Elprisernes himmelflugt aflyst: Vind og sol giver en fremtid med billig strøm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Elprisernes himmelflugt aflyst: Vind og sol giver en fremtid med billig strøm

Illustration: Sanne Wittrup

Elprisen og dens udvikling er en vigtig forudsætning, når energiselskaber, planlæggere og regeringer skal regne på investeringer i nye værker, i ny infrastruktur og på omkostningerne til at støtte nye, grønne teknologier.

Læs også: Nye tal: Støtten til grøn el eksploderer frem mod 2020

I mange år har officielle prognoser og fremskrivninger udelukkende opereret med kraftige elprisstigninger, men nu gør en ny prisfremskrivning fra brancheorganisationen Dansk Energi op med mantraet.

Læs også: Dansk Energi: Højere elpriser på vej

Det sker, blot et år efter at organisationen selv angav fremtidige elpriser, der steg til 60 øre pr. kWh i 2035 i scenarier med stigende elforbrug og brændselspriser.

Lægger låg på prisen

For et år siden viste Dansk Energi's analyser, at elprisen ville kunne stige til 60 øre pr kWh. Spændet afspejler højt eller lavt energiforbrug. Illustration: Dansk Energi

Ifølge Dansk Energis nye Elpris Outlook 2018 vil kraftige prisfald på ny vindkraft og solcelleparker nemlig lægge et låg over mulige prisstigninger i fremtiden, så spotmarkedsprisen ikke overstiger 45 øre pr. kWh i gennemsnit frem mod 2035 selv i et scenarie, hvor der ikke gives støtte til ny vind og sol.

Til sammenligning har elmarkedsprisen i Danmark i år ligget på i gennemsnit 27 øre pr kWh.

Læs også: Velfungerende danske vindmøller flyttes til lande med højere elpriser

»Den store forskel er, at vi nu har medregnet de kraftige prisfald på havvind og solceller, som er med i Energistyrelsens teknologikatalog, og som vi for eksempel har set det på udbuddet af Kriegers Flak Havmøllepark. Hvis det lykkes vindmøllebranchen at reducere prisen yderligere på havmøller, vil prisloftet ligge endnu lavere – omkring 40 øre pr kWh,« forklarer chefkonsulent Karsten Capion fra Dansk Energi, der står bag analyserne.

Dansk Energi har i årets Outlook regnet på en situation, hvor kapitalomkostningerne for sol og vind er 30 pct. lavere end hvad teknologikataloget antager.

»Vores Outlook viser også, at kulkraft- og biomasseværker, der allerede i dag har svært ved at tjene penge på at sælge strøm, ikke kan se frem mod lysere tider, og at det fortsat vil være varmeleverancer, de skal tjene på,« siger han.

Karsten Capion tilføjer, at de lave elpriser også betyder, at hvis man fortsat ønsker at anvende de systembærende ydelser de store kraftværker leverer i dag, så skal der findes en måde at betale for ydelserne. Det sikrer også et marked for nye innovative løsninger.

Kul og CO2.kvote-prisen har aftagende betydning for elprisen og støtte til vedvarende energi i nabolande får stigende betydning. De fleste parametre for elprisen ligger udenfor dansk indflydelse. Illustration: Dansk Energi

Kraftværker presses mere og mere

Hos EA Energianalyse, som de seneste år har arbejdet uden store elprisstigninger i sine analyser, kalder partner Hans Henrik Lindboe de lavere elpriser en helt forudsigelig konsekvens af, at man i hele Europa sprøjter masser af sol- og vindkraft ind i elsystemet:

Læs også: Masser af vedvarende energi bliver de store kraftværkers død

»De lave elpriser skyldes moderate kul- og gaspriser, og at der er overkapacitet af termiske værker. De vil så langsomt forsvinde til fordel for sol og vind, men det er jo netop dét, som er ideen, hvis man går ind for grøn omstilling,« siger han.

Hans Henrik Lindboe er ikke så bekymret for, at elsystemet går glip af systembærende egenskaber, når de store kraftværker forsvinder:

»Hvis systemet virkelig havde brug for deres ydelser, ville de nok blive bedre betalt for ydelserne i dag, men der er jo andre teknologiske løsninger, der kan klare opgaven fremover,« siger han og henviser til effektelektronik i moderne vindmøller og de såkaldt synkronkompensatorer, som Energinet indbygger i kabelforbindelserne.

Læs også: Dansk elsystem kørte uden store kraftværker i sammenlagt 41 døgn

Ifølge Ea Energianalyses langsigtede fremskrivninger vil termiske værker skulle levere 10 pct. af strømmen i Europa 2040. Det bliver sandsynligvis gasfyrede kraftværker, men Lindboe peger også på, at forbrugs-fleksiblitet eller lagrings-teknologier kan udfylde samme rolle, hvis volumen og pris kommer langt nok ned.

Læs også: Professor: Tysk gigantbatteri et stort fejlskud

Konvertere eller bygge nyt?

Det kommunalt ejerede Fjernvarme Fyn, som har overtaget det kulfyrede Fynsværk, er blandt de interesserede aftagere til prisprognoser, fordi de er i gang med at regne på, hvad der skal afløse det kulfyrede værk senest i 2030, forklarer forretningsudviklingschef Kim Winther:

»Hos Fjernvarme Fyn er varmeproduktion den primære forretning, og vi har længe været udfordret på spotmarkedet (for el, red.). Når prognoserne viser, at de lave priser fortsætter, og Energinet samtidig indikerer, at der ikke er brug for vores elkapacitet, så er det jo et godt spørgsmål, om vi fortsat skal have en høj elproduktionskapacitet for eksempel ved konvertering til biomasse. Eller om vi hellere skal bygge en ny biomasseblok med lille elkapacitet, sådan som flere andre selskaber har gjort,« forklarer han.

Planer i mange lande om udfasning af kulkraft svækker kullenes rolle som hovedfaktor i elprisdannelsen. I stedet sættes prisen af naturgasværker og vedvarende energi. Kilde: Dansk Energi, Sandbag/Agora. Illustration: Dansk Energi

Læs også: Fjernvarme Fyn køber Fynsværket for 1,1 mia. kroner

Selskabet ser også på løsninger med varmepumper, varmelagre og overskudsvarme – heriblandt fra Facebook, som er under etablering. Desuden kan fluktuationer i elprisen vise sig at blive en stadig mere vigtigt parameter:

»Hvis prisspidserne bliver tilstrækkelig høje i fremtiden, kan indtjeningen på at producere el i få timer måske erstatte indtjeningen fra en mere jævn elproduktion til lave markedspriser. Det kræver dog, at man har fleksibiliteten og er klar til at tage risikoen ved en merinvestering i ekstra elkapacitet, « siger Kim Winther.

Læs også: Facebook skal forsyne 6.900 fynske husstande med fjernvarme

Kina bestemmer elprisen i dag

Udarbejdelse af elpris-prognoser er en kompliceret sag, fordi den er påvirket af mange faktorer. Da vi kun er en lille brik i det samlede europæiske elmarkeds-system, har danske beslutninger og adfærd ringe effekt på prisdannelsen.

