Havarier på elkabler til Norge og til Sverige samt havari på et anlæg på Horns Rev er blandt årsagerne til, at Energinet nu hæver betalingen for at drive eltransmissionsnettet i Danmark med i alt 21 pct. eller 1,7 øre pr. kWh.
Det svarer til en stigning fra 8 øre pr. kWh til 9,7 øre pr. kWh og giver selskabet en ekstra indtægt på i størrelsesordenen 540 mio. kroner årligt. 9,7 øre pr. kWh er den hidtil højeste betaling til eltransmissionsnettet.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hvorfor skal forbrugerejet eldistribution være indtægtsramme reguleret og Energinet skal være hvile-i-sig-selv ?
Jeg mindes ikke at det er 7 gange mere end i dag, energistyrelsen forventer en fordobling over de næste 40 år
Vores totale energiforbrug er 11 gange større end outputtet fra vindmøller og solceller. De 7 gange refererer til en overordnet analyse, jeg selv har lavet, af, hvor meget mere der bliver brug for til at elektrificere alt, hvad elektrificeres kan, og lave elektrofuels for resten. Så skal bruges 7 gange så meget primær energi i stedet for 11, fordi der er mindre konverteringstab. En fordobling kan højest dække vores nuværende elforbrug - så ved jeg ikke hvor vi skal få energi til transport, industri, m.m. fra..? Derfor min analyse på det samlede energisystem, der peger på en faktor 7.
Mht. "plantning" af vindmøller, så er det måske ikke det værste, omend der er delte meninger om deres skønhed. Personligt synes jeg ikke de er så grimme, og de symboliserer "ren" energi.
Men skulle vi få den tanke at plante afgrøder til at producere bioetanol el. lign., så ville vi lægge beslag på et meget stort areal, måske større end der er til rådighed.
Det behøver de da heller ikke, lige som at solceller og vindmøller heller ikke behøver at blive understøttet af batterier... Atomkraft kan også blive understøttet af vandkraft, biomasse/biogas, affaldsforbrænding, kulkraft, olie og naturgas... Men vi søger en samlet løsning for hele systemet, inkl. backup...Hvorfor skulle atomkraften understøttes af batterier?
Jeg ser det også som et problem for atomkraften at de skal være store reaktorere, der skal køre med en kf på 0,8-0,9 for at være rentable... Kommer der enheder på 50-500 MW, der kan finansieres ved enkf omkring de 0,5... Så skal atomkraften nok blive ved med at være en del af energimixet og ellers, ja, så er der områder i verden hvor atomkraft i større omfang kan modsvare et forbrugsmønster der passer til atomkraftens produktionsform.Nuvel, jeg tænker om atomkraftværker som det i Finland og Hinckley Point, at de er løbet ind i en teknologisk blindgyde. Desværre er atomkraftindustrien så vingeskudt, at den selv har svært ved at træde tilbage og finde ned af et andet spor (f.eks. metallisk eller flydende brændsel i stedet for oxid-baseret).</p>
<p>Danmark har enorme VE-ressourcer pga. Nordsøen og relativt lav befolkningstæthed, men sådan er det bestemt ikke alle steder. Jeg ved da godt, at vi ikke får atomkraft i Danmark - desværre - men jeg og andre naturelskere ser et problem i at dække hele verdens enerigforbrug med VE. Hvert atomkraftværk fjerner 100 havmøller (som der måske ikke kan findes plads til) eller 3-500 landmøller. Eller mange kvadratkilometer til solceller, som i stedet kan gives tilbage til naturen.
De fleste naturelskere som jeg kender er, i mødsætning til mig, meget negative over for atomkraft og foretrækker helt klart at vi har de smukke og majestætiske vindmøller til at pynte rundt omkring i vores land. Men sådan er folk så forskellige...
Hvorfor skal vi dog producere med en gennemsnitlig kf omkring 0,6-0,7? Der skal også være kapacitet til fejl og planlagt udetid, så vi bliver nød til altid at have en overkapacitet vi kan trække på. Det vil være mere sandsynligt at vi ender på en gennemsnitlig kf nede omkring 0,25-0,3 og så bare acceptere at der i perioder bliver slukket for dem, på tros af at der er mulighed for at producere... Det samme har altid været gældende for den termisk bundende produktion (naturligvis har atomkraften været undtaget for dette, for at kunne løbe rundt)Mere VE kommer til at kræve flere ledninger. Det er næsten uundgåeligt, men der er stor forskel på hvor mange, alt efter hvordan vi indretter og indpasser den nye VE. Men vi kommer til at mærke, at elnettet er dyrere end elproduktionsenhederne, og hvis vi skal producere vores energi med en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på 60-70%, så skal maks-flowet være 40-60% højere end det er i dag, og det koster ekstra kapacitet.
Men i kommer ikke uden om at der skal flyttes mere effekt rundt, og slet ikke når vi vil have transportsektoren og varmeforsyningen over på el...
Ja, der skal flyttes mere over på el og det gør at der skal flyttes mere energi rundt. Vi får også nye forbrugere så som datacentre og dem bliver der nok ikke færre af i fremtiden. Jeg mindes ikke at det er 7 gange mere end i dag, energistyrelsen forventer en fordobling over de næste 40 årMen der skal i virkeligheden meget ekstra til for at dække andre nuværende energiforbrug som ikke er el og varme. Det er derfor Energinet og andre foreslår at lægge Power-2-X enheder ude i Nordsøen, så vi ikke skal ilandføre al den strøm (7 gange så meget som i dag!, iflg. mine beregninger) og endnu vigtigere; distribuere det rundt i landet gennem upopulære højspædingsledninger.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/analyseforudsaetninger_til_energinet_2019.pdf
Nej,det siger heller ikke noget om at atomkraften skal understøttes med batterier eller anden produktionsform for ikke at skulle være 3 gange så dyr, for at kunne dække forbruget uden andre kilder...</p>
<p>
Hvorfor skulle atomkraften understøttes af batterier?
Nuvel, jeg tænker om atomkraftværker som det i Finland og Hinckley Point, at de er løbet ind i en teknologisk blindgyde. Desværre er atomkraftindustrien så vingeskudt, at den selv har svært ved at træde tilbage og finde ned af et andet spor (f.eks. metallisk eller flydende brændsel i stedet for oxid-baseret).
Danmark har enorme VE-ressourcer pga. Nordsøen og relativt lav befolkningstæthed, men sådan er det bestemt ikke alle steder. Jeg ved da godt, at vi ikke får atomkraft i Danmark - desværre - men jeg og andre naturelskere ser et problem i at dække hele verdens enerigforbrug med VE. Hvert atomkraftværk fjerner 100 havmøller (som der måske ikke kan findes plads til) eller 3-500 landmøller. Eller mange kvadratkilometer til solceller, som i stedet kan gives tilbage til naturen.
Akraft + solceller vil være et fremragende energimix i store dele af verden, og det mener jeg Danmark burde understøtte.
On topic: Mere VE kommer til at kræve flere ledninger. Det er næsten uundgåeligt, men der er stor forskel på hvor mange, alt efter hvordan vi indretter og indpasser den nye VE. Men vi kommer til at mærke, at elnettet er dyrere end elproduktionsenhederne, og hvis vi skal producere vores energi med en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på 60-70%, så skal maks-flowet være 40-60% højere end det er i dag, og det koster ekstra kapacitet.
Men der skal i virkeligheden meget ekstra til for at dække andre nuværende energiforbrug som ikke er el og varme. Det er derfor Energinet og andre foreslår at lægge Power-2-X enheder ude i Nordsøen, så vi ikke skal ilandføre al den strøm (7 gange så meget som i dag!, iflg. mine beregninger) og endnu vigtigere; distribuere det rundt i landet gennem upopulære højspædingsledninger.
Ok, så det er et datapunkt for at vise at solceller plus batteri pt ikke er den billigeste metode til at udjævne forskellen mellem produktion og forbrug? For oplysningen om at batteriet rummer 3 timers fuldlast siger kun noget om batteriets størrelse i forhold til solcelleanlægets størrelse og intet om batteriet kan dække 3 timers forbrug eller 20 timers forbrug... Derfor min bemærkning...Jeg ville sige, at batterier til at gemme outputtet fra en solcellepark (blot) 3 timer, resulterer i dobbelt så høj elpris. Dermed et det et datapunkt for, hvor meget lagring koster, naturligvis under en masse lokale forudsætninger.
Nej,det siger heller ikke noget om at atomkraften skal understøttes med batterier eller anden produktionsform for ikke at skulle være 3 gange så dyr, for at kunne dække forbruget uden andre kilder...Jeg har intet imod VE+lager. Der er arbejde til 100- eller 1000-vis af ingeniører i den branche. Jeg mener bare ikke det er korrekt at sige, at det "helt sikkert" billigere end akraft. Det kan ikke konkluderes så simpelt ud fra så sparsomme oplysninger.
Bemærkningen om at noget er "helt sikkert billigere" eller "Helt sikkert dyre" vil altid bygge på nogle forudsætninger som der ikke er plads til at skrive hver gang...
Eller hvad vil du sige med dette afsnit?
Jeg ville sige, at batterier til at gemme outputtet fra en solcellepark (blot) 3 timer, resulterer i dobbelt så høj elpris. Dermed et det et datapunkt for, hvor meget lagring koster, naturligvis under en masse lokale forudsætninger.
Jeg har intet imod VE+lager. Der er arbejde til 100- eller 1000-vis af ingeniører i den branche. Jeg mener bare ikke det er korrekt at sige, at det "helt sikkert" billigere end akraft. Det kan ikke konkluderes så simpelt ud fra så sparsomme oplysninger.
Ser JP er meget kritiske
https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11809726/svar-udbedesmette-frederiksen/
Og Jakob: Ja, atomkraft er blevet dyr, men høj forsyningssikkerhed må gerne koste mere end fluktuerende elkilder.
@Holger Forsyningssikkerheden er ca 99,99% eller svarende til at hver forbruger mærker få minutters afbrydelse pr år. Og det skyldes for langt størstedelen ikke produktionsforhold! Håber vi er enige om at forsyningssikkerhed slet ikke er et relevant emne endnu.
Jeg tror du roder rundt i transportomkostningerne og transmissionstaksten... Den første er både til DSO og TSO, den anden er kun den andel der går til TSO og det er en fast takst der gælder for hele landet...Men det er en anden debat, som vist ikke påvirker den aktuelle stigning i transmissionstaksten (som viser sig at være større (SEAS: 25 øre/kWh) end jeg antydede højere oppe. Beklager.
https://energinet.dk/El/Elmarkedet/TarifferHer kan du se Energinets tariffer tilbage til 2005...
Så er det jo godt at vind ikke skal stå alene, men der der noget i din bemærkning som jeg ikke har beskrevet i mit indlæg????Det er logik, at årsgennemsnittet kan blive vilkårligt stort! Men det gavner kun lidt på forsyningssikkerheden! Du bygger 5,5 GW og får 73% dækning. Hvis du bygger 2 x 5,5 = 11 GW, får du 146 % dækning.
Michael: Du skriver: "Nej. Så simpelt er det ikke... Hvis vi antager at der er installeret 5,5 GW vind i Danmark, og de har en kf på 50%, så produceres der 24 TWh/år. Danmark har pt en maks belastning omkring 5,5 GW og et årligt behov omkring 33 TWh. Dvs. at vindproduktionen vil dække 73% af forbruget målt som et årsgennemsnit..." Så simpelt er det SLET ikke! Det er logik, at årsgennemsnittet kan blive vilkårligt stort! Men det gavner kun lidt på forsyningssikkerheden! Du bygger 5,5 GW og får 73% dækning. Hvis du bygger 2 x 5,5 = 11 GW, får du 146 % dækning. Og alligevel får du næsten ingen strøm de ca. 100 dage hvert år, hvor det næsten ikke blæser. Og Jakob: Ja, atomkraft er blevet dyr, men høj forsyningssikkerhed må gerne koste mere end fluktuerende elkilder. I Europa bygges pt. ganske få kk, så de er prototyper, som altid er dyre. Men Korea bygger dem både billigere og hurtigere, så hvis man virkelig vil producere næsten CO2-fri energi vha kk, vil de også i EU blive billigere i serieproduktion. Men det er en anden debat, som vist ikke påvirker den aktuelle stigning i transmissionstaksten (som viser sig at være større (SEAS: 25 øre/kWh) end jeg antydede højere oppe. Beklager.
Nej. Så simpelt er det ikke... Hvis vi antager at der er installeret 5,5 GW vind i Danmark, og de har en kf på 50%, så produceres der 24 TWh/år. Danmark har pt en maks belastning omkring 5,5 GW og et årligt behov omkring 33 TWh. Dvs. at vindproduktionen vil dække 73% af forbruget målt som et årsgennemsnit...Hvis vindmøllers kapacitetsfaktor i gennemsnit er 50%, og du ikke kan regne med, at den høje produktion falder sammen med det høje forbrug (kogespids, m.m.), så betyder det, at vi skal få op mod halvdelen af vores strøm fra biogas og biomasse. Det er altså ret meget, som dels kunne have været anvendt bedre, og dels har en miljøprofil, der kan stilles spørgsmålstegn ved.
Dette forudsætter naturligis at der er mulighed for at eksportere energi når vi har overproduktion og importere energi når vi har underproduktion (eller aktivere anden produktionskapacitet som f.eks. biomasse)
Og naturligvis skal vindmøllernes underproduktion ikke altid dækkes af biomasse eller biogas... Vi har også solceller der producere og vi kan importere fra vores nabolande så en del dækkes af vandkraft og (så længe legeret haves i vores nabolande) fra atomkraft...
