Elkrise i Venezuela fører til forlænget påskeferie

Venezuelas præsident Nicolas Maduro under sin indsættelse i 2013. Foto: Wikimedia: Rafael Correa Delgado

Tørkeperiode og manglende udbygning af elnet skaber elektricitetskrise i Venezuela. Regeringen giver nu borgere ekstra fridage for at begrænse elforbruget.

En akut elektricitetskrise i Venezuela får nu præsident Nicolas Maduro til at forlænge påskeferien med tre dage. Sådan lød meldingen tirsdag, da den venezuelanske statsleder præsenterede sin ekstraordinære plan for håndtering af landets elektricitetsmangel.

Arbejdende venezuelanere får derfor tre ekstra feriedage i påsken, fordi regeringen skal reducere efterspørgslen på strøm, skriver det amerikanske nyhedsmedie Vox.

Præsidenten håber at kunne spare mere end 40 pct. af elforbruget under den forlængede ferie, og faktisk har shoppingcentre og offentlige institutioner allerede været tvunget til at forkorte deres åbningstid for at spare på elforbruget.

Borgere i dele af landet har ligeledes oplevet strømmangel og været uden elektricitet i flere dage.

Årsagen er, at Venezuelas vandkraftværker, der står for næsten 65 pct. af landets elektricitetsproduktion, er ramt af tørke. Mangel på regn har blandt andet betydet, at vandniveauet i den vigtige Guri-dæmning, der forsyner et kraftværk med en effekt på 10.200 megawatt, har nået et kritisk lavpunkt.

Trods den store afhængighed af vandkraft, som tidligere har tvunget landets indbyggere ud i opfindsomme spareøvelser, har styret ikke sørget for at udbygge landets elkapacitet.

Konsekvensen er knusende klar: Venezuelas elforsyning er fortsat yderst sårbar, når vandkraftkapaciteten halter.

Siden 2009 har venezuelanerne måttet acceptere periodevise ’blackouts’ og rationering af elektricitet.

Investeringsstop i elkapacitet

Efter at den nu afdøde Hugo Chavez indtog posten som præsident i 2000, dalede investeringerne i statens elnet og -produktion, specielt da nettet blev nationaliseret i 2007.

Og da regeringen under Chavez fastfrøs elpriserne og begyndte at subsidiere strømforbruget, steg efterspørgslen på elektricitet.

De nye initiativer fik flere venezuelanere til at udstyre deres hjem med både fjernsyn og aircondition, hvilket har løftet landets elforbrug til at være blandt de højeste i Latinamerika.

Ifølge USA’s Electricity Information Administration (EIA) steg forbruget med 49 pct. fra 2003 til 2012, mens elkapaciteten kun blev udbygget med 28 pct. i samme periode. Problemet forbedres ikke af, at mange husstande tilslutter sig elnettet ulovligt.

Lappeløsninger leverer ikke nødvendig backup

I årene 2009-2010 ramte den begrænsede produktionskapacitet for første gang landets borgere og virksomheder.

Løbende ’blackouts’ mørklagde byområder, og derfor besluttede regeringen at tvinge virksomheder ud i en ugelang ferie.

Bøder blev uddelt til forbrugere for at bruge overdrevne mængder strøm, mens fabrikker samt miner fik påbud om at reducere deres produktion.

I de efterfølgende måneder spenderede Chavez-regeringen næsten 10 milliarder på backup-dieselgeneratorer over hele landet, men kun et år senere advarede eksperter om, at kun en tredjedel af generatorerne var i drift. Årsagen var manglende vedligeholdelse.

Samtidig er Venezuelas transmissionsforbindelser i ringe forfatning og kan ikke håndtere massive udsving i strømforbruget.

Kunstigt lave elpriser forhindrer forbedringer

Da det amerikanske center for policyanalyser 'Inter-American Dialogue' i 2011 spurgte lokale eksperter, hvad det ville kræve at bringe Venezuela ud af landets elektricitetskvaler, svarede de, at det ville være nødvendigt med en veludført investeringsplan.

En sådan plan skal inkludere opgradering af de eksisterende dæmninger, pålidelig backupkraft under tørkeperioder og et mere robust elnet.

Dog er en af de afgørende barrierer for flere investeringer befolkningen selv. Fordi priserne på el har været holdt kunstigt lave af regeringen, har venezuelanere svært ved at sluge markant større elregninger, hvilket gør det politisk upopulært at hæve prisniveauet.

I august 2014 forsøgte Maduro-regeringen at forandre støttesystemet til elektricitet. Planen skulle fremme et 'fornuftigt' elforbrug ved, at områder, der holder sig under et fastsat niveau, får lov at beholde deres subsidier. Modsat får regioner, som overtræder deres grænser for elforbrug, fratrukket dele af støttebeløbet.

Ordningen har ikke hjulpet Venezuela ud af den nuværende krise, og der er derfor fortsat behov for løsninger.

Bøn til vejrguderne

Nicolas Maduro har imidlertid ikke fremlagt en langsigtet plan.

Den 54-årige præsident, der var udenrigsminister under Hugo Chavez, har i stedet bedt til de højere magter:

»Vi håber, om Gud vil, at der kommer regn,« sagde Nicolas Maduro ifølge det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg.

Præsidenten skyder skylden for elkrisen på vejrfænomenet El Nino, som har skabt tørke i nationen, og på sine politiske fjender.

Kommentarer (3)

”et kraftværk med en effekt på 10,2 megawatt”
Her vil jeg tro at det snarere er Gigawatt.
Det svare til ca. 25 – 40 blok-anlæg af ”dansk” størrelse.
Lige nu ser det danske forbrug således ud:

Tal i MW
Centrale kraftværker 1.683
Decentrale kraftværker 366
Vindmøller 1.193
Solceller 61
Nettoudveksling import 639
Elforbrug 3.942

I Venezuela er de knap 30 millioner indbyggere.
10 MW er som et decentralt dansk biobrændsel eller lign. fyret kraftvarme-anlæg.

Med venlig hilsen Jeff

  • 1
  • 0

Planøkonomiens lyksaligheder har ingen ende... Mon der stadig er folk tror på det, her i det "oplyste" vesten?

  • 0
  • 0