Elon Musk efter forsøgsabe-død: Neuralink skal testes på mennesker om et halvt år

Plus1. december 2022 kl. 12:3320
Elon Musk efter forsøgsabe-død: Neuralink skal testes på mennesker om et halvt år
Skærmebillede fra en YouTube-video af en af Neuralinks forsøgsaber. Illustration: Skærmebillede fra YouTube-video af ene Elons Musks forsøgsabe..
Elon Musk forsikrer, at Neuralink vil være sikre på, at hjerneimplantatet »virker godt«, inden forsøg på mennesker påbegynder.
Artiklen er ældre end 30 dage

De første menneskeforsøg med et hjerneimplantat fra virksomheden Neuralink kommer til at begynde allerede om cirka et halvt år.

Sådan lyder forventningen fra den mangemilliardære iværksætter, Elon Musk, under en præsentation natten til torsdag dansk tid.

»Vi ønsker at være meget påpasselige og sikre på, at det kommer til at virke godt, inden vi sætter en enhed ind i et menneske,« siger Musk under præsentationen, der er uploadet på YouTube:

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
4. december 2022 kl. 16:26

Opnåede man noget epokegørende i 60'erne?</p>
<p>Kunne man f.eks. behandle tetrapleksi?</p>
<p>Hvis man ikke dengang opnåede noget epokegørende - eller noget som helst nyttigt, for den sags skyld - og nutidens viden og teknologi giver en realistisk mulighed for at det kan opnås i dag, hvorfor i alverden giver det så ikke mening at forsøge nu, bare fordi man lavede lignende forsøg i 60'erne?

Ja, mon ikke at Musk's forsøg, bygger videre på det man opnåede i 60'erne?

Dengang byggede man såkaldte stimorecievers, som både kunne sende elektriske strømme, og detektere elektriske strømme i hjernen. Overførslen af energi og data skete udefra via RFID.

Hvad man kunne behandle dengang vil jeg ikke udtale mig om - dengang kunne man helbrede skizeofreni med elektroshock, en skalpel, og det hvide snit. Jeg tror ikke, at man skal tage den slags for gode varer. Og det skal man nok heller ikke, når der tales om helbredelse i dag.

Men, det blev i hvertfald til mange eksperimenter og artikler. Og jeg er sikker på, at Musk og hans folk, har læst de fleste.

Her er et eksempel på, hvad man kunne dengang: https://www.youtube.com/watch?v=tmuXhbSEkfk

18
4. december 2022 kl. 09:51

Hvis man ikke dengang opnåede noget epokegørende - eller noget som helst nyttigt, for den sags skyld - og nutidens viden og teknologi giver en realistisk mulighed for at det kan opnås i dag, hvorfor i alverden giver det så ikke mening at forsøge nu, bare fordi man lavede lignende forsøg i 60'erne?

Implantater har SAA mange problemer, ogsaa i dag. Ja, man kan hjaelpe hoerehaemmede med et Cochlear Implant, men det er ikke en loesning der er specielt smuk, den har bare flere fordele end ulemper. Og CI er en-vejs - hvis du vil have to-vejs er der helt nye udfordringer....

Der er meget, meget lang vej foer det kan blive noget tilgaengeligt udover i nogle helt specielle tilfaelde.

17
4. december 2022 kl. 03:50

Nej, naturligvis giver det mening at forske, men der skal opnås noget epokegørende, før det giver mening med et implant i menneskehjerner.

Opnåede man noget epokegørende i 60'erne?

Kunne man f.eks. behandle tetrapleksi?

Hvis man ikke dengang opnåede noget epokegørende - eller noget som helst nyttigt, for den sags skyld - og nutidens viden og teknologi giver en realistisk mulighed for at det kan opnås i dag, hvorfor i alverden giver det så ikke mening at forsøge nu, bare fordi man lavede lignende forsøg i 60'erne?

16
4. december 2022 kl. 02:30

Så din overbevisning er at, når nogen har prøvet før, så giver det ikke mening at prøve igen når viden og teknologi er blevet 10, 100 eller 1000 gange bedre?

Nej, naturligvis giver det mening at forske, men der skal opnås noget epokegørende, før det giver mening med et implant i menneskehjerner.

Mit forslag til at i stedet forske i øret, er at teknologien ligner. Og, hvis vi kan udvikle elektronik, der kan indopere sig selv i øret, så kan vi måske det samme med hjernen. En sådan forskning, vil give mere end at skulle åbne hjernen med en skalpel.

Endeligt tror jeg ikke, at der kan opnås meget ved at indbygge et stort antal elektroder. Forskningsmæssigt, kan Musks projekt måske give noget her. Et så stort antal elektroder er ikke prøvet før, og måske kan Musks projekt vise hvad det kan give os, i forhold til f.eks. de "briller" man kan tage på, og som også kan aflæse hjernens pulser.

Jeg mener, at hvis vi skal ind i hjernen, så skal vi måske udvikle små ormelignende ting, der er meget tynde - som et menneskehår eller tyndere - og har en masse elektroder på overfladen, der både kan opsamle og afgive pulser. Og, som indeholder motorer, der kan styre vinklen på dem, og hjælpe til at de skubbes ind det helt rette sted. En sådan "orm" kunne måske i første omgang sætte sig på hørenerven, men jeg udelukker ikke, at teknologien senere vil kunne finde vej til hjernen.

Musk går simpelthen for hurtig. Jeg udelukker dog ikke, at der forskningsmæssigt måske kan være noget i hans projekt. Men at være moden til at indbygge i mennesker, tror jeg ganske enkelt ikke på.

Hvis det er for at kurere for en sygdom, så kan det måske gøres på andre måder, f.eks. stamceller. Hvis det er for at tilbyde nye gadgets, så kan også stilles spørgsmål om det giver noget. Vores hjerne er fra naturens side lavet så den automatisk konnekter til alt der er i nærheden, hvis brugergrænsefladen er på en måde den kan finde ud af. Så vi behøver ikke at lave forbindelser inde i hjernen for at opnå det. En USB nøgle i en computer er tilstrækkeligt til, at vores hjerne omorganiserer sig, og lægger en del af dens hukommelse eksternt. Den er bygget til at forbinde sig med omverdenen via de naturlige forbindelser og inddrage disse som tools eller udvidet hjerne.

14
2. december 2022 kl. 16:23

Jeg forestiller mig at forsøgspersonerne skal opdateres med seneste version af musks eget styresystem fra tid til anden. Sådan en teknologi ville være guld værd for den kinesiske og den russiske ledelse, tænk at kunne fjernstyre en hel zombie-befolkning.

Dine forestillinger hører mere hjemme i Hollywood end i neurologiens verden.

Neuralink har ikke den fjerneste forestilling om at deres teknologi nogensinde kan lave mennesker om til fjernstyrede "biorobotter".

De forfølger derimod, som deres primære mål, en spinkel, teoretisk chance for at det kan lade sig gøre at hjælpe folk med lammelser og andre motoriske/neurologiske forstyrrelser, i første omgang tetraplegi.

Derudover har Elon Musk en lille drøm om at man via deres teknologi, MÅSKE kan lære nok om at afkode og simulere motoriske signaler, til at man MÅSKE kan erstatte den nuværende motoriske forbindelse mellem hjerne og computer med Bluetooth, og dermed MÅSKE kan afskaffe tastatur og mus med en hurtigere forbindelse, som MÅSKE, uden alt for stor risiko, også kan gøre raske menneskers hverdag så meget lettere, at de selv ønsker en sådan forbindelse.

Ligesom målsætningen om at hjælpe folk med tetraplegi, er der også her, udelukkende tale om motoriske funktioner under halshvirvlerne, men alene kæden af "måske'er" understreger hvorfor det ikke er Neuralinks primære mål.

De neurologiske funktioner der foregår over halshvirvlerne, er derimod adskillige magnituder mere komplekse, og derfor er der næppe nogen hos Neuralink, inklusiv Elon Musk, der realistisk forestiller sig at afskaffe komputerskærmen, netop fordi det er adskillige magnituder mere komplekst at sende et signal ind på synsnerven, som hjernen kan afkode som et skærmbillede.

Alene derfor er tanken om biorobotter, hvor alle hjernens funktioner manipuleres, ren science fiction, som kun kan realiseres på film.

Skal det endelig være, så er det langt nemmere, omend stadig nærmest umuligt, at fremstille en elektromekanisk robot, der både ligner og agerer som et menneske, så måske skulle du hellere bekymre dig om "Tesla Bot".

13
2. december 2022 kl. 09:58

Endnu en artikkel i rækken - der mislykket prøver at fremstå videnskabeligt men primært miskrediterer én bestemt person.

Jeg ville have håbet at et sted som Ing.dk ville have fokkuseret på det videnskabelige i netop Neuralink, men det bliver (igen) helt copy-paste af CNBC´s biased holdning.

12
2. december 2022 kl. 07:28

Ud over at dyreforsøg efter min mening er dyremishandling og groft uetiske så har jeg også svært ved at forstå den tilsyneladende accept af ideen om at lave mennesker om til cyborgs. Det hele minder om temaet fra en science fiction film. Det foregår selvfølgelig under påskud af at ville hjælpe mennesker, men Musk kunne nok hjælpe en del flere ved fx at investere i udviklingsprojekter i ulandene. Jeg forestiller mig at forsøgspersonerne skal opdateres med seneste version af musks eget styresystem fra tid til anden. Sådan en teknologi ville være guld værd for den kinesiske og den russiske ledelse, tænk at kunne fjernstyre en hel zombie-befolkning.

10
2. december 2022 kl. 01:36

Jeg tror endnu ikke vi er der hvor neuralink giver mening. Det er ikke nyt at indbygge elektroniske implanter i mennesker. Det blev gjort i usa tilbage i midten af 60'erne. Musks projekt er tæt på identisk, dog med langt flere elektroder. Og han bruger vist bluetooth, mens der dengang blev brugt RFID, og elektronikken også blev indbygget, så energien blev tilført induktivt med en ekstern spole. Måske kan Musks projekt, ved at analysere på aber, give bedre forståelse for hvordan at vores hjerne fungerer, men jeg tvivler meget på, at vi endnu er klar til at kunne placere implanter i hjerner. Ofte er mængden af implanter ikke afgørende, da man i mange tilfælde med et implant, kun ønsker at kunne forstyre hjernens funktion, så en del af hjernen udkobles eller ikke kommunikerer med andre dele, og har mulighed for at indkoble/udkoble dele af hjernen. Det kan være ønskeligt i visse sammenhænge at kunne udskifte hvilke dele der bruges.

Det som giver mening i dag er at f.eks. indbygge elektronisk stimulering i ører, der gør at ikke hørende kan høre igen. Og jeg tror, at elektronikken der indbygges, skal kunne bevæge sig ligesom dyr eller orm, så de kravler ind og placerer sig det helt korrekte sted, uden der skal lukkes op og udføres en operation. Dette kan evt. ske sammen med røntgenfotogradering - men det vil naturligvis være bedre, hvis elektronik-ormene, selv kan føle sig frem, og finde de bedste tilslutningspunkter. I et øre, tror jeg at de mange punkter som vi i dag kan tilslutte i dag, giver mulighed for at man kan opnå nærmest almindelig hørelse en gang i fremtiden. Det giver god mening. Vi skal afholde os fra det, som vi alligevel ikke kan gøre godt nok til at det er forsvarligt. I nogle sammenhænge er måske bedre at investere i stamceller, end at placere elektroniske dinglenoter, og se om man kan få kroppen til at løse det selv.

8
1. december 2022 kl. 20:54

En ingeniør, der ikke interesserer sig for etik, er galt afmarcheret! Kun den med rette tekniske indsigt kan hjælpe sit samfund til for alvor at forstå de nye ting i dybden; det er en etisk fordring. Evner forpligter.

Det kan vi vel alle kun være enige om, og det synes jeg da også Martin Hansen giver klart udtryk for i både #1 og #3 .... så hvorfor denne automatreaktion, i stedet for at forholde sig til hans spørgsmål?

For, trods det uetiske, kan man vel godt undre sig over hvorfor Ingniøren viser særligt interesse for den ene abe, der døde i Elon Musk's laboratorium, og ikke de mange tusinder af andre aber, der hvert år dør i laboratorierne. alene i USA.

Hvorfor er den form for dyremishandling kun tilstrækkeligt uetisk, til at nå Ingeniørens overskrifter, når det involverer Elon Musk?

Er det blot en fortsættelse af det forunderlige fænomen, at hver eneste Tesla, der bryder i brand, ender på alververdens forsider, inklusiv Ingeniørens, mens vi stort set intet hører om de øvrige 174.000 årlige bilbrande i USA?

... eller er der virkelig noget særligt uetisk i det, når det har relation til Elon Musk?

Det synes jeg da ovenstående artikel er en udmærket anledning til at få uddybet.

7
1. december 2022 kl. 20:33

Kære Martin, Modtaget - jeg tror vi er enige. Beklager hvis jeg var for hurtig. Jeg blev bare overrasket over det jeg læste som en affejning af det etiske perspektiv.

6
1. december 2022 kl. 20:08

Her info fra "hestens" egen mund.

Før man nu falder i click bade fælden og bekvemt bekræfter sine til tider særdeles mangelfulde viden om de ting Elon Musk arbejder med og for, vil jeg da gerne anbefale at du tager sig tid til at søge andre infokanaler en CNN og andre nyhedsmedier der skovler penge ind på at miskreditere Musk.

At mange andre medier så helt eller delvis copi /paster CNN mf bringer til tider påstandene og viklingen helt ud af proportioner . Det er til tider en parodi det der bliver formidlet i forhold til hvad der virkelig sker i de selskabet Musk arbejder i / ejer helt eller delvis.

PSJeg har fulgt Musk siden 2012. Han er efter min mening en fantastisk inginør, en elendig kommunikator og vil være på kant med alt for mange på en gang. Og ....

Vil du bruge 25 min på at høre hvad neuralink arbejder hen imod , så der der en youtub link nedenfor.

Nej tak til liks/ disliks! JA tak til debatindlæg positive som negative når du har set denne youtub.

https://youtu.be/VlDx6yzomEg

5
1. december 2022 kl. 18:59

PCRM burde måske ikke passere en grundig kildekritik. De er en fanatisk dyrevernsorganisation som er imod alle medicinske dyreforsøg: "Vision Creating a healthier world through a new emphasis on plant-based nutrition and scientific research conducted ethically, without using animals."

4
1. december 2022 kl. 18:55

Pluspoint for kreativ adjektivisering.

3
1. december 2022 kl. 15:32

Vi snakker forbi hinanden. Jeg tror ikke du finder nogen her som ikke går ind for at alle regler omkring forsøgsdyr skal overholdes og man bør gøre alt muligt for at en operation er så skånsomt overfor dyret som muligt, især når det senere skal bruges til mennesker. Det samme gælder Neurolink, de ville blive hurtigt blive lukket ned af myndighederne hvis der var sket brud på reglerne.

Men disse rapporter med døde aber er månedsvis gamle. Hvorfor må vi ikke hører om hvad Neurolink rent faktisk præsenterede i nat. Jeg undrer mig over at artiklen er blevet hijacked til at snakke om døde forsøgsaber. Ja, det er faktisk hele artiklen.

En artikel jeg helt sikkert kunne synes var spændende hvis ikke det var fordi jeg forventede noget andet fra denne artikel. De døde aber burde have været en fodnote til en artikel om hvad det er for noget teknologi der rent faktisk blev fremvist i nat.

2
1. december 2022 kl. 15:12

En ingeniør, der ikke interesserer sig for etik, er galt afmarcheret! Kun den med rette tekniske indsigt kan hjælpe sit samfund til for alvor at forstå de nye ting i dybden; det er en etisk fordring. Evner forpligter.

Selvfølgelig spiller det en rolle, om en opfindelse har potentiale til at spolere fiskevandet for en hel befolkning, give kroniske lungesygdomme eller misdannede fostre - eller om opfindelsen er blevet til ved uetiske eksperimenter på levende væsner. Selvfølgelig! Man kan ikke læne sig tilbage og skære al yderligere information fra, og kun fokusere på opfindelsens tekniske kapabilitet.

Det kan fx godt være, man kan skabe et næsten evigt tagmateriale. Men hvis arbejderne på fabrikken, og senere, meget senere, også brugerne får asbest i lungerne og udvikler kræft, ja så var det jo ikke en god løsning. Det håber jeg der er udbredt konsensus om.

På samme vis er det heller ikke en gangbar løsning, hvis vejen til en viden går henover mishandlede dyr - eller, som der jo også antydes i artiklen, pga. hastværk måske også henover mennesker, som bliver syge og dør. I dag er der krav om, at forskere designer en så skånsom proces som overhovedet mulig, og visse 'veje' er altså lukket land. Vi er ikke så inhumane, som vi tidligere har været.

1
1. december 2022 kl. 13:38

Sjovt at der altid er sådan en undertone af at Elon Musk er en fupmager her på IDA.

  • video af en abe, som ifølge virksomheden selv, spiller computerspil gennem et af Neuralinks hjerneimplantater
  • Død forsøgsaber
  • Starlink er et luftkartel osv...

Hvad skal vi bruge de oplysninger til. Ja, selvfølgelig skal dyreetik, dyrevelfærd m.m. overholdes. Jeg troede bare folk gik på ingeniøren for blive oplyst om teknologi.

Så hvor langt er Neuralink ellers noget med deres teknologi og hjerneimplantater? Havde de en ny abe hvor de kunne lave tankeoverførsel fra?

Jeg er spændt på at bruge weekenden på at blive oplyst om Neuralinks aktiviteter.