Elendige byvindmøller giver producent retssag på nakken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elendige byvindmøller giver producent retssag på nakken

Husstandsvindmøller er både uberegnelige og uhåndgribelige. Det er den sørgelige konklusion hos det københavnske entreprenørfirma Logik & Co., der havde ambitioner om at producere el ved hjælp af husstandsvindmøller, skriver bladet Vedvarende Energi & Miljø.

»Her stopper legen. Vi kan ikke mere,« siger Balder Johansen fra byggefirmaet.

I 2009 begyndte firmaet at opsætte vertikalakslede 1 kW husstandsvindmøller af mærket Venco Twister 1000-T. I alt nåede firmaet at købe og opsætte ti vindmøller, heraf en enkelt på Energistyrelsens prøvestation på Risø DTU.

Møllen blev opstillet i oktober 2010, og lige før sommerferien i år kunne seniorforsker Peggy Friis konstatere, at effekten var omkring 40 procent lavere end lovet af producenten. Møllen kan på årsplan levere cirka halvdelen af en lille husstands elforbrug.

Resultaterne viser desuden, at produktionen går helt i stå ved vindhastigheder over 15 m/s.

Der er ikke foretaget målinger på de møller, der er opstillet under realistiske forhold i byen, men forskeren og Logik & Co. er enige om, at det heller ikke er umagen værd, når resultatet under de mere ideelle forhold på prøvestationen er så dårlige.

Logik & Co. er så utilfredse med møllerne, at de ikke engang vil sælge dem. I stedet har de nu anlagt en erstatningssag mod producenten Venco.

Fiaskoen betyder dog ikke, at Logik & Co. har opgivet håbet om, at der på et tidspunkt kan komme en vindmølletype, der faktisk fungerer i byerne, siger Balder Johansen:

»Al vind er medvind.«

Dokumentation

Læs artiklen her
Læs Ea Energianalyses rapport om minivindmøller her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som al komplet uberegnelig energi, koster det en formue. Hvis jeg var lige så ustabil på jobbet, som vinden, så var jeg på kontanthjælp for LÆNGE siden. Det er ikke andet end varm luft, og et forsøg fra de "miljørigtige" på at pisse i bukserne og holde varmen de næste 10 år!
SPILD af tid og penge.
Der har været en statistik her på ing.dk, hvor man direkte kunne udlede, at et sted mellem 4-7 måneder var de nærmest nyttesløse?? Er der lavet beregninger på ekstra slidtage på kraft/varme værker pga. svingende temperaturer, stress i metallet etc. I hvert flad mindre dampkedler stresses voldsomt ved svingende forbrug, og tvivler på problemet bliver mindre ved større faktorer. Skal netop skifte 2 mindre ud pga. stress af svingende temp. og forbrug, de blev næsten 2 år

  • 0
  • 0

nok, viser de fleste kurver en udglattet værdi, ikke øjebliksværdier. For så havde det s.... også set ringe ud.

  • 0
  • 0