Vil du dermed påstå at batteriet og solcellerne ikke tilsammen kunne dække det nødvendige forbrug? Eller hvad vil du sige med dette afsnit? Hvor stor en del af solcellernes maaksproduktion skal et batteri kunne klare for at være nok til et variabelt døgnforbrug?Her er et andet datapunkt: En solcellepark i Californien fik et batterilager svarende til 3 timers maks-produktion, og derved blev prisen for strømmen fordoblet. Og så ved jeg godt, at priserne på både solceller og batterier falder hastigt, men det var trods alt også kun 3 timers produktion der var lager til, hvor der hvert døgn er 13-15 timer uden produktion.
Hvad bygger du det på?</p>
<p>Kender du det samlede regnestykke?
@Thomas Jeg kender prisen på kraftværker på biomasse og biogas. Der er ingen problemer med at holde den samlede pris på sol/vind/hydro med backup, under prisen på atomkraft og backup. Tror du ikke også det er derfor der ikke er nogen kommercielle aktører der har budt ind med atomkraft ?
Selv hvis vi antager, at der skal bygges 100% backup f.eks. vha. biomasse, biogas og ekstra udlandsforbindelser for sol/vind, så er atomkraft stadig alt alt alt for dyrt.
Hvad bygger du det på?
Kender du det samlede regnestykke?
Hvis vindmøllers kapacitetsfaktor i gennemsnit er 50%, og du ikke kan regne med, at den høje produktion falder sammen med det høje forbrug (kogespids, m.m.), så betyder det, at vi skal få op mod halvdelen af vores strøm fra biogas og biomasse. Det er altså ret meget, som dels kunne have været anvendt bedre, og dels har en miljøprofil, der kan stilles spørgsmålstegn ved.
Her er et andet datapunkt: En solcellepark i Californien fik et batterilager svarende til 3 timers maks-produktion, og derved blev prisen for strømmen fordoblet. Og så ved jeg godt, at priserne på både solceller og batterier falder hastigt, men det var trods alt også kun 3 timers produktion der var lager til, hvor der hvert døgn er 13-15 timer uden produktion.
Og atomkraftværkerne kan køre næsten konstant, hvis vi fortsætter med samarbejdet med Norge og Sverige. - De kan faktisk køre HELT konstant - og dermed billigst.
@Holger Jeg kan i det store og hele være enig med de foregående dele af dit indlæg. Men her er det, at det hele falder fra hinanden. Atomkraft i europa er dyrt ! Der er ikke nyere eksempler på på at atomkraftværker kan klare sig i fri konkurrence. Hvorimod vi lige har set at andre VE former er tæt på (1,57 øre/kWh) at klare sig helt uden støtte. Selv hvis vi antager, at der skal bygges 100% backup f.eks. vha. biomasse, biogas og ekstra udlandsforbindelser for sol/vind, så er atomkraft stadig alt alt alt for dyrt.
Allan: Enig, det er især det, jeg også mener! Michael og Thomas: Vindens bidrag (effekt) varierer en faktor 50-100, mens vores elforbrug varierer en faktor to. Derfor ville atomkraft kunne "dække" en langt større del af forbruget end vindkraft (uden backup og import). Og da alle vindmøller er udtjent før, vi kan drømme om at have atomkraft i Danmark, så kan vi stille og roligt indrette os komfortabelt med f.eks. 60-70 % atomkraft + biomasse + mindre eks/import af el end nu. - Og meget let før 2050! Og atomkraftværkerne kan køre næsten konstant, hvis vi fortsætter med samarbejdet med Norge og Sverige. - De kan faktisk køre HELT konstant - og dermed billigst. Chris: Knækker filmen? - Ja, nogle vindmøller stoppes, men det sparer blot slitage og ikke kapitalomkostninger. Og enig i, at mindre vind vil presse prisen op, og meget vind: ned. Det tror jeg også var det, jeg skrev en halv meter oppe. Har lige tjekket på www.emd.dk for de sidste to uger. Det ses at gælde en stor del af tiden.
Hej Holger, nej, det er her filmen knækker. Det er ikke gratis at lade en vindmølle producere strøm. Det giver drifttimer og det koster eftersyn. Når man ikke længere får tilskud, så vil man stoppe møllerne når prisen kommer under et vist niveau. Ingen overskudsstrøm og dermed ingen billig strøm. Vindmølleejere er købmænd der arbejder på at få mest muligt for varen. Derudover så vil vi komme i en situation at der vil være flere købere af svensk og norsk strøm, når det ikke blæser. Det vil formodentligt presse prisen i vejret.og så skal vi af med mere overskudsstrøm (når det blæser), og det må da få den gennemsnitlige markedspris til at falde.
Der er ikke skrevet nogen steder i artiklen at totalprisen på el stiger... Der står direkte at den tarif der går til Energinet stiger... Der er en verden til forskel på de ting.Du er for sjov en gang imellem Ulfbjerg.
Henrik. Den ære tilfalder nu ikke mig denne gang, men Michael Rangård.
Atomkraft afvigere ikke fra VE på dette punkt... Atomkraft kan uden problemer dække 30-40 % af vores spidslast. Skal der køres lastfølge (mellemlast og spidslast) og backup via atomkraft, så bliver det dyrt...
Der er en verden til forskel mellem at skulle tilpasse sit forbrug til konstant produktion (i stedet for at følge efterspørgslen) og så at skulle tilpasse mellem 0-100%, hvor man ikke kan vælge tidpunktet. Det kan dårligt sammenlignes.
Elbiler bliver en game-changer for elmarkedet, fordi det introducerer et forbrug (energi, ikke effekt), der uden problemer kan flyttes adskillige timer, i samme størrelsesorden som private husholdningers samlede forbrug. Forestil dig det nuværende elforbrug time for time, og fyldt så hullerne op således, at det samlede middelforbrug bliver 50% højere end det er i dag (50% ud fra at husholdninger bruger ca halvdelen). Så er der ikke mange spidser tilbage, og disse ville kunne dækkes på anden vis, f.eks. af elbiler, der levere el tilbage til systemet i kogespidsen.
Med atomkraft og elbiler ville CO2 udslippet fra el- og varmeproduktion samt privatbilisme og offentlig trafik være fjernet med et snuptag. Det kan også lade sig gøre med VE, men det kræver blot langt flere foranstaltninger. Hvorvidt VE+reservekapacitet bliver billigere end akraft vil vise sig, men for Danmark falder regnestykket næsten helt sikkert ud til fordel for VE, fordi vi som producent af vindmøller og supplerende teknologi tjener stort på at udvikle, demonstrere og sælge dem.
Der står ikke, at salgsprisen stiger. Der står, at transmissionsprisen stiger.Så modstrid eller ej, så har jeg svært ved at se, hvorfor el-salgs-prisen skulle vokse så meget, at "det vil ramme mange virksomheder hårdt".
Citat: "Prisen på eltransmission stiger med 21 procent. Rammer mange virksomheder hårdt."
Men vi er da enige om, at det virker pjattet, at journalisten på grundlag af en isoleret ændring i transmissionsprisen skriver "rammer mange virksomheder hårdt" uden at kigge på, hvad der sker med den samlede elpris.
Allan: Jeg kiggede lige på Ørsted, og i 2018 gav jeg 5,68 øre/kWh, vist plus moms (så 7,10 øre/kWh). Men helt ærligt: elregningerne er blevet så indviklede, at stort set ingen, jeg kender, kan gennemskue detaljerne! Hvis transmissionsprisen stiger 21%, er stigningen ca. 1,5 øre/kWh, mens produktionsprisen må være faldet MEGET mere! Så modstrid eller ej, så har jeg svært ved at se, hvorfor el-salgs-prisen skulle vokse så meget, at "det vil ramme mange virksomheder hårdt".
Det ene udsagn siger, at produktionsprisen falder, mens det andet udsagn siger, at transmissionsprisen stiger.Det var modstriden imellem de grønne udmeldinger og nyheden om prisstigning, der var mit budskab.
Jeg ser ingen modstrid. Kun noget, som man kan forsøge at udlægge som en modstrid og håbe, at tilhørerne er dumme nok til at tro på det.
Chris og Michael: Jeg giver mig, men kun lidt! Det var modstriden imellem de grønne udmeldinger og nyheden om prisstigning, der var mit budskab. Ja, det er markedet, der bestemer. Men når vi fortsat bygger havvindmølleparker, så vil elproduktionen fra vind vokse (især når det blæser!), og så skal vi af med mere overskudsstrøm (når det blæser), og det må da få den gennemsnitlige markedspris til at falde. At vi skal betale mere for at købe strøm, når det ikke blæser, er blevet mindre tydeligt de sidste par år. Så det kan ikke øge salgsprisen ret meget.
- Så jeg ser stadig IKKE en forklaring på, at el-salgs-prisen skal vokse.
Der er ikke skrevet nogen steder i artiklen at totalprisen på el stiger... Der står direkte at den tarif der går til Energinet stiger... Der er en verden til forskel på de ting.
Du er for sjov en gang imellem Ulfbjerg. Den eneste måde at få fat i den "billige" og 97% upålidelige vindmøllestrøm, er altså at hente den i en spand på vestkysten ?
at vi har fået tudet ørerne fulde af grønne forsikringer om, at prisen for strøm fra vindmøller og solceller falder og falder, og at PSO-afgiften aftrappes,
I er blot blevet gjort opmærksom på fakta. Jo. Det er fakta.
Der er ikke skrevet nogen steder i artiklen at totalprisen på el stiger... Der står direkte at den tarif der går til Energinet stiger... Der er en verden til forskel på de ting.Uden at nærlæse alle kommentarer vil jeg tilføje, at vi har fået tudet ørerne fulde af grønne forsikringer om, at prisen for strøm fra vindmøller og solceller falder og falder, og at PSO-afgiften aftrappes, og så kan det ikke passe at sølle +21 % på eltransporten kan øge total-prisen.
Elprisen i Danmark bliver ikke bestemt af den danske produktionskapacitet eller det danske forbrugsbehov. Den bliver fastsat i vores nabolande og kun hvis vi ikke kan impotere/ekspotere mere, så fastsættes prisen lokalt... Og ja, den teoretiske pris for vind og sol falder konstant, lige som at PSO'en er under afvikling og behovet for støtte er faldende og nærmest er på et ikke-eksisterende niveau på nuværende tidspunkt... Men da marked er liberaliseret, så hænger den pris naturligvis ikke helt sammen med markedsprisen...
Atomkraft afvigere ikke fra VE på dette punkt... Atomkraft kan uden problemer dække 30-40 % af vores spidslast. Skal der køres lastfølge (mellemlast og spidslast) og backup via atomkraft, så bliver det dyrt...VE har haft fordel af støtte og mangel på leveringsforpligtigelser. Når procenter efter 40% skal dækkes og der uden tvivl skal implementeres backup og massive gridforstærkninger, kommer det til at blive dyrt.
De 40% hvor kommer det fra? Er det bare fordi det er niveauet vi dækker nu? Hvis du ser hvor stor en andel af vestdanmarks elforbrug der dækkes af vind så er vi langt over 40%, men østdanmark trækker gennemsnittet ned på omkring de 40... Hvis der blev installeret lige så meget vind på og omkring Sjælland, som der er i Jylland, så ville vind dække omkring 70% af vores forbrug.
Grundlaget er at vi skal væk fra fossile brænsler. Det koster. Og i den sammenhæng er VE det mindst ringe alternativ.
Enig i det første, men når VE prisen uværligt begynder at stige, bliver nuclear pludselig ikke alene det bedste, men også et økonomisk alternativ. VE har haft fordel af støtte og mangel på leveringsforpligtigelser. Når procenter efter 40% skal dækkes og der uden tvivl skal implementeres backup og massive gridforstærkninger, kommer det til at blive dyrt.
Der er ingen der har lovet at prisen for strøm fra møllerne falder
Det har ikke desto mindre indtil nu været argumentet fra VE siden.
Jo hvis alle andre priser ikke ændrer sig. Det er underskoleregning. Der er ingen der har lovet at prisen for strøm fra møllerne falder. Det der fortælles er at produktionsprisen falder. Det er to helt forskellige ting. Prisen for strømmen vil afhænge af hvad markedet vil betale for den. Hvis der kommer en større efterspørgsel (fordi f.eks. billig kul-produktion forsvinder) så vil prisen stige. Når der ikke længerre er subsider til produktion af vindmøllestrøm så vil priserne også stige. Da eftersyn af møller ofte er knyttet til et antal gangtimer så er der fornuft i at stoppe dem når prisen bliver for lav.og så kan det ikke passe at sølle +21 % på eltransporten kan øge total-prisen.
Næ, grundlaget er ikke at det skulle blive billigere. Grundlaget er at vi skal væk fra fossile brænsler. Det koster. Og i den sammenhæng er VE det mindst ringe alternativ.ryger hele grundlaget for videre VE udbygning.
Der er et par store men i den sag.Tror et par store 150 liters vandvarmere kan vaere en overvejelse vaerd, til hhv forbrugs vand og huset varme. En vinter storm giver ofte meget lave priser på nat el.
- En stikprøve med at se på elprisen i januar 2019 ( www.emd.dk/el) viser at engrosprisen lå på omkring 40 øre/kWh og at der kun var et par dage med billig strøm i en 3-5 timer.
- Du kan som almindelig forbruger ikke regne med at kunne blive aftregnet efter engrospriserne (nordpool). Det bliver alt for dyrt.
- Din besparelse skal sammenholdes med afskrivningerne på din investering.
Hvis du skal dække opvarming af en bolig så skal der et væsentligt større energilager til. En 800 l tank (www.vvfs.dk) med god isolering koster omkring 10.000 kr hvortil kommer "alt det løse". Den går fra gulv til loft og kræver omkring 1 m2 gulvplads "plus det løse".
Hvis du bor i Radius område vil du i vinterhalvåret kunne spare omkring 50 øre/kWh ved at flytte dit forbrug væk fra tidsrummet 17 - 20. Hvis dit elforbrug til opvarmning er 4 kW kan du spare ca. 6 kr/døgn eller omkring 1000 kr om året.
Hvis din bolig er bedre isoleret er din besparelse tilsvarende mindre.
Uden at nærlæse alle kommentarer vil jeg tilføje, at vi har fået tudet ørerne fulde af grønne forsikringer om, at prisen for strøm fra vindmøller og solceller falder og falder, og at PSO-afgiften aftrappes, og så kan det ikke passe at sølle +21 % på eltransporten kan øge total-prisen. Så det kræver en forklaring! - Både fra de grønne og fra Energinet.dk
Derfor skal vi ikke regne med at strøm bliver billigere.
Selvfølgelig gør den ikke det, og det øjeblik den illussion falder, ryger hele grundlaget for videre VE udbygning.
Nok en gang har redaktionen givet tallene "en kant" og der er læsere der hopper i med samlede ben. Den stigning der er tale om er 1,7 øre /kWh . Det er under 1% af den pris jeg samlet betaler for min strøm! Ja vi skal til at bruge mere el fra vedvarende kilder, men strømmen, der kommer ud af kontakten bliver ikke billigere af den grund. Når der kommer et større og mere varierende elforbrug er der brug for en kraftigere infrastruktur. Der er kun en til at betale, kunden. El fra vind og sol leverer ikke hele tiden. Derfor skal der etableres lagerkapacitet så vi også kan få strøm når det ikke blæser og solen ikke skinner. I øjeblikket kan vi trække på Svarige og Norge men der kunne være andre der ville betale mere for strømmen end os. Pris for lagring er nok omkring 50 øre / kWh. Derfor skal vi ikke regne med at strøm bliver billigere.21 % - det dur ikke - el sektoren er ved at ændre sig fundamentalt.
Tror Norge er i front med udviklingen
https://www.tu.no/artikler/fikk-eu-stotte-til-a-lade-elbilen-med-egen-solstrom/480565
Tror et par store 150 liters vandvarmere kan vaere en overvejelse vaerd, til hhv forbrugs vand og huset varme. En vinter storm giver ofte meget lave priser på nat el.
Det er desværre en meget dårlig forretning af opsætte batteri til opsamling af solcellestrøm og på den måde i højere grad gøre sig selvforsynende - i det mindste for almindelige boliger. Men rent følelsesmæssigt er det en fristende tanke. De solceller, som vi blev lokket til at sætte op, ville være en fornuftig forretning med de da gældende betingelser, men viste sig i stedet at blive en relativt ringe økonomisk disposition. Og man bliver ved at stramme vilkårene, så investeringen nu giver et afkast på mindre end 1 % årligt. Det havde været betydeligt bedre at sætte pengene i f.eks. en ratepension i stedet.
Det er meget underligt, at det bliver investorernes problem, at den af staten valgte løsning blev underkendt i EU. Når man ikke kan holde sine løfter på den ene måde, må man da finde en anden, så man ikke bare løber fra de afgivne løfter, som det reelt er sket. Skuffelsen kunne nok få en til at investere i et batteri, så man slap for merudgifterne i de timer, hvor man nu sætter prisen op. Det er lidt svært at være positiv over for et fællesskab, som i den grad svigter sine løfter! Og måske kunne man sætte en elpatron i fyrets varmtvandsbeholder, så man kunne bruge noget mere at sin egen produktion i stedet for at sende den ud på nettet, hvor man jo må formode, at den gør gavn. Bare ikke nok til at fællesskabet vil honorere os for det i lovet omfang.
alle store elforbrugere blive selvforsynede med VE
- Tjo ... Den brint der produceres, fra de evt kommende energiøer, kan relativt let flyttes til Ålborg - hvor f.eks. Ålborg Portland kan bruge den til cement procuktionen - eller til opgradering til methanol - til de brændselsceller de laver i Ålborg - og Ålborg fjernvarme kan bruge varme energien mellem (brint og methanol) .. osv ... JO, tror rigtigt meget vil se anderledes ud i 2040 og derfor tror jeg ikke kabler bliver så interesssante.
Husker at batterier blev 13 % billigere siden 2018.
Citat: " ..Bloomberg New Energy Finance (BNEF) has released the results of its 2019 Battery Price Survey, finding that industry-weighted average battery pack prices have already fallen to $156 per kWh. This is over 13% lower than the 2018 average .. "
Iøvrigt en fin graf på linket
"Ud over flere og større kabel-reparationer i 2019 end tidligere forklarer Energinet behovet for flere penge med øgede omkostninger til anlæg og systemer, der skal sikre indpasning af vedvarende energi samt øgede omkostninger til systemydelser."
Den rå elpris ab producent er ikke et godt mål for hvad det koster. Desværre er det heller ikke let at fordele de øgede netomkostninger på de enkelte producenter, men det burde forsøges.Var det ikke meningen at det skulle blive billiger med vindmøller og solceller, som falder i pris?
Men prisen på at håndtere de ustabile energikilder stiger?
System tilpasning og øged omkostninger?
Var det ikke meningen at det skulle blive billiger med vindmøller og solceller, som falder i pris? Men prisen på at håndtere de ustabile energikilder stiger?
"En hver er sig selv nok, og vi skal ikke have fælles systemer" må være essensen af det Ole Rasmussen skriver.
Det er heldigvis ikke sådan systemet fungere og det kommer forhåbentligt ikke til at ske.
Et moderne industriland bruge kun en lille brøkdel af sin energi på private boliger, men skal stadig drive sine skoler, hospitaler, plejehjem og de 1000 andre opgaver der får samfundet til at fungerer. Vi skal IKKE have mere rendyrket egoisme ind i systemet!
Jeg har svært ved at forestille mig at der inden for en overskuelig fremtid skulle blive mindre behov for transmissionsnettet - tvært imod. Det er næppe realistisk at forestille sig alle store elforbrugere blive selvforsynede med VE og det er ligeledes heller ikke realistisk at forestille sig at de alle skulle flytte hen til fx de steder hvor havvindmøllestrøm føres i land. Og selv hvis det lod sig gøre, så kan de jo ikke regne med altid at have strøm fra fx samme vindmøllepark - det er jo også vindstille ind imellem. Endelig vil det være svært for almindelige danske forbrugere at blive 100% uafhængige af nettet - særligt i vinter perioden - og dem får du nok næppe til alle sammen at flytte tæt på VE-produktionsstederne.Netlejen må ned - hurtigt ned - således ingen bliver fanget i en stor gæld og ingen til at betale.
21 % - det dur ikke - el sektoren er ved at ændre sig fundamentalt.
Denne norske el chef siger det ganske godt
" ..Med solceller og batterier kan kundene koble seg av nettet. Derfor er ikke nettbransjen lenger et monopol, sier Statnetts konsernsjef, Auke Lont. Han mener at nettkostnadene må kuttes ved hjelp av ny teknologi, og at nettleia må fordeles på en annen måte, .. " Kilde https://www.tu.no/artikler/statnett-sjefen-frykter-at-folk-vil-koble-seg-av-nettet/480393
Tror DK med fordele kan reducere i Energinet´s opgaveområder - således overordnede udviklinger flyttes væk og ind i ministeriet. (så ministeren bliver ansvarlig via ministeransvarsloven - og folketinget kan spørge bedre ind til udviklingsmuligheder)
I 2040 ser jeg næsten alle privat parcelhuse have et batteri og solceller og nok også en mini vindmølle uden i haven - så der ikke er behov for en elnet tilslutning. Det samme med mange virksomheder, som ser det som deres grønne bidrag at blive selvforsynende - og så vil de ikke betale for luftledninger i Jylland eller et kabel til England.
Den energi havvindmøller procuderer, skal laves til brint lige der hvor strømmen kommer i land, hvis ikke der er elkunder der vil købe strømmen. Så vil havvindmøllerne kunne producere 100 % af tiden - og den investering bliver bedre.
Vi må lytte til den norske chef - " ... Derfor er ikke nettbransjen lenger et monopol, sier Statnetts konsernsjef, Auke Lont. Han mener at nettkostnadene må kuttes ved hjelp av ny teknologi, og at nettleia må fordeles på en annen måte "
Netlejen må ned - hurtigt ned - således ingen bliver fanget i en stor gæld og ingen til at betale.
Ny teknologi er også store batterier ( evt i alle mindre byer ) - eller de typer som Tesla har lidt erfaringer med - og og ...