Elnettet kommer under pres: 'Vi er i gang med at sætte en Ferrarimotor i en gammel Ford Taunus'

Plus18. februar kl. 08:0020
Elnettet kommer under pres: 'Vi er i gang med at sætte en Ferrarimotor i en gammel Ford Taunus'
|I briefingen om fremtidens elnet deltog fra venstre Jørgen S. Christensen (teknologidirektør i brancheorganisationen Green Power Denmark), Jacob Østergaard (professor og divisionschef ved DTU med speciale i elforsyning) og Christian Frank Flytkjær (leder af elsystemdesign ved Energinet). Vært var journalist Bjørn Godske. Illustration: Ingeniøren.
Elforbruget står over for en femdobling og skift til VE inden for de næste 15 år. Det bliver svært med vores gamle kabler og systemtænkning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er et radikalt skift.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
20 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
28. februar kl. 17:19

Hvis jeg vælger at oplade min elbil, mens vi alle tilbereder aftensmaden, og dette nødvendiggør en udvidelse af elnettet på vores vej, så er det vel kun rimeligt, at jeg betaler mere til denne udvidelse end min nabo, der sørger for at oplade sin elbil om natten.

Og du mener selvfølgelig også at det er fuldt ud rimeligt at børnefamilien på den anden side, som ikke har råd til en elbil, skal betale overpris for at lave aftensmad, bare du er sikret dit privilegie.

18
28. februar kl. 15:06

Det er jo en strudsepolitik, der bare ikke VIL anerkende at a- kraft leverer det vi gerne vil have til den rigtige pris og til tiden. Slut nu med at sætte vores velfærd over styr fordi det er " sjovt" at lave et system der kører på vind og sol.

17
19. februar kl. 19:40

Det er ikke kun på det lave spændingsniveau, der er behov for styring. Vi skal også have det på højere spændingsniveau. Det er noget, der tidligere har været håndteret ude i elmarkederne, hvor opløsningen er en time. Der vil vi i fremtiden skulle skrue ned på et kvarter. Hvis du for eksempel har en stor sky, der driver væk fra et 1 GW-solanlæg, vil det kunne ændre dets produktion fra tæt på nul til tæt på peak inden for minutter.

Så enten skal vi købe balanceringsreserver i udlandet, eller også skal vi lokalt lære at styre og regulere de her anlæg, så vi i højere grad sørger for en opførsel, der ikke udfordrer det kollektive elsystem.

Fluktuerende sol/vind el inverter producerende elanlæg vil sikkert kræve styring fra en central "komamandocentral" som for eksempel Statnett af hvert anlæg for at sikre korrekt frekvens og spænding i elsystemet.

Det ser ud til at Statnett https://www.statnett.no/for-aktorer-i-kraftbransjen/tall-og-data-fra-kraftsystemet/ bruger HVDC inverteranlæg til frekvensregulering (automatik?) ved hurtige udsving med sekunder varinghed . Og manuelle frekvensreguleringer med turbine inerti anlæg (vandkraft) til langsomme finreguleringer (måske om natten?).

Men Danmark er jo ikke ene om styring af inverterbaserende anlæg, så EU er sikkert igang med at udarbejde regulativer ligesom USA?

USA har udarbejdet standarder for inverterbaserede anlæg til elnet IEEE 2800-2022. Se link IEEE Standard for Interconnection and Interoperability of Inverter-Based Resources (IBRs) Interconnecting with Associated Transmission Electric Power Systems https://standards.ieee.org/ieee/2800/10453/

15
19. februar kl. 15:05

Det er vigtigt at huske at tariffernes struktur ikke er "støbt i stål". Da alle elmålere leverer aflæsninger mindst en gang i timen er der plads til mange kreative tanker fra "distributørernes" side (dem der har forbindelsen ud til kunden). Tidligere havde de fleste af os en fast tariff, nu har nogle af os fået en tidsvarierende tariff. Der har visse steder i Norge været en spidstariff. Når dit forbrug f.eks. overskred 3 kW så slog et relæ fra. Der sad ofte et Amperemeter i køkkenet og norske husmødre var eksperter i at balancere forbruget ;-). Diskussionen ovenfor indikerer at man også kunne få en lastafhængig tariff. Så må vi bare håbe at idførelsen bliver varslet i så god tid at man kan nå at få tilpasset udstyret der bruger strømmen til at kunne håndtere det.

Tilbage er der så bare den lille kommentar at der i praksis ikke er nogen kogespids her i Østdanmark. Forbruget kl. 17 er ikke større end det er mellem 10 og 12. Se bare på EMD's hjemmeside . Hvis man ændrede i forhold til det så ville det ikke bare være forbrugerne men også erhvervslivet der skulle betale ;-)

14
19. februar kl. 11:21

Afhængighed af ressourcer for etablering af infrastruktur og/eller produktion er ikke nær så alvorligt som afhængighed af brændstof.

Afhængighed af brændstof betyder, at man kan lukke et land ned ved at fjerne brændstoffet.

Afhængighed af ressourcer for etablering betyder, at man kan fjerne et lands muligheder for at vokse, men man lukker ikke landet ned. På længere sigt kan det også gå ud over vedligeholdelse, men det er ikke nær så akut, som det vi har set i 2022.

13
19. februar kl. 10:35

Det er ikke i vores fordelings- og højspændingsnet net der bruger kobber. Når vi først kommer op i "store" kabler bruges der i stor udstrækning aluminium, ja også på 230/400V nettet.

Det er sådan set underordnet. Når hele verden har som målsætning at omlægge energiinfrastruktur imens andre fortsat etablerer kommer det til at sætte massivt pres på udvinding og fremstilling af alle materialer. Vi burde gå ned og ikke op i forbrug. Læg isæt mærke til også hvilke lande der først og fremmest står for udvinding og processering af materialerne: Aluminium har vi Kina, Indien og Rusland i top tre hvor Kina er 10 x nummer 2 på aluminium. Billedet er det samme for nærmest samtlige de metaller der er interessante i den grønne omstilling. Vi bliver mere afhængige af Kina end Tyskland var af russisk gas.https://www.iea.org/reports/the-role-of-critical-minerals-in-clean-energy-transitions

12
18. februar kl. 21:55

Et er at sikre, at varmepumper og ladestandere kan styres.

Noget andet er, at vi udover at se på tilgængelighed af energi i systemet som et hele er nødt til løbende at beregne kapaciteten i nettet helt lokalt.

Og senere skal bilernes batterier bruges til til at føde ind på nettet under spidslast.

Det kræver intelligent styring fra distributionsselskaberne side.

Spændende udfordringer.

11
18. februar kl. 18:02

Men skal du betale mere for at lade elbilen på det tidspunkt end naboen hvis varmepumpe køre samtidigt?

Øh nej - det er jo samme tarif. Når tariffen er højere kl 17-20 så er det jo for at tilskynde lavere forbrug. Min plan med varmepumpen når jeg lige finder ud af dens Modbus er, at jeg hæver tempereaturen i buffertanken lidt inden kl. 17, slukker mellem 17 og 20 og så kører normalt efter det. Måske kunne man på sigt også styre det endnu mere direkte efter elpriserne, men det vil nok kræve en større buffertank. Men et problem at lave er det ikke rigtig.

10
18. februar kl. 17:58

overvej lige hvad 1000 vis af varmepumper der slår ind samtidigt

Tusindvis af varmepumper slår ikke ind samtidigt med mindre der er et pludseligt skift i tariff og varmepumperne er blevet (tåbeligt) programmeret til at styre efter det. De styrer normalt efter temperaturen på det varme vand. Effektforbruget i en varmepumpe i en almindelig husstand er ikke voldsom. Typisk omkring 3 kW i 20 - 50 % af tiden hvis der er koldt og det er et ældre hus med begrænset isolering. Har selv haft varmepumpe i 10 år. Hertil kommer at en varmepumpe med fornuft kan forskyde sit forbrug frem og tilbage i tid, hvis den ellers er konstrueret/programmeret til det.

Ovnen i et moderne komfur trækker omkring 1 kW og induktionskogeplader 1,5 - 2kW hver. Det er sammenligneligt med varmepumpen.

Ladning af biler er den næste faktor. Her vil det gøre en væsentlig forskel om du har en "bedstemorlader" på 2 kW eller om du har fået opsat en egentlig lader på 10 - 20 kW. De sidste belaster nettet! Også her er der mulighed for at forskyde belastningen men en passende styring.

Varmepumper vil ikke give et problem men ladere til elbiler kan give det, og så må der tages højde for det. I første omgang er det nok ikke kablet i jorden der er problemet med derimod den transformator der skal levere effekten. Problemet kan begrænses ved at sørge for at belastningen fordeles over tid. Det er muligt for såvel varmepumper som billadere.

9
18. februar kl. 17:55

Blev det ikke udråbt som togenes Ferrari? Det gik ikke så godt.

8
18. februar kl. 17:53

Jesper Jepsen, det er jo enhver type forbrug, der udløser højere betaling i spidslast. Jeg bliver ikke behandlet dårligere eller bedre end naboen med varmepumpen, hvis vi lægger vores forbrug på de samme tidspunkter.

Så hvis naboen vælger at lade varmepumpen køre, mens alle laver mad, kommer han også til at betale ekstra i forhold til den nabo, der vælger at bruge varmepumpens natsænkningsfunktion til at flytte forbrug væk fra madlavningsperioden. Det finder jeg også rimeligt.

7
18. februar kl. 17:22

rammer kobber allerede indenfor 1-2 år loftet

Det er ikke i vores fordelings- og højspændingsnet net der bruger kobber. Når vi først kommer op i "store" kabler bruges der i stor udstrækning aluminium, ja også på 230/400V nettet.

6
18. februar kl. 16:42

Men skal du betale mere for at lade elbilen på det tidspunkt end naboen hvis varmepumpe køre samtidigt? Alle snakker elbiler og deres belastnng men overvej lige hvad 1000 vis af varmepumper der slår ind samtidigt en dag med -10grader og en solid vind.. Ja der er strøm nok men det kan ikke komme ud til forbrugerne som samtidig skal have ladet deres 1-2 elbiler pr. husstand inden næste morgen.. Er kun at håbe at kablerne ligger under fortovet for det vil være fri for sne og is så varme vil kablerne blive.

5
18. februar kl. 15:19

Hvis jeg vælger at oplade min elbil, mens vi alle tilbereder aftensmaden, og dette nødvendiggør en udvidelse af elnettet på vores vej, så er det vel kun rimeligt, at jeg betaler mere til denne udvidelse end min nabo, der sørger for at oplade sin elbil om natten.

Jeg har det fint med en tarifmodel, der afspejler vores belastning af kapaciteten.

3
18. februar kl. 13:28

En stor hindring er det nuværende afregningssystem, er forskruning af markedet med afgift og nettarrif.

Afgiften skal helst fjernes, eller i den mindste modregnes når man sælger el. Man bør have mulighed for at ændre nettarrifen til en fast årlig afgift, for at give et mere dynamisk marked for køb og salg.

I princippet bør alle apparater på nettet kunne købe og sælge. Tænk mere ligesom en internet protokol hvor et apparat sender en datapakke, der spørger efter en anden datapakke. Send penge, få energi.

2
18. februar kl. 13:20

Et mål i sig selv i den grønne omstilling burde være at komme hen til målet (CO2 neutralitet eller bedre) med færrest mulige ressourcer. Men ovenstående artikel tegner et billede af en omstilling hvor alt skal laves om uden skelen til ressourceforbrug og vi faktisk skruer betydeligt op for ressourceforbruget i kraft af de løsninger vi har valgt. Er det ikke et issue? Ifølge IEA og Manhattan Institute rammer kobber allerede indenfor 1-2 år loftet for hvor produktionen kan følge med efterspørgslen. Sådan kan man sætte udløbsdato på adskillige materialer som er en forudsætning for vores såkaldt grønne omstilling og erstatningsprodukter, teknologier, nye miner etc. er ikke lige om hjørnet. Hvis det holder stik går omstillingen i stå eller bliver langt dyrere før den er kommet i gang.

1
18. februar kl. 11:29

Se briefingen hvis du ikke allerede har gjort det