Elon Musk er energiens og transportens Steve Jobs

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Den amerikanske serieiværksætter Elon Musk portrætteres ofte som en teknologisk frelser: Den ene dag deltager han i en teknisk diskussion om selvkørende biler og den nyeste batteriteknologi, den anden svæver han rundt i de højere luftlag som en filosofisk rockstjerne og drømmer om Hyperloops og tunnelnetværk under Los Angeles.

Og det på trods af, at manden hverken har opfundet solceller, elektriske biler eller lithium-ion-batterier, grundlagt Tesla eller været først med ideen om, at biler i fremtiden skal være selvkørende.

Alligevel er det nærmest umuligt at give et billede af fremtidens transport- og energisystem uden at nævne hans navn.

For hvor mange andre fantaster lader fantasierne forblive luftige, så har Elon Musk formået at omsætte en del af ideerne til virkelighed. Og selvom mange af ideerne tager udgangspunkt i Californien, er en række danske eksperter, Ingeniøren har talt med, enige om, at teknologierne vil få betydning for, hvordan energi- og transportinfrastrukturen skal indrettes i Danmark i fremtiden:

»Uanset hvad man mener om Elon Musk og hans fantastiske ideer, så har han ændret folks tankegang omkring, hvad teknologierne kan, og hvordan de spiller sammen – og han har ramt os lige præcis på det rigtige tidspunkt. Det er jo ikke Musks fortjeneste, at prisen på solceller og batterier er faldet drastisk de seneste ti år, men han formår at sætte dem ind i en ny fortælling og få os til at drømme om nye løsninger,« siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Rystet i deres grundvold

Det er også Brian Vad Mathiesen, der udnævner Elon Musk til energiens og transportens Steve Jobs, fordi han som Apple-ikonet har rystet de etablerede brancher i deres grundvold:

»For eksempel har solcelle­industrien talt om bygningsintegrerede solceller i årtier, men det er noget, som Musk bare lige går ud og gør med Teslas Solar Roof. Med en batteripakke i kælderen vil det udfordre de eksisterende elselskaber og betyde, at vi skal til at kigge på en helt ny forretningsmodel for den måde, vi køber strøm på – også i Danmark,« siger Brian Vad Mathiesen, der ofte har understreget, at han bestemt ikke er fan af individuelle batteriløsninger, da det er en meget dyr måde at integrere vindkraft på i det danske elsystem.

Det er Jørgen S. Christensen, der er forsknings- og teknologidirektør hos Energinet.dk, enig i:

»Men Elon Musk kommer fra et USA, hvor elnettet ofte er nedslidt og dårligt fungerende. Derfor er det åbenlyst at tænke i husstandsløsninger, hvor man er mere eller mindre selvforsynende. Men kapaciteten kan udnyttes langt bedre, både når det gælder solceller og batterier, hvis de samles i nogle store enheder,« siger Jørgen S. Christensen.

Alligevel er der i dag blevet solgt over 1.000 husstandsbatterier i Danmark, hvilket måske især skyldes den betryggende følelse, det er at kunne forsyne sig selv, siger han:

»Jeg tror, at det er lidt det samme, som at vi køber drivhuse for at dyrke agurker, selvom det er meget dyrere,« siger Jørgen S. Christensen.

El skal ud på vejen

Steve Jobs-analogien går igen hos Søren W. Rasmussen der er bilteknisk redaktør på FDM’s blad Motor:

»Han sagde fra starten, at nu skulle der altså fuld skrue på. Det handler om at få fuldt udbytte af teknologierne, så vi kan få en mere miljøvenlig transport. Det er nærmest, som Apple gjorde med smartphones: Der er blevet opstillet nogle helt nye spilleregler, og selvom mange af de store bilproducenter grinede af Tesla i starten, så er de nu selv på vej med biler og teknologier, der minder om dem, Tesla sælger,« siger Søren W. Rasmussen.

Det gælder for eksempel opdateringer af bilen over nettet, betjening af bilens funktioner fra en stor skærm og måske især udviklingen af både elbiler og selvkørende biler:

»En traditionel bilfabrik ville måske bruge ti år på at teste et system til delvist selvkørende biler. Men Tesla har kortsluttet hele udviklingsproceduren og sendt bilerne ud for at blive testet i den virkelige trafik, lang tid før de egentlig var færdigudviklet,« siger han og understreger, at set fra forbrugerorganisationen FDM’s synspunkt er det dejligt, at Elon Musk sparker til alle de etablerede for at øge konkurrencen. På den anden side er han også bekymret for, at forbrugerne kommer til at optræde som forsøgskaniner, der lokkes til at købe biler, der endnu ikke er færdigudviklede.

Af de mere fantasifulde ideer har Elon Musk netop præsenteret vi­sionerne for et tunnelsystem under Los Angeles, hvor biler bliver transporteret rundt i elektriske rulleskøjter i flere lag. Men mest kendt er måske Hyperloop-ideen, hvor specielle pods skal transportere mennesker og gods med op til lydens hastighed i lufttomme rør.

Også Allan Larsen, der er professor på DTU Management Enginee­ring, anerkender de spændende nye teknologier – med et forbehold:

»Integrationen mellem energisystemet og transporten bliver ekstremt vigtig de kommende år. Det hører vi fra forskere over hele verden. Men hvis vi som samfund skal høste gevinsterne af de selvkørende biler, så skal de nye koncepter også henvende sig til den brede del af befolkningen og ikke primært være rettet mod nye smalle og vilde koncepter som Hyperloop,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er bl.a den grundlæggende evne til at bruge fysik til at beregne potentialer istedet for at lade sig begrænse af traditioner, som adskiller Musk fra de erfaringsbaserede brancher : https://qz.com/972118/simple-math-is-why-e... "Griffin and Cantrell, and they were dumbfounded. The document detailed the costs of the materials needed to build, assemble, and launch a rocket." Og det gjorde SpaceX's eksperter så.

Det behøver ikke være alt der lykkes - hvis "bare" 50-80% går igennem, er det samlet set succesfuldt.

Eller som Gandhi vist sagde "First they ignore you. Then they laugh at you. Then they fight you. Then you win."

  • 18
  • 0

Den ene lavede gadgets til at tage selfies, den anden forsøger at redde planeten og gøre den til et bedre sted at leve, samt gøre mennesket til en art der beboer flere planeter.

  • 33
  • 4

Det är klart att Elon Musk öppna sinne är mycket bra att tänka utanför boxen,

Dock har Hyperloop ett allvarligt problem.

Ett hål i röret genererar en våg med ljudets hastighet. Trycket på röret är 10 ton per kvadratmeter i standstill. Tryckvågen dödar alla i röret och jag ser ingen möjlighet att bygga bort detta.

Efter första dödsfallet tillåts inte Hyperloopen köra vidare.

  • 5
  • 6

Det tager lige nogle år før Musk kommer op i samme klasse, hvis nogensinde, og der ligger næppe heller en Nobel pris i vente for Musk.

Nakamura har været den drivende kraft bag udvikling af LED's til belysning og displays som når teknologien er fuldt udrullet vil have bidraget til 30% reduktion af kloden elforbrug - ikke ringe.

Nu gør han det samme med lasere i sit selskab Soraa.

Stiesdal er en af de vigtigste vindenergi pionerer. Siemens på Lindø kan producere een 7MW om dagen, så i løbet af 72 dage kan de producere nok vindmøller til at almindelige standard biler via P2G kan køre ligeså langt som 200.000 Teslaer, der i snit kører 300.000km i deres levetid.

  • 4
  • 16

Ett hål i röret genererar en våg med ljudets hastighet. Trycket på röret är 10 ton per kvadratmeter i standstill. Tryckvågen dödar alla i röret och jag ser ingen möjlighet att bygga bort detta.

Jeg har desværre ikke lige et link, men jeg har set det her debatteret før, og så jeg har forstået, er det en misforståelse som er kommet ud af en video på Youtube. Der er grænser for hvor hurtigt luften kommer ind så længe røret ikke kollapser, og der er jo stadig kun 1 atmosfæres tryk i forskel?

Hvis du kigger i designdokumentet

http://www.spacex.com/sites/spacex/files/h...

så står der på side 55

A minor depressurization of the tube is unlikely to affect Hyperloop capsules or passengers and would likely be overcome by increased vacuum pump power. Any minor tube leaks could then be repaired during standard maintenance. In the event of a large scale leak, pressure sensors located along the tube would automatically communicate with all capsules to deploy their emergency mechanical braking systems.

  • 13
  • 1

Nakamura har været den drivende kraft bag udvikling af LED's til belysning og displays som når teknologien er fuldt udrullet vil have bidraget til 30% reduktion af kloden elforbrug - ikke ringe.

Nu gør han det samme med lasere i sit selskab Soraa.

Musk tager en meget større mundfuld end Nakamura har gjort.

At producere LED'ere og lasere er fint, men det er småting ifht. at bruge enorme summer på at bygge bilfabrikker, batterifabrikker, solcellefabrikker og raketfabrikker, der laver produkter efter én mands vision.

Der skal altså hår på brystet til at gøre den slags og slippe afsted med det.

Og det er fordi ingen andre tør at gøre det.

Desuden tror jeg Musk er revnende ligeglad med at modtage en Nobel pris. Det har han ikke tid til.

  • 16
  • 2

At der bliver soldt 1000 husstandsbatterier i Danmark, tror jeg skyldes, vores høje elafgifter for den alm. forbruger. Det bevirker faktisk at økonomien kan blive rimelig. Hvis elafgifterne blev nedsat til samme niveau som afgifterne for forsile brændsler, ville økonomien i husstandsbatterier blive dårlig.

  • 15
  • 1

Han vil grave hyperloop banerne ned i jorden. Det er en del af Boring Company "programmet" som set i helhed er: grav tunneler -> flyt en stor del af trafikken derned -> konstruer hyperloop-rør under jorden. Blev nævnt i TED Talks for 1-2 uger siden.

  • 4
  • 0

Er det ikke efterhånden nødvendigt at bruge strømmen selv hvis man vil have noget ud af sin solcelleproduktion og ikke er kommet med på diverse ordninger? Jeg har bestilt en Tesla Powerwall 2, og det er ikke fordi jeg vil føle mig tryg. Jeg synes bare at det er det rigtige at gøre med at få solceller på taget, men jeg vil jo ikke sælge strømmen for 10 % af hvad jeg betaler. Ved godt at det meste er afgifter, men det skulle jo helst kunne løbe nogenlunde rundt.

  • 11
  • 1

Jeg synes at hvis man skal nævne nogle vilde ting som Elon Musk har sat igang, så blegner tunnelsystemer eller hyperloop, i forhold til spaceX og hans planer om at gøre menneskeheden til en "multiplanetary species".

Hvem skal med det første skib til Mars?

  • 7
  • 0

Det er bl.a den grundlæggende evne til at bruge fysik til at beregne potentialer istedet for at lade sig begrænse af traditioner, som adskiller Musk fra de erfaringsbaserede brancher :

Jeg tror samtidig det er en grund til at Elon Musk begejstrer så få, blandt de der overhovedet har hørt om ham.

Hvis man har en grundlæggende, teknisk baggrund, så virker hans visioner overbevisende og rent ud sagt naturlige, men hvis man ikke kan følge hans ræsonnementer, så virker han bare som endnu en plattenslager, der på uforståelig hvis ikke uhæderlig vis er endt som milliardær.

Tænk f.eks. på ræsonnementet om at Mars's CO2-atmosfære samt vandig is nær overfladen er grunden til at han laver en raket, der flyver på ilt og naturgas lavet med el fra solceller - foruden naturligvis at raketten fremfor alt skal kunne flyve tilbage til jorden, for at holde prisen nede. Og designere af Space Shuttle programmet må have fået røde ører ved hans ord om at det er åndsvagt at designe et rumskib, der skal bruge både atmosfære og landingsbane for at fungere...

  • 2
  • 0

Ett hål i röret genererar en våg med ljudets hastighet. Trycket på röret är 10 ton per kvadratmeter i standstill. Tryckvågen dödar alla i röret och jag ser ingen möjlighet att bygga bort detta.

Trykket svarer ca. til det der er i et gammeldags HDTV billedrør.

Jeg tror mere på at bruge luften kreativt, så man flyder på luften, i stedet for at undgå luft.

Som eksempel, kan man måske lave et elektrisk fly, der tager strømmen fra luftledninger til højspænding.

  • 0
  • 5

Jeg tror samtidig det er en grund til at Elon Musk begejstrer så få, blandt de der overhovedet har hørt om ham. ..Hvis man har en grundlæggende, teknisk baggrund, så virker hans visioner overbevisende og rent ud sagt naturlige

Godt set - men så er det alligevel sjovt at se de ofte nærmest hånlige kommentarer fra debattører her på Ing. Her forventes alle jo at have den relevante baggrund. Desværre udstiller det manges manglende forståelse for at de rigtige løsninger/opfindelser skal kunne SÆLGES og INDUSTRIALISERES - ellers er de ikke meget værd.

Og netop på sælger og visions siden er Musk milevidt foran de fleste andre

  • 7
  • 1

Hvis man har en grundlæggende, teknisk baggrund, så virker hans visioner overbevisende og rent ud sagt naturlige, men hvis man ikke kan følge hans ræsonnementer, så virker han bare som endnu en plattenslager, der på uforståelig hvis ikke uhæderlig vis er endt som milliardær.

Det er måske lidt mærkeligt at der ikke er flere som Musk der kaster sig ud i at realisere de nye muligheder. Men så kan man tænke på Trump der vil trække USA tilbage til kulalderen elller vores hel egen Lilleholt med hans idiotiske "Grøn Realisme". Hvad er det mon for et lys de ser?

  • 1
  • 1

Nakamura har været den drivende kraft bag udvikling af LED's til belysning og displays som når teknologien er fuldt udrullet vil have bidraget til 30% reduktion af kloden elforbrug - ikke ringe.

Jens - uden jeg på nogen måde ønsker at forklejne Nakamura's indsats, så er det som sædvanlig helt ude af proportioner, det du skriver!

Jeg sidder med en opgørelse, der viser at elforbruget til elektrisk belysning, udgjorde 3.418 TWh ud af verdens globale elforbrug på 15.689 TWh i 2005, altså 22% - hvoraf en del kunne spares vha CFL og LED.

www.earth-policy.org/datacenter/xls/book_p... https://www.eia.gov/beta/international/dat...

Lad os lige få et par fakta på plads:

En 10 W LED-pære giver omtrent samme lyseffekt som en 14 W CFL eller en 60 W glødepære.

http://eartheasy.com/live_led_bulbs_compar...

Allerede i 2005 var en meget stor del af den globale belysning konverteret til FL-rør og CFL-pærer, nemlig hovedparten af al gade- og parkbelysning, samt industri- og kommerciel belysning (69% af al belysning i 2005), samt en mindre (men hastigt stigende) andel af residential belysning.

Allerede på den andel, der benyttede FL og CFL, var der sparet 77% el ift glødepærer.

Så hvis vi antager at halvdelen af belysningen i 2005 bestod af FL og CFL, og resten glødepærer, så ville samme belysning dengang have krævet et elforbrug på ca 5.500 TWh, og således udgjort 31% af elforbruget i 2005.

Med 100% implementering af FL og CFL, som sandsynligvis ville blive realiseret, hvis ikke LED var et alternativ, ville det have udgjort en besparelse på 23,5% af det samlede elforbrug.

LED repræsenterer en besparelse på 28,6% ift FL og CFL, så forhold til 100% penetration af FLog CFL, vil LED kunne give en yderligere besparelse på 28,6% x 23,5% = 6,7% af det samlede elforbrug.

Den dag LED er fuldt implementeret, bliver der dog tale om en noget mindre andel end 6,7%, fordi alle andre typer elforbrug forventes at stige mere end belysning.

Endelig er det jo et spørgsmål om LED overhovedet bliver fuldt implementeret, for med dine fremskrivninger om hvad el kommer til at koste i fremtiden, så kan man jo ligeså godt blæse på elforbruget, og vælge den aller-billigste type pære på markedet - som jo nok er og bliver glødepæren. ;o)

Nu gør han det samme med lasere i sit selskab Soraa.

Hvor meget mener du da hans lasere vil bidrage til reduktion af klodens elforbrug?

Stiesdal er en af de vigtigste vindenergi pionerer. Siemens på Lindø kan producere een 7MW om dagen, så i løbet af 72 dage kan de producere nok vindmøller til at almindelige standard biler via P2G kan køre ligeså langt som 200.000 Teslaer, der i snit kører 300.000km i deres levetid.

7 MW (hav)vindmøller, med 50% kapacitetsfaktor i 72 dage, svarer til godt 6 GWh.

200.000 Teslaer, med en forbrug på 0,2 kWh/km, svarer til 200.000 [Teslaer] / 0,2 [kWh] x 300.000 [km] = 300.000 GWh

Siger du hermed at der kommer en P2G-teknologi, der bliver 50.000 gange så effektiv som batteridrevne elbiler ???

.... eller har du bare regnet en faktor 100.000 galt ?

Jeg er enig i at, om ikke Stiesdal og Amdi Petersen, skulle tildeles hver en nobel-pris, for deres bidrag til verdens absolut livsvigtige energiomstilling, så burde der i hvert fald stå en statue af dem hver foran Christiansborg, for hvad deres visioner og igang-sætteri har betydet for danske industri og eksportindtægter. ;o)

Man skal bare huske at landevejstransporten udgør en i størrelsesorden ligeså stor en del af verdens energiforbrug som det nuværende elforbrug, og derfor et 5-10 gange så stort energiforbrug som verdens belysning.

Dette fossile forbrug ville hverken vindmøller, solceller eller atomkraftværker kunne ændre på, uden elektrificering af - først og fremmest personbiler - men i vid udstrækning også lastbiler (som bl.a. Tesla i øvrigt også er på vej med).

Du holder så stædigt fast i at P2G er den mest effektive løsning til dette, forstår jeg.

Til det må jeg blot sige, at der findes ikke pt (og der kommer næppe til det), en P2G-teknologi, som bare er i nærheden af at få ligeså mange km landevejstransport ud af 7 MW vindmøller, som Elon Musk's batteridrevne Teslaer!

Hvis vi regner med at Lindø's daglige produktion af (hav)vindmøller, giver godt 6 GWh på 72 dages elproduktion, så svarer det til ca 37 mio km i en Tesla Model 3, dvs ca 125 stk Tesla Model 3, med 300.000 km levetid.

Dette ved en konverterings-effektivitet fra vindmølle til elmotor på:

Elnet: 94% Hjemmelader+batteri: 80%

I alt: 75%

Med hydrogen P2G, som foreløbig er den mest effektive, opnår du allerhøjest 44% + evt. nettab.

https://en.wikipedia.org/wiki/Power_to_gas...

.... forudsat at bilen kan optage 70% af bremseenergien, hvilket under alle omstændigheder kræver at bilen har en pænt stor el-motor-effekt, samt et batteri eller en kondensatorbank, der er stor nok til at optage og lagre en meget stor bremseeffekt, med kun 30% tab.

  • 5
  • 2

grundlæggende evne til at bruge fysik til at beregne potentialer istedet for at lade sig begrænse af traditioner

En anden vinkel på det : https://electrek.co/2017/05/15/tesla-kill-...

Der er et stort spring fra raketter til biler, men begge dele handler her om automation af produktionen. Musk mener næppe at alt kan reduceres til Pris=vægt, men det synes at handle om at fjerne gamle begrænsninger i tankegang.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten