Elektronisk tatovering låser din smartphone op

Siden Googles opkøb af Motorola forrige forår har der været knald på udviklingen og fremtidsplanerne.

Blandt andet er mobilproducenten gået ind på markedet for sikkerhedsgodkendelse på mobiler, og her skader det sikkert ikke, at de har fået den tidligere Darpa-chef Regina Dugan i hus som udviklingschef.

En af de kommende teknologier, som virksomheden arbejder på i øjeblikket, er en tatovering, som kan bruges til f.eks. at åbne sin smartphone med, så man nemt kan komme til sine ting uden den sædvanlige besværlige omvej ad tastaturet, som gør, at mange springer over at have en adgangskode.

Ifølge Regina Dugan vil tatoveringen, som ikke bliver permanent, men stemplet på huden, indeholde en antenne og sensorer, som fanger telefonen.

Det er egentlig det amerikanske ingeniørfirma MC10, der har udviklet tatoveringerne på de bøjelige kredsløb.

Læs også: Elektronisk bio-plaster afslører dine dårligdomme

Og gider man ikke rende rundt med små fikse elektroniktatoveringer, kan man måske slippe med at sluge en pille om morgenen. En anden af planerne i Motorolas udviklingsgruppe er nemlig at fremstille en pille med en indbygget chip, som udsender et signal, som f.eks. smartphonen kan opfange, før den låser op.

Det smarte ved pillen er, at den bruger mavesyren som elektrolyt til at holde batteriet kørende. Der sidder så en lille kontakt på chippen, som skifter mellem tændt og slukket, og det er denne bevægelse, der kreerer et 18-bit ECG-lignende signal i kroppen, der kan bruges i godkendelsen, skriver blandt andre Time, der refererer Regina Dugan.

Motorola fortæller dog, at det ikke bliver nu og her, man kan købe sig et glas password-piller. Men i og med at pillen allerede blev godkendt i 2012 af de amerikanske fødevaremyndigheder, kan det lade sig gøre, hvis man vil.

Det er virksomheden Proteus Digital Health, der har fremstillet pillen til medicinsk monitorering, og det skulle være okay at sluge en dagligt i en måned, uden at det skader helbredet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Husker tydeligt disse piller fra film - med indbygget kryptokey, for USA's største hemmeligheder. Mon præsidenten er på disse piller? Og hvad er i?

  • 2
  • 0

Det er den mest langt-ude-nyhed, jen længe har hørt! Gu´ vil jeg ej, æde en pille hver dag, for at låse min mobil op. Er det Bonbon Land der har opfundet teknikken bag?

  • 3
  • 0

Og de har naturligvis gjort alt for at sikre sig at tarmfloraen ikke reagerer uheldigt på denne puls-modulerede radiofrekvente stråling - når man tænker på at det meste af immunforsvaret sidder i tarmsystemet.

  • 0
  • 0

Og de har naturligvis gjort alt for at sikre sig at tarmfloraen ikke reagerer uheldigt på denne puls-modulerede radiofrekvente stråling - når man tænker på at det meste af immunforsvaret sidder i tarmsystemet.

Pillen sender måske kun data på efterspørgsel fra mobilen. En lille modtager der kører standby det meste af tiden, og som "lytter" om der er forespørgsel til at sende kode, f.eks. hvert sekund, eller hvert 5'te sekund, bruger stort set ingen strøm. Data sendes kun retur, når telefonen har brug for det, og det er sikkert, da det er to-vejs kommunikation, så data sendes retur på baggrund af modtagne oplysninger.

Ved ikke hvordan pillen er lavet, men ovenstående er standard måden når energiforbruget er lavt, og der skal være stor sikkerhed. Det er også muligt med "engangskoder" der laves af en algoritme, eller gemmes i chippen, men det kræver større strøm - og som du skriver, så kan det give mave-tarm problemer. Engangskoderne løber ud, når pillen er opbrugt, så det kan være fordel, at koderne er brugt, når den skylles ud.

  • 0
  • 0

Det er naturligvis ikke engangskoderne der bruger ekstra strøm - kun, hvis de sendes ud uafbrudt, med fast afstand i mellem hver sending. To-vejs kommunikation, hvor der kun besvares på efterspørgsel, kan også anvende engangskoder, uden at bruge ekstra strøm.

  • 0
  • 0

"...og det skulle være okay at sluge en dagligt i en måned, uden at det skader helbredet."

Og hvad hvis man regner med at have sin telefon i mere end en måned? Så anbefales det, at man lærer sin kode udenad, forstås. Det er lidt en ubrugelig feature hvis den er tidsbegrænset på den måde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten