I dag hædres fem af landets dygtigste, yngre forskere for deres bidrag til forskning af ‘international særklasse’.
Det sker med Uddannelses- og Forskningsministeriets uddeling af fem EliteForsk-priser, der er på 1,2 millioner kroner hver og udtrykker stor anerkendelse fra de fagfæller og kolleger, som har indstillet forskerne.
Professor på Aarhus Universitet, Institut for KemiDorthe Ravnsbæk
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger om professoren:
»Dorthe B. Ravnsbæk forstår processer i batterier, som ikke umiddelbart er til at se. Hun har på imponerende vis udviklet helt nye metoder til at undersøge batteriers strukturer, når de oplader. Genopladelige batterier er håndgribeligt for os alle. Jeg er sikker på, at hendes forskningsfelt er et afgørende skridt, når vi skal bevæge os ind i en mere bæredygtig verden. Det er det, fremragende forskning kan.«
I år har hele tre ud af fem prismodtagere optrådt i Ingeniørens spalter inden for det seneste årti. Her har særligt én har gjort sig bemærket med sin store viden inden for genopladelige batterier og energilagring.
Professor i materialekemi ved Aarhus Universitet (AU) Dorthe Ravnsbæk har tidligere diskuteret levetiden af elbilbatterier og præsenteret Ingeniørens læsere for et natrium-ion-batteri baseret på havvand. Og det er intet tilfælde, at batteriet var baseret på en ressource, der findes i så rigelige mængder.
»For mig at se er der ingen tvivl om, at de største udfordringer med fremtidens energilagring bliver ressourcerne. Altså hvorvidt de er tilgængelige i bæredygtige mængder,« siger AU-professoren, der er meget taknemmelig for at modtage EliteForsk-prisen.
Hun håber, at prisen kan være med til at sætte fokus på nogle af de ressource-udfordringer, vi som samfund står over, når stadig mere skal elektrificeres. Og en del af løsningerne er at skrue ned for forventningerne til fremtidens batterier.
»Vi er nødt til at indstille os på, at løsningerne ikke bliver så gode som i dag. Ydeevnen vil blive lavere, når batterierne laves på bæredygtig vis, og vi kommer til at se batterier, der ikke lever op til nutidens lithium-ion-batterier eksempelvis,« siger Dorthe Ravnsbæk.
Fortidens prisme til at forstå fremtiden
Lektor på Københavns Universitet, afdeling for molekylær økologi og evolutionEline Lorenzen
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger om lektoren:
»Eline Lorenzen har udforsket samspillet mellem dyr, mennesker og natur igennem mange hundrede tusinde år. Det gør hun for bedre at forstå de sammenhænge, vi er en del af, og hvilken betydning klimaforandringerne får. Det er helt centralt, når vi skal forstå, hvordan verdens nulevende arter vil klare sig i fremtiden. Jeg er sikker på, at hendes succes vil inspirere mange til at følge i samme fodspor.«
Det er ikke første gang, hun hædres for sin forskning. Senest modtog hun H. C. Ørsted-prisen i efteråret, og for ti år siden kunne hun føje modtager af prisen UNESCO-L’Oréal Women in Science til sit CV.
Det kunne også én anden af dette års EliteForsk-prismodtagere, nyudnævnt professor og kurator ved Københavns Universitet Eline Lorenzen, der i dag forsker i fortidens økosystemer baseret på dna-analyser.
Hun prøver med egne ord »at forstå, hvordan vores natur vil påvirkes af globale klima- og miljøforandringer i den nærmeste fremtid, ved at undersøge indflydelsen af fortidens store forandringer.« Det indebærer at kaste lys over klimaforandringers påvirkning af fødekæder og økosystemer ved at kortlægge, hvordan de så ud for tusinder af år siden.
»For at citere én af mine kolleger kan man sige, at det svarer til, at man kigger på aktier, før man investerer i en virksomhed. Hvordan det er gået virksomheden i fortiden, kan give indsigt i virksomhedens fremtid,« siger Eline Lorenzen.
Pattedyr i centrum
Hvor dna fra arktiske pattedyr såsom grønlands- og narhvaler gennem mange år har været omdrejningspunkt for Eline Lorenzen, er det et andet pattedyr, der er centrum for to af de øvrige prismodtageres forskning.
Mennesket.
Eller snarere menneskets hjerne, og når den bliver angrebet af neurologiske sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.
Prismodtager professor på Nuklearmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Per Borghammer, kunne i januar fortælle, hvordan Parkinsons starter enten i næsen eller i tarmen. Og ikke begge steder samtidig, som hidtil antaget.
Afgørende proteinfolder
På DTU’s institut for bioteknologi og biomedicin supplerer prismodtager Alexander Kai Büll forskningen i neurologiske sygdomme ved at zoome helt ind på nogle af de proteinstrukturer, der klumper sammen, når hjernen bliver ramt af sygdom. Professor på DTU, Institut for bioteknologi og biomedicinAlexander Kai Büll
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger om professoren:
»Alexander Kai Büll har altid været fascineret af molekyler og har dedikeret sin tid til proteiner og proteinaggregering for at bekæmpe både Parkinson og Alzheimers. Molekyler er fantastisk og kompliceret på en og samme tid. Jeg synes, vi skal være stolte over at have så dedikerede forskere som ham, der gør en kæmpe forskel for mennesker med Parkinsons og Alzheimers.«
Som professor i protein-biofysik har han sjældent med patienter at gøre, men undersøger snarere de relevante proteinstrukturers opførsel i isolerede laboratorie-opsætninger.
»Der er sket utrolige fremskridt de seneste fire til fem år i forhold til at få forstå, hvordan proteinstrukturerne ser ud på atomar skala. Der er tale om nogle meget fine, organiserede fibre,« siger han.
Den slags indsigt i, hvordan proteinerne folder ved neurologiske sygdomme i hjernen, kan ifølge Alexander Kai Büll blive afgørende for at finde den relevante medicin til behandling af eksempelvis Parkinsonpatienter.
»Vores mål er fuldt ud at forstå, hvordan proteinerne former sig. Her er vi tæt på, vil jeg sige. Det kan vi bruge til at lave skræddersyet medicin i fremtiden og modsvare de seneste 10 til 20 års fejlslagne kliniske forsøg på medicinsk behandling af de her sygdomme,« siger han.
Udover de fire prismodtagere fra henholdsvis Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU modtager Poul Fritz Kjær, professor ved Copenhagen Business School, også en EliteForsk-pris.
Priserne bliver efter planen overrakt af kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund ved et uddeling-arrangement i Skuespilhuset i København senere i dag.
