Elkabel skal redde japansk atomkraftværk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elkabel skal redde japansk atomkraftværk

Det japanske atomkraftværk Fukushima 1 kan få strømmen tilbage i dag, torsdag, og dermed øges chancerne for at få kølet anlæggene. Det fortæller Tokyo Electric Power Co. (Tepco), der driver atomkraftværkerne Fukushima 1 og 2.

Ifølge Tepco er der gode udsigter til at få genetableret strømmen, og det er også helt afgørende for at undgå en yderligere katastrofe, mener svensk atomkraft-ekspert.

»Brugen af helikoptere er en nødløsning, da de ikke har andre muligheder på nuværende tidspunkt. Men de er nødt til at få gang i pumperne, hvis de skal holde temperaturen nede i lageret for brugt brændsel og undgå en total nedsmeltning. Det er helt afgørende,« siger energiprofessor Björn Karlsson, der har været formand for den svenske stats kernekraftsinspektion, SKI.

Ifølge ham tyder de seneste meldinger på, at der er en lækage i et eller flere af bassinerne til brugt brændsel. Samtidig er det hans vurdering, at dele af det brugte brændsel allerede er smeltet og ligger på bunden af bassinerne.

Militærhelikoptere kaster vand over bassinerne

Sidste fredags massive jordskælv og de efterfølgende flodbølger har ødelagt både strømtilførslen og nødgeneratorerne, og siden da er temperaturen i kraftværkets fire reaktorer steget, hvilket blandt andet har resulteret i, at hydrogengasser og radioaktivt materiale er sluppet ud.

»I øjeblikket fokuserer vi vores kræfter på dette arbejde. Hvis genoprettelsen af strømmen lykkes, vil vi kunne aktivere forskellige elektriske pumper og hælde vand ind i reaktorerne og bassinerne til allerede brugt atombrændsel,« siger talsmand Naohiro Omura til AFP.

Indtil strømtilførslen er genetableret, flyver japanske militærhelikoptere af typen CH-47 Chinook over atomkraftværket med ladninger af vand for at holde temperaturen nede, skriver flere internationale medier. Den metode blev en overgang også brugt onsdag, men måtte midlertidigt indstilles, da strålingsniveuet var for højt.

Indtil videre viser målinger, at helikopternes indsats ikke har fået strålingsniveauet til at falde.

Topprioriteten er i øjeblikket at få kølet reaktor nummer tre ned, da der er frygt for, at den vil bryde i brand, hvis et bassin med brugt atombrændsel ikke bliver kølet ned.

Vandkanoner og spionfly bliver gjort klar

Ifølge Japan Times har Tokyo Politi også gjort klar til at sende vand mod bassinerne ved at bruge de vandkanoner, som normalt bruges til at holde demonstranter væk.

Det amerikanske militær gør også klar til at sende et ubemandet spionfly af typen Global Hawk over værket.

Global Hawk er udstyret med infrarøde kameraer, der kan hjælpe med at give teknikkerne et mere fyldestgørende svar på, hvor omfattende skaderne er på reaktor 4, hvor strålingen er høj.

Flyet har allerede fløjet missioner over det nordlige Japan for at give myndighederne et overblik over skaderne.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er der ingen der har tænkt på det noget før?

Jeg ved godt det ikke er nogen nem opgave, men har man ikke tænkt over at powerfailure kunne påvirke systemet, således det var muligt at tilkoble eksterne generatorer hurtigt?

Som jeg umiddelbart ser det, har der været 2 konstruktionsfejl (mindst):

1) Man har ikke haft ekstra køle resourcer tilgængelige (jo - havet lige ved siden af)
2) Man har ikke kunnet holde pumperne kørende ved at tilkoble eksterne generatorer umiddelbart

  • 0
  • 0

"Indtil da kaster helikoptere vand ind over værket for at undgå en nedsmeltning"
Sikkert nogle sjove dampe de stakkels piloter skal flyve i.

  • 0
  • 0

På almindelige kraftværker har man altid en nødturbine, som direkte driver en nødfødevandspumpe, så kedlerne ikke smelter ned, hvis strømmen skulle gå.

Det undrer mig meget ikke at have hørt om tilsvarende arrangementer på Fukushima - er der nogen som kan uddybe dette?

  • 0
  • 0

Er det bare mig eller er der en tendens til at når noget løses så er det ingeniører der klarer ærterne ?
Sådan ser det ud i overskrifterne fra Ing.dk.

Men mon ingeniørerne fysisk er med ude og trække kablet ?

Jeg er helt med på at nogen skal regne ud hvad der skal gøres, men det er oftest 'almindelige' teknikere som udfører selve jobbet.

Bare en lille ode til den flok mennesker som sætter livet på spil for at rage de gloende kastanjer ud af ilden. Der er sikkert ingeniører med, i flokken, men garanteret også teknikere af forskellig herkomst og sikkert også brandfolk, soldater, ganske almindelige ufaglærte arbejdsmænd etc.