I dag har prisen på kulkraft-strøm en afgørende betydning for prisdannelsen, hvilket igen afgøres af CO2-kvoteprisen og kulprisen på verdensmarkedet, som igen primært påvirkes af Kinas ageren, da Kina står for halvdelen af verdens kulforbrug.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Ifølge Dansk Energis Outlook bliver det fremover i stigende grad omkostningerne til vedvarende energi og til naturgas, der vil sætte elprisen. En tendens, som forstærkes af et massivt skifte bort fra kul i mange lande i Europa.

Læs også: Grønt er det nye sort: Europæiske energiselskaber har forstået budskabet

Også forventninger til det fremtidige elforbrug har stor indflydelse på elprisen.

Indenfor kort tid udkommer Energistyrelsens basisfremskrivning 2018 med blandt andet nye elprisfremskrivninger. De forventes at vise samme tendens som Dansk Energis.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med at lade forbrugeren føle det her med 'billig' strøm?! Det koster jo det hvide ud af øjnene. Har selv et sommerhus annex som jeg opvarmer med el. Det er jo faktisk ret godt for miljøet, for der er nul udledning, og det erstatter altså en brændeovn som lige dér er alternativet. Men man bliver godt nok afklapset på elregningen.

Det er utroligt at ing.dk kan tale om 'billig' strøm.

  • 25
  • 7

Jeg må tilstå, at jeg ikke helt kan følge tallene i analysen.

Spotprisen i Danmark 2017 var på knap 23 øre, de regner med 27 øre.

Vattenfall har på Krigers Flak bedt om 37 øre/kwt, hvor energinet sørger for kabling til land og 47 øre ved Vesterhav Nord/Syd, hvor de selv skal sørge for kabling til land. Hvilken af disse priser skal regnes som elpris? I mit hoved er det de 37 øre/kwt, da kabling er et andet punkt på regningen.
Dvs at loftet på 40 øre er allerede underløbet.

De 37 øre/kwt er en garantipris i en del af møllernes levetid. Gennemregner man prisen for hele vindmølleparkens levetid må den gennemsnitlige pris pr. kwt ikke kommer over ca. 31 øre, da det ellers vil være en underskudsforretning.
Og regner man efter på de indkøb Vattenfall har lavet, indregner både interne og eksterne kapitalomkostninger, lander prisen på ca 28 øre/kwt.

Jeg har ganske simpelt svært ved at se at prisloftet ikke ligger i intervallet 25-30 øre i stedet for de 40 øre. Helt uden yderligeres prisfald på havvindmøllestrøm.

Når prisen på havvindmøllestrøm ligger 25-40% under hvad de regner med, får det altså konsekvenser alle mulige andre steder i systemet. Fx kommer den billigste varme efter al sandsynlighed fra varmepumpesystemer. Kraft/varme-værker, som vi har kendt dem, er simpelthen dømt ude alene pga prisen. De skal aftage el ikke producere den!

Der er 2 spørgsmålstegn i vindsenariet:
Første spørgsmål er til hvilken pris man kan lagre strøm når møllerne står stille. Der er en rivende udvikling i gang, men vi kan i dag ikke med sikker hånd pege på den billigste kombination. Batterier, biomasse, biogas, varmelagre, overdimensionering af mølleparker, brint mm.
Andet spørgsmål er hvordan vores ledningsnet skal se ud, og hvad det må koste.

  • 17
  • 2

der er overkapacitet af termiske værker. De vil så langsomt forsvinde til fordel for sol og vind, men det er jo netop dét, som er ideen, hvis man går ind for grøn omstilling,« siger han.

Men det er en kamp op ad bakke, når vi her i landet har en stærk fjernvarmelobby, som gør alt hvad den kan for at obstruere udviklingen.

Sekunderet at at et distributionsselskab som Radius mener at børnefamilier mv. skal flås i tidsrummet 17-20.

Tilføj absurde elafgifter, og vi har den mest giftige cocktail vi kan tænke os - og i det spil betyder de "lave" elpriser ikke en tøddel.

Lad mig hælde lidt malurt i bægeret - I Oslo området betaler en gennemsnitsforbruger ca. 75 norske øre per kWh (for det hele), og det er endda inklusive en forbrugsafgift på 20,4 øre!

  • 17
  • 6

Det ville gøre mange ting nemmere, hvis man f.eks. kunne bruge el til opvarmning, som man f.eks. gør i Norge.

Alt andet lige, så er det noget nemmere, at trække en kabel end fjernvarmerør, gasrør osv. Tænk hvis vi bare kunne nøjes med el, vi kunne spare en masse penge i infrastruktur og vedligehold af selvsamme.

Efterhånden, som el mere eller mindre bliver grøn, så bør afgifterne også falde, og til sidst helt forsvinde.

Billig el vil også være en kæmpe konkurrencefordel for f.eks erhvervlivet med mere.

  • 21
  • 3

Hej Flemming

Elprisen i 2018 har indtil nu ligget på i gennemsnit 27 øre/kWh.
Jeg vil anbefale at du ser på side 44 i analysen, der burde give svar på dine spørgsmål.
Der er væsentlig forskel på, hvad den gennemsnitlige elpris er og hvad vindafregningen er. Særligt i fremtiden med en langt større andel af vindkraft i systemet.

Med venlig hilsen
Karsten

  • 7
  • 1

Efterhånden, som el mere eller mindre bliver grøn, så bør afgifterne også falde, og til sidst helt forsvinde.

Den skulle aldrig have været der - el er jo ikke en energiform, men kun et transportmedie, så den har ingen "farve". Beskat den fuel, der går til at producere el i stedet for, så skal I se VE få kronede dage - og vi vil få et system, hvor forbrugere virkelig får en gulerod til at forbruge el, når det er produceret grønt.

Men som med alt andet: Afgifterne handler ikke om grøn adfærdsregulering, det handler om provenu til statskassen.

mvh Flemming

  • 25
  • 2

Det er rasende DYRT
Det er endda EKSL: Profit til mellemhandler, distribution, moms, afgifter.... .....

Solceller er væsentligt billigere end 40 øre/kwh.

Dertil kommer at stigende udgifter til distribution vil drive 2035 prisen over 100 øre/Kwh plus moms og afgifter.

Solcelle moduler koster 10-12 øre/kwh i det store udland, (dog uden montagegrej og inverter)

Dansk Energi og Staten, gør ALT hvad de over hovedet kan, for at forhindre folket i at få adgang til billig energi.

Der opfindes alskens protektionistiske og fordyrende besværligheder imod solceller.
Sådan: Bare fordi.....man kan............

Sørgeligt !

  • 20
  • 2

Den rå elpris er totalt irellevant for forbrugeren, vi betaler et beløb og det er det højste i hele verden. Sukkerafgift og moms er også indregnet i sukkerprisen og på samme måde er div. afgifter indregnet i benzinprisen.
At tale om rå pris på el er latterligt, det har udelukkende en mening mellem el produktionsselskaber og el distributionsselskaber alle vi andre betaler min 2,40 pr kWh.

