Elsektoren efter Brexit: Hvem skal nu tage Storbritanniens klima-tørn?
En tsunami af lovforslag om EUs energiunion skal drøftes henover de næste par år – og her vil vi virkelig savne Storbritannien, som har været vores allierede i energispørgsmål i mange år.
Sådan sagde vicedirektør Anders Stouge fra elsektorens brancheforening, Dansk Energi, torsdag på et morgenmøde om konsekvenserne af Brexit - især for energisektoren.
Læs også: Briterne sætter deres penge på at blive i EU
»Den 20. juli forventes EU Kommissionen for eksempel at melde ud med de længe ventede klimamål frem mod 2030 til de ikke-kvoteomfattede sektorer i hvert enkelt – altså bønder, biler og boliger.«
»Skal Storbritannien for eksempel stadig have et klimamål, eller skal de trækkes helt ud af kabalen med den konsekvens, at de andre lande skal dele den forpligtigelse, der bliver til overs,« spurgte han på mødet.
Samlet set skal EU-landene reducere CO2 udledningen med 40 pct. i de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2030 set i forhold til 2005. De enkelte landes mål kommer til at ligge et sted mellem 0 og 40 pct.
Usikkerhed om Nordsø-kabler
Andre lovforslag – som drysses ud over resten af året - handler om fortsat liberalisering af elmarkederne, om energieffektivitet og om at øge anvendelsen af vedvarende energi.
»Storbritannien har været ét af de lande, der er gået forrest i bestræbelserne på at liberalisere elsektoren og indføre et marked for energi, så også der vil deres plads stå tom og konsekvenserne kender vi ikke, « sagde vicedirektør Anders Stouge.
Han peger på, at en ny og vigtig aftale om investering i elnet til havmøller i Nordsøen - som blev indgået for kort tid siden – også er indgået i EU-regi, og at Storbritannien dermed ikke automatisk er med i aftalen mere. Hvad det kommer til at betyde, er usikkert:
»Men er der noget, som investorer ikke kan lide, så er det usikkerhed«, sagde han.
Læs også: Elforbindelser til 11 milliarder kroner på vej mellem Danmark, Tyskland og England
Anders Stouge er ligeledes betænkelig ved, at Storbritannien slet ikke har en Kommissær i Bruxelles lige nu, fordi det er i disse dage, at sonderingerne omkring de enkelte landes 2030-klimamål foregår mellem de enkelte Kommissærer og EUs Kommissionsformand Claude Junker.
DK har investeret 95 mia. kroner
At Storbritannien er en meget vigtig spiller for Danmark fremgår af de tørre tal:
Storbritannien er suverænt det land, vi har investeret mest i i perioden fra 2004 til nu, nemlig 95 mia. kroner. Og af de akkumulerede investeringer frem mod 2014, blev de 28 pct. foretaget i den britiske forsyningssektor, der dermed er det næstvigtigste område for danske investeringer.
Også et stort infrastruktur-projekt, nemlig 1400 MW kablet, Viking-link, mellem Danmark og England, som Enertginet.dk og National Grid planlægger sammen, kan blive påvirket af Brexit:
Læs også: 740 kilometer elkabel skal sende dansk strøm til England
»Vi tror dog, at der er så store fordele ved kablet for begge lande, at det vil blive bygget. Spørgsmålet er mere hvornår,« sagde han.
Ifølge den foreløbige plan skal Viking Link kabelforbindelsen være færdig inden udgangen af 2022.
Endelig kom Anders Stouge ind på de meldinger, som britiske politikere har givet på klimaområdet efter at et flertal af befolkningen stemte for at Storbritannien skal forlade EU:
»Meldingerne tyder heldigvis på, at Storbritannien fortsat vil holde EU klimaftalen fra 2008 og være en global leder i klimakampen. At man vil udfase kullene i 2025 og at byggeriet af Hinkley Point og seks andre atomkraftværker på i alt 18 GW vil blive gennemført,« sagde han.
Læs også: Hinkley Point-aftale åbner for kinesisk reaktor i England