Måske vi bare kunne kalde denne brogede flok for 'teknikere' over eet.

  • 0
  • 0

Der bliver helt sikkert mange "lessons learned"!

Nummer 1) må være at man (regeringen) skal have en masse off-site akraft rednings kapacitet med generatorer, pumper, brændstof, eksperter, medie folk, m.m. som kan rykke ud øjeblikkeligt. Det er den eneste måde at beskytte sig mod lokale katastrofer. Det undrer mig meget at dette ikke allerede findes i Japan og at de er nødt til at bruge almindelige brændpumper og politiets riotudstyr!! til indsatsen.

2) Spent fuel storage skal sikres bedre. Her har vi talt så meget om hvor godt selve reaktorkernen er sikret og så ligger der gudhjælpemig atombrændsel frit under guds himmel (giver minder om Tjernobyl reaktoren!) i toppen af en bygning i en jordskælvszone. Rystende!

Listen bliver sikkert lang! Måske bliver den slet ikke nødvendig idet befolkningens tillid til akraft nu er helt smadret. Det er en skam!

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Det er nok det som er sket. Man skal bare passe på med at fremhæve een gruppe frem for andre. Selv om vi ved at Ing.dk over(under)sætter det meste på disse sider, så er lidt korrekturlæsning ikke af vejen.
Og det er ikke for at forklejne de ingeniører som er med i løsningen som forhåbentlig kan bremse en nedsmeltning,
Vi skal bare huske at ingeniører også har været med til at konstruere skidtet.

Og set i bakspejlet viser det sig åbenbart ikke at være verdens smarteste konstruktion..

  • 0
  • 0

"Indtil da kaster helikoptere vand ind over værket for at undgå en nedsmeltning"
Sikkert nogle sjove dampe de stakkels piloter skal flyve i.

De 50 fodfolk, som arbejder på landjorden, har det værre, og skulle efter sigende være villige til at dø for det.

Der bliver helt sikkert mange "lessons learned"!

3) Problemet er, at ved et uheld afhænger alting af noget, som skal starte/sætte igang (vandpumper, generatorer, mv). I stedet findes der designs, hvor default er, at disse ting er igang, og hvis de skulle standse, så vil alt oversvømmes af nedkølende vand via tyngdekraften. Eller kernen vil smelte og løbe ned i et hul under jorden via tyngdekraften.

En af grundene til, de nye designs ikke er i brug, skulle være, at man i USA er sådan, at købere af ældre designs ville anlægge erstatningssag fordi fremkomsten af et mere sikkert design kunne indikere at det ældre ikke er sikkert.

  • 0
  • 0

Bare ærgerligt at man accepterer brugen af 'trial and error' metodik på atomkraftværker..

Man accepterer ikke trial and error. Hvorfor tror du at det er et af de ældste værker der bukkede under for tsunamien?

De nyere værker ved Fukushima II og Onagawa klarede katastrofen langt bedre uden havari. Der har været en kontinuerlig forbedring af reaktordesigns og måske placeringen.

Japanerne lever livet farligt. De har jordskælv, tsunamier og en vred militariseret nabo. Alligevel lever de længere end os.

I vores nyudvikle frygt kunne vi jo starte med at lukke alle grillbarer med frituregryder, da et olieskvulp kunne jo anrette en livstruende tredjegradsforbrænding ved et jordskælv!

Vi vil have lov til at dø i fred uden nogen skalle stille spørgsmål til vores angst. Grillbaren skal jo nok slå os utidigt ihjel, men det bliver med en langsom kemisk krigsførelse mod kredsløbet og det endokrine system.

  • 0
  • 0

En af grundene til, de nye designs ikke er i brug, skulle være, at man i USA er sådan, at købere af ældre designs ville anlægge erstatningssag fordi fremkomsten af et mere sikkert design kunne indikere at det ældre ikke er sikkert.

Uden at vide noget om sådanne juridiske deltaljer. Så lad os lige få det gjort helt klart at det amerikanerne vil bygge frem over er Gen3+ værker.

Opdaterede ABWR
ESBWR
AP1000
EPR

Det er ikke BWR-3/4 fra 70erne.

