Elkunderne står til store gevinster, hvis priserne bliver fleksible

Elkunderne står til store gevinster, hvis priserne bliver fleksible

En milliard kroner om året er det samfundsøkonomiske overskud, hvis dele af det øgede elforbrug til elbiler, varmepumper og elektrolyse kan gøres fleksibelt og svinge sammen med elprisen.

Det er en god fidus for samfundsøkonomien, hvis en stor del af fremtidens stigende elforbrug til blandt andet elbiler og varmepumper gøres intelligent og fleksibelt og kan agere på elprisen – frem for hvis det ikke sker.

Det viser en ny analyse, som Dansk Energi og Energinet.dk præsenterer på et møde senere i dag, og som også sætter tal på gevinsten: 847 mio. kroner årligt fra 2035, hvis halvdelen af elforbruget fra elbiler, varmepumper med mere gøres intelligent og fleksibelt.

Analysen er en opdatering af en tilsvarende analyse fra 2010, hvor man kom frem til meget større besparelser – blandt andet på grund af en meget hurtigere udrulning af elbiler og varmepumper.

Læs også: Højere elpriser skal give 10 mia. kr. til investering i intelligent elnet

I den nye analyse er der regnet med en mere behersket udvikling i det ikke-konventionelle elforbrug (bare 740.000 elbiler og 285.000 varmepumper i 2035) – ligesom man denne gang har brugt regnemodeller, som også inddrager det markedsmæssige samspil med udlandet og den tilsvarende udvikling dér.

Den store besparelse i regnestykket ligger i, at vi ikke mere behøver købe strøm i udlandet til høje priser, og i et mindre brændselsforbrug på kraftværkerne, mens sparede netforstærkninger i distributionssystemet udgør den lille del af gevinsten.

Grafikken viser, hvilke forbrugsgrupper der får fordel af det fleksible elforbrug, og hvor stor gevinsten er. Beløbene er i euro. (Kilde: Dansk Energi og Energinet.dk)

Gevinsten høstes først og fremmest af vindmølleejerne og de almindelige, ufleksible forbrugere, der indkasserer 270 mio. kroner i form af lavere elpriser, mens en fleksibel elbil- eller varmepumpe-ejer henholdsvis sparer 622 kroner og 825 kroner årligt i 2035.

Læs også: Negative elpriser: Vi forsømmer at bruge strømmen fra vores vindmøller

Ifølge cheføkonom Stine Grenaa Jensen fra Energinet.dk viser analysen, at fleksiblitet i elmarkedet er et konkurrence-parameter i forhold til udlandet:

»Vores nabolande kigger også på muligheden for at kunne levere fleksibilitet til markedet. Og da vi har mange kabelforbindelser til udlandet, er det vigtigt, at vi kommer i gang med at udvikle det intelligente forbrug – ellers stryger vores nabolande gevinsterne,« siger hun.

Forudsætningerne for analysen – for eksempel antallet af elbiler, store og individuelle varmepumper og et elforbrug på 43 TWh i 2035 - er bygget op omkring Energistyrelsens scenarier og teknologikataloget. Ifølge Stine Grenaa Jensen har man med vilje ikke ratet teknologier mod hinanden eller taget stilling til det rimelige i de forskellige tiltag.

Læs også: Her er vejene til Danmark uden olie og kul

Også analysechef Peter Meibom fra Dansk Energi finder det interessant, at størrelsen af gevinsten ved fleksibilitet i elforbruget afhænger af, hvad der sker i udlandet:

»De forskellige teknologier, som kan leverer fleksibilitet, konkurrerer indbyrdes og dermed også med fleksibilitet i udlandet,« siger han.

Læs også: 740 kilometer elkabel skal sende dansk strøm til England

Peter Meibom finder det tankevækkende, at det kan betale sig at investere i ekstra elektrolysekapacitet og et tilhørende brintlager for at gøre brintproduktionen – som er lagt ind fra Energistyrelsens scenarier med 6 TWh elforbrug i 2035 – prisfleksibel.

Ifølge analysen reducerer det fleksible forbrug behovet for spidslastværker betragteligt, fra 45 GW i de 11 undersøgte lande i dag til ca. 25 GW.

Det samlede elforbruget i Danmark lå i 2014 på 33,5 TWh. I 2025 forventes det at ligge på 41 TWh og i 2035 på 43 TWh.

Ifølge analysen falder det konventionelle elforbrug, samtidig med at elforbruget til opvarmning, elektrolyse og transport stiger frem mod 2035.

Kommentarer (21)

"740.000 elbiler i 2035 " virker da temmelig optimistisk set i lyset af de vedtagne afgifter fra 2016 og frem.

  • 16
  • 0