Elektronisk pille måler de indre gasser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elektronisk pille måler de indre gasser

Vi bøvser og prutter, når gasser dannet forskellige steder i fordøjelsessystemet kommer ud den ene eller den anden vej. Gasserne kommer hovedsageligt fra tarmenes mikr­oorganismer, der blandt andet hjælper os med at fordøje maden og danne vitaminer. Men systemet fungerer ikke altid perfekt og kan komme i ubalance, hvis vi spiser forkert eller er blevet ramt af en sygdom.

Når tarmfloraen ikke er i topform, kan det give sig udslag i unormal udvikling af gasser rundt omkring i fordøjelsessystemet, og dem kunne lægerne godt tænke sig at få bedre styr på for at blive klogere på, hvad der egentlig foregår derinde.

Det kan australske ingeniører nu hjælpe dem med, for de har udviklet en elektronisk pille med indbygget gassensor.

Kapslen blev først testet på grise, men nu har en mere sofistikeret version fundet vej igennem seks frivillige forsøgspersoner. Den kan måle koncentrationen af kuldioxid, ilt og brint hele vejen igennem fordøjelsessystemet, og den rummer en lille radiosender, så data løbende sendes ud af kroppen.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Forsøget gik helt efter planen. Ud fra gasmålingerne kunne forskerne løbende følge, hvor langt pillen var nået – hvilket i øvrigt blev tjekket med ultralyd – og de kunne tydeligt se, hvordan mængden af fibre i kosten hos forsøgspersonerne gjorde en forskel for bakteriernes produktion af brint og kuldioxid.

»Lægerne har manglet en økonomisk overkommelig og ikke-invasiv metode til at diagnosticere og overvåge tarmsygdomme. Den har de nu,« siger professor Kourosh Kalantar-zadeh fra det tekniske universitet Royal Melbourne Institute of Technology i Australien til Ingeniøren. Han stod i spidsen for forskerholdet bag den kompakte gassensor.

»I første omgang er målet at blive bedre til at diagnosticere forstyrrelser i næringsoptagelsen, irritabel tyktarm og bakterieovervækst i tyndtarmen,« siger han.

Håb om bedre diagnoser

Den slags lidelser kan give symptomer som mavesmerter, oppustethed, dårlig fordøjelse, vægttab og diarré. Med den elektroniske pille bliver det nemmere at finde ud af, hvor i tarmsystemet problemet opstår, og lægerne vil lettere kunne følge, om medicin eller diæt hjælper.

Lægerne håber også, at sygdomme som blødende tyktarmsbetændelse, Crohns sygdom og tarmkræft kan diagnosticeres tidligere ved hjælp af pillen. Den kan desuden bruges, når det gælder om at finde årsager til sygdommene og dermed sikre bedre behandling.

Godt nok kan lægerne i dag foretage en kikkertundersøgelse af tyk­tarmen og det sidste stykke af tynd­tarmen, og med sådan en koloskopi er det muligt at få øje på betændelsestilstande og polypper, der kan udvikle sig til kræft. Men det er ubehageligt at få foretaget en kolo­skopi, og når patienten er nået så vidt i behandlingssystemet, er det typisk efter år med ubehag.

Forstå fordøjelsen

En analyse af udåndingsluften kan også give informationer om, hvor godt tarmsystemet fungerer, men med den elektroniske pille kan lægerne få meget mere detaljeret viden. Specielt fra midten af den 5-6 meter lange tyndtarm er der langt til både mund og anus, og det har været svært at danne sig et billede af, hvad der foregår derinde.

Hvis elektroniske piller bliver udbredt i sundhedssystemet, kan man forestille sig rutinemæssige tarmundersøgelser en gang eller to om året. Det kan blive lige så normalt som at få taget sit blodtryk. Pillen kan også gives af diætister, der kan bruge data fra den til at finde frem til den helt rette kostplan for den enkelte.

Generelt kan gaskoncentrationerne give en bedre forståelse af fysiologien i fordøjelsessystemet, så det handler ikke kun om at diagnosticere sygdomme, men også om at bliver klogere på kroppen.

»Vi har aldrig før haft adgang til data fra normalt fungerende tarme. Det får vi nu,« siger Kourosh Kalantar-zadeh, som nu forsøger at finde penge til et større klinisk forsøg:

»Vi vil teste på flere end 300 patienter og raske forsøgspersoner, hvor sidstnævnte skal bruges som reference. Vi forbedrer løbende pillen, men nu er det på tide at få første version på markedet.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tanken om, at man kan sluge en pille og tage et apparate på maven en dag, og uden yderligere indsats opnå en omfattende og ny viden om mavens sundhedstilstand kan næsten ikke overvurderes.

Jeg forudser, at prisen for disse apparater bliver sådan, at de praktiserende læger kan have et antal, som de kan fordele bland patienter. Data sendes til analyse "i skyen" (får en gang IT-sovs af smagsvarianterne: cloud-computing og evt. AI). Lægen får resultatet, som de kan arbejde videre med.

Samtidig indsamles en gigantisk (anonym, tak) database over maver og deres funktion, som kan krydsrelateres med andre livstilsvaner (også anonymt).

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten