Elkraft igang med verdens første offshore møllepark.
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elkraft igang med verdens første offshore møllepark.

Elkraft er efter omfattende bundundersøgelser parat til at starte opførelsen af verdens første offshore vindmøllepark udfor Lollands nordvestkyst. Når de 11 450 kW møller er færdigopført inden udgangen af 1990 vil de blive overdraget til SEAS, der
skal varetage driften.

OFFSHORE VINDENERGI Udfor Lollands nordvestkyst cirka 1 kilometer fra kysten ligger en boreflåde og borer huller i havbunden, mens nysgerrige dykkere vimser rundt om benene på den. Det er det første synlige tegn på, at her skal Elkrafts og
verdens første offshore-vindmøllepark ligge.
Boreflåden er igang med at teste bundens evne til at bære de 11 møller, der hver med fundament og sand vil veje 1605 ton og dykkerne afsøger bunden for at være sikker på, at parken ikke kommer til at plombere et arkæologisk skatkammer.
Nu skal ordren på fundament og på selve vindmøllerne forhandles i hus.
Byggeri og opstilling skal foregå i midten af 1990, og Elkraft håber, at kunne sætte parken i drift, mens vi stadig skriver 1990. Når møllerne kører tilfredstillende, overdrages driften af parken til elselskabet SEAS.
Vi mangler den officielle tilladelse fra Trafikministeriet. Men da placeringen her netop er anbefalet af energiministeriets havmølleudvalg, hvor alle berørte offentlige myndigheder deltog, kan jeg ikke forestille mig, at det bliver noget problem, siger
projektleder, civilingeniør Frank A. Olsen fra Elkraft.
LÆNGE UNDER VEJS Elkrafts havvindmøllepark har været længe undervejs. Som konsekvens af elværkernes rammeprogram for vindkraft og af besværligheder med at finde pladser i land gik Elkraft 1987 igang med at skitseprojektere en møllepark syd for Amager.
Denne placering blev dog aldrig godkendt, og i 1988 tog man fat igen denne gang på planer for Vindeby-parken, som Elkrafts bestyrelse sagde ja til den 20. juni.
Parken kommer til at bestå af 11 vindmøller á cirka 450 kW, som i dag er en kommercielt tilgængelig størrelse. Møllerne får en navhøjde på 37,5 meter og en rotordiameter på 35 meter, og den indbyrdes afstand mellem dem bliver 300 meter. Afstanden
mellem de to rækker møller bliver også 300 meter, og rækkerne løber nordvest-sydøst bestemt af, hvor vandet var lavest og bunden mest velegnet. Skeler man til den fremherskende vindretning, som er vest-sydvest, er det næsten den optimale orientering af
møllerækkerne. Den samlede pris på parken bliver omkring 72 mill. kr., hvoraf EF forventes at yde tilskud på otte mill. kr. Hvad økonomien angår, er mølleparken offshore omtrent dobbelt så dyr at anlægge som en landfast først og fremmest på grund af
krav til fundamenter og kabler. Men sammenligner man årsproduktionen på 10,6 mill. kWh på det vindmæssigt fine sted i Langelandsbæltet med en alternativ landplacering i Elkrafts område, ser regnestykket lidt bedre ud: Vi har beregnet, at prisen på en
offshore-produceret kilowatttime i Vindeby er 15 øre højere end de 41 øre, som den landbaserede møllepark vil kunne gøre det til, siger ingeniør Kurt Mortensen.
SKRAPPE KRAV Hvem der skal levere vindmøllerne til Vindeby, skal afklares i den nærmeste fremtid. Elkraft vil om kort tid invitere firmaer med møller i den relevante størrelse til en forhandling om projektet. Der bliver nemlig tale om at udvikle på
standard-møllerne til en særlig offshore-type, der kan modstå det barske miljø.
Først og fremmest er der fundamentet, som skal bestå af 11 beton-sænkekasser med en diameter på 10 meter og en højde på mellem seks og otte meter; alt efter vanddybden. Kasserne støbes på land, hvorefter de færges ud på plads, hvor vanddybde svinger
mellem 2,5 og 4 meter, stilles på en affaset overflade af skærver med en diameter på 13 meter og fyldes med sand. Til sidst bunkes sten op omkring fundamentet for at beskytte det mod isskruninger.
Tårnene skal også være noget stærkere end sædvanligt. Tårndiameteren er øget, og man regner med at skulle forstærke den nederste del af hensyn til is og bølger. Maskinkabinen skal isoleres og ventileres efter offshore-standard, og måske skal
gearkasseolien lunes for at hindre en usund koldstart efter en stille frostnat.
Sådanne detaljer sidder vi netop og overvejer i forbindelse med detailprojekteringen, forklarer ingeniør Kurt Mortensen.
STYRES FRA MASNEDØ Søkablet ud til møllerne er et specielt kabel med indbygget lysleder, som kan overføre signaler fra møllernes styresystem til landsbyen Købelev, hvor der opføres en ny 50/10 kV-transformator. Her skal også stilles grej op til at
udføre et måleprogram for møllerne. Signalerne fra møllerne vil til sin tid kunne aflæses også i møllekontrolrummet på Masnedø, hvorfra samtlige SEAS's vindmøller overvåges døgnet rundt.