bare ikke så meget og betaler derfor mindre, det samme gælder pensionisten med det lille fladskærms TV, som aldrig glemmer at slukke lyset, og så betaler de begge en uforholdsmæssig høj pris for at være tilsluttet.

Din nabo har solceller, men ham der bor bag din nabo har måske i stedet for brugt pengene på energivinduer og isolering, eller en ny langt på literen bil, hvor skal afgifterne til hans manglende energi forbrug komme fra?

Og hvordan kan vi forhindre at denne form for asocial adfærd breder sig?

Det virker altså som at jagte en mønt, mens sedlerne fyger om ørerne, men nu har vi altså sat os for at få fat i den mønt, koste hvad det vil, det er fuldstændig ude af proportioner.

  • 0
  • 0

Hmm "Jeres vægren", jeg har ikke solceller, men når politikere falder på halen for kraftværksfolkenes lobby, og dummer sig på den måde, så er det negativt for landet,

Benny.

Blot til en afslutning.

Solceller er indtil videre den suverænt dyreste måde at fremskaffe el på.

Når nu opgaven er at få fossil energi helt udfaset, så er det da lidt tosset at bruge den dyreste form.

Ved at investere de samme beløb i vindkraft, kommer vi jo som vi tidligere har påvist, op til 5 gange så langt.

  • 0
  • 0

[quote]Nettet er etableret og betalt for andelshavernes egne penge, vi taler altså kun om meromkostning ved en lille mængde strøm der løber lokalt, og i den modsatte årstid af peak

Benny.

Ingen leverandør af el til nettet betaler for transport.
Det gør derimod KØBERE af el.

Nu, hvor min nabo har solceller og jeg ikke har, må det jo betyde at jeg skal betale MINDRE for transport af el, da det jo kun løber helt lokalt fra min nabo. ikk?

Modsat juleaften, hvor vi begge steger den store gås, så skal jeg, ligesom min nabo med solcellerne, vel betale fuld pris for hele kapaciteten, som vi begge har lige meget brug for. Ikk?[/quote]

Ha, en totalt overset “detalje” i hele diskussionen, men fuldstændigt korrekt. Det er jo alle, der bruger solcellestrøm, der burde spare transportudgiften, mens solcelleejeren burde betale for sit fjernproducerede forbrug, når han "trækker strøm på kontoen". Det ville også være en (minimal) kompensation for den unødige høje pris for hjemmeproduceret solcellestrøm vi kommer til at betale.

  • 0
  • 0

Ved at investere de samme beløb i vindkraft, kommer vi jo som vi tidligere har påvist, op til 5 gange så langt.

Det er vist aldrig lykkes nogen bare at påvise noget der ligner, dvs det modsatte er påvist, altså at vindkraft er lidt billigere end solkraft, for at kommen ned på en fjerdedel er du nødt til at bruge afskrevne møller, og undlade at regne med omkostninger til infrastruktur, sidst det var fremme var påstanden at tilslutning til Anholt parken kun kostede 1,3mia kr og forbindelsen Norge og Sverige stort set koster ingenting, det samme må så gælde den udbygning der er på vej, alle der kan tænke lidt selv ved jo godt at det er noget sludder, så hvorfor blive ved med alt det fejlinformation.

Uden styrket infrastruktur blæser prisen på vind ned, så ja billigere at producere vindkraft, men til gengæld en vare med lavere værdi, det kompenserer vi så med stærkere infrastruktur, og når vi har ofret det infrastrukturen koster(af hensyn til vind), så øger det samtidig værdien af strømmen fra sol, så er det ikke så relevant hvad produktionsprisen er, men mere forskellen mellem produktionspris og værdien af det producerede, samt hvilke andre effekter det trækker med sig, og så er solcellerne pludselig meget interessante, vi skal altså gå efter det rette mix mellem 2-5GWp, vi skal satse mest på vind, men ikke udelukkende på vind.

Hvis ikke det lykkes at lukke solcellebranchen, så vil den nye PSO financiering af strømmen virke som en tillægsafgift som langt vil overstige prispres effekten, altså højere pris på strøm som vi godt ved at strøm allerede inden prisstigningen er for dyr, til gengæld billigt motor brændstof, for det er et grænsehandels produkt.

  • 0
  • 0

Ved at investere de samme beløb i vindkraft, kommer vi jo som vi tidligere har påvist, op til 5 gange så langt.

Det er vist aldrig lykkes nogen bare at påvise noget der ligner, dvs det modsatte er påvist, altså at vindkraft er lidt billigere end solkraft, for at kommen ned på en fjerdedel er du nødt til at bruge afskrevne møller

Benny.

Nu må du indvi os i hvor vi kan købe solceller til de priser.

Ærø Vind, der består af 3 landplacerede møller, kostede 63 mio kr at bygge og leverer 21.000 MWh / år. (Oplyst af forretningsføreren.)
Svarende til en investering på 3.000 kr. / MWh årlig produktion.

Det vil så sige at du mener vi kan etablere et 6 kWp solcelleanlæg for 6 * 3.000 = 18.000,- ??

Eller mener du at oplysningerne fra Ærø Vind ikke er korekte. ??

  • 0
  • 0

Nu må du indvi os i hvor vi kan købe solceller til de priser.

Ærø Vind, der består af 3 landplacerede møller, kostede 63 mio kr at bygge og leverer 21.000 MWh / år. (Oplyst af forretningsføreren.)
Svarende til en investering på 3.000 kr. / MWh årlig produktion.

Det vil så sige at du mener vi kan etablere et 6 kWp solcelleanlæg for 6 * 3.000 = 18.000,- ??

Eller mener du at oplysningerne fra Ærø Vind ikke er korekte. ??

Kunne du ikke adskille privatøkonomiske investeringer fra samfunds-/fællesinvesteringer.

  • 0
  • 0

Nu har jeg lige fået mit anlæg sat op. Og i flere diskusioner tales der om at solceller er den dyreste form for el. Det er sikkert rigtigt hvis man ser på anskaffelses prisen. Men den har jeg betalt af egen lomme. Så alle andre kommer til at nyde godt af at mit anlæg vil levere gratis strøm til nettet de næste mange år. Jeg får naturligvis noget for det, men det gælder alle der opbygger elproduktion, for der er vel inegen der tror at Dong og andre ikke lægger mindst 10% i egen lomme af den indtægt de får fra el på bl.a. vindmøller???
Hvis amn læser alle de inlæg der nu er om solceller så er der mange som mener at alt skal betales og beskattes som var det et firma. Det er helt ok, det vil blot betyde at alt vil kunne afskrives og trækkes fra krone for krone da det så er en virksomhed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten