Der er tænkt på alle mulige og umulige risikoscenarier i forhold til el-færgen Ellens 56 ton batterier på samlet 4300 kWh.
Alligevel vil projektkoordinator Trine Heinemann ved Ærø Kommune ikke afvise, at det også kan få konsekvenser for færgedriften mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als, når norske eksperter har klarlagt årsagen til en brand i batterirummet på en hybridfærge, som siden medførte en eksplosion.
Læs også: Norsk batterifærge eksploderet fredag: Fortsat brandfare om bord
Sagen har sendt de norske søfartsmyndigheder på overarbejde, ikke mindst fordi landet satser hårdt på at omstille sine mange småfærger til el-drift. 60 færger forventes at sejle på el mod slutningen af 2021.
Data for Ellen Dimensionerne for E/F Ellen er:
2 fremdriftsmotorer på hver 750 kW
2 thrustermotorer på hver 250 kW
2 batterirum med 4,3 MWh i alt
Batterierne er af lithium-ion Graphite/NMC og vejer cirka 56 ton
De er leveret af schweiziske Leclanché
Længde: 59,40 meter
Bredde: 13,40 meter
Kapacitet: 31 personbiler eller 4 lastvogne + 8 personbiler
196 personer (sommer) 147 personer (vinter)
Bruttovægt: ca. 996 ton
Fart: 13-15 knob
I Marstal følger Trine Heinemann også sagen. Trods at batterileverandøren er en anden, og Ellen som måske første færge på verdensplan har et automatisk skumslukningsudstyr installeret, hvor skummet lægges rundt om batterimodulerne.
»Der er jo ikke nogen, der ikke var klar over, at der er de her risici fra batterier, ligesom der er ved diesel og så videre. Det bygger man systemerne og godkendelserne efter, så en hændelse ikke eskalerer«, siger hun.
På den danske færge er der systemer, som skal hindre at overophedning af en battericelle spreder sig til andre celler. Et andet system sørger for at batteristrengen på 42 batterier bliver slukket med skum, hvis det alligevel sker. Og andre at færgens to batterirum er effektivt ventilleret, så gasser ikke ophober sig.
På samme måder er sikkerheden i Norge sandsynligvis bygget op ved at vurdere alle mulige scenarier og kombinationer
»Udfordringen er, at der ikke har været en batteribrand på en færge endnu, og derfor har vi ingen erfaringer med, hvad der eventuelt kan ske. Der er som regel altid et eller andet, der dukker op, som der enten var nogle, der ikke havde tænkt på, eller noget der har opført sig anderledes end det skulle. Så det her bliver fantastisk værdifuldt, når vi finder ud af hvad det er, som er sket«, siger Trine Heinemann.
Kan have været slukket forkert
Indtil videre er der ikke kommet meget frem om hvad der brændte i Norge, og hvorfor færgens batterirum eksploderede 10 timer efter at brandfolk vurderede at branden var slukket.
Derfor kan Trine Heinemann heller ikke vurdere hvad der skete. Men et muligt scenarie kunne være, at det lokale beredskab greb den oprindelige brand forkert an, og muligvis slukkede med vand.
Dermed fik de slukket branden, men ikke gjort noget ved - og i værste fald forværret sammensætningen af - de gasser, som strømmer ud af de brudte battericeller.
I kombination med for eksempel en kortslutning kan gasserne, som af ukendte årsager ikke er blevet ventilleret ordentligt ud, være blevet antændt efterfølgende.
»Spørgsmålet er, hvad de har haft at slukke med. Det, som kan være sket, er, at en fejl i et batteri har resulteret i en overophedning. Det har systemerne ikke kunnet stoppe, og så har det bredt sig«, siger hun.
Norske anbefalinger Det er endnu ikke lykkedes norske myndigheder at efterforske hvad der skete ombord på den norske hybridfærge MF Ytterøyningen. Efter en brand torsdag og en eksplosion fredag har det været for risikabelt at gå ind - der er frygt for yderligere gasophobning. Men allerede nu er det meldt ud af batterierne ikke have været i brug i cirka 14 dage. Det er uklart om de ligefrem har været koblet fra, men en foreløbig sikkerhedsmelding fra det norske Sjøfartsdirektoratet antyder det. Her fremgår det, at;
»Ved en vis temperatur åbner battericellerne sig, og udløser den gas og kemi de består af. Har man primært slukket en brand med vand, kan det have ændret på gassammensætningen og betydet at de ikke er brændt af men har ophobet sig«, siger Trine Heinemann.
Ellen skal slukke sig selv
Herhjemme har beredskabet været inddraget i godkendelsen af færgen, og har også været ombord for at lære om problemstillingerne på en batteridrevet el-færge.
Men det lokale beredskab i området hvor "Ellen" sejler har ikke skum med, som egner sig til at slukke en batteribrand, når det rykker ud - det nærmeste er skum til at slukke elektriske brande.
»Vi kan ikke være sikre på, at de lokale beredskaber ved, hvordan de skulle slukke en batteribrand på Ellen. Så vores udgangspunkt er, at skibet selv skal kunne håndtere det, blandt andet med det skum vi har ombord, som er testet sammen med batterierne«, siger Trine Heinemann.
»Det er klart, at lokalt beredskab ikke kan købe mængder af forskelligt udstyr ind til alle mulige problematikker. De er nødt til at prioritere«, siger hun og understreger, at det allervigtigste er, at beredskaberne ved, hvad de under ingen omstændigheder må gøre.
Den danske el-bilfærges rute er 11 sømil lang, og det vil sige at den kan være godt en halv times sejlads fra land, når den er længst ude.
Imens den norske hændelse efterforskes, fortsætter "Ellen", som har mere end dobbelt så meget batterikapacitet som den norske færge, i almindelig rutedrift indtil videre.