Eksmeplevis kan ESBWR stå blackoutet uden operatører i 72 timer uden tilførelse af ny kølevand.
http://www.youtube.com/watch?v=vmHmSOf7oCA

  • 0
  • 0

Tepcos rapport:

En efterlevet skabelon, altså en juridisk klamsemamse (klamamus), og hvori der endda er en henvisning til lovregler. Der står intet om hvad der foregår, kun om hvad nogle unavngivne mennesker har observeret, skrevet på en måde som om at disse mennesker intet forstår. Det betyder erfaring, at ville undgå at pådrage sig ansvar i en fremtidig retssag. Rækken af påståede observationer, giver et indtryk af, for mig at se, at de er nøje udvalgte, et udpluk så uskyldigt så muligt, dette set i forhold til katastrofen, for også at beskytte selve Tepco imod at pådrage sig ansvar i en fremtidig retssag. Beskrivelser af mennesker i rapporten, er skrevet på en måde, og endda anonymt, så disse mennesker får svært ved at forlange erstatning for arbejdsskader. En sådan rapport, skrevet på en sådan måde, er for mig at se, et omhyggeligt skrevet dokument, gjort af en jurist, med et formål bag, der ikke har til hensigt at hjælpe Japan. Altså landsforræderi. Et elegant dokument, for forfatterne kan påstå at de nøje fokuserer på at formidle en viden om observationer, for at lade læsere, som måtte være eksperter, kunne træffe de rette tolkninger. Vi har dokumentet i en såkaldt engelsk udgave, skrevet så simpelt og med masser af sproglige fejl, at forfatterne kan give en sprogoversætter skylden, hvis nogen ønsker at diskutere noget. "Ansvarsfraskrivelse". Dette er ikke ligefrem den art af ånd som man ønsker sig skal have ansvaret for atomkraftværker. Et fantastisk dokument. Jeg antager, at læsere af dokumentet, som er jurister, smiler.

  • 0
  • 0

Eller gør de nu også det?

Jeg så de to eller fire nedkastninger man foretog om morgenen japansk tid, altså i nat.

Det er de samme max 4 nedkastninger af vand, man har vist på TV lige siden.

Og de forekommer ovenikøbet futile, idet vandet spredes i luften inden det overhovedet har en chance for at fylde en spent-fuel-pool.

Piloterne var så bange for strålingen at de kom susende hen over værket. I fart og fra stor højde spredte man vand ud over store områder. Jeg så kun eet hit, hvor en substantiel del af vandet overhovedet ramte en bygning, for slet ikke at tale om en pool.

Selv hvis de kunne placere de 7.5 m3 per nedkast direkte i en pool, ville de skulle flyve omkring hundrede gange - for hver pool - for at kunne fylde dem med vand, og imens ville radioaktiv damp indhylle helikopterne.

Fair nok, at det gav dem nogle billeder at vise på TV, for at give det indtryk, at man er i færd med at gøre noget, men realistisk set var det kun en pr-manøvre. En effektiv een bevares, som man kan se af nærværende artikel.

Inden det korte helikopter-raid var værket stort set holdt op med 'ryge'. Efter at være blevet sprayet med vand begyndte reaktor 3 at dampe lidt igen.

Dette mener jeg indikerer at den 'røg' vi hidtil har set har bestået af vand, der fordampede, og at røgen holdt op fordi alt vandet var fordampet.

Indsatsen med sprøjtekanon-køretøjer blev aflyst pga. for høj stråling.

Lad os da håbe at der overhovedet er et fungerende pumpesystem at tilslutte strømkablet når det når frem.

  • 0
  • 0

Men de var placeret i kælderene !
Man havde aldrig kalkuleret med en Tsunami trussel !

Man må da kunne bruge elkablerene fra kraftværket til at få strøm fra andrer kraftværker !

  • 0
  • 0
  • hvor er nu alle tilhængerne af A-kraft henne med alle de gode råd om ufarlig energi? Gorleben, saltminer, Tjernobyl, Three Island, Barcebäck, Ringhals, Sellafield/ Windscale etc. etc. - historien fortæller sit makabre sprog.
  • 0
  • 0

De har netop trukket vandkanonen tilbage uden at den nåede at gøre nogen gavn. Strålingen er for høj.
Så gad vide hvordan de vil tilslutte et elkabel, hvis de skal lige så tæt på med det ?

  • 0
  • 0
  • hvor er nu alle tilhængerne af A-kraft henne med alle de gode råd om ufarlig energi? Gorleben, saltminer, Tjernobyl, Three Island, Barcebäck, Ringhals, Sellafield/ Windscale etc. etc. - historien fortæller sit makabre sprog.

Har du læst historien om kul, olie og VE? Så bliver det virkeligt makabert.

Du kan starte med at læse denne historie.
http://en.wikipedia.org/wiki/Banqiao_Dam

  • 0
  • 0

Japan er kendt for sin robotteknologi - men hvor er robotterne henne i dette? Hvor svært vil det være at programmere en robot til at styre en brandslange til at køle med?..

Bare en tanke..

  • 0
  • 0

Eksmeplevis kan ESBWR stå blackoutet uden operatører i 72 timer uden tilførelse af ny kølevand.

Hvis man skal lære af denne ulykke så er det at 72 timer heller ikke er godt nok.

Lige nu er der sikkert mange ting der kunne gøres, hvis det ikke var på grund af strålingen der gør at man ikke kan arbejde. Hvem siger at der ikke kan ske noget, så man ikke kan arbejde i 72 timer? Det behøver ikke engang skyldes en hændelse på den moderne reaktor, men kan for eksempel skyldes at den gamle nabo-reaktor er sprunget læk, bare for at nævne et muligt scenarie.

Jeg er sikker på at det kan gøres meget bedre. Desværre har industrien ikke ligefrem gjort det nemmere ved hele tiden at bryde egne regler.

  • 0
  • 0

men hvor er robotterne henne i dette?

Biologiske "maskiner" er bedst til at improvisere. Digitale chips fungerer måske ikke nær radioaktiv stråling. Jeg kan huske, at der var et sovjetisk jagerfly der indeholdt styringsudstyr baseret på radiorør, vistnok et argument, at sådant kan fungere også når der er en nuklear krig.

Men, alligevel: I Tjernobyl-ulykken anvenvendte russerne vistnok blandt andet fjernstyrede maskiner der reelt var udviklet til en Måne-mission? Maskiner, der vistnok viste sig at være brugbare fordi de tålte den intense stråling?

  • 0
  • 0

Kunne det tænkes at hvis man fik genetableret elforsyningen til værk nr. 1, og at nedkøling igen kan styres fra kontroltavlerne, at:
Man i næste fase påtænker at Demolere værket,fjerne brugte brændselselementer..?
Hvordan fjerner fungerende A Kraftværker brugte brændselselementer, og hvad transporteres disse i..?
Da jeg for mange år siden blev uddannet i hvordan man skulle forholde sig ved A Bombenedslag samt beregninger i tilladte stråledoser, da brugte man benævnelsen REM/timen, og i dag er det andre målmetoder, er der en grund til at man nu bruger nye målmetoder?, for over 30 år siden kunne man tåle bestråling på 20 REM i timen før man skulle trække sig tilbage til sikkert og cleanet område..

  • 0
  • 0

De har netop trukket vandkanonen tilbage uden at den nåede at gøre nogen gavn. Strålingen er for høj.
Så gad vide hvordan de vil tilslutte et elkabel, hvis de skal lige så tæt på med det ?

Fra http://online.wsj.com/article/SB1000142405...

Japan's nuclear regulator also announced that it was working to connect outside power cables to two of the units at the stricken plant, in hopes of restarting their cooling pumps. They hoped to have the cables available by Thursday afternoon.

Ifølge ovenstående vil de føde strøm til 2 reaktorer. Det er så nok #5 og #6, som står lidt for sig selv, og som ikke er beskadiget af eksplosioner.
Det ville forklare dels hvordan de kan nærme sig på trods af stråling, og hvordan der kan være en fungerende struktur at slutte strøm til.

  • 0
  • 0

Hvis man skal lære af denne ulykke så er det at 72 timer heller ikke er godt nok.

72 timer (3 døgn) er altså væsentlig længere tid, hvor reaktoren ikke vil være til fare. Reaktor 1s hydrogen-eksplosion skete efter 1 døgn, også kørte møllen. Inden de 72 timer var der allerede sket flere uafhængige eksplosioner, skade på brændslet og udslip der hindrede en effektiv indsats.

Udover det, så har du selvfølgelig ret i at reaktorene burde stå længere fra hinanden og ikke dele turbinerum!

  • 0
  • 0

De har netop trukket vandkanonen tilbage

Ledelsen gør alt hvad der er muligt, vel at mærke for aktionærerne. Det vil sige, at man sparer mest muligt, og gør mest muligt for at undslippe at skulle betale erstatninger, og samtidig gør man mest muligt for at ligne at man gør sit bedste. Aktieselskabet er i en situation hvor det meget snævert set drejer sig om at benægte mest muligt. En årsag til, at det er vanvid at tillade et aktieselskab at drive et atomkraftværk. Aktieselskaber må kun beskæftige sig med ufarlige ting, en meget vigtig hovedregel der desværre ofte bliver overtrådt, fordi forretningsmænd, når de præsenterer en idé, altid underdriver risikoen, fordi de ved, at de sidenhen kan fortsætte med at lyve, lige så snart som at samfundet opdager hvor farlig en fabrik er blevet, eller nødvendig, fordi samfundets ledere da opgiver at ville undersøge noget. Det aktuelle aktieselskab i Japan er notorisk kendt for at lyve og forfalske. Det japanske samfund er notorisk kendt for at tillade dette. Hvis man først har scoret sig at være ejer at et atomkraftanlæg, og hvis samfundet er livstruet af dette og har behov for elektriciteten derfra, da er man blevet urørlig, kan indmelde sig en golfklub på en sydhavsø, så tilpas langt borte at radioaktive udslip aldrig vil kunne række dertil. Med råd til at invitere venner på besøg nu og da, for eksempel embedsmænd der burde holde øje. En latent pest, som man da har skabt, og som luner godt, så længe som at det går godt.

Når en virkelig katastrofe er hændt, kan man kun løse krisen ved at tænke stort. En vandkanon er en idé, men kun hvis man anvender en langtrækkende skibskanon fra et meget stort krigsskib, og forbinder kanonrøret med et batteri af skibspumper, således at man kan skyde vandet mange hundreder af meter, tonsvis i hvert sekund. Fordelen ved en sådan løsning er, at man kan pege kanonen fuldstændig præcist, og observere meget præcist imens, og løsningen er meget mobil, og stærk nok til at kunne tåle og styre rekylen fra alt dette vand, og blive ved i det uendelige, og man kan addere mange pumpekilder, ved at tilkalde flere skibe om nødvendigt. Endda kan man affyre helt rent vand i moderate mængder, og i større mængder hvis man forbinder mange skibe, fordi skibe typisk kan omdanne havvand til drikkevand og har drikkevandstanke. Alt hvad der kræves, er smedearbejde og anvendelse af stærkt stål, som store skibe altid har på lager, enhver art af nødvendigt materiel og evner. Bagefter bliver der en temmelig stor regning at skulle betale, fordi en kanon bliver ødelagt, og fordi timeprisen for at leje et krigsskib næppe er billigt. En udgift som et aktieselskabs topledelse vil forbyde sig selv at involvere sig i.

Deraf en morale, at det er livsvigtigt for et land i krise at landets statsminister træffer øjeblikkelige beslutninger personligt, fordi dette menneske er alene om at kunne og skulle. Hvis Japans statsminister telefonerede til USA's præsident og bad ham om at skyde med en lynlavet krigs-vandkanon fra et skib, da ville USAs præsident måske vælge at gøre dette og give det som en gave til Japan, måske alene fordi ideen virker interessant, som er meget langt borte fra de muligheder som ledelsen af et kriminelt aktieselskab har. Ledere af et aktieselskab, der oplever en hændelse der kan medføre meget store krav om at skulle betale erstatninger, samt fængselsstraffe, vil reelt håbe på at et billigt mirakel viser sig, og hvis ikke det, at beviser og vidner forsvinder. Et aktieselskab har ganske enkelt ikke interesser der stemmer overens med hvad et land har behov for, når der er krise.

  • 0
  • 0

Biologiske "maskiner" er bedst til at improvisere. Digitale chips fungerer måske ikke nær radioaktiv stråling. Jeg kan huske, at der var et sovjetisk jagerfly der indeholdt styringsudstyr baseret på radiorør, vistnok et argument, at sådant kan fungere også når der er en nuklear krig.

Radiorørene var pga. EMP fra en atombombe, såvidt jeg ved. Ved ikke om hvordan elektronik har det med stråling, men umiddelbart tror jeg ikke det er det store problem. Tror nærmere at, som en anden nævner, robotters mangel på kreativitet.

Hvad mon de der spionfly skal lave?

De skal overvåge temperaturen i reaktorerne, ubemandet, så de kan flyve tæt på uden personfare.

  • 0
  • 0

Men, alligevel: I Tjernobyl-ulykken anvenvendte russerne vistnok blandt andet fjernstyrede maskiner der reelt var udviklet til en Måne-mission? Maskiner, der vistnok viste sig at være brugbare fordi de tålte den intense stråling?

De brugte blandt andet den sovjetiske Lunokhod robot på taget, de var designet til at kunne tale stråling, men de var alt for svage og fejlet alle i løbet af kort tid.
Enten på grund af de sad fast i de ting der lå på taget eller fordi strålingen ødelagde elektronikken i maskinerne.
Så i sidste ende beordret man soldater til at gå op på taget og tage 4 grafit blokke hver og smide dem tilbage ind i bygningen.

Mere om Lunokhodrobottens deltagelse i oprydningen:
http://en.wikipedia.org/wiki/Lunokhod_prog...

Her kan man se en af robotterne i gang på taget, og at man efterfølgene beordre ''frivillige'' soldater op på taget. Det kommer ca 2:50min inde i videoen:
http://www.youtube.com/watch?v=pp6QaSmwodo...

  • 0
  • 0

De har netop trukket vandkanonen tilbage

Det lader til at der stadig er vandkanoner.
http://english.kyodonews.jp/news/2011/03/7...

De beskrives som "joined in". Så enten er de i gang med at sprøjte vand eller også er de under klargøring.

De beskrives som SDF-trucks mens der også er mindst en politivandkanon. Det er vist den der trukket tilbage.

  • 0
  • 0

Hvorfor er atomreaktorer ikke placeret under havet, sådan at der er rigeligt kølevand til rådighed i nødstilfælde?

  • 0
  • 0

Japan er kendt for sin robotteknologi - men hvor er robotterne henne i dette? Hvor svært vil det være at programmere en robot til at styre en brandslange til at køle med?..

Det er en nærliggende tanke, men nok ikke praktisk mulig. De multifunktionsrobotter, der findes, er typisk forholdsvis svage eller ikke terrængående, og de kraftige robotter er specialiserede og ikke mobile.

Man kunne forestille sig en modificeret bomberobot, men jeg tvivler på, at den vil have kræfter til at trække og styre en brandslange.

Der findes muligvis specialiserede robotter, som kunne løse opgaven, men det er ikke lige nogen, jeg kan huske på stående fod som andet end prototyper.

Strålingen vil næppe være et problem, som man ikke kan modificere sig ud af, omend den i hvert fald kan give problemer for gode kamerabilleder til operatørerne.

  • 0
  • 0

Hvordan virker stråling egentlig?

Jeg har undervejs fået indtryk af at der groft sagt er tale om to slags 'problemer'.

Det ene er direkte stråling, og det andet er radioaktive partikler?

Jeg har også indtryk af at stråling 'smitter' - altså gør det bestrålede radioaktivt i sig selv?

Hvad sker der fx med de fartøjer, man har nærmet sig den voldsome direkte stråling fra reaktorerne med, såsom brandbiler og helikoptere?
Bliver de også i sig selv radioaktive?
Og er det i et omfang, så de efterhånden i sig selv udgør en strålingsfare, og dermed må kasseres - og i givet fald hvor længe? - For altid?

Hvad sker der med det (hav)vand mand tilfører nu, hvoraf det meste må formodes at fordampe. Bliver det dermed kilde til forøget spredning af radioaktivitet - fx i form af radioaktive partikler?

  • 0
  • 0

Som jeg læser nyhederne, så kan politiets vandkanon ikke nå, mens SDFs vandkanoner kan nå, men den umiddelbare effekt er øget radioaktivitet mens der er en kraftig fordampning.

Skal bassinet fyldes, så vil der under fyldningen være et øget niveau af stråling. Lige nu er vandkanonerne ikke i brug.

  • 0
  • 0

Hvordan virker stråling egentlig?

Jeg har undervejs fået indtryk af at der groft sagt er tale om to slags 'problemer'.

Det ene er direkte stråling, og det andet er radioaktive partikler?

Jeg har også indtryk af at stråling 'smitter' - altså gør det bestrålede radioaktivt i sig selv?

Hvad sker der fx med de fartøjer, man har nærmet sig den voldsome direkte stråling fra reaktorerne med, såsom brandbiler og helikoptere?
Bliver de også i sig selv radioaktive?
Og er det i et omfang, så de efterhånden i sig selv udgør en strålingsfare, og dermed må kasseres - og i givet fald hvor længe? - For altid?

Hvad sker der med det (hav)vand mand tilfører nu, hvoraf det meste må formodes at fordampe. Bliver det dermed kilde til forøget spredning af radioaktivitet - fx i form af radioaktive partikler?

Der findes to slags ioniserende stråling: elektromagnetisk stråling (røntgen- og gammastråler) og partikelstråling (alfa, beta og neutron).

Af dem er det neutronstrålingen der kommer fra højradioaktivt materiale som f.eks. atombrændsel der kan gøre andet materiale radioaktivt. Det er det som gør at hele kernen i en atomreaktor bliver radioaktiv når den har været brugt.

Af de andre strålingstyper er forskellen mest hvor meget energi der er i strålingen og hvor stor gennemtrængningsevne de har. Alfapartikler er energirige, men bliver stoppet af få cm luft. Betapartikler har mindre energi, men bliver stoppet af huden. Du har ikke lyst til at inhalere en betakilde :)

Gamma- og røntgenstråling har lavere intensitet, men man skal bruge meget tæt materiale som f.eks. bly for at stoppe det.

Hvis du bliver udsat for ioniserende stråling afhænger effekten af hvor meget du har været udsat. Der skal dog ret koncentreret stråling til for at gøre dig syg hvis du ikke bliver udsat i lang tid.

Problemet med radioaktivt støv er at når du får det ind i kroppen er dine organer dels dårligere beskyttet mod strålingen, og dels bliver du så bestrålet sålænge partiklerne er i kroppen.

En særligt farlig ting er radioaktivt jod, der dannes i en atomreaktor. Det bliver optaget af skjoldbruskkirtlen som derefter modtager store mængder stråling, hvilket kan føre til kræft. Det radioaktive jod-131 er en betakilde.

  • 0
  • 0

Af dem er det neutronstrålingen der kommer fra højradioaktivt materiale som f.eks. atombrændsel der kan gøre andet materiale radioaktivt. Det er det som gør at hele kernen i en atomreaktor bliver radioaktiv når den har været brugt.

