Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

Illustration: Energistyrelsen / Screendump

Sidste år fik adresser i hovedstaden bredbåndstilskud fra den statslige bredbåndspulje på over 15 mio. kr. 3 mio. af dem blev givet til et projekt i Københavns Kommune.

Det understreger for kritikere af puljen, at målet om at hjælpe landområderne med hurtigere internet kunne målrettes bedre. Blandt kritikerne er Enhedslistens telefordfører, Søren Egge Rasmussen, der gennem en række spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren har forsøgt at få overblik over, hvordan tilskuddene er blevet uddelt.

Illustration: Nanna Skytte

»Jeg har hele tiden troet, at intentionen var at skabe infrastruktur i tyndtbefolkede områder. Det er grotesk at se, hvor mange områder i for eksempel København, der holder sig inden for retningslinjerne for bredbåndspuljen. Der må være nogle definitioner, der er gået galt,« vurderer han med henvisning til, at over 64.000 adresser i hovedstaden er berettigede til at søge om tilskud, herunder en del i indre København.

Skulle have været til tyndtbefolkede områder

Enhedslisten står sammen med Alternativet uden for den brede aftale om den statslige bredbåndspulje, der blev uddelt første gang i slutningen af 2016. Her blev i alt 80 mio. kr. uddelt til 31 projekter landet over – herunder et enkelt i Københavns Kommune og yderligere fem i Region Hovedstaden.

Læs også: Staten betaler millioner for bredbånd i sommerhuse

I år og de kommende år skal der uddeles 40 mio. kr., indtil puljen på 200 mio. kr. er brugt op - og der er efterspørgsel på tilskuddet. Alene sidste år blev der søgt om tilskud for 300 mio. kr., hvorfor Energistyrelsen måtte skuffe 142 projekter, der ellers var støtteberettigede.

Søren Egge Rasmussens holdning bakkes op af Dansk Folkeparti, der er med i aftalen om bredbåndspuljen.

»Jeg synes, det er lidt trist. Der var en stor mængde kunder, der fik et enormt stort tilskud, selv om projektet i Københavns Kommune burde kunne have båret sig selv. Det var ikke hensigten. Det var den sidste mand ude i vandkanten, jeg gerne havde brugt pengene på,« siger telefordfører for Dansk Folkeparti Jan Rytkjær Callesen.

»Når der er en høj koncentration af potentielle kunder i området, burde det udelukkes. Når der er stort kundegrundlag bør det kunne bære sig selv,« vurderer han.


Af samme grund har han henvendt sig til energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) for at få kriterierne for tilskud ændret fra næste år.

Befolkningstæthed kan være et kriterium

Den tankegang slår også brancheforeningen Dansk Energi til lyd for. Dansk Energi organiserer de energiselskaber, der i mange tilfælde står for bredbåndsprojekterne. Puljen uddeles i dag ud fra fem objektive kriterier, som hvert projekt gives point ud fra. Branchechef for teleområdet i Dansk Energi Thomas Woldiderich foreslår, at man tilføjer et kriterium til listen.

»Befolkningstæthed kunne også godt være et kriterium, så tilskuddene blev målrettet landdistrikter. På den måde kunne man sikkert barbere antallet af adresser ned,« vurderer han.

Læs også: Bredbåndspulje giver 22.000 kr. i tilskud pr. adresse

Københavnske villaer møder kritik

Særligt et enkelt projekt har mødt kritik. I udkanten af Københavns Kommune tæt ved Utterslev Mose har 319 villaer fået et tilskud på 3 mio. kr.

Argumentet er, at projektet sagtens kunne udføres uden statstilskud, da villaerne ligger tæt på hinanden og tæt på den eksisterende fiber-infrastruktur. Hertil kommer, at alle husstande i området med en enkelt undtagelse har valgt at deltage i projektet.

»Det er på alle måder et drømmeprojekt. Villaerne ligger som perler på en snor. Man kunne have håbet, at selskabet havde interesse i at gøre det uden statslig støtte,« mener Thomas Woldiderich.

»Der er andre områder, hvor der ikke er så stor chance for, at gravemaskinerne kommer af sig selv. De områder kan blive endnu mere isolerede, fordi det er for dyrt at komme ud til dem med infrastrukturen,« fortsætter han.

Bredbånd skal jo bruges

Ligesom i 17 af de 31 projekter, der har fået tilskud, er det TDC-selskabet Yousee, der står for projektet. Hos Yousee afviser vicedirektør Eva Birgitte Bisgaard ikke, at projektet ved Utterslev Mose kunne være gennemført på almindelige markedsvilkår.

‘Det er meget muligt, hvis de lokale gik sammen og støttede, at vi etablerede et nyt bredbåndsnet. Vi opgraderer løbende vores bredbåndsnet forskellige steder i Danmark, hvor vi får henvendelser fra lokale, som ønsker bedre bredbånd i deres område,’ skriver hun i en mail til Ingeniøren.

‘For os som privat aktør er det vigtigt, at når vi lægger ny infrastruktur i jorden, så skal den også blive brugt efterfølgende, så vores investering bliver hentet hjem igen,’ fortsætter hun.

Læs også: 80 millioner kroner til bredbånd kan slet ikke dække alle ansøgere

Projektet giver knap 9.500 kr. pr. adresse, hvilket er langt under landsgennemsnittet på 22.000 kr. Eva Birgitte Bisgaard påpeger videre, at den relativt lave pris blandt andet er udtryk for, at markedet har løftet en del af opgaven allerede.

Både adresser på Christiansborg og Amalienborg er berettiget til støtte fra bredbåndspuljen. Det samme gælder en enkelt adresse i Tivoli i København. Alle tre steder er der imidlertid også adresser, der ikke er støtteberettigede. Illustration: Energistyrelsen / Screendump
Illustration: Energistyrelsen / Screendump

Selv om hun ikke kan svare endegyldigt på, om projektet i Utterslev var blevet til virkelighed uden bredbåndspuljen, mener hun ikke, at tilskud som dette generelt er nødvendigt, fremgår det af mailen.

‘Helt grundlæggende mener vi, at udrulning af bredbånd bør ske på markedsvilkår, og vi mener også, at markedet kan løfte langt hovedparten af opgaven med at sikre gode bredbåndsforbindelser til danskerne,’ skriver hun og fortsætter:

‘Markedet har helt overordnet sikret Danmark en stærk digital infrastruktur, men et initiativ som Bredbåndspuljen kan være en god løsning til at sikre bedre bredbånd til den sidste promille af de danske hjem.’

Christiansborg kan få støtte

Over 64.000 adresser i hovedstaden er imidlertid stadig tilskudsberettigede, og de nuværende kriterier betyder, at alle adresser, hvor der ikke er planer om at opgradere netforbindelsen inden for de kommende tre år, og hvor ingen af de tilgængelige forbindelser er over 10/2 Mbps har mulighed for at få bredbåndsstøtte.

Christiansborg, Amalienborg, Tivoli og adresser på Københavns Rådhusplads er eksempelvis blandt de adresser, der kan søge om tilskud i år, hvis ejerne skulle have lyst. Det viser Energistyrelsens kort over støtteberettigede adresser.

Kortet er baseret på teleselskabernes data over tilgængelige netforbindelser i dag, som er tilgængelige på tjenesten TjekDitNet samt teleselskabernes udvidelsesplaner over de næste tre år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hah de støtter bredbånd hvorfor støtter de ikke løbebånd

  • 3
  • 2

Jeg bor i Stengårdkvarteret i Lyngby og er markeret som tilskudberettiget på kortet. Jeg har flere gange kontaktet TDC, Fibia med flere om at få indlagt en fiberforbindelse men TDC forlanger over 24000 kr for tilslutningen, selv om jeg har 10-15 meter til fortov, hvor der ligger et eller flere fiberrør nedlagt af DONG i sin tid og som TDC har overtaget. Det er åbenbart mig der skal betale prisen for TDCs overtagelse af de rør :-(.

  • 3
  • 2

Ud af 80 millioner, der var det TDC der fik de 60 millioner i støtte. Har TDC ikke selv råd til at rulle bredbånd ud ?
Af de resten 20 millioner, gik 15 millioner til elselskaber der også selv har råd. F.eks. så skrev SE/Stofa følgende efter de lige havde fået 7,5 million i støtte:
http://www.jv.dk/business/SE-er-klar-med-m...

Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor SE/Stofa så skulle have 7.5 million i støtte ?

Jeg synes det er grotesk at skattepenge skal gå til tilskud til firmaer der sagtens selv kan finansiere udrulningen af bredbånd....

På Læsø vil Nord Energi Fibernet alligevel ikke rulle fiber ud med offentligt støtte, da det kræver at de skal åbne deres net for andre udbydere:
https://www.version2.dk/blog/laesoe-ikke-k...

Så de vælger at gøre det uden støtte. Så de kan godt alligevel ?

  • 7
  • 1

‘Markedet har helt overordnet sikret Danmark en stærk digital infrastruktur, men et initiativ som Bredbåndspuljen kan være en god løsning til at sikre bedre bredbånd til den sidste promille af de danske hjem.’

Forkert....

Det er jo netop ikke det der sker, men politikerne sover. Jeg har forsøgt at råbe dem op og få dem til at droppe statsstøtte til selskaber som TDC og elselskaberne....

http://www.kulturlangeland.dk/2017/02/20/a...

Vi oplever at det ikke er Hr. og Fru Jensen der ikke gerne vil have bredbånd. Det er kommunerne, som er den store stopklods. Vi støder hele tiden hovedet mod loftet, når det offentlige er involveret.

Nogle enkelte kommuner har forstået det og de gør så noget positivt aktivt. Det er f.eks. Guldborgsund, hvor bredbåndskonsulenten netop ikke er fokuseret på teknologi, men arbejder aktivt på at tiltrække alle udbydere, store som små.....

  • 2
  • 1

Jens Jönsson, jeg synes du burde fortælle om dit ejerskab af Skywire, når du skriver som du skriver.

Nu er det jo ikke en velgørenhedsorganisation ovennævnte virksomheder driver. Forventer du, at TDC, SE m.fl. frivilligt skal kaste penge i en underskudsforretning.

Du forventer vel også, at de penge du putter i infrastruktur og kundeudstyr kommer hjem igen, ikke?

Selvfølgelig søger virksomheder de midler det er muligt at få, for at dække dårligt dækkede områder. Hovedsagen må jo være at midlerne bliver tildelt ud fra objektive kriterier. Når TDC, SE/Stofa osv. vinder er det jo fordi de har scoret højest ud fra puljens parametre.

Det står dig og alle andre frit for at udrulle bredbånd for egne midler, og det står dig ligeledes frit for at søge midler i bredbåndspuljen.

  • 1
  • 2

Nu er det jo ikke en velgørenhedsorganisation ovennævnte virksomheder driver. Forventer du, at TDC, SE m.fl. frivilligt skal kaste penge i en underskudsforretning.

Nej, eksakt.....

og det står dig ligeledes frit for at søge midler i bredbåndspuljen.

Nej tak, det ødelægger mere end det gavner, men det forstår desværre meget få.

Kan du forestille dig en landsby med en lokalbrugsen. Nu får REMA1000 så 10 millioner i offentligt tilskud, så de kan lave en butik i samme landsby.
Ville det ske ? Nej, vel :-) Men det sker med bredbånd....

Det skaber kun monopoler og ingen konkurrence. Lad markedet om at klare det selv. Der er firmaer der netop gerne vil investere, hvor de store netop ikke vil....

"Hos Yousee afviser vicedirektør Eva Birgitte Bisgaard ikke, at projektet ved Utterslev Mose kunne være gennemført på almindelige markedsvilkår."

Så hvorfor gør de det så ikke bare ?

TDC har i øvrigt meldt ud at de >ikke< vil investere i forskellige områder af Danmark. Det vil de så godt alligevel, når de får tilskud....

  • 3
  • 0

Jens Jönsson, jeg synes du burde fortælle om dit ejerskab af Skywire, når du skriver som du skriver.

Fremgår det ikke klart og tydeligt af det jeg linker til ? Det er vel ikke ligefrem en hemmelighed....

Personligt, om jeg er ejer af et bredbåndsselskab eller ej, så synes jeg det er forrykt at forære 60 millioner af vores skattepenge til et selskab som TDC.
Er du i øvrigt klar over hvor mange små selskaber, som der blev trampet på og som gerne ville levere i de områder der fik tilskud ? Hvor fedt er det at det offentligt ødelægger privates forretning, fordi der skal laves symbolpolitik....

Jeg præsenterede ministeren for breve fra direktører/ejere fra 10 mindre selskaber, som alle er blevet trampet på af bredbåndspuljen. Det offentlige har let og elegant feset hen over hovederne på dem....

  • 2
  • 0

Nu bliver tilskuddet jo netop ikke givet i områder der er dækket ordenligt. Så din analogi med Lokalbrugsen og Rema 1000 holder ikke.

Er det så ikke fint, at man på Læsø har fravalgt tilskuddet?

De mindre selskaber kan jo bare gå løs på kommercielle vilkår. Er der først ordenligt bredbånd bortfalder muligheden for at få tilskud fra puljen

P.s. hvad angår dit forretningsmæssige tilhørsforhold, så var det ikke nævnt i det indlæg jeg kommenterede på. (Det andet du skrev var skjult.)

  • 0
  • 3

Nu bliver tilskuddet jo netop ikke givet i områder der er dækket ordenligt. Så din analogi med Lokalbrugsen og Rema 1000 holder ikke.


Styrelsen har pålagt selskaberne at de indberetter dækning. Det har historisk været ret problematisk ifht. de små WISP udbydere, specielt ressourcemæssigt.

Uden at høre på udbyderne, så gør styrelsen adresserne tilskudsberettigede.. Fordi man er lile selskab, og ikke har de samme ressourcer til indberetning, som de store, så skal man jokkes på ?

Når først adresserne er støtteberettigede, så kan de ikke fjernes igen. Så adresser der er gjort støtteberettigede kan vi ikke dække (markedet dækker selv), så de kan opnå støtte.
Det er ret problematisk, hvis adresserne f.eks. i marts bliver støtteberettigede. I august finder vi ud af at vi kan dække dem og vi går i gang med projektet. I November får de så støtte, når vi er gået igang.

På Fanø blev der tildelt støtte til område, vi var igang med at skulle dække, og det var med selvom styrelsen var klar over det...

Markedet kan sagtens selv. Det skriger til himlen at TDC får 60 ud af 80 millioner....

  • 0
  • 1

Styrelsen har pålagt selskaberne at de indberetter dækning. Det har historisk været ret problematisk ifht. de små WISP udbydere, specielt ressourcemæssigt.

Hvorfor er det så meget mere ressourcekrævende for et lille selskab end et stort?

Når først adresserne er støtteberettigede, så kan de ikke fjernes igen.

Kortlægningen bliver da mig bekendt opdateret med jævne mellemrum.

Det er ret problematisk, hvis adresserne f.eks. i marts bliver støtteberettigede. I august finder vi ud af at vi kan dække dem og vi går i gang med projektet. I November får de så støtte, når vi er gået igang.

Støtten bliver jo ikke behandlet så hurtigt, så hvis I er gået i gang i august, må I jo have været klar over, at området havde ansøgt om støtte. Det må være jeres egen fejl, at I ikke har undersøgt markedet godt nok før i gik ind i det.

Det virker alt i alt som om, du vil have markedet indrettet til at vise hensyn til jer, ikke kunderne.

Det fremgår tydeligt af kortlægningen, at der er en masse adresser som har brug for god bredbåndsdækning. Bredbåndspuljen rækker jo kun forholdsvis få adresser, så har du et attraktivt produkt, ja så er det jo bare at komme i gang.

  • 0
  • 1

Hvorfor er det så meget mere ressourcekrævende for et lille selskab end et stort?


Den metode styrelsen ville have vi skulle opgøre på som wISP var rettet mod kablede forbindelser og de store selskaber. Den virkede langt fra optimalt, når det var trådløs dækning. Det gav os en masse udfordringer og det var administrativt meget tungt.
Til styrelsens ros, skal det siges at de har udviklet et rigtigt godt program til udregning af dækning. Det er så klar her i start april.

Kortlægningen bliver da mig bekendt opdateret med jævne mellemrum.


Nej, styrelsen låser adresserne....

Støtten bliver jo ikke behandlet så hurtigt, så hvis I er gået i gang i august, må I jo have været klar over, at området havde ansøgt om støtte. Det må være jeres egen fejl, at I ikke har undersøgt markedet godt nok før i gik ind i det.

For det første, at der er ansøgt om støtte er jo ikke ensbetydende med at der ydes støtte. Så her låses områderne næsten et helt år af gangen. Hvordan skal vi som firma kunne indrette os efter det ?
Derudover er det ikke allerede områder at ansøgningen kom med det samme i.
Så da vi er klar til at gå i gang er der endnu ikke ansøgt.

Så nej, selvfølgelig er det ikke en fejl. Skal der bruges skattekroner på at give støtte, når markedet gerne vil dække uden ? Er det ikke bedre at bruge støttekronerne, hvor markedet ikke vil ?
Det er jo netop problematikken. Støtten er rettet mod de områder, hvor selskaberne ikke vil dække, men det ender med at der gives støtte, hvor de gerne vil...

Af de 17 projekter der fik støtte er vi og kollegaer direkte berørt på de 9 områder. Læg så dertil at det er de store selskaber der får støtten. Det administrative ved at ansøge om støtten er for krævenden for de små.
Så ikke nok med at man giver skattekroner til selskaber der har masser af penge til at rulle bredbånd ud i forvejen, så tager man også brødet ud af munden på de små....

  • 2
  • 0

Er du i øvrigt klar over hvor mange små selskaber, som der blev trampet på og som gerne ville levere i de områder der fik tilskud ?


I Utterslev hvor jeg bor, talte styregruppen med flere selskaber, men ret hurtigt fandt de ud af, at TDC var de eneste der kunne løfte opgaven. Jeg kender ikke flere detaljer, men jeg havde nu også foretrukket at det var alle andre end TDC der havde vundet opgaven.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten