Elselskab erkender radioaktivt udslip fra Fukushima

23. juli 2013 kl. 07:35
Ritzau Finans: Selskabet bag Fukushima-værket erkender nu, at radioaktivt vand fra værket er lækket ud i havet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Elselskabet Tokyo Electric Power Company (Tepco) erkender nu, at der er sivet radioaktivt vand ud af kraftværket, efter det blev ramt af et jordskælv og en tsunami i 2011.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press ifølge Ritzau Finans.

En Tepco-talsmand vurderer, at lækagen vil have minimal betydning for vandmiljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Data fra havvandet har ikke vist noget unormalt niveau af radioaktive stoffer,« siger talsmanden ifølge Ritzau Finans.

Selvom eksperter flere gange har advaret om problemet, er det første gang, at Tepco selv har indrømmet at kunne spore en lækage.

Dokumentation

Historie fra Ritzau Finans på Business.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger