Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

bredbånd bredbåndspulje københavn
Foto: Energistyrelsen / Screendump

Sidste år fik adresser i hovedstaden bredbåndstilskud fra den statslige bredbåndspulje på over 15 mio. kr. 3 mio. af dem blev givet til et projekt i Københavns Kommune.

Det understreger for kritikere af puljen, at målet om at hjælpe landområderne med hurtigere internet kunne målrettes bedre. Blandt kritikerne er Enhedslistens telefordfører, Søren Egge Rasmussen, der gennem en række spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren har forsøgt at få overblik over, hvordan tilskuddene er blevet uddelt.

»Jeg har hele tiden troet, at intentionen var at skabe infrastruktur i tyndtbefolkede områder. Det er grotesk at se, hvor mange områder i for eksempel København, der holder sig inden for retningslinjerne for bredbåndspuljen. Der må være nogle definitioner, der er gået galt,« vurderer han med henvisning til, at over 64.000 adresser i hovedstaden er berettigede til at søge om tilskud, herunder en del i indre København.

Skulle have været til tyndtbefolkede områder

Enhedslisten står sammen med Alternativet uden for den brede aftale om den statslige bredbåndspulje, der blev uddelt første gang i slutningen af 2016. Her blev i alt 80 mio. kr. uddelt til 31 projekter landet over – herunder et enkelt i Københavns Kommune og yderligere fem i Region Hovedstaden.

Læs også: Staten betaler millioner for bredbånd i sommerhuse

I år og de kommende år skal der uddeles 40 mio. kr., indtil puljen på 200 mio. kr. er brugt op - og der er efterspørgsel på tilskuddet. Alene sidste år blev der søgt om tilskud for 300 mio. kr., hvorfor Energistyrelsen måtte skuffe 142 projekter, der ellers var støtteberettigede.

Søren Egge Rasmussens holdning bakkes op af Dansk Folkeparti, der er med i aftalen om bredbåndspuljen.

»Jeg synes, det er lidt trist. Der var en stor mængde kunder, der fik et enormt stort tilskud, selv om projektet i Københavns Kommune burde kunne have båret sig selv. Det var ikke hensigten. Det var den sidste mand ude i vandkanten, jeg gerne havde brugt pengene på,« siger telefordfører for Dansk Folkeparti Jan Rytkjær Callesen.

»Når der er en høj koncentration af potentielle kunder i området, burde det udelukkes. Når der er stort kundegrundlag bør det kunne bære sig selv,« vurderer han.


Af samme grund har han henvendt sig til energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) for at få kriterierne for tilskud ændret fra næste år.

Befolkningstæthed kan være et kriterium

Den tankegang slår også brancheforeningen Dansk Energi til lyd for. Dansk Energi organiserer de energiselskaber, der i mange tilfælde står for bredbåndsprojekterne. Puljen uddeles i dag ud fra fem objektive kriterier, som hvert projekt gives point ud fra. Branchechef for teleområdet i Dansk Energi Thomas Woldiderich foreslår, at man tilføjer et kriterium til listen.

»Befolkningstæthed kunne også godt være et kriterium, så tilskuddene blev målrettet landdistrikter. På den måde kunne man sikkert barbere antallet af adresser ned,« vurderer han.

Læs også: Bredbåndspulje giver 22.000 kr. i tilskud pr. adresse

Københavnske villaer møder kritik

Særligt et enkelt projekt har mødt kritik. I udkanten af Københavns Kommune tæt ved Utterslev Mose har 319 villaer fået et tilskud på 3 mio. kr.

Argumentet er, at projektet sagtens kunne udføres uden statstilskud, da villaerne ligger tæt på hinanden og tæt på den eksisterende fiber-infrastruktur. Hertil kommer, at alle husstande i området med en enkelt undtagelse har valgt at deltage i projektet.

»Det er på alle måder et drømmeprojekt. Villaerne ligger som perler på en snor. Man kunne have håbet, at selskabet havde interesse i at gøre det uden statslig støtte,« mener Thomas Woldiderich.

»Der er andre områder, hvor der ikke er så stor chance for, at gravemaskinerne kommer af sig selv. De områder kan blive endnu mere isolerede, fordi det er for dyrt at komme ud til dem med infrastrukturen,« fortsætter han.

Bredbånd skal jo bruges

Ligesom i 17 af de 31 projekter, der har fået tilskud, er det TDC-selskabet Yousee, der står for projektet. Hos Yousee afviser vicedirektør Eva Birgitte Bisgaard ikke, at projektet ved Utterslev Mose kunne være gennemført på almindelige markedsvilkår.

