Elnettet om igen: Den grønne omstillings skjulte udfordring

Igen-igen ser IDA´s VE-skæve mediehus bare helt bort fra muligheden for at videreudvikle, ombygge og forny (så endda potentielt CO2e-negative m.v.) bio-kraftvarmeværker, der kan levere backup og i stort omfang placeres forbrugsnært og i allerede etableret infrastruktur, for således også at reducere behovet for el-baseret opvarmning i og nær de store fjernvarmenet.

Rigelige mængder marginalt set dårligt udnyttelig fluktuerende VE "falder frit ud af himlen" uden tanke for, at både dette og en hel masse dertil ekstra fornøden el-til-el-lagring/PtX, infrastruktur og udlandsforbindelser vil skulle fremstilles, etableres, passes og senere skrottes, medens private og kommunale aktører i bl.a. økonomiske yderområder næppe vil kunne afsætte deres organiske restprodukter til anlæg, der vil kunne betale ordentligt for brændværdien og indholdet af værdifulde næringsstoffer.

Hvad er der i vejen med en samlet set billigere, mere forsyningssikker, mere klimavenlig og hurtigere målopfyldende kombination af vind, sol og biokraftvarme, andet end at det er mindre udfordrende og polariseret og måske derfor "sælger færre aviser"?

Igen-igen så jeg gerne, at redaktionen blev pålagt at begrænse sig til mere teknologineutral nyhedsformidling i et regi, hvori IDA´s både tvangsmæssigt betalende og potentielt uenige medlemmer ikke kan undgå at blive taget til indtægt.

Jeg ser altså ikke i artiklen nogen ing.dk aversion imod at inddrage bio-energi.

Og som vi ser i det nylige køb af det danske biogasfirma Nature Energy, foretages der investeringer i dette område. Men selv anvendelse af al Danmarks overskydende biomasse (fra husholdninger, virksomheder etc.) vil jo ikke alene kunne udfylde det hul, der vil være, når kul, olie og gas udfases.

Så vindmøller, solceller og intelligent anvendelse af elbilernes batterier må indgå som en central del af det nye elmarked. Sammen med biogas. Og sammen med andre, kommende grønne produktionsformer.

Til gengæld savner jeg, at ing.dk (og andre) kommer videre fra forestillingen om, at de store udfordringer og de store investeringer ligger i transmissionsnettet alene.

Distributionsselskabernes net og en fremtidig proaktiv optimering af netdriften kunne jeg godt tænke mig belyst. For her ligger en afgørende del af løsningen på de udfordringer, vi står overfor.

Den passive styring af distributionsnettet, som historisk har fungeret fint nok, er ikke svaret på de nye udfordringer. Kan vi rykke ved det, kan vi undgå opgravning af mange gader og indkøbet af meget kobber.

Ved at udnytte det net, der eksisterer til grænsen - og ikke over - vil CapEx og OpEx kunne minimeres. Og det er store tal, der er i spil her.

Så ing.dk - tag gerne udfordringen op.

Problemet med mangle af artiklerne, at de er forbløffende tyndbenet. Ligeså som denne. Den er dog ikke poltisk skevvrædet som mange andre. Specielt har artiklerne fra denne skribent her på det sidste været meget ringe. Denne er vel den med flest taste slag i et stykke tid, og indeholder to faktuelle informationer. De to forrige var mere provokations oplæg til diskussion, som der så blev gjort på et sært grundlag. Nolge gang for man det indtryk at skribenternes KPI bliver målt på hvor meget diskussionssporet fylder og ikke kvaliteten af artiklen. Men man kunne jo godt tænke sig at skribenten var gået i dybten med Rambølls rapport. Da den jo kun er en af flere rapporter der skrevet om dette problem. Deres beløb på 40mia er det laveste jeg set ind til nu og derfor interresant hvordan de har kunne holde prisen så langt nede. Med andre ord er konklussionen overhovet realistisk. I denne artikel er der igen henvisning til en umulighed. Nemlig at el-biler kan blive et buffer lager for el-forsyningen. Dette er i bedste fald kun muligt i villa områder hvis bilen er sluttet til når den holder parkeret. I byområder er det umuligt. I københavn er der 130.000 biler og berammet 5000 ladepunkter. Denne ide i sig selv er håbløs, men som buffer er den en umulighed. Bare tænk på hvor meget transportprisen fylder i dag i el-prisen, og hvordan vil man udligne priserne mellem de forskellige terifperioder. Transportpriserne vil kun være stigende, da det vil kommet til at koste langt mere end 40mia, der nævnes i udbyggelses omkostninger.

Der ligger så mange ingeniør udfordringer i den grønne omstilling, og ING.dk gør på ingen måde den forskel de bør gøre, i at lave grundige og gennemarbejdede artikler, som resten af pressen kunne lænde sig op af, til at formidle problemerne til den danske befolkning der skal løses og ikke mindst diskuterer løsningsforslagene.

Fra #2:

Jeg ser altså ikke i artiklen nogen ing.dk aversion imod at inddrage bio-energi.

Og som vi ser i det nylige køb af det danske biogasfirma Nature Energy, foretages der investeringer i dette område. Men selv anvendelse af al Danmarks overskydende biomasse (fra husholdninger, virksomheder etc.) vil jo ikke alene kunne udfylde det hul, der vil være, når kul, olie og gas udfases.

Det, jeg skriver om, er ikke bio-energi (bredt set) og ej heller blot tidsmæssig snæver spids- og reservelast på dyrt og mindre effektivt frembragt bio- og bio-naturgas, men tidsmæssigt bredere backup-ydende central (og dvs. termisk) bio-kraftvarme.

De centrale kv-værker har historisk været på fossile brændsler, og hvor konvertering til omtrent ligeså effektiv (og ikke primært varmeproducerende) bio-kraftvarme desværre stort set gik i stå ved kun midlertidigt tænkte og derfor capex-lette ombygninger kun til dyre og overvejende importerede træpiller. Dette var en forventelig konsekvens af bl.a. fortsat ensidig støtte (garanterede mindstepriser og desværre lignende senere aftaler af typen ”CfD”) til vind, samt af manglende belønning for levering af backup, der hidtil billigt har kunnet opnås fra aldrende og derfor i høj grad allerede afskrevne værker.

Dertil kommer en langt større støtte til biogas, som derfor rækker ud efter selv den biologisk tungt men termisk let omsættelige overskudshalm, og som derfor også hellere investerer i bl.a. meget lang reaktor-opholdstid frem for at videresende restfibre til supplerende energiudnyttelse på evt. (men pt. udeladte) nye, mere brændselsfleksible og næringsstof-oprensende og -recirkulerende centrale biokraftvarmeværker. Så vidt jeg groft husker de senest sete tal (i et ministersvar fra ca. 2020), har støtten til biogas regnet(/omregnet) til DKK pr leveret kWh el været 2 – 3 gange højere end til vind, hvortil støtten ”igen” har været 2 -3 gange højere end til bio-kraftvarme.

Noget andet, der måske kan være lettere at overse (og jo da især, hvis det er det man ønsker), er, at de sidste GW vindmøller og solceller vil være langt mindre økonomiske end de første, fordi de sidste GW – især marginalt set - vil kunne udnyttes langt ringere og i højere grad kræve meget dyr og/eller tabsbehæfter el-til-el-lagring, infrastruktur og udlandsforbindelser, hvilket artiklen jo tydeligvis især handler om.

Det er primært ”de sidste” - lad os sige ca. 10 - dårligst og dyrest udnyttelige GW fluktuerende kapacitet, som jeg mener, med fordel kunne erstattes med 3 – 5 GW effektivt backup-ydende og samtidigt både klima- vandmiljø- og på andre måder mere fordelagtig biokraftvarme. Men da både klimaet og elektrificeringen jo haster og behovet for øget stabilitet og forsyningssikkerhed allerede er tydeligt og da opskalering, demonstration og videregående implementering vil tage mange år, var det måske en idé at komme i gang senest for flere år siden.

Hvis den typisk opgjorte danske bio-brændsels-ressource (ca. 240 PJ/år) divideres med antallet af sekunder i et halvt år, og der ganges med en el-virkningsgrad på 0,4 fås ca. 6 GW el. Og hvis du f.eks. divider med 2, fordi det – selv under mere teknologineutrale rammebetingelser – nok ikke er realistisk at få mere end halvdelen frem til centrale biokraftvarmeværker, er det således beregnede potentiale ca. 3 GW el og ca. ligeså meget restvarme, der vil lune godt og stabilt i de større fjernvarmenet og også derved reducere behovet for kapacitet i el-nettet.

Den kun moderat antagede virkningsgrad på 0,4 levner også mulighed for produktion af en hel masse langtidskulstofdeponerende og – især på grovsandede marker – jordforbedrende biokoks.

En fornuftig og let forsvarlig supplerende indskibning af biomasse i især år med manglende overskudshalm, vind og/eller vand i de nordiske magasiner vil i stedet kunne tillade mindst i alt 4 -5 GW el og ca. ligeså meget restvarme, samt noget evt. lokalt efterspurgt biokoks. Og - når det mere kortvarigt kniber mest på el-nettet, vil der (i stedet) i kondensdrift og overlast kunne opnås op imod 20 % ekstra el-produktion, som endnu mere kortvarigt (i normale år) vil kunne suppleres med noget spidslast på bio-naturgas og evt. endnu dyrere frembragte og lagrede VE-brændstoffer.

Når bio-naturgas og evt. andre lagerstabile VE-brændstoffer er produceret (og om fornødent komprimeret), kan disse næsten tabsfrit langtidslagres, for således også at bidrage med forsyningssikkerhed i situationer som i de senest forgangne måneder. Men det kan tørre/tørrede bio-brændsler også og hvorfor ikke drage fordel af begge dele?

Hvis du på denne baggrund stadig ikke mener, at det er skævt, at artiklen bare tager den i artiklen tydeligt nævnte fortsatte udfasning af den centrale kraftvarme for givet, og du heller ikke har bemærket, hvordan redaktionen har bashet bio-energi og i særlig grad effektivt el-producerende central bio-kraftvarme i en efterhånden lang årrække, kan du umuligt have læst med, eller du benytter dig af samme type VE-selektive briller som redaktionen?

Men selv anvendelse af al Danmarks overskydende biomasse (fra husholdninger, virksomheder etc.) vil jo ikke alene kunne udfylde det hul, der vil være, når kul, olie og gas udfases.

Jo, det vil det faktisk alene kunne, hvilket jeg både har dokumenteret og illustreret gentagne gange, her i debatten.

Men det skal åbenbart gentages mange gange, før myten dør, så vi giver den et skud mere:

https://i.ibb.co/Pcg2WGw/Denmark-12-month-...

Grafen repræsenterer perioden fra August 2020 til Juli 2021, som er den 12-måneders periode siden 2006 hvor vindens energiindhold har været lavest.

(Før 2006 findes ikke tilstrækkelige havvind-data til at simulering)

Lys grå og mørk grå områder i den øverste graf, viser periodens elproduktion fra hhv land- og havvind, skaleret hhv 1,8x og 7,8x til de kapaciteter, der er besluttet i 2031 iflg. Energistyrelsens AF22 (download regnearket under "Datasæt").

Gult område viser elproduktion fra solceller, skaleret 5x, hvilket kun er ca det halve af hvad der planlægges efter i AF22, fordi solcellekapaciteten udelukkende afhænger af private initiativer.

Sort kurve viser faktisk elforbrug, inklusiv de elbiler, der eksisterede i perioden, mens rød kurve inkluderer et tillæg for yderligere 2,5 mio elbiler i 2031.

Den røde kurve dækker dermed (så rigeligt) det "vitale" elforbrug, dvs det forbrug, der ikke kan forskydes pga "dunkelflaute" (perioder hvor sol og vind ikke er tilstrækkeligt til at dække forbruget) og derfor kræver backup.

Det grønne område (vist både i den øverste graf, og for sig selv i den nederste graf), illustrerer således, ret koncervativt, kravet backup i dunkelflaute.

Elproduktion før backup udgør således:

• Landvind (skaleret 1,8x): . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47,61 TWh
• Havvind (skaleret 5,8x): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15,36 TWh
• Solceller( skaleret 5,0x): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,78 TWh

• Basis elproduktion TOTAL: . . . . . . . . . . . . . . . . 76,62 TWh

• Vitalt elforbrug (inkl. 2,5 mio elbiler): . . . . . .40,61 TWh

• Backupkrav: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,90 TWh

• Overskydende energi fra sol og vind: . . . . . . 34,04 TWh

Danske biogasværker producerer allerede i dag 6,73 TWh brændenergi, og tallet vil iflg. AF22 stige til 13,98 TWh i 2031.

Det kan alene omsættes til 5,81 TWh el via gasmotorer og gasturbiner og dække 108% af backupbehovet i et ekstremt dårligt vindår - endda uden at skubbe rundt med elbilopladning, tøjvask, bagning og små varmepumper i dunkelflaute - og den overskydende biogas fra normale og gode vindår kan lagres i vores eksisterende gaslagre og supplere, hvis vi skulle opleve et endnu værre vindår.

Så jo, selv uden at medregne al den affald og biomasse, som ikke kan omsættes til biogas, eller for den sags skyld udveksling med Norsk vandkraft og resten af Noreeuropa's vindkraft, ptx osv..., vil vi alene med biogas generere mere end rigeligt til at "udfylde det hul, der vil være, når kul, olie og gas udfases".

Derudover har vi så 34 TWh overskydende sol og vind, som vil være langt mere i normale og gode vindår, som kan bl.a. kan gemmes i fjernvarmens varmelagre og bruges til 80% af landets rumopvarmning og i industrien, sammen med de affalds- og biobrændsler, der ikke kan omsættes til biogas.

Oven i det hele, kommer så en gigantisk forbrug til PtX-produktion (hvoraf det meste må forventes at gå til eksport) og kommende datacentre, som er et kapitel for sig, som bl.a. indebærer at elproduktionen fra havvind øges med yderligere 100-150 TWh.

Det er dog altsammen forbrug udover det vitale forbrugh, hvilket betyder at det indretter sig efter udbuddet, og derfor ikke kræver backup og lagring udover hvad disse sektorer selv etablerer.

Søren opstiller flere mulige kilder. Jeg har ingen mening om hans beregninger er korrekte, men alene det at der er Bio energikilder der ikke på nuværende tidsplan er udnyttet er et problem. Det der plager mig er der er ingen der endnu har opstillet vores samlet energi forbrug. Derfor når man foreksempel hører at København skal være 0-energi i 2025, som vi nu ved ikke går i opfyldelse, ved vi faktisk ikke hvordan kriteret var opstillet. Fordi vi ved med sikkerhed at byens samlet energiforbrug ikke vil have været afdækket med grøn energi. Der er så meget BS om grønenergi at det er mere skadeligt end gavnligt. Der er elbils ejer der ved der fulde fem tror de kun kører på vind/sol produceret strøm. De dage om året det er sådan er så få, at det giver ingen mening at sige sådan noget. Da man ikke kan øremærke elektroner der er VE produceret til at nå frem til elbiler, vil de der bruges komme fra den fælles elproduktion der er på opladningstidspunktet være det mix, som i 2021 i Danmark var på 142g co2 pr kw. https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20... Hvilket er meget ringere end de krav der stilles til ICE biler. Dette skal ikke ses som en kritik af elbiler. Men blot at verden ikke er som PR afdelingen opstiller i deres opslag om det er bilfirmaet er firmaet der gensælger grænstrøm. Elbilerne er fremtiden, men den vej vi følger lige nu er styreret af PR-BS og politiker der intet fatter. Og når aviser som ING.dk ikke gør en afgørende forskel er det en katastrofe. Derfor skal vi finde ud af hvordan vi kan udnytte alt den BIO energi der er tilgængelig. Hver gang jeg hører køer er et problem, da de prutter og bøveser metan, tænker jeg hvorfor opsamles det ikke, istedet for at gøre det til et problem. Det er jo her ingeniøren skal træde til. Løsningen er jo ikke bare at afskaffe alt der producere co2.

Søren opstiller flere mulige kilder. Jeg har ingen mening om hans beregninger er korrekte, men alene det at der er Bio energikilder der ikke på nuværende tidsplan er udnyttet er et problem.

Jeg synes også det er et problem at vi stadig, den dag i dag, er afhængige af importeret fossil gas, men det er da positivt at fossil gas vil være 100% erstattet af biogas allerede i 2030, og at biogas derefter alene er nok til at til at dække hele den backupkrævende del af elforbruget, på tidspunkter, hvor der ikke er sol og vind nok til at dække forbruget.

Eller ser du et andet problem?

Vedr. korrektheden af mine beregninger, så er de faktisk ikke sværere end at du selv kan efterprøve dem med lidt Excel-gymnastik, ved at downloade vind, sol og forbrugsdata som Excel-fil herfra, og så skallere dataene for vind og sol ift nutidige og fremtidige vind- og solkapaciteter i AF22

Tilføj en kolonne for estimeret elforbrug til elbilopladning til det faktiske forbrug, og udled derefter differencen mellem vind+solproduktion vs forbrug, når differencen er positiv.

Der er så meget BS om grønenergi at det er mere skadeligt end gavnligt. Der er elbils ejer der ved der fulde fem tror de kun kører på vind/sol produceret strøm. De dage om året det er sådan er så få, at det giver ingen mening at sige sådan noget.

Det sker faktisk en hel del mere end blot nogle få dage om året.

I de sidste 12 måneder frem til 31. Oktober i år, var hele forbruget, inklusiv elbilopladning, dækket af sol og vind i 1295 ud af 8760 timer, svarende til 54 hele dage, og da de fleste af timerne forekommer om natten, hvor langt det meste elbilopladning sker, er det nærmere tæt på 100 nætter om året, hvor langt de fleste elbiler lader på 100% vind og sol.

Mange flytter endda bevidst deres elbilopladning til nætter, hvor der er rigeligt vind, fordi strømmen på de tidspunkter er langt billigere end når der bruges fossile brændsler, så der er uden tvivl en hel del elbiler i dag, der kører, om ikke på 100% vind, så i hvert fald meget tæt på.

Og så er det vel også værd at tage med at selvom du så lader sporadisk, uden hensyntagen til solen skinner eller vinden blæser, så er ca 2/3 af ladestrømmen vind og sol, og at de alle de elbiler, der sælges i dag, kommer til at køre på 100% grøn strøm fra 2030 og frem, dvs i ca halvdelen af deres levetid, uanset hvornår og hvordan de lader?

Alt dette kan du selv udlede ud af de data, jeg lige har linket til.

Og når det er sagt, så er det vel først og fremmest al den skadelige BS, som får dig til at tro at det kun er så få dage om året, elbilerne lader på 100% sol og vind, at det ikke giver mening at tale om.

Hvor kommer den slags BS fra, hvis ikke fra dem, der helst ser du fortsætter med at køre fossilbil, og vil have folk til at tro at den grønne omstilling er nytteløs?

Derfor foreslår jeg at du selv prøver at analysere disse fakta, så du kan imødegå de der går og fylder offentligheden med den slags faktaresistente BS.

Der var i Ingeniøren/Ing.dk for nok 2-3-5 år siden (tiden flyver jo) en artikkel om præcis samme emne, hvor konklusuonen var, at elnettet overordnet set var godt nok rustet til fremtidens krav med decentral energiproduktion, el-biler og varmepumper. Det irriterer mig at jeg ikke har kunnet genfinde den for at genlæse præmisserne. Nu er opfattelsen på bjerget så at det er det så ikke helt....

Da man ikke kan øremærke elektroner der er VE produceret til at nå frem til elbiler, vil de der bruges komme fra den fælles elproduktion der er på opladningstidspunktet være det mix, som i 2021 i Danmark var på 142g co2 pr kw. https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20... Hvilket er meget ringere end de krav der stilles til ICE biler.

@Henning Svane Andre har kommenteret på det forhold, at de fleste elbilister sørger for at lade, når strømmen er billig. Men jeg vil gerne høre, hvad du mener med at 142g CO2e pr kWh er ringere end krav, der stilles til ICE-biler. Med ca 5 km pr kWh svarer det jo til 27g CO2 pr km. Hvis man krævede det af ICE-biler, ville der næppe være mange lovlige ICE-biler.

Deres beløb på 40mia er det laveste jeg set ind til nu og derfor interresant hvordan de har kunne holde prisen så langt nede.

Som jeg læser artiklen er det kun omkostningen i at skulle tilslutte VE-produktionen? Det vil sige at det ikke medtager det der skal bruges til at tilslutte forbruget (og elbilerne er sjældent tilsluttet samme sted som vindmøllerne).

I københavn er der 130.000 biler og berammet 5000 ladepunkter. Denne ide i sig selv er håbløs, men som buffer er den en umulighed.

Som buffer er det en umulighed, helt enig - men 5.000 ladepunkter til 130.000 biler er faktisk ikke helt urealistisk hvis der udelukkende er tale om lyn- eller hurtigladere. Men det er kun i det tilfælde at det giver mening - der skal ingen hjemme- eller kantstensladere være iblandt overhovedet, for så er det håbløst, ja.

Nu skulle ilandføringskablerne ifm energiøen jo gerne betales af flaskehalsindtægterne (jævnfør energinets beregning af enorme flaskehalsindtægter ved energiø Bornholm, hvis der kombineres med en forbindelse til Tyskland). Så lad os holde os til de 42,2 mia inden 2030, som vel vil koste elforbrugerne omkring 3 mia om året over tid.

Så oplyser artiklen, at det godt nok er for et næsten dobbelt så højt elforbrug som i dag. Det oversætter jeg forsigtigt til 40 mia ekstra kWh om året. Så bliver prisen for nettransport pr. ekstra kWh omkring 7-8 øre/kWh. Så skal vi ikke bare slå koldt vand i blodet?

I virkeligheden vil mange af PtX-anlæggene nok blive knyttet sammen med vindmøller og solceller for at spare nettransport, men så falder behovet for håndtering af netspidser jo endnu hurtigere, så investeringsbehovet bliver mindre end de 42 mia.

Rent økonomisk er der ikke noget "hidsigt" over tallene. Men det er da rigtigt, at vi skal have planlagt udrulningen bedre. Her kunne man også spørge sig selv, om tilfældige opstillere skal have lov at opstille store anlæg hvor som helst, eller om vi skal stille krav om, at de ikke må påføre os sagesløse elforbrugere alt for store netudgifter, når placeringerne vælges?

Backupkrav: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,90 TWh

Fin illustration. Det hører dog med, at backupkravet i virkeligheden vil blive markant mindre, fordi kapacitetsfaktoren på især nye vindmøller er markant højere end de eksisterende vindmøller. Og at langt det meste af backupbehovet kan dækkes, hvis man har lagringsmulighed for 100 GWh el (eksempelvis via Gridscaleanlæg).

Konkret kunne Energinet have bygget et par 132 kV-forbindelser mellem Sjælland og Lolland, så de MW-store solcelleparker, der længe har været på tegnebrættet, var blevet tilsluttet det centrale transmissionsnet. Nu må de vente flere år, og måske når parkerne at blive droppet inden da.

Som et alternativ eller et supplement til en proaktiv planlægning og udbygning af elnettet, kunne man vel tilbyde tilslutningsvilkår, der gjorde det rentabelt at tilslutte nye VE-anlæg selvom nettet ikke var tilstrækkeligt udbygget til at håndtere den maksimale ubalance. Det kunne være, at anlægsejer skulle neddrosle produktionen i tilfælde af overproduktion, men at der til gengæld ikke betales transportafgifter m.v. til det overordnede net, så længe disse vilkår var gældende.

Med de betingelser kunne anlægsejere og forbrugere endda udvikle lokale el-økonomier.

I denne artikel er der igen henvisning til en umulighed. Nemlig at el-biler kan blive et buffer lager for el-forsyningen. Dette er i bedste fald kun muligt i villa områder hvis bilen er sluttet til når den holder parkeret. I byområder er det umuligt. I københavn er der 130.000 biler og berammet 5000 ladepunkter. Denne ide i sig selv er håbløs, men som buffer er den en umulighed.

Jeg er ligesom Henning Svane skeptsik overfor at bruge el-bilernes batterier til buffer-lager - altså en V2G-løsning. Elbiler er i høj grad en forskydeligt forbrug, og de kan blive det endnu mere effektivt gennem løsninger som True Energys "Big battery" https://www.trueenergy.io/da/big-battery/ Men det involverer ikke V2G. Netop fordi jeg er skeptisk, ville jeg se nærmere på, hvad artiklen skrive om det, og jeg finder intet. Hvorfor kritisere artiklen noget, der ikke står i den?

Iøvrigt vil 130.000 biler i et byområde ikke komme til at deles om 5000 ladepunkter. De vil komme i garageanlæg og parkeringshuse, så også københavnerne kan lade om natten.

Backupkrav: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,90 TWh

Fin illustration. Det hører dog med, at backupkravet i virkeligheden vil blive markant mindre, fordi kapacitetsfaktoren på især nye vindmøller er markant højere end de eksisterende vindmøller. Og at langt det meste af backupbehovet kan dækkes, hvis man har lagringsmulighed for 100 GWh el (eksempelvis via Gridscaleanlæg).

Helt enig.

For at sammenligne med min model, så regner AF22 med flg.:

• 2031: . . . . . . . . . . . . . . . . . . AF22 . . . . . . . . . . . . Min model

• Kapacitet:

• Havvind: . . . . . . . . . . 13,25 GW . . . . . . . . . . 13,25 GW
• Landvind: . . . . . . . . . . . 7,44 GW . . . . . . . . . . . . 7,44 GW

• Solceller: . . . . . . . . . . 18,64 GW . . . . . . . . . . . . 9,26 GW

• Katacitetsfaktor:

• Havvind: . . . . . . . . . . . . . . .51,9 % . . . . . . . . . . . . . . .41,4 %
• Landvind: . . . . . . . . . . . . . .32,2 % . . . . . . . . . . . . . . .27,7 %

• Solceller: . . . . . . . . . . . . . .16,5 % . . . . . . . . . . . . . . .12,9 %

• 12 mdr Elproduktion:

• Havvind: . . . . . . . . . . . 60,3 TWh . . . . . . . . . . 48,07 TWh
• Landvind: . . . . . . . . . . 21,0 TWh . . . . . . . . . . 18,04 TWh

• Solceller: . . . . . . . . . . .26,9 TWh . . . . . . . . . . 10,51 TWh

• Total: . . . . . . . . . . . . . . .108,2 TWh . . . . . . . . . . . .76,6 TWh

Altså hele 41% mere elproduktion fra vind og sol i 2031 end min model regner med, fordi:

• 1) AF22 regner med gennemsnitlige middelvindår, hvor jeg regner med den ringeste 12-måneders periode, der findes relevante havvinddata for
• 2) AF22 regner med estimerede kapacitetsfaktorer for de vindmøller og solceller, der er installeret i 2031, hvor jeg skalerer den faktiske elproduktion fra de vindmøller og solceller, der var installeret frem til midten af 2021 (dvs uden Kriegers Flak) kapacitetsfaktorer, der var
• 3) AF22 regner med alle de solcelleprojekter, der er ansøgt om tilslutning af, frem til 2031, hvor jeg kun regner med det halve, fordi de ikke er besluttede, og udelukkende afhænger af private initiativer.

Man kan altså ikke beskylde min model for at bygge på jubeloptimistiske kapacitetsfaktorer, eller "hvad nu hvis der kommer et vindår". Modellen er så koncervativ, at det er særdeles urealistisk at backup-kravet bliver større end at vores biogasproduktion i 2031 rigeligt kan dække hullerne.

Og ja, der er meget andet end biogas, der kan (og vil) dække hullerne.

Eksempelvis bruttoimporterede vi hhv 16 og 17 TWh fra Norge og Sverige i 2020 og 2021, og da vi fremover kommer til at generere 40-70 TWh overskud fra vind og sol, hvoraf vi uden problemer kan eksportere 20 TWh til Norge og Sverige, så kan de jo til enhver tid eksportere 5 TWh backup til os, selv i tørår.

Men når det nu er så let at påvise at vi på intet tidspunkt kommer til at mangle energi, med de kapaciteter af vind, sol og biogas, som er projekteret i 2031, selv hvis vi klipper alle udlandskabler og gasrør, og kører landet i ø-drift, med stærkt underestimerede kapacitetsfaktorer gennem de 12 ringeste måneder vi har havvinddata for --- hvorfor så forklare og gentage hele remsen af gridbatterier-PtX-brint-udveksling-fleksibelt elforbrug og alt det jazz, som alligevel bare bliver afvist som "fugle på taget" af de der insisterer på at vi ikke kommer i mål uden atomkraft?

Batterier og eksponentiel vækst i forudsætningerne.

AF22 har lige som tidligere beregninger nogle begrænsninger. Selvom de statistiske data klart viser at overgangen til vindmøller og solceller sker efter eksponentel/logaritmisk væket er forudsætningerne for beregningerne stadig lineærer. Det vil betyde at fremtiden vil komme meget hurtigere end beregnet.

AF22 tager heller ikke højde for batterier. Batterier falder med ca 20% pa., og de vil derfor i løbet af få år betyden en væsentlig påvirkning af elforbruget belastning. Allerede i dag kan fluktuationerne i strømpriserne tilbagebetale et gridscale batteri på under 5 år. Jeg vil derfor forvente at vi ser batteriet tilknyttet alle solcelleparker i fremtiden, lige som større forbrugere.

Det er meget glædeligt at de første kommentarer er begyndt at overeje batterier i elforsyningen.

På transportsiden anvender AF ligeledes en lineær model for overgangen mellem el-biler og dieselbiler. Det kunne være interessandt at se på, hvis der blev anvendt en eksponential/logistisk model i stedet for. I øjeblikket ligger værsten i elbiler på ca. 75% (eksponentielt) pa. I Af 22 fremgår der ikke at el-biler er x4 mere energieffektive end benzin/dieselbiler. Derfor vil el-forbruget beregnet til transport nok passe selvom væksten i elbiler kan forventes væsentligt højere en forudsætningerne.

Mht solceller tror jeg lieg som andre på siden, at at den begrænsende faktor er hvordan de bliver integreret på fleksibel vis i elnettet.

AF22 har lige som tidligere beregninger nogle begrænsninger. Selvom de statistiske data klart viser at overgangen til vindmøller og solceller sker efter eksponentel/logaritmisk væket er forudsætningerne for beregningerne stadig lineærer. Det vil betyde at fremtiden vil komme meget hurtigere end beregnet.

Ja, det er meget sandsynligt, og fremskrivningerne "opskrives" da også løbende, og er især blevet det fra AF21 til AF22.

(I AF22-datasættet kan man se summerne fra AF21 til sammenligning)

Men AF22 er jo ikke et forsøg på at forudsige hvor meget ny kapacitet, der bliver besluttet i fremtiden, men derimod en oversigt over allerede besluttede eller politisk bestemte kapaciteter, så Energinet ved de hvilke forudsætninger de skal konkret planlægge efter.

Det er således en oversigt over:

• hvilke projekter der er konkret besluttede - eksempelvis Thor, Hesselø, Energiøerne osv)
• hvor meget kapacitet der er politisk målsat
• hvor meget kapacitet, der er blevet ansøgt om tilslutning for
• osv ...

I AF23 vil eksempelvis Aflandshage indgå, og dermed tilføje yderligere 300 MW havvind til Østdanmark i 2026-2027. Ikke fordi man ikke regnede med der ville kommer flere havvindparker i Østdanmark, da man opdaterede AF21 til AF22, fordi den først blev besluttet efter opdateringen.

AF22 tager heller ikke højde for batterier. Batterier falder med ca 20% pa., og de vil derfor i løbet af få år betyden en væsentlig påvirkning af elforbruget belastning. Allerede i dag kan fluktuationerne i strømpriserne tilbagebetale et gridscale batteri på under 5 år. Jeg vil derfor forvente at vi ser batteriet tilknyttet alle solcelleparker i fremtiden, lige som større forbrugere.

Igen, analyseforudsætningerne er ikke et forsøg på at forudse hvor udbredte batterier, eller nogen anden teknologi, vil blive i fremtiden.

Når/hvis der konkret træffes beslutning om konkrete batteriprojekter i nogen betydelig målestok, eller konkret politisk beslutning om en vis kapacitet i energiplanlægningen, så kommer det naturligvis også til at fremgå af den næste AF.

Men ikke før, selvom Energistyrelsen sikkert har samme visioner om batteriers fremtid som du og jeg har.

Det kan man så kalde en begrænsning, men frem for fremtidsvisioner, sætter pris på at kunne henvise til data, der er så konkrete at Energinet er nødt til at handle konkret efter dem, her og nu, i mine analyser.

Desuden, selvom jeg ser store muligheder i batterier, så er det faktisk ikke noget vi behøver at inddrage i den overordnede energiplanlægning.

Ganske vidst er der tale om store elforbrugere/producenter, som der skal være transmissionskapacitet til, men de bruger/afsætter jo netop ikke strøm, når transmissionsnettet er fuldt udnyttet.

Som jeg allerede har illustreret, så har vi allerede tilstrækkelig backup i biogas, og for den sags skyld også i udveksling med Norge og Sverige, samt flere andre lagermuligheder som damvarmelagre, brintlagre osv, som heller ikke fremgår i AF22.

De vil alle komme til at konkurrere på markedsvilkår, og det er således deres indbyrdes konkurrenceevne (hvem kan forrente sin kapacitet med mindst prisudsving), der kommer til at afgøre, i hvilket omfang de medvirker til at integrere vind og sol i den danske energiforsyning.

Mht solceller tror jeg lieg som andre på siden, at at den begrænsende faktor er hvordan de bliver integreret på fleksibel vis i elnettet.

Da solceller i Danmark grundlæggende vil få svært i konkurreren mod solceller i Sydeuropa og Nordafrika, hvis energien skal bruges til at formål, der ligeså godt kan etableres på sydligere breddegrader, har jeg hele tiden været skeptisk ift de høje forventninger om solcellekapacitet i Danmark.

Ikke desto mindre var der allerede sidste år indsendt konkrete ansøgninger om 16 GW ny solcellekapacitet inden 2030, oveni de 2 GW vi havde i forvejen, så de 18,64 GW der angives i AF22 er baseret på konkrete ansøgninger.

Jeg kunne dog også læse af Energistyrelsens høringsreferater at solcellebranchen selv tror på at højest 5 GW bliver realiseret, hvis de selv skal betale for den netudbygning, det kræver at tilslutte så mange solceller, så derfor regner jeg indtil videre kun med 9,26 GW i 2031.

Men trods den meget lave kapacitetsfaktor på danske breddegrader (omend pænt høje i sommerhalvåret), kan det dog ikke udelukkes at den kommende store vindkapacitet vil tiltrække så meget PtX-industri, og at de 16 GW solceller realiseres, alene fordi der står en masse PtX-anlæg om sommeren, som ikke får så meget energi fra vindmøller, som de får om vinteren.

Så jeg har valgt at bytte min solcelle-skepsis ud med popkorn, og bare se hvad der sker. ;-)

hvorfor så forklare og gentage hele remsen af gridbatterier-PtX-brint-udveksling-fleksibelt elforbrug og alt det jazz, som alligevel bare bliver afvist som "fugle på taget" af de der insisterer på at vi ikke kommer i mål uden atomkraft?

Fordi vi ikke kun har brug for klimaneutral el. Vi har også brug for klimaneutral gas og flydende brændsler samt fjernvarme. Vi har i øvrigt også brug for et klimaneutralt landbrug. Og for, at vi begynde at lagre klimagasser fra atmosfæren i landbrugsjord og undergrund.

De løsninger forskerne foreslår er komplicerede, fordi vi udleder klimagasser i forbindelse med stort set alt vi foretager os.

Hej Søren Lund

Men når det nu er så let at påvise at vi på intet tidspunkt kommer til at mangle energi, med de kapaciteter af vind, sol og biogas, som er projekteret i 2031, selv hvis vi klipper alle udlandskabler og gasrør, og kører landet i ø-drift, med stærkt underestimerede kapacitetsfaktorer gennem de 12 ringeste måneder vi har havvinddata for --- hvorfor så forklare og gentage hele remsen af gridbatterier-PtX-brint-udveksling-fleksibelt elforbrug og alt det jazz, som alligevel bare bliver afvist som "fugle på taget" af de der insisterer på at vi ikke kommer i mål uden atomkraft?

Tak for dine fine indlæg.

"de der insisterer på at vi ikke kommer i mål uden atomkraft" vil aldrig skifte mening og mit råd er at lade være mere at spilde energi og frustration på det segment.. Dine indlæg vil have en effekt på de som tvivler og du gør dit for at Danmark ikke skal bevæge sig ind i atomblindgyden.

Stig Libori #19,

Søren Lunds udsagn, som du citerer, referer jo tydeligvis til den fremherskende holdning om, at energiopgaven ikke kan løses uden atomkraft.

De ting, du nævner, er uafhængige af, om vi bruger atomkraft eller ej. (Måske med undtagelse af fjernvarmen - men der er vist lige meget fugle på taget i fjernvarme fra atomkraft og fjernvarme fra P2X).

De ting, du nævner, er uafhængige af, om vi bruger atomkraft eller ej.

Jo, men nu beskrev Søren jo en undren over snakken om PtX osv fra forskerne. men forskerne skal jo altså fortælle, hvordan vi klimamæssigt kommer i mål.

Men det er helt korrekt, at der også vil være en masse ekstrating (eksempelvis PtX), som man også får brug for med atomkraft, eftersom el kun står for omkring en tiendel af vores klimaudledninger. Da forskerne varierede IDA's 2045-svar med 1000 MW KK, var det da også PtX, der naturligt blev reguleret på, sådan at der blev færre elektrolyseanlæg, som til gengæld fik flere fuldlasttimer med KK-løsningen.

Tak for dine fine indlæg.

"de der insisterer på at vi ikke kommer i mål uden atomkraft" vil aldrig skifte mening og mit råd er at lade være mere at spilde energi og frustration på det segment.. Dine indlæg vil have en effekt på de som tvivler og du gør dit for at Danmark ikke skal bevæge sig ind i atomblindgyden.

Selv tak, Niels.

Jeg føler ingen frustration. Det jeg føler, er måske en generel opfattelse af at det er meget sværere at basere en komplet energiforsyning på vind og sol, end det faktisk er, ikke bare fra de, der insisterer på at vi ikke kan undvære atomkraft, men også fra de, der tror vi har et påtrængende behov for at udvikle/udbygge/støtte gigantiske kapaciteter af energilager, for at matche den kommende kapacitet af vind og sol, og at disse kapaciteter bør afspejle den egentlige kostpris for vind og sol.

Jeg forsøger bare at illustrere hvor enkelt det er, allerede med den vind, sol og biogas-kapacitet, vi har i 2031, og hvorfor vi ikke har et sådant påtrængende (støttekrævende) behov for andet end det, og hvorfor det heller ikke gør os afhængige af importeret energi (herunder vandkraft, overskydende sol- og vind, eller for den sags skyld atombrændsel).

Som jeg flere gange har nævnt, så er det selvfølgelig ikke fordi jeg mener at el-backup'en udelukkendende skal bestå af biogas, eller at biogassen fortrinsvis skal stå til rådighed for el-backup, og jeg tror såmænd det meste af biogassen på sigt vil gå til sektorer, der har et mere specifikt behov for Methan end elproduktion, så jeg er således langt hen ad vejen enig med Stig Libori i #19.

Men dels tror jeg ikke biogasproduktion topper ved de 14 TWh som fremgår af AF22. Potentialet er 26 TWh, og med 14 TWh er forudsætningen er allerede opjusteret med 40% ift 2030 og 19% ift 2040 siden AF20.

Dels er det jo kun at behøver vi kun backup svarende til 10 TWh biogas i et worse case scenarie (minimalt vindår kombineret med ekstremt koncervative kapacitetsfaktorer). På normale vindår og med de kapacitetsfaktorer, der forventes i AF22, behøver vi med andre ord meget mindre end 10 TWh, og på de dårlige vindår, vil den ekstra gas jo komme fra vores allerede eksisterende 10 TWh gaslagre.

Der vil derfor være mindst ligeså meget biogas til rådighed for andre formål end el-backup i 2031 og fremefter, som vi genererer i dag, også selvom vi udelukkende bruger biogas til el-backup.

Hvor stor del af biogassen, der vil bliver brugt til el-backup, vil ligesom alle andre backup-ydende elementer, afhænge af markedsmekanismerne.

Står der til den tid et stort, opladet batteri, et fyldt norsk vandmagasin, der er villige til at sælge strøm billigere end biogas-generatorerne, så står disse jo foran i køen til at afsætte strøm, og grunden til at biogas-generatorerne må vige, kunne jo være at andre vil betale mere for biogassen, fordi de har et mere værdifuldt behov for Methan .... og så fremdeles.

Pointen er altså at, selvom batterier (mod forventning) aldrig måtte opnå en betydelig kapacitet, eller eksport af overskydende vind og sol i Nordeuropa (mod forventning) skulle vise sig utilstrækkeligt til at holde magasinerne oppe i Norge og Sverige, så har vi ikke et påtrængende behov for at udbygge eller støtte lagerteknologier i stor stil, og da slet ikke for atomkraft, for at opnå 100% fossilfri energiforsyning længe inden 2040.

Og derfor er jeg ikke frustreret. ;-)

Jo, men nu beskrev Søren jo en undren over snakken om PtX osv fra forskerne. men forskerne skal jo altså fortælle, hvordan vi klimamæssigt kommer i mål.

Næh, egentlig ikke. Jeg tror faktisk heller ikke at forskerne mener vi har et påtrængende behov for store mængder PtX, for at "komme i mål".

De ser derimod et stort potentiale for PtX som eksportvare, såfremt LCOE kommer ned på et vist niveau, og derfor noget, der kommer oveni at dække vores egentlige nationale energibehov.

Derudover tror jeg #23 uddyber det du her kalder min "undren", men spørg endelig ind hvis det fremstår uklart.

Det eneste jeg reelt undrer mig over, er hvorfor nogen insterer på at vi har et vitalt og påtrængende behov for visse teknologier, når det er så nemt at påvise at vi ikke har.

Næh, egentlig ikke. Jeg tror faktisk heller ikke at forskerne mener vi har et påtrængende behov for store mængder PtX, for at "komme i mål".

De opfatter vel ret tydeligt PtX som den reelle mulighed for at undgå store mængder biomasse til energiformål.

Som en eksportvare? PtX vil blive tæt integreret med vind og sol, så hvis Danmark ender som storeksportør af el (det gør vi nok), er det kun logisk, at vi også ender som storeksportør af ptX.

De opfatter vel ret tydeligt PtX som den reelle mulighed for at undgå store mængder biomasse til energiformål.

Hvad du baserer du den opfattelse på?

Hvis det er en opfattelse du har haft siden scenarieanalyserne i 2014, hvor man bl.a. troede at 2/3 af vejtransporten skulle foregå på RME og SNG, fordi batterier højest ville egne sig til nærtrafik i 2050, er der vel kun at sige:

• Der er sket meget siden.

Omvendt, hvis vi regner med den fulde konsekvens af AF22, så bliver den totale elproduktion 226 TWh vind + 50 TWh sol i 2050 (!!!), hvoraf 129 TWh går til PtX, 15 TWh til store datacentre og 70 TWh til el-eksport.

Bortset fra de ca 14 TWh primær energi vi selv behøver til fly og skibe, indtil vi har bedre fremdrift-teknologier til de formål, behøver vi jo hverken store datacentre eller PtX i tilnærmelsesvis de mængder, eller for den sags skyld 70 TWh el-eksport, for selv at "komme i mål" med vores fossilfri energiforsyning.

Det understreger bare at vi sidder med et gigantisk potentiale af eksportindtægter, primært baseret på vindenergi, som de færreste nok helt fatter, selvom kun halvdelen af potentialet måtte blive realiseret.

Fremtiden er spændende.

Jeg synes det er meget spændende at se de tal der kommer på bordet her i dikussioen.

Transformationen af energinet er beregnet af Tony Seba i https://tonyseba.com/wp-content/uploads/20...

Jeg har selv lavet tilsvarende beregninger sidste år med udgangspunkt i Energinets timedata, udmeldingerne Energinet om vindmølleprojekter samt lidt parameterstudier over solcellekapacitet + batterikapacitet. Det viser umiddelbart, at Danmark bliver selvforsynende mere ned 98% af tiden i 2030 med vind, sol og batterier. Hvis Batterier udelades kan vi kun opnå max ca 72%.

Kapacitetsudbygningen på vindmøller ligger rimelig sikker, mens den store joker er udbygningen af solcelleanlæg. Hvis vi ser på solcellebrancehns egne data siger de omkring 5GW, hvilket er af samme størrelsesorden som Danmarks energiforbrug i dagtimerne. Jeg mener helt klart at det er batterierne (specielt forbundet på solfangeranlæggene) der vil trække udbredelsen af solceller op, når solcelleparkerne kan flytte deres leverance af energi fra dagtimerne til aftenen (den abitrage kunne sidste år laves med en tilbagebelatingstid på under 7 år). Batterierne kan også hjælpe med at udglatte energiproduktionen fra vindmøllerne (Tænk på, at der er negativ korrelation (ca. -0,15) mellem strøm fra vindmøller og strøm fra solceller jfr Energinets timedata.

Som solcellepriserne udvikler sig, er det ikke relevant at tænke på at flytte strømmen fra Sydeuropa til Nordeuropa.

Jeg synes det bliver meget interessandt, at se dels hvor meget solcellekapaciteten er vokset her i 2022 og fortsætter med at vokse i 2023. Det er meget interessandt at se, hvordan energiprisernes himmelflugt har påvirket udbygningen af solceller. Det kan vi så sammenligne med den forventede udbygning i AF22. I løbet af foråret kan vi følge solcellekapacitens udvidelse løbende på Energinets timedata (dage med fuld sol hvor vi korrigerer for solhøjden)

Europas indtil nu største grid scale batteri: https://www.harmonyenergy.co.uk/general/ha...

Vores husstands seneste forhøjelser af elpriserne i spidsbelastningen (aften) (fra Andel) giver en tilbagebetalingtiden for et 6,5kWh batteri under 5 år!!

Hvad du baserer du den opfattelse på?

Behovet for skibe, fly, tung vejtrafik, landbrugsmaskiner, sintring og kalcinering i industrien osv.

Vores husstands seneste forhøjelser af elpriserne i spidsbelastningen (aften) (fra Andel) giver en tilbagebetalingtiden for et 6,5kWh batteri under 5 år!!

Forventer du da de nuværende elpriser i 5 år????

Behovet for skibe, fly, tung vejtrafik, landbrugsmaskiner, sintring og kalcinering i industrien osv.

Den kræver vel hverken 129 TWh elproduktion til PtX eller 70 TWh el-eksport, at "komme i mål", eller "undgå store mængder biomasse".

Som sagt ligger langt hovedparten af dette i det eksportpotentiale, der forventes af det store udbud af billig grøn energi.

Et eksportpotentiale, som vi ikke ville have, hvis det krævede store mængder biomasse, så det kan jo ikke være for at undgå store mængder biomasse.

I øvrigt er der heller intet af dette, der kan betegnes som back-upkrævende i national energiplanlægningsmæssig forstand, da de der vælger at lægge datacentre, PtX-produktion eller andet i Danmark, fordi der er adgang til masser af billig vindenergi, er selv ansvarlige for enten backup eller tilrettelægning af deres forretningsmodel, så de kan eksistere i et marked med svingende udbud.

Derfor regner jeg kun med den del af elforbruget, der kræver backup, og det udgør altså højest 4-5 TWh el, og kan således med lethed dækkes af biogas alene, hvis ikke der var (talrige) andre muliggeder for backup.

Jeg forventer ikke nødvendigvis at Andels prisforskel på el som er kr/kWh. 1,80 mellem peek og nat tid (i vinter sæsonen) holder helt på det niveau, men da Andel ligesom øvrige el-distibutionsselskaber gerne vil sike sig, at der er penge til at udbygge distributionsnettet, kan jeg meget nemt forstille mig at prisforskellen mellem peek og nat ikke bliver væsentligt billigere. Hvis vi til Andels prisforskel lægger den typiske prisforskel fra Nordpool mellem peek og nat på ca. 0,50 kr/kWh vil vi som forbruger mærke en prisforskel på 2,00-2,30 kr/kWh.

Kombinerer vi et 6,5kWh batteri med solceller ser regnestykket væsentligt mere interessandt ud allerede i dag, da det vil gøre forbrugerne selvforsynenende med el meget af sommerperioden (og derved vil forbrugeren bla. sparer den tilsvarende el-afgift samt Energinets transportafgift).

Et 6,5kWh batteri (detail pris) er faldet med 25% det sidste år, og jeg ser ingen grund til at disse batterier ikke vil blive ved med at falde med min 20% pa i årene fremover, da denne type batterier også anvendes i el-biler. Derfor tror jeg, at væsentlige flere husholdninger vil få et batteri (+ solceller) i fremtiden.

Alle priser er inkl moms.

Bjarne Goddik #27:

Jeg synes, dine 72% uden batterier lyder meget lavt, set i forhold til den planlagte overkapacitet af solceller og vindmøller.

Har du regnet med, at alt det nye elforbrug i 2030 har samme fordeling over tid og samme ringe fleksibilitet som det nuværende forbrug?

I så fald tror jeg gerne, at du kan komme ned på 72%, men det er efter min mening ikke en realistisk eller ønskelig forudsætning.

En stor del af det tilføjede elforbrug kommer til at bestå i elbilopladning, boligopvarmning og P2X. Disse 3 typer forbrug bør alle være mere tidsforskydelige end vores nuværende forbrug.

Hej Allan,

Mine beregninger er lavet med udgangspunkt i energinets timedata. Dvs jeg har ca. 8700 punkter pr. år. Fordelen ved at bruge disse data som grundlag for en statistisk model er, at det giver et reelt billede af, hvor ofte det både er vindstille og overskydet/nat samtidigt. Når modellen så udbygges med batterier kan vi så se, hvordan det fungere at gemme overskudsstrømmen i forhold til at reducere antallet af timer, hvor vi ikke er selvforsynende.

I parameterstudiet er anvendt: Havmøller, (landmøller = konstant), solceller og batterier.

Forudsætninger og berskivelse af modellen og resultaterne kan findes på goddik.dk

https://www.goddik.dk/2021/10/01/batterier...

. Modellen giver for mange kombinationer (af sol og vind) et stort energioverskud. Det kan man fx vælge at benytte til PtX, Transport eller bygningsopvarmning *). Hvis vi stadig ser på antal timer med selvforsyning (eller mangel på samme), er den største udfordring i vintermånederne, hvor biddraget fra solceller er beskedent, især hvis vi begynder at indlægge bygningsopvarmning med varmepumper.

Hvis modellen skulle udbygges med bygningsopvarmning kan evt timedata for temperaturer og evt sol (timedata) fås fra DMI.

Det er relativt enkelt at indlægge forøget strømforbrug til transport, da det kan simuleres som et konstant forbrug kombineret med et batteri.

*) De sidste data for salg af varmepumper, jeg har set, tyder på at branchen forventer en stor del af bygningsopvarmningen er konverteret til varmepumper i 2030.

https://www.tekniq.dk/nyheder/vild-vaekst-...

Den kræver vel hverken 129 TWh elproduktion til PtX eller 70 TWh el-eksport, at "komme i mål", eller "undgå store mængder biomasse".

Som sagt ligger langt hovedparten af dette i det eksportpotentiale, der forventes af det store udbud af billig grøn energi.

Vi kan da godt tage den igen. I det omfang Danmark bliver en af europas store producenter af havmøllestrøm, vil det være naturligt, at vi også kommer til at producere store mængder PtX til kontinentet, fordi brinten nu engang skal laves via elektrolyse. Der er så store økonomiske fordele ved at integrere vindmøller og elektrolyse, at det ikke giver mening, at se dem løsrevet fra hinanden.

Bjarne Goddik #27:

Jeg synes, dine 72% uden batterier lyder meget lavt, set i forhold til den planlagte overkapacitet af solceller og vindmøller.

Bemærk, Bjarne Goddik skriver 72% "af tiden".

Såfremt vi ignorerer nogen anden kilde end sol og vind på dansk grund, er det ikke helt hen i skoven at sol og vind i et dårligt vindår, kun vil kunne dække 100% af det ufleksible forbrug i 72% af tiden.

Hvis vi igen tager udgangspunkt i en worse-case referenceperiode, svarende til de 12 kendte måneder med ringest energiindhold i vinden (Aug. 2020-Jul. 2021), og antager at det forbrug vi havde i referenceperioden, svarer til det minimale backub-krævende forbrug uden elbiler i 2031, så dækker sol og vind faktisk 100% af dette forbrug i lige præcis 72,5% af 'tiden'.

Altså kun en oprunding fra hvad Bjarne Goddik kommer frem til, så måske benytter vi samme metode og dataserie (?)

Resten af tiden, dækker sol og vind et sted mellem 0,06% og 97,3% af forbruget, svarende til 3,98 TWh, som skal dækkes af andre kilder end sol og vind ind.

Så selvom der kræves backup i 27,5% af 'tiden', kræver det kun energi svarende til 11,2% af det nævnte forbrug, eller 5,7% af den totale produktion fra vind og sol.

I og med at vi kommer til at generere mindst 14 TWh biogas fra 2030 og frem, vil vi eksempelvis kunne dække dette behov med ren grøn gaskraft, og da 4 TWh kun udgør en brøkdel af den faktiske bruttoimport fra Norge og Sverige i referenceperioden, vil vi med stor sandsynlighed være dækket ind alene med denne udveksling, givet at nordsøregionen har meget større overskud til at opretholde vandstanden oppe i de skandinaviske magasiner i 2031 og frem.

Hvis vi i stedet forudsætter at backup-kravet skal dækkes af udelukkende batterier, så viser den mest energikrævende, sammenhængende periode med utilstrækkelig vind og sol, at det kræver en batterikapacitet på 240,2 GWh og en invertereffekt på 5,03 GW.

Hvis vi aht energitab, holdbarhed og forsyningssikkerhed tillægger 30% margin og forventer at gridbatterier med 0,02 C invertereffekt kommer ned på 175 $/kWh inden 2031, så kræver det en investering på 380 mia kr, svarende til:

• ca 8 øre/kWh (15 års afskriving og 4% rente) ift den backup-krævende del af forbruget.
• op til 88 øre/kWh i snit for de kWh det leverer i worse-case-året.

Slet ikke urealistisk -men næppe heller nødvendigt.

Som jeg har gentaget før, så kommer alle de kilder kan levere backup, inklusiv biogas, skandinavisk vandkraft-udveksling, batterier, brint, PtX m.m., til at konkurrere på prisen om at dække de backup-krævende timer.

Hvis kostprisen for biogas er 1,60 kr/m3 (Flemløse Biogas' årlige omkostninger divideret med årlig gas-produktion i 2021) vil biogaskraft med 35% elvirgningsgrad kunne bydes ind til en marginalpris af 40-50 øre/kWh.

Såfremt Nordsølandene eksporterer overskudsstrøm nok til at holde magasinerne godt oppe, vil Norge og Sverige med andre ord let kunne underbyde biogas-kraften, hvormed biogassen går til andre, mere Methan-specifikke forbrug.

Omvendt, hvis vandkraften ikke kan, vil batterierne bidrage i en udstrækning, der kan finansiere kapaciteten for prisdifferencen mellem 40-50 øre/kWh og prisen i de timer, hvor der er mere end rigelig vind og sol.

... og så fremdeles.

Vi kan da godt tage den igen. I det omfang Danmark bliver en af europas store producenter af havmøllestrøm, vil det være naturligt, at vi også kommer til at producere store mængder PtX til kontinentet, fordi brinten nu engang skal laves via elektrolyse. Der er så store økonomiske fordele ved at integrere vindmøller og elektrolyse, at det ikke giver mening, at se dem løsrevet fra hinanden.

Det er jeg helt enig i.

Men det har jo så, som jeg skriver, hverken noget at gøre med et backup-krav ift vores vitale elforbrug, eller:

at undgå store mængder biomasse til energiformål.

... og derfor ikke noget forskerne opfatter som et påtrængende behov ift:

hvordan vi klimamæssigt kommer i mål

... som du antydede i #22 og #25.

Det er derimod et kæmpe økonomisk eksport-potentiale, der udspringer af vores særdeles gunstige vindressourcer, som rækker meget længere end vores nationale behov.

forventer at gridbatterier med 0,02 C invertereffekt kommer ned på 175 $/kWh inden 2031,

Denne pris er rigelig højt sat. Tesla Megapacks ligger i dag omkring 330$/kWh (inkl. inverter), og hvis vi ser på den prisreduktion der historisk har været kommer vi noget lavere ned i pris. Mit konservative skøn ud vil være max 80$/kWh (dagspriser).

For at sætte det lidt i perspektiv: 240 Gwh svarer til ca. 50 timers forbrug (vinter). 60 GWh svarer til betterikapaciteten på 1 mill el-biler. 60 GWh svarer til 6 timers batteri på 10GWh "solcelleparker". Er nødvendig for at kunne komme af med strømmen uden at nettet skal væsentligt forstærkes. 90 GWh svarer til 6 timers backup på 15GW vindmøller. Jeg vil også forvente at storkunder vil etablere eget batteri for at udnytte prisforskelle mellem dag og nat.

Derfor tror jeg det kommer lidt af sig selv med at få etableret den nødvendige backup.

Derfor tror jeg det kommer lidt af sig selv med at få etableret den nødvendige backup.

Det samme her.

Netop defor skriver jeg bl.a. i #23 at vi ikke har et påtrængende (støttekrævende) behov for at fremme batterier og andre lagerteknologier, for integrere al den vind og sol, der er projekteret til 2031.

Batterier og andet kommer nemlig af sig selv, på rent kommercielle vilkår, såfremt de kan konkurrere med biogaskraft, hvilket de højest sandsynligt kan, men selvom læringskurven skulle fejle (du ved, fuglene på taget, som VE-skeptikerne klamrer sig til), norsk vandkraft skulle svigte eller noget, så vil den projekterede biomasse være mere end rigeligt til at dække behovet i dunkelflaute.

Jeg bruger mest af alt kombinationen af projekteret vind, sol og biogas, til at demonstrere hvor let det i virkeligheden er at basere et energisystem på hovedsageligt vind og sol, og hvorfor påstanden om at vind og sol er dyrere end atomkraft, når behovet for backup medregnes, er en hjemmekomponeret symfoni for tågehorn.

... og derfor ikke noget forskerne opfatter som et påtrængende behov ift:

hvordan vi klimamæssigt kommer i mål

... som du antydede i #22 og #25.

Jeg forsøger nu at antyde så lidt som muligt. Men jeg skrev faktisk nøjagtig det samme i #25, nemlig, at hvis vi kommer til at storeksportere el, vil det være naturligt, at vi også storeksporterer PtX:

Som en eksportvare? PtX vil blive tæt integreret med vind og sol, så hvis Danmark ender som storeksportør af el (det gør vi nok), er det kun logisk, at vi også ender som storeksportør af ptX.

Med meget PtX-eksport, sker der også en stor fortrængning af biomasse i udlandet, og så begynder det jo at løbe op.