  • 21
  • 5

Hej Michael

Vi tager udgangspunkt i data fra Energistyrelsens Teknologikatalog. Hvis du har ny viden (med kildehenvisning), må du meget gerne sige til, så vil jeg gerne arbejde for at tallene bliver opdateret.

Den seneste revidering af data for solceller reducerede omkostningsniveauet for store anlæg, men fandt ikke at der var belæg for at justere på priserne for små anlæg. Se side 18 her:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

Med venlig hilsen
Karsten

  • 7
  • 0

10Kw er 39 øre/Kwh monteret på parcelhuse.

Hvad koster en 10KW mppt (hvis cap'er kreperer mindst hvert 10'ende år, efter at have ladet og afladet 50 gange i sekundet)?

Hvad koster det at have et 50% ubrugt net så man kan få leveret strøm når solen kun er 10 grader over horisonten, om natten eller når det er overskyet?

Hvor stor en andel har mere end 6KW i private anlæg?

Hvorfor skulle der ikke være moms på solceller?

40 ører er næppe for højt. Endnu.

  • 1
  • 4
  • at føre en objektiv dialog fordi mange af parterne er interessenter OG har store økonomiske kapitalinteresser bundet op i de fremtidige løsninger.

Det ville være befriende, hvis en mere uafhængig undersøgelse kunne starte helt fra grunden og lave et antal forskellige scenarier. Måske skal det helt fundamentale grundlag være "energieffektivitet" - hvordan får vi mest udbytte og mindst mulige tab ?

Det kan godt være fjernvarme er smart, kombineret med elproduktion, fordi de termodynamiske love gælder - også med stort tab i fjernvarmerør. Men måske er det så bedre at bruge en elpatron om sommeren, og dermed minimerer tabet i rør ?

Måske skal de fleste huse efterisoleres og have en solfanger på taget som kan aflaste elpatroner - især om sommeren.

Osv.

Men når kapital bundet i kraftværker, rør og ledninger skal beskyttes OG staten skal malke sin energi-cash-cow, så er alle beslutninger suboptimeringer.

Lav en ny master-plan og afskriv mange af de eksisterende anlæg.
Lad staten skaffe sit provenu ved at malke en anden ko .........

  • 9
  • 2

Hej Karsten
På side 18 skrives der:
"Et 6 kWp anlæg, som er referenceanlægget for husstandssolcelleanlæg i kataloget koster således mellem ca. 8.000 og 16.000 kr. per kWp, inkl. installation i 2016 priser"

Billigste giver ca 42 øre/kwh over 20 år.
38 øre/Kwh over 30 år medregnet en ny inverter.

Jeg kan godt linke til det 10kWp anlæg jeg siger koster 39 øre/kwh, men det vil være at reklamere for en virksomhed.
Forskellen mellem jeres nævnte 6kWp anlæg og det10kWp jeg nævner er sølle 1-2 øre hvorfor jeg ikke mener en reklamelink er på sin plads.

  • 2
  • 1

Måske skal det helt fundamentale grundlag være "energieffektivitet"


Jeg vil mene, at energieffektivitet ligger på en fjerdeplads på prioritetslisten.

De fire vigtigste prioriteter (uden stillingtagen til rækkefølgen) må være:
Lav miljøbelastning per produceret kWh
Lav ressourcebelastning per produceret kWh
God mulighed for tidsmæssig tilpasning mellem produktion og forbrug
Høj uafhængighed af fremmede stater

(Sidste punkt forudsætter naturligvis en yderligere vægtning af, hvilke stater vi har mest ud af at være uafhængig af. At være afhængig af Norge har f.eks. færre udenrigspolitiske implikationer end at være afhængig af Rusland eller lande i Mellemøsten.)

Solceller ligger f.eks. og roder rundt på en energieffektivitet på et lavt, tocifret antal procent. Men hvis de samlet scorer højt på de øvrige parametre, skal den lave energieffektivitet vel ikke komme dem til last.

  • 12
  • 0

Den rå elpris er totalt irellevant for forbrugeren,


Hvilket vil være en relevant indvending på et forbrugersite. Betragter du ing.dk som et forbrugersite?

Jeg gør ikke. Jeg betragter ing.dk, som et site, hvor vi diskuterer teknologi med udgangspunkt i dens betydning for samfundet, ikke med udgangspunkt i mine egoistiske interesser som forbruger.

Så det er yderst relevant at diskutere, om høje forbrugerpriser på el vil drive forbrugerne ud i en adfærd, som er uhensigtsmæssig for samfundet.

Men generelt klynkeri over, at det gør ondt på forbrugerne, er bare spild af tid. Især i en artikel, der handler om tal fremlagt af Dansk Energi. Dansk Energi har som bekendt ikke indflydelse på de afgifter, som staten opkræver hos forbrugerne. Men de har ganske meget indflydelse på, hvad det koster at tilvejebringe elektricitet til forbrugerne, målt på den rå elpris.

At tale om rå pris på el er latterligt, det har udelukkende en mening mellem el produktionsselskaber og el distributionsselskaber


...og for samfundet.

Men jeg kan se af hylekoret herinde og af antallet af opadvendte tommelfingre til dig, at du har mange meningsfæller.

  • 15
  • 3

@ Karsten
Jeg må tilstå, at jeg igen ikke helt kan få sammenhæng i det.
Forventer du virkelig en gennemsnitsspotpris i 2018 på 27 øre/kwt når den var knap 23 øre/kwt i 2017? Dvs et prishop på i underkanten af 20%. Spejlet i at spotprisen historisk stiger med ca. 0,7 øre/år.

Hvis jeg skulle lave en modellering af priserne 20-30 år frem, ville jeg ikke turde tage udgangspunkt i el-prisen i 2 måneder. Som minimum pr. år da man så vil få sæsonsvingninger med. Og i og med vi stiller mod mere vind, vand og sol, ville jeg ville kikke både på de vindfattigste år i Dk siden 1960 og de vandfattigeste ditto i Norge osv.

Citat: "Der er væsentlig forskel på, hvad den gennemsnitlige elpris er og hvad vindafregningen er. Særligt i fremtiden med en langt større andel af vindkraft i systemet." Citat slut.

Det du skriver er: at jo mere vindmøllestrøm vi har i el-systemet, jo mindre er prisen afhængig af prisen på vindmøllestrøm. Den sammenhæng forstår jeg ikke.

Jeg ville tværtimod forvente at at prisen på vindmøllestrømmen ville blive prisen på el. Simpelthen fordi det bliver den dominerende strømproducent.
Dvs. Vattenfalls bud forudsat, ingen tilskud (møllen skal betales med samme pris over hele levetiden) = 28 øre/kwt som gennemsnit og faldende pga. stordriftsfordele. (Plus lagring til i tiden hvor mølle ikke levere strøm. Her vil jeg indregne de norske vandlagre og regne med at vi skal sende lige så meget strøm den modsatte vej).

  • 2
  • 1

Citat: "Der er væsentlig forskel på, hvad den gennemsnitlige elpris er og hvad vindafregningen er. Særligt i fremtiden med en langt større andel af vindkraft i systemet." Citat slut.

Det du skriver er: at jo mere vindmøllestrøm vi har i el-systemet, jo mindre er prisen afhængig af prisen på vindmøllestrøm. Den sammenhæng forstår jeg ikke.

Nej, han skriver, at den gennemsnitlige pris på alt el ikke nødvendigvis er den samme* som gennemsnitsprisen på alt el produceret af vindmøller.

Hvis vi antager, at elprisen er højest, når møllerne ikke producerer, vil den gennemsnitlige pris på alt el overstige gennemsnitsprisen på alt el produceret af vindmøller.

Med en større andel af vindkraft og dermed færre produktionstimer til at dække investeringen i de anlæg, der skal producere el, når vindmøllerne ikke producerer, er det vel nærliggende at forvente, at elprisen i perioder uden vindproduktion i fremtiden kan blive endnu højere, mens vi ved, at elprisen fra vind generelt bliver lavere. Det vil sige, at prisforskellen mellem alt el og alt el produceret af vindmøller sandsynligvis vil blive højere, når vi får flere vindmøller.

(*:Jeg forstår så ikke helt, hvordan denne skelnen er relevant i lige denne diskussion, men den er bestemt relevant, hvis man kigger på økonomien i at opstille flere vindmøller).

  • 4
  • 1

Jeg vil mene, at energieffektivitet ligger på en fjerdeplads på prioritetslisten.


Jeg mener selvfølgelig femteplads.

Lav miljøbelastning per produceret kWh
Lav ressourcebelastning per produceret kWh


... og her burde jeg nok have skrevet "i forhold til behovsopfyldelsen" og ikke "per produceret kWh".

Det er jo lidt snæversynet at kigge på antal producerede kWh, når jeg kan med vidt forskelligt forbrug af kWh kan få dækket mit behov for boligopvarmning med elradiatorer eller varmepumpe eller en tredje teknologi.

  • 3
  • 0

Det er ikke bare lettere. Det er også langt den billigste måde at etablere et varmeanlæg på.

Man kan varme stuen op med en 3 kW varmeblæser til 300 kr fra byggemarkedet. Når den ønskede varme er opnået, skruer man ned til under 1000 W. Det kan sikkert gøres bedre, hvis huset er bedre isoleret.

De mest brugte rum i huset her bliver varmet på den måde nu. Det er simpelthen den billigste måde at gøre det på, trods høje elpriser.

  • 5
  • 2

Dansk Energi har som bekendt ikke indflydelse på de afgifter, som staten opkræver hos forbrugerne.


Dansk Energi er en lobby virksomhed med formål at sikre mest mulig omsætning/profit til deres medlemmer.

Denne lobbyvirksomhed udøver massiv påvirkning af staten, således denne ikke ændrer afgiftssystemet til fordel for forbrugerne.
Ligeledes påvirker deres lobbyvirksomhed regelsættet for private solceller med formål at sikre medlemmer bedst mulig profit.

Så det er yderst relevant at diskutere, om høje forbrugerpriser på el vil drive forbrugerne ud i en adfærd, som er uhensigtsmæssig for samfundet.


Det er ikke et spørgsmål "om" de høje priser driver forbrugerne til denne adfærd.
Det er sker allerede.

Selv uden afgifter på strøm, så vil den i 2035 koste omkring 100 øre/kwh i stikkontakten.

Solceller med 1-2 dages batteridrift kan i dag erhverves, udenfor toldmuren, til omkring 90 øre/kwh.
I 2035 vil solcellepriser og batteripriser være faldet.
Selv uden vores absurde afgifter, vil der komme godt pres på den kollektive energiforsyning.

  • 5
  • 4

Helt retrospektivt, og dermed alene "hvad nu hvis", kunne det være interessant om "man" ikke havde etableret de ~20.000 kilometer naturgasledninger.
Og, istedet alene ført gassen frem til de centrale kraftværker.
Hvis man allerede dengang i de tidlige 80ere, havde koncentreret energidistributionen til forbrugerne, til at foregå via elnettet.
- Havde vi så ikke, i langt højere grad været forberedt på vindmølleparker og solceller?

  • 10
  • 0

Jeg har ganske simpelt svært ved at se at prisloftet ikke ligger i intervallet 25-30 øre i stedet for de 40 øre. Helt uden yderligeres prisfald på havvindmøllestrøm

- man stikker (også) forbrugerne blår i øjnene, medmindre man inddrager transportomkostningerne!:
Når jeg kigger på mine el-regninger, ser jeg bla.:

2006:

Eltransportbetaing SydEnergi 2 1/2 ø/kWh

Eltransportbetaing Energinet.dk 4 ø/kWh

Eldistributionsbidrag 4 ø/kWh

Ialt 10 1/2 ø/kWh (+ moms)

2017:

Transportbetaling Netselskabet 20 1/2 ø/kWh

Transport bet. Energinet.dk 8 ø/kWh

Ialt 29 ø/kWh (+ moms)

Ultimo 2017 var transportbetalingen altså steget med faktor 3 på blot elleve år - og mon det stopper dér??

  • 7
  • 2

Hej Flemming

Jeg synes egentlig Allan redegør meget godt for hvad jeg mener.
Se figuren med markedsværdifaktorer på side 17 i vores analyse. Omkostningen til ny vindkraft har stor påvirkning på den gennemsnitlige elpris, men der kommer et tillæg oven på til at balancere vinden, (hvis pris i 2030'erne primært afhænger af prisen på gas - medmindre der sker store gennembrud i langtidsenergilagring).
Vi har ikke taget udgangspunkt i dagens elpriser. Det er bare en bonusoplysning som journalisten har givet for at kunne relatere prisniveauerne. Idet marginalomkostningerne til elproduktion på kul pt. er godt 25 øre/kWh er det dog ikke noget helt dårligt bud at den gennemsnitlige elpris for i år lander i det leje.

  • 4
  • 0

Dronter kan genoplives med moderne gen teknologi og vil formentlig blive det.

Termiske kraftværker vil ingen have interesse i at genoplive når vi snart tager os sammen til at tage de gamle hunde om bag laden og give dem nådesstødet.

Denne rapport er kommet efter at det er alment kendt at vindenergi i USA på et eneste kalender år 2017 klarede at sænke prisen med 30%.

I samme tidsrum fra ultimo 2016 til ultimo 2017 faldt havvind endnu et år ligesom alle de foregående år siden 2012 med 20%.

Giver det overhovedet mening, også at vi også lige slår fast, at det er vindenergien nødt til fordi vindenergien ellers mister endnu mere af deres marked til solenergi, der stadigt bare falder og falder i pris.

Hatten af for Karsten Kaption for at deltage i debatten.

Det er et kæmpe problem for analysen at man vælger at annullere udviklingen af vedvarende energi som relevant parameter.

Har i en mening om hvad der kan skabe problemer for vindenergiens muligheder for at holde trit med solenergien?

Har i en opfattelse af om vind og solenergi fortsætter med at blive billig nok til at udkonkurrere kul, olie og gas eller forestiller i jer et mirakuløst stop for innovationen i både vindenergi og solenergi lige inden vedvarende energi permanent og irreversibelt bliver for billig til at man kan opretholde miljøødelæggende fossile kraftværker?

I USA der er verdens største producent af FF er industrien udelukkende mulig på grund af massive subsidier, kunstige forhindringer for vedvarende energi og massivt fravær af miljøregulering og fri adgang til at smadre folks ejendomme, helbred og klodens klima.

Det fremtidige elektricitetsforbrug vil eksplodere, da der både skal bruges massive mængder strøm til Synfuels og til Vertical Farming samtidigt med at storforbrugere af fossilenergi skifter til billigere vedvarende energi.

Det er simpel rå kapitalistisk logik at prisen på energi falder jo mere energi efterspørges. Det er fuldstændigt ligesom at prisen for telefoner, computere, kameraer, batterier, tennisketchere osv. osv. bliver billigere at fremstille når efterspørgslen stiger og konkurrencen stiger og den industrielle læring stiger.

  • 5
  • 3

Så havde du været helt på linie med Mogens Glistrup. Omvendt var den industrielle kompetenceudvikling som naturgas projektet skabte medvirkende årsag til at vi blev ret skrappe til en hel del færdigheder som er grundlaget for moderne vindmølleteknologi, så selvom det altid er sjovt at slå ned på gamle beslutninger, så var den beslutning dengang måske alligevel god nok.

  • 1
  • 3

Ultimo 2017 var transportbetalingen altså steget med faktor 3 på blot elleve år - og mon det stopper dér??

Og det er ikke engang i de hårdest ramte områder.

Hvis transportselskaberne fortsætter deres skovlen penge ind, samtidig med virkningsgraden på solceller stiger, og prisen på dem (hvis Tesla Roof lever op til hvad der loves, og hvorfor skulle det ikke det, så vil det blive en gamechanger) og batterier drøner nedad, så vil der ikke gå lang tid før ø-drift vil være et realistisk alternativ.

Og sker det, så vil det sabotere enhver form for planlægning og give industrien (altså den rigtige industri, ikke malkeselskaberne) store problemer.

Men så løser man nok på dansk vis det med afgifter på solceller og batterier.

  • 6
  • 3

Christian Nobel

I følge Don Quijote og Sancho Panza er det meget billigere for samfundet, og bedre for miljøet at brænde biomasse af i et fyr, for derefter at distribuere varmen med 24% tab, og endnu mere i sommerhalvåret.
</irony>

Nu er det snart 50 år siden jeg læste Don Quixote men Sancho Panza er bare en simpel bonde som blev trukket hovedrystende igennem handlingen og rent faktisk repræsenterer fornuftens stemme i alle de groteske forviklinger.

Sancho Panza Ville helt sikkert klart gennemskue at de sidste krampetrækninger for begunstiget energiproduktion i dette land er tragikomiske.

Vi er hjemland for verdens støste produktion af vindenergi og vi bor lige direkte ved et hav som med dagens havvindølleteknologi vil kunne levere hele Europas nuværende elektricitetsforbrug inklusive at elektricificere hele transportsektoren.

Det er gennemført latterligt at kæmpe for fortsat liv for udkonkurrerede teknologier. Nu gælder det om at indrette samfundet sådan at vi hurtigst og med mindst mulig gene får gennemført overgang til 100% vedvarende energi.

  • 6
  • 4

Det er et kæmpe problem for analysen at man vælger at annullere udviklingen af vedvarende energi som relevant parameter.

Hej Jens

Hvordan har du fået det indtryk?!
Det er netop analysens klare konklusion at udviklingen i omkostningen til vedvarende energi er den mest relevante parameter ift. den fremtidige elpris. Se første punkt i vores resume på side 7 i rapporten.
https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...

Vi bruger tallene fra Energistyrelsens Teknologikatalog for at teste hvad det betyder, hvis prisfaldene skulle gå hurtigere end antaget der har vi lavet en følsomhed hvor kapitalomkostningerne for både vind og sol i hvert enkelt år ligger 30 pct. lavere ift. hvad ENS antager (se side 44).

Mvh Karsten

  • 5
  • 0

Svejsning er centralt for både naturgas og for vindmøller.

Der havde ikke været nogen offshore vindindustri, hvis ikke kompetencerne fra offshore allerede eksisterede takket være vores aktiviteter i Nordsøen.

Force Technology har været med fra starten og betjener stadigt begge brancher og det samme gælder DNV og mange andre.

Historisk startede mange af vindmølleselskaberne på baggrund af landbrugsredskaber, tankvogne osv.

Industriel læring har betydning. Som et eksempel er vindenergien i dag den suverænt dominerende industri indenfor hærdeplast og driver udviklingen for avancerede compositter, der vil få gennemgribende indflydelse langt udenfor vindindustrien.

  • 4
  • 1

Karsten Capion

Jeg slår ned på dine forventninger til prisudviklingen.

Jeg slår ned på den efter min mening dystopiske forventning til efterspørgslen på elektricitet.

Jeg slår ned på forventningen om at det kommer til at koste at integrere vindenergi og solenergi - det er bestemt ikke det jeg kan se i min glaskugle. Tværtimod vil der konstant blive flere muligheder for energiforbrug, der kan tilpasse sig billig energi når den er tilrådighed.

Jeg slår ned på forestillingen som det fremgår af artiklens graf om elprisudvikling som funktion af efterspørgsel. Den graf vender ganske enkelt omvendt og er imod al historisk udvikling for alle industrielle produkter.

EL FRA VEDVARENDE ENERGI ER ET PRODUKT IKKE EN KNAP RESSOURCE.

Vi bor direkte ved siden af en nation, der har besluttet sig ved lov om at hele deres samfund skal være GHG neutralt. Den beslutning bliver også truffet med nogen tidsforsinkelse i Danmark.

Prøv at forestil dig at Sverige får succes med at producere stål uden fossil energi. Eller rettere forsøg at forestille dig at de ikke gør. Hvad i alverden skulle der stå i vejen for at det sker. De kan teknisk og venter nu udelukkende på at vedvarende energi bliver billig nok - farvel til en af de massive forbrugere af fossil energi og goddag til et enormt marked for elektricitet.

  • 2
  • 3

Som det fremgår af figur-teksten til artiklens graf er den taget fra vores publikation fra sidste år og ikke den nyeste. Den tilsvarende figur kan du finde på side 48 i vores rapport, hvor vi tester hvad der sker hvis elforbruget stiger. Konklusionen er her også at elprisen ikke vil stige særligt meget, da et højere elforbrug i høj grad vil blive dækket med ny VE.

Jeg er helt enig i at øvelse gør mester og at vi får prisfald på VE i fremtiden, men at tro at der ikke vil være nogen indpasningsomkostninger er naivt. Fleksibilitet kommer altid med en omkostning. Om ikke andet, så den at dit kapitalapparat står stille i en del af tiden.

Du behøver ikke at skrive med caps-lock for at overbevise mig. Jeg er enig i din betragtning, omend de bedste sites er en begrænset resource.

Dagens elpris er dog ikke tilstrækkelig til at drive en udbygning af vindkraft og solceller i det fornødne tempo på markedsvilkår (når prispresset ved stor udbygning tages i betragtning) og derfor er der behov for en højere pris på CO2 eller direkte støtte til VE, der dog ligger i et væsentligt lavere niveau end vi har været vant til. Sker udviklingen uden støtte vil elprisen blive højere end i dag, men ikke meget højere, som analysen viser og særligt ikke hvis omkostningsreduktionen løber hurtigere end forventet.

Mvh Karsten

P.S. Jeg håber bestemt også, at svenskerne får held med deres kulfri stålproduktion, men det bliver efter deres egne planer først storskala tidligst i 2030'erne.

  • 3
  • 1

Jeg tror godt du kan finde en projektudvikler der gerne tager dine penge ind som risikovillig kapital til finansiering af VE projekter på markedsvilkår mod et forventet afkast på 4 % til dig.

  • 8
  • 0

Svejsning er centralt for både naturgas og for vindmøller.

Der havde ikke været nogen offshore vindindustri, hvis ikke kompetencerne fra offshore allerede eksisterede takket være vores aktiviteter i Nordsøen

Grundlæggende er jeg egentlig ikke uenig med dig, Jens, men netop dette mener jeg, er noget vås!
Ikke mindst kva sammenfald i tid, hvad angår behovet for kvalificerede svejsere.
(Vindmøllefabrikanterne havde sgu ikke råd, dengang at købe svejsere fri fra naturgasprojektet!)

Indrømmet! Specialsvejsere er ikke min spidskompetence.
Ikke desto mindre, havde jeg min barndom og tidlige ungdom i Vestjylland.
Flere af mine klasse- og parallelklassekammarter fik arbejde på Vestas.
Som maskinarbejdere, smede og, senere, som ingeniører.

Jeg mindes aldrig der har været tale om mangel på svejsere.
Derimod var mindst et par af mine venner/kammerater flere gange på svejsekursus.
Noget de var stolte af, og berettede positivt om.
"Der er sgu ikke noget jeg ikke kan svejse!"

Jeg afviser ikke et sammenfald, men din årsagssammenhæng holder ikke, Jens!
Naturligvis evnede industrien at uddanne kompetente svejsere, uden natrugasprojektet!
:-)

Jeg kan anbefale dig at kigge på:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-ki...

  • 4
  • 1

...derfor er der behov for en højere pris på CO2 eller direkte støtte til VE, der dog ligger i et væsentligt lavere niveau end vi har været vant til

- aha(?)...et udsagn der leder mine tanker til vor kære(?) statsminister:

Så har vi altså valgt at lave et system, hvor man skal aflevere lidt mindre, end man gjorde før. Det er det, vi har valgt, og det fører selvfølgelig til at, dem, der tjener mere og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja, de afleverer så mere mindre end dem, der tjener lidt mindre og afleverer mindre, men altså så afleverer mindre mindre

  • så kan du ikke lige uddybe:
  1. hvad 'vi har været vant til'
  2. hvor vi p.t. er - i sammenligning med 'hvad vi har været vant til'
  3. hvor meget 'højere pris på CO2 eller direkte støtte til VE', du forestiller dig?? :)
  • 1
  • 2

Dansk Energi er en lobby virksomhed med formål at sikre mest mulig omsætning/profit til deres medlemmer.

Denne lobbyvirksomhed udøver massiv påvirkning af staten, således denne ikke ændrer afgiftssystemet til fordel for forbrugerne.

En nedsættelse af afgifterne på den del af vores energiforbrug, som leveres af Dansk Energis medlemmer, vil uvægerligt føre til, at forbrugerne indkøber en større andel af deres energiforbrug hos Dansk Energis medlemmer. Det må være i Dansk Energis interesse.

Derfor har jeg svært ved at tro på, at Dansk Energi arbejder for, at vi skal have høje afgifter på elektricitet. Er det noget, du har et link på?

  • 9
  • 1

Hvor bliver man dog bare træt af gang på gang at læse de her juble statistikker og rapporter om at "strømmen slet ikke er så dyr, og at vi ikke skal frygte noget"

Det er fuldstændigt ligegyldigt om en kWh koster 45 eller 65 øre! EL prisen er jo i de sidste 50 år ikke steget i en grad der på nogen måde betyder noget!

Dem der leverer varen derimod. Deres ydelse er steget i en grad der afgjort betyder noget, og sjovt nok, er prognoser for deres grådighed ofte udeladt af rapporter og analyser om fremtidig priser på indkøb af elektricitet.

Snak om 180% afgift på indkøb af en ny bil.. det kan få folk op af stolene. Men 600% afgift på at købe el fra private virksomheder.. det er der ingen der tør stille spørgsmålstegn ved, eller udfordre.

Systemet er komplet til grin og tangerer til direktørsponsorende korruption.

Blev fri fra gas i november, 80% fri af købt EL til påske, og 60% fri af købt pesticidvand til efteråret. Der bliver travlt hjemme på matriklen, men for dælen hvor er det dog motiverende at arbejde med, når man læser artikler som denne.

  • 12
  • 2

Så længe udbuddet af el fra vind og sol stiger mere end efterspørgslen stiger og der samtidig er den nødvendige udvekslings kapacitet på elkablerne, så vil prisen presses ned for hele den region hvor betingelsene er opfyldt.

Vi skal støtte store havmøller, det giverden bedste udnyttelse af elkablerne, det handler sjovt nok mere om princippet end prisen, prispresset/prisloftet holder så længe vi udbygger med mindst samme hastighed som forbruget stiger.

Når mængden af dyrekøbt kabel kapacitet passer om vinteren, så er der gratis plads til udbygning med solceller resten af året, i sidste ende er det simpel udbud og efterspørgsel der danner prisen.

Slutbruger prisen er rent politisk bestemt, det giver ikke mening at blande den ind i denne sammenhæng.

  • 5
  • 2

Dagens elpris er dog ikke tilstrækkelig til at drive en udbygning af vindkraft og solceller i det fornødne tempo på markedsvilkår (når prispresset ved stor udbygning tages i betragtning) og derfor er der behov for en højere pris på CO2 eller direkte støtte til VE, der dog ligger i et væsentligt lavere niveau end vi har været vant til. Sker udviklingen uden støtte vil elprisen blive højere end i dag, men ikke meget højere, som analysen viser og særligt ikke hvis omkostningsreduktionen løber hurtigere end forventet.

Der er forbundne kar med vore naboer.

Dansk Energi har 0,0% indflydelse på hvad Svenskerne og Nordmændene fortager sig og noget mindre på hvad Tyskerne foretager sig.

Forestiller du dig at Danmark skal blive en beskyttet ø?

Det prispres du refererer til antager jeg må være at du forventer at prisen på elektricitet vil falde i perioder når solceller og vindmøller producerer mere end 100% af efterspørgslen.

Dine ideer om subsidier til Dansk Energi's medlemmers kraftværker såkaldt systembærende ydelser duer ikke i et dereguleret elmarked. Du arbejder for en organisation, der er sat til at operere på et liberaliseret marked. Dine medlemmer kan gå konkurs. Lidt træls for ejerne, leverandørerne og medarbejderne, men anlæggene kan jo efter restrukturering stadigt anvendes.

Du citeres for "Dansk Energi har i årets Outlook regnet på en situation, hvor kapitalomkostningerne for sol og vind er 30 pct. lavere end hvad teknologikataloget antager."

Mellem 2016 og 2017 faldt vind PPA kontrakter i USA med lige præcist 30%. Og det prisfald forventes i de to næste år at være 10% årligt ifølge Nexteras CEO, der iøvrigt ejer 14GW vindenergi kapacitet.

Skal vi ikke bare gætte på at teknologikataloget ikke har taget højde for de seneste prisfald for vedvarende energi og skal vi ikke også være enige om 30% lavere end teknologikataloget regner med er alt for konservativt som udgangspunkt for en realistisk analyse?

"»Vores Outlook viser også, at kulkraft- og biomasseværker, der allerede i dag har svært ved at tjene penge på at sælge strøm, ikke kan se frem mod lysere tider, og at det fortsat vil være varmeleverancer, de skal tjene på,« siger han."

Giver det virkeligt mening? Kan man bare smække regningen for at kraftvarmeværker ikke kan fungere i et liberaliseret elmarked over på varmekunder, der er tvunget til at betale.

Vil det ikke være mere rimeligt at opløse tilslutningspligten og så iøvrigt gennemtvinge at fjernvarmen bliver baseret på varmelagring og vedvarende energi samt overskydende varme fra datacentre og industrien.

  • 3
  • 1

hvad 'vi har været vant til'
hvor vi p.t. er - i sammenligning med 'hvad vi har været vant til'
hvor meget 'højere pris på CO2 eller direkte støtte til VE', du forestiller dig?? :)

Som det fremgår af side 13 har støtteomkostningerne til VE været kraftigt faldende. Du kan jo se på prisfaldene i auktionerne på vind og sol, hvor meget mindre vi kan nøjes med i dag i øre/kWh.
https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...

Se side 45 i vores Elpris Outlook for hvilke støttesatser analysen peger på er nødvendige.
https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...

Se side 46 for vores analyse af kvoteprisens indvirkning. Hvilket niveau der kræves afhænger i høj grad af teknologiudvikling og grønne ambitioner. Vi kan dog se at en højere kvotepris primært omsættes i mere VE og i mindre grad i stigende elpriser.

Mvh Karsten

  • 4
  • 0

Der er forbundne kar med vore naboer.

Dansk Energi har 0,0% indflydelse på hvad Svenskerne og Nordmændene fortager sig og noget mindre på hvad Tyskerne foretager sig.

Forestiller du dig at Danmark skal blive en beskyttet ø?

Hej Jens

Har du læst analysen?!
Overskrifterne på side 10 og 12 er:
"Danmark er ikke en ø"
"Vigtigste parametre for elprisen ligger uden for dansk indflydelse" (figuren i artiklen er taget fra denne side).

Du tilhører den meget optimistiske lejr på VE omkostningsreduktioner og jeg håber du får ret, men vi har valgt at lægge os op af officielle kilder og så lave en følsomhed hvor udviklingen løber hurtigere. Hvis du har bedre tal må du gerne sende dokumentation for dem, så vil jeg som sagt gerne arbejde for at teknologikataloget bliver opdateret, så vi kan få en så oplyst diskussion som muligt.

Vi problematiserer, at man i dag sikrer sig en del af de ydelser man har behov for ved tvang, eller ved at investere i tekniske komponenter i elnettet i stedet for at lave markeder for de ydelser der er behov for os så lade aktørerne byde ind. Hvis der kommer et energilager, eller en vindmølle, der kan levere en given ydelse billigere end et centralt kraftværk er det fint. I dag får disse aktører jo heller ikke mulighed for at tjene penge på de ydelser, de kan levere til elsystemet (se side 6).

  • 4
  • 0

En nedsættelse af afgifterne på den del af vores energiforbrug, som leveres af Dansk Energis medlemmer, vil uvægerligt føre til, at forbrugerne indkøber en større andel af deres energiforbrug hos Dansk Energis medlemmer. Det må være i Dansk Energis interesse.

Du skriver selv nøgle ordene:
" En nedsættelse af afgifterne på den del af vores energiforbrug, som leveres af Dansk Energis "

Derfor har jeg svært ved at tro på, at Dansk Energi arbejder for, at vi skal have høje afgifter på elektricitet. Er det noget, du har et link på?


Jeg skrev:
"Denne lobbyvirksomhed udøver massiv påvirkning af staten, således denne ikke ændrer afgiftssystemet til fordel for forbrugerne"
Hvor ser du elektricitet nænvt i dette?
Brænde er en energiform Dansk Energis medlemmer ikke kontrollerer, et område de har haft massiv propaganda imod.

Alt sammen for at profitmaksimere deres medlemmer.

Danske Energis medlemmer ønsker ikke billig energi til danskerne!
De ønsker deres energi til danskerne, al anden energi er "fy-fy" og skal modarbejdes.
Deres seneste tiltag er at undsige energispare progammerne for at kunne sælge mere af deres energi.

Jeg forstår godt de gerne vil tjene penge, hvem vil ikke det?
Og derfor er jeg meget på tæerne når lobby virksomhedder kommer med "rapporter" om dette eller hint.
Deres agenda er PROFIT

  • 4
  • 5

Jeg tror godt du kan finde en projektudvikler der gerne tager dine penge ind som risikovillig kapital til finansiering af VE projekter på markedsvilkår mod et forventet afkast på 4 % til dig.


Risikovillig og forventet afkast, skrev jeg ikke
Jeg skrev 4% netto rente, det er ca 10% brutto i dagens Danmark og det med samme risiko som hvis jeg selv satte solcellerne på taget.
Tæt ved nul. da jeg jo havde inkluderet skift af inverter.

Men hvorfor skulle jeg ville låne ud til andre til 10% brutto rente, så de kan tjene penge på deres projekt?
Det er bedre at tjene 8-10% netto ved selv at stå for det, frem for at dele afkastet med andre!

  • 1
  • 1

Hvor ser du elektricitet nænvt i dette?


Kontekst for pokker. Kontekst! Har du allerede glemt, hvad du svarede på, da du skrev det?

Du svarede på et indlæg, hvor nogen forklarede, at Dansk Energi ikke er ansvarlige for de høje elafgifter (nej, der blev ikke skrevet "el" i lige det indlæg, men så må du jo for pokker gå tilbage og kigge på, hvad det indlæg var et svar på!).

Og dit svar havde så til formål at bevise, at det skam er noget, Dansk Energi har indflydelse på.

Så igen: Hvorfor skulle Dansk Energi have interesse i høje afgifter på et produkt, de selv sælger?

  • 9
  • 1

[quote id=84349 capice2]
Så igen: Hvorfor skulle Dansk Energi have interesse i høje afgifter på et produkt, de selv sælger?
[/quote]
Dansk Energi har interesse i høje afgifter på et produkt, de selv sælger, hvis de ikke selv leverer.
Private Solceller på private tage med afgift på strømmen! - capice?

  • 1
  • 1

Ultimo 2017 var transportbetalingen altså steget med faktor 3 på blot elleve år - og mon det stopper dér??


Både og - I realiteten er transportbetalingen ikke steget, der er bare meget mere transport.
Især fordi møllerne implicit har brug for lange kabler, som ikke medregnes i prisen på strømmen; men faktureres som transport.

Efterhånden som mølleejerne selv kommer til at stå for søkabler, garantiforpligtigelser etc., vil transportomkostningerne igen falde,.

  • 0
  • 0

Dansk Energi har interesse i høje afgifter på et produkt, de selv sælger, hvis de ikke selv leverer.
Private Solceller på private tage med afgift på strømmen! - capice?

Efterspørgslen på en afgiftsbelagt vare er lavere, jo højere afgiften er. Hvis elafgiften er for høj, vil vi hellere varme husene op med alternative metoder. Det taber Dansk Energis medlemmer på.

I dit eksempel med elafgift på solcellestrøm går jeg ud fra, at du mener, at Dansk Energi skulle arbejde for, at der kommer mere afgift på el, som du selv producerer. Det er da meget muligt, at det er tilfældet, og det kunne da helt sikkert være i deres interesse. Det var bare overhovedet ikke det, der blev diskuteret.

Det, der blev diskuteret var, om Dansk Energi arbejdede for, at den elektricitet, du køber på normal vis, skal have højere afgifter.

Capice?

  • 5
  • 0

Se side 46 for vores analyse af kvoteprisens indvirkning. Hvilket niveau der kræves afhænger i høj grad af teknologiudvikling og grønne ambitioner. Vi kan dog se at en højere kvotepris primært omsættes i mere VE og i mindre grad i stigende elpriser

- ja, som før sagt har dansk (energi)politik med tiden udviklet sig til en subsidie-/afgiftsjungle så tæt og uigennemskuelig, at det langt overgår sidste årtusinds sovjet(russ)iske planøkonomi! ;)

  • 5
  • 3

Kontekst for pokker. Kontekst! Har du allerede glemt, hvad du svarede på, da du skrev det?

Du svarede på et indlæg, hvor nogen forklarede, at Dansk Energi ikke er ansvarlige for de høje elafgifter (nej, der blev ikke skrevet "el" i lige det indlæg, men så må du jo for pokker gå tilbage og kigge på, hvad det indlæg var et svar på!).

Og dit svar havde så til formål at bevise, at det skam er noget, Dansk Energi har indflydelse på.

Så igen: Hvorfor skulle Dansk Energi have interesse i høje afgifter på et produkt, de selv sælger?

Jeg svarede på denne sektion fra et af dine tidligere indlæg:

Men generelt klynkeri over, at det gør ondt på forbrugerne, er bare spild af tid. Især i en artikel, der handler om tal fremlagt af Dansk Energi. Dansk Energi har som bekendt ikke indflydelse på de afgifter, som staten opkræver hos forbrugerne. Men de har ganske meget indflydelse på, hvad det koster at tilvejebringe elektricitet til forbrugerne, målt på den rå elpris
.

Der plukkede jeg dette ud:

. Dansk Energi har som bekendt ikke indflydelse på de afgifter, som staten opkræver hos forbrugerne.

Og svarede:

Dansk Energi er en lobby virksomhed med formål at sikre mest mulig omsætning/profit til deres medlemmer.
Denne lobbyvirksomhed udøver massiv påvirkning af staten, således denne ikke ændrer afgiftssystemet til fordel for forbrugerne.

Du vil isoleret kun se på el, jamen så ok da:
Det vil være en fordel for forbrugerne at der blev indført fleksible afgifter som funktion af elprisen og som vind/sol nu leverede.

En fleksibel elafgift vil betyde at forbrugerne med stor fordel kan købe strøm når denne er billig, lagre den lokalt og dermed springe en dag over med "dyr strøm"

Altså mindre profit til DE's medlemmer, jeg tænker at det er ret modstridende med DE's formål.

Dansk energi er og bliver en interesse organisation, hvis eneste formål er at sikre bedst mulige indtjenings vilkår for deres medlemmer

  • 3
  • 4

En fleksibel elafgift vil betyde at forbrugerne med stor fordel kan købe strøm når denne er billig, lagre den lokalt og dermed springe en dag over med "dyr strøm"

Altså mindre profit til DE's medlemmer, jeg tænker at det er ret modstridende med DE's formål.


På hvilken baggrund antager du at dette medfører mindre profit til DE's medlemmer?

Når strømmen er dyr, er det oftest fordi det ikke blæser, så DE's medlemmer ikke har meget vindmøllestrøm at sælge.

De byder så i stedet strøm ind fra termiske værker, som har udgifter til brændsel, og derfor kræver en højere pris, for at opnå profit.

Fleksible afgifter eller generel afgiftsreduktion, vil for det første betyde større efterspørgsel på el når det blæser, og dermed en højere elpris i de timer hvor vindmøllerne producerer mest, og derfor mere profit, da vindmøllerne jo stadig ikke bruger brændsel.

Altsammen til fordel for både elforbrugerne og DE's medlemmer.

  • 5
  • 1

Det ville højne debatten, hvis det blev gjort klart i artiklen hvad det er for elpriser der tales om.
Ligesom for nogen tid siden, hvor man hørte hvad fiskerne fik for deres fisk, og hvad slutbrugerne måtte betale.
For begge varetyper gælder det, at der ikke er specielt meget forarbejdning i det, men alligevel vokser prisen voldsomt.

  • 7
  • 5

Ja, præcis. Du plukkede.
Du plukkede fra en diskussion, der handlede om, hvorfor strømmen i vores stikkontakter er så dyr.
Og dermed plukkede du noget ud af kontekst.


At prædike overfor andre kræver megen selvdisciplin og masser af moral.

Har man så megen moral og disciplin?
Så laver man ikke en overskrift der hedder "Kan vi ikke stoppe med det PIS?"
Skriver heller ikke indlæg hvor man er agressiv overfor andre.

  • 2
  • 0

"Men så løser man nok på dansk vis det med afgifter på solceller og batterier"

Nææh, jeg har sagt det før.
Jeg siger det gerne igen.
Fanme nej om jeg skal betale for den sol der falder på min i forvejen hårdt beskattede matrikel. Der er ikke nogen der skal blande sig i hvad jeg bruger mit sollys til.....
Så bliver der krig.

  • 2
  • 0

Efterspørgslen på en afgiftsbelagt vare er lavere, jo højere afgiften er. Hvis elafgiften er for høj, vil vi hellere varme husene op med alternative metoder. Det taber Dansk Energis medlemmer på.


Når der er monopol på en nødvendig vare, er der mindre følsomhed for afgiftsbelægning.
Dansk Energi arbejder eksempelvis også for afgifter på andre energiformer(fx brænde) for at styrke monopolet.

Man kan kun opretholde en høj pris på el "leveret på normal vis" som du skriver, hvis man har kontrol med andre leveringsmetoder af energi styret med fx afgift og administrative blokeringer.
Hvis der slet ikke var afgifter, ville der heller ikke være nogen styring.

DE ville sikkert også være glade for et system uden afgifter på el leveret af DE, og afgifter på alt andet; men det mangler politisk realisme.

  • 3
  • 0