‘Det er meget muligt, hvis de lokale gik sammen og støttede, at vi etablerede et nyt bredbåndsnet. Vi opgraderer løbende vores bredbåndsnet forskellige steder i Danmark, hvor vi får henvendelser fra lokale, som ønsker bedre bredbånd i deres område,’ skriver hun i en mail til Ingeniøren.

‘For os som privat aktør er det vigtigt, at når vi lægger ny infrastruktur i jorden, så skal den også blive brugt efterfølgende, så vores investering bliver hentet hjem igen,’ fortsætter hun.

Læs også: 80 millioner kroner til bredbånd kan slet ikke dække alle ansøgere

Projektet giver knap 9.500 kr. pr. adresse, hvilket er langt under landsgennemsnittet på 22.000 kr. Eva Birgitte Bisgaard påpeger videre, at den relativt lave pris blandt andet er udtryk for, at markedet har løftet en del af opgaven allerede.

Både adresser på Christiansborg og Amalienborg er berettiget til støtte fra bredbåndspuljen. Det samme gælder en enkelt adresse i Tivoli i København. Alle tre steder er der imidlertid også adresser, der ikke er støtteberettigede. Foto: Energistyrelsen / Screendump
Foto: Energistyrelsen / Screendump

Selv om hun ikke kan svare endegyldigt på, om projektet i Utterslev var blevet til virkelighed uden bredbåndspuljen, mener hun ikke, at tilskud som dette generelt er nødvendigt, fremgår det af mailen.

‘Helt grundlæggende mener vi, at udrulning af bredbånd bør ske på markedsvilkår, og vi mener også, at markedet kan løfte langt hovedparten af opgaven med at sikre gode bredbåndsforbindelser til danskerne,’ skriver hun og fortsætter:

‘Markedet har helt overordnet sikret Danmark en stærk digital infrastruktur, men et initiativ som Bredbåndspuljen kan være en god løsning til at sikre bedre bredbånd til den sidste promille af de danske hjem.’

Christiansborg kan få støtte

Over 64.000 adresser i hovedstaden er imidlertid stadig tilskudsberettigede, og de nuværende kriterier betyder, at alle adresser, hvor der ikke er planer om at opgradere netforbindelsen inden for de kommende tre år, og hvor ingen af de tilgængelige forbindelser er over 10/2 Mbps har mulighed for at få bredbåndsstøtte.

Christiansborg, Amalienborg, Tivoli og adresser på Københavns Rådhusplads er eksempelvis blandt de adresser, der kan søge om tilskud i år, hvis ejerne skulle have lyst. Det viser Energistyrelsens kort over støtteberettigede adresser.

Kortet er baseret på teleselskabernes data over tilgængelige netforbindelser i dag, som er tilgængelige på tjenesten TjekDitNet samt teleselskabernes udvidelsesplaner over de næste tre år.

Kommentarer (13)

hah de støtter bredbånd hvorfor støtter de ikke løbebånd

  • 3
  • 2

Jeg bor i Stengårdkvarteret i Lyngby og er markeret som tilskudberettiget på kortet. Jeg har flere gange kontaktet TDC, Fibia med flere om at få indlagt en fiberforbindelse men TDC forlanger over 24000 kr for tilslutningen, selv om jeg har 10-15 meter til fortov, hvor der ligger et eller flere fiberrør nedlagt af DONG i sin tid og som TDC har overtaget. Det er åbenbart mig der skal betale prisen for TDCs overtagelse af de rør :-(.

  • 3
  • 2

Ud af 80 millioner, der var det TDC der fik de 60 millioner i støtte. Har TDC ikke selv råd til at rulle bredbånd ud ?
Af de resten 20 millioner, gik 15 millioner til elselskaber der også selv har råd. F.eks. så skrev SE/Stofa følgende efter de lige havde fået 7,5 million i støtte:
http://www.jv.dk/business/SE-er-klar-med-m...

Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor SE/Stofa så skulle have 7.5 million i støtte ?

Jeg synes det er grotesk at skattepenge skal gå til tilskud til firmaer der sagtens selv kan finansiere udrulningen af bredbånd....

På Læsø vil Nord Energi Fibernet alligevel ikke rulle fiber ud med offentligt støtte, da det kræver at de skal åbne deres net for andre udbydere:
https://www.version2.dk/blog/laesoe-ikke-k...

Så de vælger at gøre det uden støtte. Så de kan godt alligevel ?

  • 7
  • 1