Bliver personale og redskaber så udsat for kraftig neutronstråling, og er det 'farligt', og vil det gøre redskaber - såsom brandbiler - radioaktive?
Kan man beskytte sig mod neutronstrålingen?
Og hvad kræver det?
Hvad kan neutronstrålingen gennemtrænge?

  • 0
  • 0

Når vi nu er i afdelingen for fantasifulde løsningsforslag.

At benytte helikoptere til at anbringe en vandslange i bygningerne, så man vedvarende kunne fylde vand på?

  • 0
  • 0

[quote]
Af dem er det neutronstrålingen der kommer fra højradioaktivt materiale som f.eks. atombrændsel der kan gøre andet materiale radioaktivt. Det er det som gør at hele kernen i en atomreaktor bliver radioaktiv når den har været brugt.

Bliver personale og redskaber så udsat for kraftig neutronstråling, og er det 'farligt', og vil det gøre redskaber - såsom brandbiler - radioaktive?
Kan man beskytte sig mod neutronstrålingen?
Og hvad kræver det?
Hvad kan neutronstrålingen gennemtrænge?[/quote]

Jeg tror godt vi kunne bruge en atomfysiker til at svare på dit spørgsmål :)

Neutronstråling er ikke noget at spøge med. Ret beset gør det materialet det rammer til en strålingskilde, og da neutroner ikke har en ladning har det større gennemtrængningsevne end alfa- og betakilder.

Neutronstråling gør materiel radioaktivt, men spørgsmålet er lige hvor meget af det der er til stede i reaktorerne. Uran-235, der bruges som brændsel er en alfakilde, og så vidt jeg ved har man behov for en seperat neutronkilde i reaktoren når man starter den op. Det er nok muligt at brugt brændsel udsender neutronstråling idet det indeholder forskellige biprodukter.

  • 0
  • 0

Neutronstråling er kun relevant sålænge der foregår kernespaltningsreaktioner, og de blev jo mig bekendt effektivt standset i det øjeblik, man indførte kontrolstavene da jordskælvet ramte.
Problemet er lige nu de meget neutronrige spaltningsprodulter, som henfalde via udsendelse af betastråling, idet en neutron omdannes til en proton, en elektron (+ og en antineutrino). De kan derimod ikke henfalde via neutronudsendelse.

  • 0
  • 0

Eller hvorfor drives nødpumperne ikke i det mindste af damp? Det er der jo nok af så længe de ikke får kølet reaktorerne ned.

  • 0
  • 0

Jeg sidder tilbage med et nagende spørgsmål. Skyldes atom katastrofen i virkeligheden den automatiske nedlukning af reaktorerne, som efterfølgende gjorde værket 100% afhængig af nødstrømsanlægget. Da så tsunamien gjorde det af med nødstrømsanlægget var der ingen vej tilbage. Det er nemt at være bagklog, men hvis man ikke havde nedlukket reaktorerne ville der sandsynligvis ikke have været andet problem end at man måske ikke kunne afsætte strømmen uden for værket på grund af ødelagt transmissionssystem. Havde det scenaria været at foretrække ?

  • 0
  • 0

Det er et interessant spørgsmål - som jeg også gerne ville høre svaret på.

Men med hensyn til hvad der er 'skyld i katastrofen', så peger meget efterhånden på, at dette faktisk ikke er en katastrofe, der begyndte på et kraftværk, men en katstrofe, der begyndte på et atom-affalds-lager.

Et affaldslager, der befandt sig næsten ubeskyttet direkte ovenpå et atomkraftværk, som det nu har ødelagt.

Det må i hvert fald være en plausibel betragtning, i det omfang meget tyder på at de brinteksplosioner, der har smadret reaktorbygningerne, skyldtes manglende køling til bassinnerne med brugt brændsel.

Og meget tyder på at den voldsomme stråling, der forhindrer en nær indsats kommer fra netop affaldslagrene, og man må formode at det meget vand, der er bortdampet fra disse lagre, er den væsentligste årsag til den spredning af radioaktivitet, som formentlig har fundet sted - også i langt større omfang end vi har fået oplyst - idet man er yderst tilbageholdende med at frigive strålingsmålinger.

På denne måde kommer hele katastrofen til at pege på i hvor høj grad, man ikke har fået løst affaldsproblematikken omkring atomkraft, men nærmest bare har tisset i bukserne for at holde varmen, ved at gemme problemet oppe på loftet - det værst tænkelige sted forekommer det nu.

  • 0
  • 0

Det er et interessant spørgsmål - som jeg også gerne ville høre svaret på.

Men med hensyn til hvad der er 'skyld i katastrofen', så peger meget efterhånden på, at dette faktisk ikke er en katastrofe, der begyndte på et kraftværk, men en katstrofe, der begyndte på et atom-affalds-lager.

Et affaldslager, der befandt sig næsten ubeskyttet direkte ovenpå et atomkraftværk, som det nu har ødelagt.

Det må i hvert fald være en plausibel betragtning, i det omfang meget tyder på at de brinteksplosioner, der har smadret reaktorbygningerne, skyldtes manglende køling til bassinnerne med brugt brændsel.

Og meget tyder på at den voldsomme stråling, der forhindrer en nær indsats kommer fra netop affaldslagrene, og man må formode at det meget vand, der er bortdampet fra disse lagre, er den væsentligste årsag til den spredning af radioaktivitet, som formentlig har fundet sted - også i langt større omfang end vi har fået oplyst - idet man er yderst tilbageholdende med at frigive strålingsmålinger.

På denne måde kommer hele katastrofen til at pege på i hvor høj grad, man ikke har fået løst affaldsproblematikken omkring atomkraft, men nærmest bare har tisset i bukserne for at holde varmen, ved at gemme problemet oppe på loftet - det værst tænkelige sted forekommer det nu.

Nu er der jo ikke tale om et slutlager, men om et mellemlager. Der hvor det brugte brændsel opbevares i ca. 40 år og nedkøles før slutdeponeringen.
Og så er det pgl. mellemlager helt klart anbragt for tæt på reaktorerne.

  • 0
  • 0

Nu er der jo ikke tale om et slutlager, men om et mellemlager. Der hvor det brugte brændsel opbevares i ca. 40 år og nedkøles før slutdeponeringen.
Og så er det pgl. mellemlager helt klart anbragt for tæt på reaktorerne.

Ja, det er forstået, at det - i princippet - er et mellemlager, men de 40 år passer jo fint med værkets alder, så mon noget af det brændsel nogensinde har bevæget sig videre til et slutlager?

Og har man overhovedet slutlagerplads (nok) til rådighed?

Eller har man også på Fukushima udført re-racking, for at forøge kapaciteten udover det oprindeligt planlagte, mens man håbede på at finde slutlagerplads? Som man åbenbart gør i stort omfang i USA, fordi man ikke har fundet tilstrækkelig slutlagerplads.

Mellemlageret ovenpå værket, har jo fungeret som et bekvemt skjul for problemet med slutlagring, så uanset om det teknisk set er et mellemlager og ikke et slutlager, så består min pointe, nemlig at det er et lager - et lager som har sprængt et atomkraftværk i stykker.
Og derfor består også den væsentlige pointe, at dette peger på uløste problemer omkring lagring af atomaffald.

Det peger desuden på et andet væsentligt problem, nemlig kulturen i atomkraftindustrien. Man har beroliget omverdenen med forsikringer om hvor sikker selve reaktoren er, mens man har opbevaret affaldet uforsvarligt - både i den forstand, at det ikke befinder sig i lige så sikre containments som det aktive brændsel, men også ved at anbringe det direkte ovenpå reaktoren, tilsyneladende med sikkerheds-scenarier, der stoppede ved 'what if we lost all power'. Eksemplificeret ved at man åbenbart overhovedet ikke havde taget højde for brintudviklingen fra de uafkølede bassiner.

  • 0
  • 0

På denne måde kommer hele katastrofen til at pege på i hvor høj grad, man ikke har fået løst affaldsproblematikken omkring atomkraft, men nærmest bare har tisset i bukserne for at holde varmen, ved at gemme problemet oppe på loftet - det værst tænkelige sted forekommer det nu.

Nu er der jo ikke tale om et slutlager, men om et mellemlager. Der hvor det brugte brændsel opbevares i ca. 40 år og nedkøles før slutdeponeringen.
Og så er det pgl. mellemlager helt klart anbragt for tæt på reaktorerne.

Det var vel det eneste sted det kunne ligge i fred for modstandere,klartskuende og andre terorrister.

  • 0
  • 0

@Holger,

  • hvor er nu alle tilhængerne af A-kraft henne med alle de gode råd om ufarlig energi? Gorleben, saltminer, Tjernobyl, Three Island, Barcebäck, Ringhals, Sellafield/ Windscale etc. etc. - historien fortæller sit makabre sprog
  • hvad er meningen med denne liste - uden at nævne antal dræbte i de sikkert farlige steder?
    hverken Gorleben, saltniner eller Sellafield er steder, hvor der produceres energi, dem kan vi vel se bort fra.
    Barsebäck-værkerne er lukket - deværre. En svensk ekspert beregnede at anlægget sparede 30 overskydende dødsfald årligt p.g.a. effekterne fra mindre luftforurening.
    Ved Three Mile Island sket ingen dødafald, ingen miljømæssige konsekvenser for omgivelserne - tvillingreaktoren TMI-1 kører stadigvæk etc.
    Så jeg er lidt spændt på, hvad din konklusion er vedrørende de nævnte punkter?
    Vi kan let blive enrgi om, at fabrikker, boliger og a-kraftværker på steder med risiko for tsunamihændelser skal lukkes.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten