Elon Musk viser hjerneimplantater med 1.000 elektroder i grise

Illustration: Neuralink/Skærmbillede af præsentation

Så er kendis-ingeniøren Elon Musk igen på spil. I weekenden præsenterede han for første gang en funktionel demo af virksomheden Neuralinks nye hjerneimplantatet i flere grise.

Det skete til en virtuel demonstration fra virksomhedens hovedkvarter i Californien i USA. Her viste stifter af Neuralink Elon Musk flere grise frem som enten havde en eller to implantater i hjernen, der trådløst kan sende data fra i alt 1.000 elektroder med en bluetooth-forbindelse.

Målet er at udvikle et implantat der forbinder den menneskelige hjerne direkte med en computer med adgang til kunstig intelligens i form af algoritmer. Det skulle gøre mennesker i stand til at styre en computer eller andre maskiner udelukkende ved tankens kraft. Ligesom Neurolink håber at kunne behandle neurologiske lidelser, så en paralyseret patient kan bevæge sin krop.

Ifølge Elon Musk, som er mest kendt for at være direktør hos elbilsproducenten Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX, er Neuralinks opgave i første omgang netop at udvikle behandlingsmuligheder til mennesker med neurologiske lidelser.

»Stort set alle mennesker vil opleve neurologiske lidelser på et tidspunkt i livet, fx høretab, depression, afhængighed, eller hjerneskader. Alle vores sanser, fx smerte, er styret af elektriske signaler der sendes af neuroner i hjernen. Vi har brug for elektriske løsninger til at løse elektriske problemer. Det er lidt mere kompliceret end som så, men det er lidt ligesom en Fitbit(fitness-tracker, red.) i dit kranie med små ledninger,« sagde Elon Musk til demonstrationen.

Efter lidt startvanskeligheder på scenen, hvor den første gris med implantat gemte sig bag et tæppe, kunne Elon Musk vise data der blev sendt direkte fra grisens hjerne og op på en skærm.

Udover at måle elektrisk aktivitet i hjernen, er der også temperatur og tryksensorer i implantatet, som oplades trådløst med induktion.

På sigt er det meningen at algoritmer skal kunne omsætte de elektriske signaler til binær kode, som igen oversættes og sendes tilbage som elektriske signaler. På dem måde skal det være muligt at lade hjernen styre en computer og omvendt, lade en algoritme styre hjernen.

Illustration: Neuralink/skærmbillede af præsentation

Læs også: Elon Musk er energiens og transportens Steve Jobs

Dansk implantat er godkendt

Neuralink har arbejdet på projektet i fire år, mens andre virksomheder og forskere har arbejdet på den type hjerne-computer grænseflader i over 20 år, fx med det formål at lade lamme mennesker styre proteser. Blandt de mest kendte er BrainGate konsortiet, der arbejder med at lade patienter med neurologiske lidelser styre en tablet.

De mange års arbejde har dog ikke resulteret i mange funktionelle løsninger, og siden 2003 har færre end 20 mennesker i USA fået den type implantater.

I mindre omfattende størrelsesorden, er der udviklet flere typer implantater der kan aflæse hjernens aktivitet i form af EEG-signaler og så sende data trådløst via bluetooth. Den danske mediko-virksomhed UNEEG medical har udviklet et implantat der måler EEG hos epilepsi-patienter. Implantatet er i dag CE-godkendt til voksne og består af i alt tre elektroder, der måler hjerneaktiviteten i form af spændingsforskelle mellem elektroderne.

Implantatet er på størrelse med en en-krone og føres ind i med et lille snit bag øret. Med de data kan klinikere bedre medicinere og behandle epilepsi-patienter, fordi de får EEG-data døgnet rundt over en længere periode. Implantatet kan dog kun måle hjernens aktivitet, og ikke sende kommandoer den anden vej.

Læs også: Epilepsi-patienter aner ikke, hvor mange anfald de har: Nu kan dansk implantat hjælpe

Diagrammet viser de elektriske signaler som implantater opfanger i grisen. Illustration: Neuralink/skærmbillede af præsentation

Rekord i elektroder

Den helt store teknologiske landvinding hos Neuralinks hjerneimplantat er mængden af elektroder. Implantatet består nemlig af 1.000 elektroder, udover et batteri, en processorchip og en bluetooth-radio. Hver elektrode skal angiveligt kunne måle aktiviteten på mellem nul og fire neuroner i hjernen.

Hvis det lykkedes Neuralink at sende data kontinuerligt over en længere periode, vil det være en stort gennembrud siger Bolu Ajiboye, lektor i biomedicinsk teknologi på Case Western Reserve University og tilknyttet BrainGate, som ikke arbejder med Neuralink, til mediet IEEE Spectrum.

Det er dog værd at bemærke at weekendens demonstration ikke fagfællebedømt i et videnskabeligt tidsskrift.

Bolu Ajiboye påpeger samtidig at Neuralinks nuværende implantat er forholdsvist stort til den menneskelige hjerne. Det er cylinderformet og måler 23 mm i diameter og er 8 mm langt. Det svarer nogenlunde til fem en-kroner stablet ovenpå hinanden.

Ifølge Elon Musk passer implantatet med hjerneskallen, som har en diameter på 10 mm. Derfor mener Musk, at implantatet fint kan klemmes ind i kraniet, uden det påvirker selve hjernen. Til sammenligning er BrainGates implantat med 100 elektroder 4mm i diameter og er 4 mm langt.

Den seneste prototype af Neuralink-implantatet er indkapslet af glas, og ifølge Neuralink har flere grise haft implantatet i sig i to måneder uden problemer, ligesom Musk viste en gris frem på scenen som har fået fjernet implantatet igen.

Læs også: Tysk DJ spiller synthesizer med tankens kraft

Rent teater

En ting er at Neuralink er i stand til at aflæse hjerneaktiviteten forholdsvist detaljeret med 1.000 elektroder og effektivt få transmitteret de data trådløst. Noget andet er hvordan de data bliver omsat til algoritmer der igen kan sendes retur til implantatet og dermed aktivt udføre opgaver i grisen.

Her har Neuralink endnu ikke vist nogen former for fremskridt. Elon Musk er altså stadig langt fra at kunne bevise, at implantatet kan bruges til at behandle nogen som helst former for neurologiske lidelser. Indtil videre har han vist at det er muligt at implantere 1.000 elektroder i en gris og så sende data om grisens elektriske signaler i hjernen trådløst til en computer.

Mange havde forventet at weekendens præsentation ville indeholde oplysninger om de nødvendige kommende medicinske test på mennesker, men der kom ingen oplysninger fra Elon Musk i den retning. Det kan være en indikation på at projektet langt fra er klar til mennesker. De manglende oplysninger har blandt andet fået MIT Technology Review til at kalde weekendens demonstrationen for neurovidenskabeligt teater uden reel substans.

Udover selve implantatet har Neuralink også udviklet en kirurgisk robot der kan indsætte implantatet i hjernen. Ifølge Musk tager den operation en time. I første omgang bliver Neuralink udviklet til medicinske formål, men Elon Musk drømmer allerede om at implantatet på sigt kan bruges til ikke-medicinske applikationer, fx at spille computerspil med hjernen.

Læs også: Første danske hjertepatienter får indopereret trådløs trykmåler

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"passer implantatet med kraniet, som har en diameter på 10 mm" - forkert. Hjerneskallen har en tykkelse på 10mm

Det er simpelthen utroligt hvad NeuraLink har nået på kun 4 år. Deres demo viser både aflæsning af impulser og generering af impulser - så jeg synes nok det er noget længere end artiklen indikerer....

  • 8
  • 0

Jeg er ikke helt overbevist med det NL, der skal nok et par årtier før det bliver virkelig revolutionerende, for dyrt til alm. patienter, gør ubodelig skade på hjernen for at kurere en anden lidelse. Lidt som at blive kørt ned af en lastbil for at kurere en tandpine.

Risikabel indgreb, og lige så risikabel følger med eksterne dimser på hovedet, der kan blive inficeret osv.

  • 0
  • 3

Elon Musik viser hjerneimplantater med 1.000 elektroder i grise

Har han faktisk lavet et firma der hedder Elon Musik, eller er det en skrivefejl?

  • 2
  • 0

for dyrt til alm. patienter, gør ubodelig skade på hjernen for at kurere en anden lidelse

Du har vist ikke set præsentationen? Korte version: https://www.youtube.com/watch?v=CLUWDLKAF1M

hovedpunkter: - indkapslet i glas så 'inaktiv' i forhold til kroppen - ingen fysiske forbindelser ud - tråløs opladning af batteri - robotstyret implantering med kamera styret undgåelse af blodkar - mål pris omkring 1000 USD for implant - fjernes uden at efterlade noget som helst - demonstreret mulighed for meget præcis stimulering

Det virker til at Neuralink har tænkt over alle dine bekymringer også!

  • 3
  • 0

Deres demo viser både aflæsning af impulser og generering af impulser

En udløber af DISA eletronik som vist hed Dantech eletronic lavede "tilsvarende" for 20-30 år siden. Deres produkt var dog ikke tiltænkt "pc spil eller musik" men til, som jeg husker det, at søge efter nerveskader i kroppen.

Dantech lavede flere forskellige typer af tilsvarende produkter. Et af deres store problemer var FDA godkendelsen som for et af deres produkter vist aldrig kom igennem.

Spændende at se hvordan Neuralinks klare FDA men mon ikke Elrun fikser den!

  • 0
  • 0

Jeg syntes det er et ufatteligt stort implant! Tilbage i 50'erne (sidste århundrede), blev der lavet hjerneimplanter i USA der havde størrelse som en enkelt 5-krone. Disse styrede ganske vist kun få elektroder, men de var relativ små, i forhold til datidens teknologi. I dag kan vi lave implanter på størrelse med en riskorn. Det er ikke et problem med 1000 ledninger sensorer - der skal ikke mange transistorer til, da man kan multiplexe analoge inputs og outputs. Det betyder, at det både er muligt at støre strømme, ladning, og måle og optage ledninger, med de samme transistorer. Det kan gøres med ganske få transistorer per sensor, og fylder ikke mere end nogle nanometer! Jeg har hørt for en del år siden, at der skulle være lavet hemmelige implanter, der ikke var større end et menneskehår, hvor der var tusinder af elektroder på håret - det var et aflangt tyndt implant, som et hår. Og, det skulle endda kunne styres (bevæge sig) som en orm. I forhold til nutidens teknologiske muligheder, syntes jeg at et så stort implant som Musk's lyder mere som frankensteins første forsøg med implanter, end nogen nutidig teknologi.

Her ser man nogle af de tidligere forsøg med elektroniske implanter samt bogen Physical Control of the mind, af Jose M. Delgado: https://cognitive-liberty.online/jose-delg... Jose Delgado kaldte sine implanter for stimo reciever, og de kunne såvel styre outputs, som modtage data ligesom EEG.

Det som i dag er udfordringen er at opnå mange forbindelser på en måde som kan massefremstilles. Chippen skal helst være fleksibel og at kunne tilpasse sig, og være biokompatibel, så den ikke udstødes af kroppen. Og, det skal gerne være muligt at den kan implantere sig selv, uden at skulle implanteres kirogisk. Netop disse krav, skulle være opfyldt i de små tynde, da de kan indoperere sig selv, ved hjælp af mekromekanik som styrer dem.

Hvis et implant ikke kan gøres mindre end musk's implant, så mener jeg at man har fat i en forkert teknologi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten