Elselskaber beroliger: Vi pønser ikke på stor ekstraregning for solceller

Elselskaber beroliger: Vi pønser ikke på stor ekstraregning for solceller

Vi har ingen interesse i at sende kæmperegninger til ejerne af solceller, siger direktøren for elselskabernes brancheforening.

Hverken nuværende eller kommende solcelle-ejere behøver at frygte for store ekstraregninger fra de selskaber, der bestyrer det danske elnet.

Det har selskaberne slet ingen interesse i, fastslår administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard over for Ingeniøren oven på den seneste debat om, hvorvidt regeringens regnestykker for økonomien i solcelleanlæg holder.

Der har ellers været vedvarende rygter og debat om, at netselskaberne ville tage betaling, også kaldet nettarif, for at sende solcellestrømmen ud på elnettet.

»Beskeden fra os er, at der allerede er lagt en form for netbetaling ind i regeringens forslag, fordi man regner med, at mindst 60 procent af produktionen sælges til nettet. Ejerens tilsvarende forbrug skal derfor købes på almindelige betingelser, og deri indgår betaling af nettarif. Om vi vil tage betaling fra solcelleejerne for at benytte nettet til de sidste 40 procent af produktionen, overvejer vi, når forslaget er vedtaget,« siger Lars Aagaard.

Læs også: Elselskaber lægger bombe under solcelle-lovforslag

Han understreger, at det under alle omstændigheder handler om få hundrede kroner på årsbasis.

En almindelig elkunde betaler i runde tal 1.200 kroner til netselskabet, hvoraf de 300 er et abonnement, som solcelle-kunder også betaler. Ved den nye model er 60 pct. af de sidste 900 kroner dækket ind af køb fra nettet, og derfor er der altså 360 kroner tilbage, som kan komme på tale:

»Netselskaberne får ikke netto flere indtægter af at indkræve disse penge - der er kun tale om omfordeling. Derfor skal vi selvfølgelig overveje, om det er umagen værd,« siger Lars Aagaard.

Han tilføjer, at der set fra hans bord dog var en usikkerhed i regeringens regnestykker i forbindelse med, hvad det kommer til at koste at timeafregne privatkunderne fremover:

»Netselskaberne kan timeaflæse dyrt eller billigt - alt efter hvilke krav der stilles til aflæsningen og dens nøjagtighed. Men vi har haft en god snak med Energistyrelsen om disse ting og tror nok, at vi kan finde en ikke så dyr løsning. Men vi skal se den vedtagne nøjagtige lovtekst, før vi kan sige det med 100 procent sikkerhed,« siger han.

Læs også: Mere solcelle-forvirring: Timemåling måske, måske ikke klar til nytår

De eksisterende solcelle-anlægsejere er på den mere attraktive netto-årsafregning. Netselskaberne overvejer nu, om de fremover skal opkræve netbetaling af solcelle-ejerne, sådan som de hele tiden har haft ret til ifølge loven og energitilsynet.

Net-betalingen fordeler sig på to kategorier: et rådighedsbeløb, som er den mindste del og opkræves for, at solcellerne kan bruge nettet - også når forbrugeren ikke trækker strøm. Den anden kategori er den 'almindelige' nettarif, der er baseret på forbruget målt i kWh.

Ifølge Lars Aagaard har netselskaberne samlet sagt, at de ikke ville opkræve rådighedsbeløbet i en toårig periode for at hjælpe solcellerne i gang.

Den periode er slut, og netselskaberne overvejer nu, om man skal opkræve det fremadrettet. Derimod har netselskaberne aldrig lovet, at de ikke vil opkræve kWh-nettariffen. Det er blot ikke sket.

»Min mavefornemmelse siger mig, at det er ret vidtgående at begynde at opkræve en kWh-tarif fra kunderne, fordi der er tale om en tarif, som vi aldrig før har opkrævet. Derfor vil det virke som tariffering med tilbagevirkende kraft, og det har vi ikke lyst til,« siger direktøren.

Læs også: Liberal Alliance om solcelleordning: 'Uanvendelig, uigennemtænkt, fejlslagen'

Omkring rådighedsbetaling mener Aagaard derimod, at man kan siger, at dér burde sælgeren af anlægget have oplyst køberen om, at denne udgift ville komme:

»Men vi diskuterer lige nu med net-selskaberne, om det er umagen værd at forstyrre folk for 300 kroner om året,« siger han.

Dansk Energi lægger op til en fælles kurs og til at netselskaberne opkræver det samme beløb for brug af nettet landet over.

Kommentarer (26)

Sjovt at se, selv Dansk Energi som normalt kæmper mod solceller så de kan få lov til at fyre op i kulkraftværkerne tror ikke på energiministerens beregninger om at man kan forbruge 40% indenfor samme time som man producerer.

Dansk Energi siger jo, at MINDST 60% regnes med afsat til nettet, og senere købt tilbage. Det betyder at de udemærket ved, at 40% egenforbrug ikke bliver gennemsnit, men et teoretisk max der nås af et fåtal af kunder. Dermed har Dansk Energi også dømt energiministerens udregnig helt ude i skoven.

Det ny lovforslag forventes at give en tilbagebetalingsperiode på 15-25 år såfremt man har pengene kontant, og kommer på ny ordning, og bruger realistiske tal.

Men det gør ministeriet ikke, og Deloitte er i denne sammenhæng ude og vise at de ikke kan indsamle oplysninger og regne. Det er flot af et revisionsfirma.

  • 0
  • 0

Net tarif for strøm der stille løber over til nabobebyggelsen, det viser klart hvor langt vi er ude nu, altså net tarif for at det centrale fossil baserede kraftværk ikke kan skrue så meget op i middagstiden.

Vi taler om net tarif for strøm der uden solceller potentielt kunne have løbet i det overordnede net.

  • 0
  • 0

Hvis endelig en afgift er rimelig så er det en timetakst afgift på f.eks 10% af spotprisen i den aktuelle klokketime, dvs at elselskabet som er tvangsaftager af solcelle strømmen bør have strømmen til 10% under spotprisen, det kan så dække lokale tab, og usikkerheden ved at de er tvangsaftagere, spotprisen er jo dannet 24-36timer før den aktuelle leverance, hvis tågen ikke letter så skal de ud på reguleringsmarkedet og købe det de havde regnet med at solcellerne skulle levere, eller en front ligger anderledes end forudset så solcellerne yder mere end forventet, så skal de også ud på reguler markedet.

Og nej, det gælder ikke for vind, for på vind er prognoserne så præcise at det er uden betydning.

  • 0
  • 0